Indlæg

,

To emner

Emnerne i dag er vidt forskellige og har ikke noget med hinanden at gøre.

WordPress: Min blog kører i et WordPress setup, og det er jeg vældig begejstret for, for der er så mange muligheder, og så er det gratis. Der findes en masse themes, der tilføjer ekstra funktionalitet og som giver bloggen en ansigtsløftning.

Nu har jeg arbejdet en del med mit site og har fået det til at se ud, som jeg gerne vil have. De andre gange, jeg er startet med at renovere sitet, er jeg gået i stå, fordi jeg ikke har kunnet finde et theme, der passede godt til mit indhold. Det synes jeg er lykkedes nu. Der var flere ting, jeg gerne ville; en af tingene var at få en højre kolonne, med alle de nødvendige informationer. I sær er jeg blevet glad for det lille slideshow, der kører ude til højre. Alle personerne på billederne er fra min egen slægt. Det er sjovt at arbejde med disse ting.

Min udbyder Meebox tilbyder en 1-click-installer. Den er rigtig smart, hvis man er ny i faget. Med installeren kan man være oppe og køre efter kort tid. Herefter kan man gå i gang med at vælge skrifttyper, themes mv. Jeg fandt denne side, der tilbyder informationer om fonte, om hvad der skal tænkes på, når der vælges skrifttyper. Aktuelt har jeg selv valgt Verdana, som er en klassiker på nettet og som er designet specielt til at blive læst på skærmen. Verdana er en grotesk font og har således ikke de små fødder som fx Courier.

Meebox har også leveret gode guides til WordPress. Her er fx en guide om, hvorfor man skal holde sitet opdateret, den komplette guide til et sikkert WordPress website og optimering af WordPress. Jeg har afprøvet flere af de tips, der omtales, og det virker!

Arbejdsmarkedet: Jeg har siddet og lyttet til lydfilerne fra sidste uges samtaler med erhvervspsykolog Anette Friis og erhvervsrådgiver Jane Hansen. Det er to kloge koner med årelang erfaring; det er dejligt at være i gode hænder.

Med Anette talte jeg meget om den sorg, der er knyttet til det ikke at kunne klare mig på den almindelige arbejdsmarked længere. Jeg måler mig stadig med “de gamle briller”, men det er en dårlig idé, da det er kontraproduktivt, og bare gør mig trist til mode. Jeg bliver nødt til at omstrukturere tankerne, så jeg kan få succes i stedet for nedture. Det er bare lettere sagt end gjort, men det er pinedød nødvendigt. Jeg har altid været karrieremenneske, og jeg har altid været “firmaets mand”; det kan jeg ikke mere, og det er smerteligt, da jeg altid har hentet min identitet på mit arbejde.

Målet er i stedet at finde et godt job, som jeg kan klare rigtig godt og blive glad for.

Jane Hansen siger, at jeg næppe kan arbejde mere end de 16 – 18 timer, men hvor ved hun dog det fra? Men det passer jo fint med grænsen for at være “for rask” til et fleksjob. Måske har hun viden og erfaring fra andre med bipolar affektiv sindslidelse?

Generelt: Jeg er rigtig glad for at komme i Psykiatrifonden, for jeg føler mig på rette hylde og forstået. Kommunen siger, at det er det dyreste forløb, men jeg synes, at pengene er givet godt ud.

,

Jobparat?

Arbejdsprøvning

Forløbet hos Psykiatrifonden er det, der tidligere kaldtes arbejdsprøvning og som nu hedder… ja hvad er det nu? Pyt med hvad det hedder, det vigtigste er indholdet. I den kommende uge skal vi høre om “Arbejdslivet” og jeg har smugkigget lidt på slideshowet:

Et godt arbejdsmiljø kendetegnes ved:

  • Indflydelse – på eget arbejde
  • Mening i arbejdet – sammenhæng og formål
  • Relevante informationer – om vigtige ændringer
  • Støtte – fra ledelse og kollegaer
  • Belønning – løn, karriere, anerkendelse
  • Krav – passende kvantitativt/udfordrende kvalitativt

Det kan vi vist alle skrive under på – på den måde er mange af de slides, der bruges, lidt overflødige, men repetition er selvfølgelig altid godt, og jeg sætter mig ned og suger til mig, for jeg vil jo gerne videre. Jeg er spændt på, om Sisse også har en alternativ tilgang til dette modul. Det er spændende, når det er hende, der underviser, de andre er for monotome.

Jeg har talt med både min erhvervsrådgiver og min erhvervspsykolog om, hvorvidt jeg nu er “jobparat”. Når jeg trisser rundt i mine egne små cirkler, og kan tage pauser, når det passer mig, og hvile når det passer mig, føler jeg mig vældig parat og kan koncentrere mig i timevis; men når jeg tænker på et konkret job med udefrakommende krav, bliver jeg bekymret for ikke at kunne følge med, for ikke at være tilstrækkeligt oppe på beatet og for ikke at slå til. Jeg frygter at være blevet “udygtig”.

Jeg har indset, at jeg aldrig bliver projektleder igen, og at jeg sikkert heller aldrig bliver supporter igen. Det er rigtig ærgerligt, for det er jeg faktisk god til, og jeg kan godt lide de roller. Stressniveauet er bare for højt, og højt stressniveau er ikke godt for manierne – og sikkert heller ikke for depressionerne. Specifikt for projektledelse gælder det, at man skal kunne overskue mange opgaver/projektdeltagere/ledelser mv. på een gang, og det går nok heller ikke mere. Mit mål er jo at forblive så rask, som jeg nu kan blive og ikke ryge ud i en af de to poler igen, men at forblive med at balancere midt imellem dem.

Jeg spørger selvfølgelig mig selv, hvad jeg så egentlig kan, og der er dage, hvor konklusionen er, at jeg “ingenting” kan, og det er ret nedslående og gør mig bekymret. Andre dage – som i dag – synes jeg nu nok, jeg stadig er til noget.

Ro på: Det igangværende forløb skal jo netop belyse, hvad jeg så egentlig kan og ikke mindst hvor mange timer pr. uge, jeg kan levere.

Ovenstående skal afklares i en 13 ugers virksomhedspraktik, som jeg er meget spændt på. Den kommer desværre ikke i gang før til august, da de siger, at det er umuligt at få fat i ledere og HR-folk i juli. Det generer mig at skulle vente, men det er dem, der har erfaringerne, og det må jeg lytte til. Jeg er måske ved selv at have fundet praktikstedet, idet en tidligere forretningsforbindelse kontaktede mig i en helt anden anledning. Jeg greb chancen og tilbød ham gratis arbejdskraft i 13 uger. Han har inviteret til et møde, men det kunne vi (erhvervsrådgiveren og jeg) ikke med to dages varsel. Jeg har lagt besked på hans svarer og sendt ham en mail, og så håber jeg på, han vender tilbage.

Målet er et fleksjob, og alle de fagpersoner, der er involverede i sådan en sag, er enige i, at det er vejen frem. I Hvidovre Kommune skal man imidlertid passe på ikke at komme til at levere mere end 16-18 timers arbejde pr. uge, for så anses man for “for rask” til et fleksjob. Det er lidt paradoksalt, at man ikke må præstere, det man kan og så få suppleret op fra kommunen. En ting er da sikkert, og det er, at jeg ikke skal op over de 18 timer, for jeg vil ikke miste muligheden for at få tilkendt et fleksjob, når jeg nu ikke kan magte det normale arbejdsmarked mere. Erhvervsrådgiveren skyder på 15-16 timer, og det lyder jo meget fornuftigt.

,

Jobsøgning

Positivt møde

Så har jeg været til møde i Akademikernes a-kasse, og det var temmelig positivt, og jeg fik lidt mod på det med at skrive ansøgninger igen. Ikke at jeg ikke skriver ansøgninger, for det gør jeg selvfølgelig, men energien og lysten har manglet. Strategien med de opfordrede ansøgninger virker ikke, så nu må jeg se og i gang med de uopfordrede. Hun gav mig en webadresse, som jeg skal have set på – men lige nu kan jeg ikke logge på. Akademikernes er en god a-kasse, som jeg er ret godt tilfreds med. Det er min fornemmelse, at de rent faktisk er til for medlemmerne og at de ikke er en del af kontrolhelvedet.

Jeg skrev på et tidspunkt et dokument til mig selv, om hvad jeg kan, og hvad jeg ønsker mig, og vi aftalte, at det er et godt udgangspunkt til de uopfordrede ansøgninger. Jeg tror, jeg skal have fat i de små og mellemstore virksomheder og gerne brancher, der beviseligt er i vækst. Mit problem er at finde brancherne, men det kan være at den hjemmeside kan hjælpe mig. Jeg skal også være noget mere offensiv overfor arbejdsgiverne, hidtil har jeg “bare” sendt nogle fine ansøgninger og så håbet på at blive kaldt til samtale, men det er ikke nok, der skal noget mere til. Jeg er træt af arbejdsmarkedet, men det skal lykkes at finde et job.

I får lige den reviderede oversigt over de implicerede i Stubdrupmordet. Det nye er, at der er født en søn Mads Hansen den 16. december 1867, og at det er tydeligt, at Peder Pedersen Skjødtes motiv til mordet er økonomisk.

Hvis du klikker på billedet bliver det større og derfor lettere at læse.

 

Virksomhedspraktik

Jeg er startet hos Statens It i onsdags, og jeg har fire uger til at lave dokumentation på et It-projekt under implementering. De er enormt søde og fremkommelige, og siger at ingen spørgsmål er dumme, og har øje for, at jeg befinder mig i en helt ny verden. De er hele tiden omkring mig, og har endda flyttet rundt på deres skriveborde, for at jeg skulle komme til at sidde centralt. Alt i alt fantastisk og over al forventning.

Jeg ville bare ønske, at min indlæringskurve var stejlere, og at jeg kunne optage alt det, de fortæller mig, i en større hast. Herregud jeg er jo nødt til at have forklaret forskellen på en tyk og en tynd klient, og VAN og LAN står heller ikke klart for mig. Jeg er havnet et sted med 240 specialister udi IT, der er vant til – på højt niveau – at betjene 10.000 kunder dagligt. Organisationen er høj-effektiv og jeg er meget imponeret over, hvad de kan yde.

Jeg håber, jeg kan yde mit bidrag.