, ,

Gode dage

Jeg prøver at skabe gode dage, hvor der er noget, der lykkes, og hvor der er noget at glæde mig over. Det kan bare være småting, lidt har også ret. For at fastholde de gode oplevelser har jeg oprettet et simpelt lille Worddokument, hvor jeg hver aften skriver ned, hvad der lykkedes/var godt den pågældende dag. Når/hvis læsset så vælter, kan jeg måske tage listen frem og blive overvist om, at livet alligevel er værd at leve.

Fx var jeg forleden ud at gå en tur med Gitte og inviterede hende til te bagefter. Vi kender hinanden fra slægtsforskning, så samtaleemnerne er utallige. At vi derudover bor tæt på hinanden gør bare det hele lettere.

I dag er det lykkedes at lave et kortudsnit fra Fyn og at farvelægge et Verninge sogn i Photoshop. Vi skal bruge kortet på kriminalhistorie.dk, når vi offentliggør vores næste historie om giftmordet i Verninge. Photoshop er et stort og kompliceret program, der kan alt, hvad man kan ønske sig indenfor billedbehandling. Det gode var, at jeg faktisk kunne huske lidt af det, selvom det er længe siden, jeg har brugt det – og resten kunne jeg google mig til 🙂 . For flere år siden købte jeg en lærebog i Photoshop og gennemgik alle øvelserne i den; det er naturligvis glemt, men det ville det nok også være for alle andre mennesker.

Jeg er kommet lidt i gang med kriminalhistorie.dk igen, og det gør godt. Fx sidder jeg lige nu og roder efter en vielse “i København” mellem gerningsmand og offer i 1840/41. Alle kirkebøgerne er stillet til rådighed på nettet af Statens Arkiver. København er et vidt begreb, men der var dog kun syv sogne i 1840. Gotisk skriftlæsning (håndskrift) er en færdighed, der skal holdes vedlige. Det gør godt at være en del af et fællesskab med de andre tre i projektgruppen igen, og det gør godt at være til nytte. Jeg bliver nødt til at arbejde noget mere med mine relationer til andre mennesker, bliver nødt til at etablere noget sammenhængskraft til andre end mig selv. Måske er “sammenhængskraft” ikke det rette ord, men jeg kan ikke lige finde et andet.

 

 

14 replies
  1. Ellen
    Ellen siger:

    Det er, som de andre siger, en kanongod ide. Især når nu du også har lidt problemer med hukommelsen, så er det da bare med at holde fast i de gode oplevelser. Det er ofte desværre de dårlige af slagsen, man er tilbøjelig til at huske, når man er i din situation, så hold fast i positiv-dagbogen.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Ellen

      “lidt problemer med hukommelsen” er da vist en underdrivelse 🙂

      Jeg skal have gjort det til en vane at skrive positiv-dagbogen (godt ord – tak for det), og jeg vil gøre mig umage for at finde mindst én god ting pr. dag. Det skal lykkes.

      Svar
  2. Kisser
    Kisser siger:

    Det skal da med i aftenens skriv om positive oplevelser, at du kunne huske noget af Photoshop.
    Det er nemlig godt at holde fokus på de positive oplevelser, og det der gør dig glad. Det er selvforstærkende.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kisser

      Du kan tro, at det med Photoshop skal med (faktisk har jeg allerede skrevet det ind). Jeg må holde fokus på det positive uanset hvor småt det er.

      Svar
  3. Donald
    Donald siger:

    Det er et godt kort – jeg kan sagtens sætte mig ind i hvorfor Photoshop er svært. Gimp kan også være uhyre vanskeligt, hvis man vil afgrænse et område og lave kunstige skygger m.v. Jeg er altid nødt til at finde en “vejledning” på et eller andet website, selv Gimp vejledninger på gimp-websitet kan være underlige. Det er et studium værd 🙂
    Godt at du kunne huske lidt af Photoshop, ellers havde det nok taget dobbelt så lang tid 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Donald

      Det glæder mig, du kan lide mit kort. Det eneste der irriterer min perfektionistiske sjæl lidt er pilen. Den oplyser oprindeligt om et herred (Odense Herred) men det har jo ingen relevans, at den peger på Tommerup, der er nabosogn til Verninge. Så hvis jeg nu kunne fjerne pilen, ville det være godt.

      Der er faktisk ret gode Photoshopvejledninger på nettet sådan meget med step 1, 2, 3 osv. Gimp kender jeg slet ikke, for jeg er faktisk ret glad for Photoshop, selvom det vist er lidt overkill i forhold til mine behov.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Fruen i Midten

      Den med kaffen er god… Det er – som jeg også skrev til Lene – jo temmelig banalt, men hvad gør det, hvis det virker?

      Svar
  4. Lene
    Lene siger:

    Super ide, Hanne, mange bruger ideen som en reminder om at fokusere på de gode ting i dagen, der er gået, men hos dig bliver det så også en reminder i det lange løb.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Lene

      Det er jo temmelig banalt, men hvis det virker, er det godt. Det var på afdelingen, de gav mig det råd i det mindste at forsøge.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *