, ,

Gode dage

Jeg prøver at skabe gode dage, hvor der er noget, der lykkes, og hvor der er noget at glæde mig over. Det kan bare være småting, lidt har også ret. For at fastholde de gode oplevelser har jeg oprettet et simpelt lille Worddokument, hvor jeg hver aften skriver ned, hvad der lykkedes/var godt den pågældende dag. Når/hvis læsset så vælter, kan jeg måske tage listen frem og blive overvist om, at livet alligevel er værd at leve.

Fx var jeg forleden ud at gå en tur med Gitte og inviterede hende til te bagefter. Vi kender hinanden fra slægtsforskning, så samtaleemnerne er utallige. At vi derudover bor tæt på hinanden gør bare det hele lettere.

I dag er det lykkedes at lave et kortudsnit fra Fyn og at farvelægge et Verninge sogn i Photoshop. Vi skal bruge kortet på kriminalhistorie.dk, når vi offentliggør vores næste historie om giftmordet i Verninge. Photoshop er et stort og kompliceret program, der kan alt, hvad man kan ønske sig indenfor billedbehandling. Det gode var, at jeg faktisk kunne huske lidt af det, selvom det er længe siden, jeg har brugt det – og resten kunne jeg google mig til 🙂 . For flere år siden købte jeg en lærebog i Photoshop og gennemgik alle øvelserne i den; det er naturligvis glemt, men det ville det nok også være for alle andre mennesker.

Jeg er kommet lidt i gang med kriminalhistorie.dk igen, og det gør godt. Fx sidder jeg lige nu og roder efter en vielse “i København” mellem gerningsmand og offer i 1840/41. Alle kirkebøgerne er stillet til rådighed på nettet af Statens Arkiver. København er et vidt begreb, men der var dog kun syv sogne i 1840. Gotisk skriftlæsning (håndskrift) er en færdighed, der skal holdes vedlige. Det gør godt at være en del af et fællesskab med de andre tre i projektgruppen igen, og det gør godt at være til nytte. Jeg bliver nødt til at arbejde noget mere med mine relationer til andre mennesker, bliver nødt til at etablere noget sammenhængskraft til andre end mig selv. Måske er “sammenhængskraft” ikke det rette ord, men jeg kan ikke lige finde et andet.

 

 

, ,

yEd Graph Editor

Sammen med Leif Sepstrup i Herning driver jeg hjemmesiden kriminalhistorie.dk, der handler om kriminelle (primært mordere) i anden halvdel af det 19. århundrede, men da jeg har været så meget væk fra min læst det seneste år, er det Leif, der har taget hele slæbet sammen med vores to trofaste hjælpere i Odense. I parentes bemærket kan de to damer læse gotisk “fra bladet”, og det er guld værd for os.

De andre tre er snart klar med en historie om et giftmord i Verninge i 1855. Jeg kan ikke rigtig springe på et tog, der kører, men så kan jeg gøre mig nyttig på anden vis.

Et website skal have nogle illustrationer, hvis man gerne vil have kunder i butikken, og derfor har jeg brugt en stor del af dagen på at konstruere billedet herover med det gratis værktøj, der hedder yEd Graph Editor. Billedet viser relationerne mellem de implicerede i sagen.

Det gik fint med hovederne og kasserne nedenunder, men stregerne drillede mig – en overgang troede jeg, at jeg måtte ty til manualen 🙂 Men så fandt jeg et par små videoer på YouTube, der viste, hvor simpelt det var. Jeg troede, man skulle trække fra paletten ovre i højre side og så slippe, men når jeg gjorde det, forsvandt stregen bare igen. Det viste sig at være så uendeligt simpelt: klik på en af figurerne, hold venstre museknap nede og træk til målet, klik på målet og slip, og vupti der er en streg.

yEd Graph Editor er et genialt lille værktøj, men stadig kraftfuldt, så hvis du en dag skal illustrere et eller andet, der kan koges ned til at være i diagramform, så anbefaler jeg varmt programmet, der har virkelig mange anvendelsesmuligheder. Her er den første af de to tutorials, der viser, hvordan man bruger programmet.

God fornøjelse – jeg yder gerne bistand, hvis jeg kan.

, ,

Diverse

Lidt af hvert

Photo Tangler Collage Maker, som kan hentes her, har jeg nu testet lidt yderligere:

  • Kan ikke indsætte tekstblokke, der indeholder æøå, hvilket er en klar svaghed, når man nu er dansker. Jeg har prøvet, om tegnækvivalenterne fra html virker, men det gør de ikke.
  • Det ser ud som om, man mister resultatfilen, hvis man sletter kildefotos. Endnu en svaghed.
  • Men bortset herfra virker det fortrinligt. Jeg har fx lige opdaget, at man kan “trække” billederne ind fra stifinder, og det er meget nyttigt, da man så med det samme kan se, hvilket billede man arbejder med.

Leif Sepstrup er den der tager alle de billeder på Landsarkivet i Viborg, vi skal bruge til at levere beretningerne i kriminalhistorie.dk. Han har også taget en del supplerende fotos af fangefotos, der oprindeligt er optaget mellem maj 1853, hvor fængslet åbnede og så frem til 1906. For ikke så længe siden læste jeg “Forbrydelsens ansigt” der på 250 sider fortæller om bland andet “opfindelsen” af forbryderbilledet. Vi fik den første egentlige straffelov i 1866. Før denne lov havde man hang til død og lemlæstelse som straffe. Den nye lov lagde i stedet vægt på, om det var en førstegangsforbrydelse eller om der var tale om gentagen kriminalitet. Til at fastslå sidstnævnte kom fotografiet naturligt nok til at spille en væsentlig rolle, man skulle jo kunne genkende forbryderne. De første forbryderbilleder blev optaget i Roskilde, Grenå og Skive i 1866. 1867 kom Odense til, mens Københavns Amts Nordre Birke først kom til i 1871.

Alphonse Bertillon introducerede det vi i dag kender som det “rigtige” forbryderbillede, nemlig et fra siden og et forfra. For at effektivisere sin metode opfandt han et særligt spejl med en udskæring, som forbryderen skulle sætte skulderen imod; på denne måde behøvede man kun at trykke på udløseren en gang.

Der kommer to collager herunder, hvor det ikke ser ud til, at det særlige spejl har været i brug – husk at de kan klikkes større. Der er to, fordi jeg mistede det første pga. det med kildefilerne, men det kunne stjæles fra en afsendt mail.

En slægtning: Min farfar havde otte søskende, den ene – Rigmor Margrethe Stegemüller – døde kun to måneder gammel, og så var der syv tilbage. Nu til dags er der i følge Danmarks Statistik kun 14, der hedder Stegemüller. Jeg har aldrig truffet min farfar, da han døde allerede i 1952, længe før der var tænkt på mig.

Ad snirklede veje kender jeg dog to af min farfars brødres børnebørn. Den ene af dem inviterede mig til jul, hvor jeg så skulle noget andet, og så forleden dag kom der endnu en invitation til at komme og spise sådan: “Søndag laver jeg en culotte med bearnaisesovs og hele dynen. Hvis du har lyst til at spise med, skal du være velkommen “. Vi kender næsten ikke hinanden bortset fra en enkelt gang, hun kom og besøgte mig i Vanløse. Sikke et hjerterum og husrum! Jeg er ikke så god til det med en masse mennesker, og da slet ikke hvis jeg ikke kender dem på forhånd, så derfor takkede jeg nej, men vi har så i stedet aftalt, at hun kommer her hos mig til kaffe og kage senere i denne måned. Det kan jeg overskue og det glæder jeg mig til. jeg glæder mig også til at give hende en masse slægtsoplysninger vedrørende hende farfar,  som jeg tror vil være nye for hende.