Indlæg

, ,

Brev fra borgmesteren

Brev fra borgmesteren

Omkostninger:

1) Hvidovre Kommune

Jeg har fået oplyst samtlige omkostninger fra Hvidovre Kommune.  Vi havner på 585.000 kr. Tallene skal bruges i bogprojektet. Efterfølgende har jeg fået brev fra borgmesteren selv.

Ydelse I alt
Sygedagpenge som indtægt brutto fra maj 2014 til 18. maj 2016 405.936
Sanddyne. Teknisk hjælpemiddel 2.700
Kugledyne fra Protac. Teknisk hjælpemiddel 6.000
Forløb hos Psykiatrifonden 151.900
Forløb hos Center for Specialundervisning af Voksne (CSV) 4.650
Speciallægeerklæring fra Pia Glyngdal og to mindre erklæringer fra e.l. 11.884
Støttekontaktperson 10 besøg 1.818
I alt 584.888

I virkeligheden er flere af beløbene nok for små, idet de kun rummer de direkte henførbare omkostninger, mens der ikke er medtaget overhead. Men pyt nu med det, det kan jeg jo bare skrive i brødteksten. Raketvidenskab er det jo trods alt ikke. Det er bare vigtigt at gøre det så godt som muligt, hvis det engang ender i en bog. Jeg har trods alt levet af at “lave tal” i mange år, så der er også lidt faglig stolthed rodet ind i det.

Til min store overraskelse fik jeg også brev fra borgmester Helle M. Adelborg selv; det er i hvert fald sendt fra hendes egen mailadresse. Hun skriver:

“Kære Hanne B. Stegemüller

Tak for dine henvendelser af 13. og 23. oktober 2017.

Det glæder mig meget, at det går dig godt og ikke mindst at dine oplevelser har været positive.

Det er SÅ positivt, at du ønsker at skrive en bog om dine oplevelser af bl.a. taknemmelighed.

Jeg kan forstå, at du har en god dialog med administrationen om din anmodning om aktindsigt.

Jeg ønsker dig held og lykke med processen med bogen og ser frem til at læse den.

Venlig hilsen

Helle M. Adelborg
Borgmester”

Hvis man vil nedgøre det, kan man selvfølgelig sige, at der den 21. november er kommunalvalg, og at alle stemmer tæller, nu hvor Alternativet puster liste A i nakken i alle 98 kommuner.

Jeg ser det dog som en fin og imødekommende gestus overfor en borger, der henvender sig med et konkret spørgsmål, som forvaltningen ikke helt kunne besvare. Jeg vil ikke tøve med at kontakte borgmesteren igen, hvis der dukker nye ydelser op, som skulle have været medregnet.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad hun mener med taknemmelighed. Måske er det et svar på følgende, som jeg skrev til hende den 13. oktober 2017:

Kære Helle M. Adelborg

Borgmester i Hvidovre Kommune.

Jeg har været igennem et to-årigt sygeforløb, og lad mig først og fremmest sige, at jeg har fået en fantastisk og kompetent hjælp fra Hvidovre Kommune. Jeg kan ikke genkende alle de historier, jeg kan finde på de sociale medier, i pressen mv.

Mine sagsbehandlere har været yderst kompetente og imødekommende. Herudover var det en meget positiv oplevelse at mødes med rehabiliteringsteamet. De var så søde – og jeg var så nervøs…

2) Psykiatrien – the ongoing story

Da jeg senest skrev om omkostningerne i psykiatrien, sluttede jeg af med at skrive: “Det bliver spændende at se, hvem “psykiatri@regionh.dk” henviser til.”

Og det må jeg sige, at det blev. Jeg sendte min mail den 25. oktober, så jeg syntes, jeg kunne tillade mig at spørge til status.

Jeg havde jo skrevet til fællespostkassen, så jeg ringede til regionens førerbunker på Kristineberg. De kendte ikke til min mail, men henviste mig til Glostrup. Jeg prøvede forgæves at forklare, at det jo sådan set var der, jeg kom fra. De gad helt tydeligt ikke høre på mig. Så bliver jeg altså lidt sur. Jeg følger de udstukne retningslinjer, taler pænt og så vil jeg ikke behandles dårligt!

Nå men jeg falder ned og ringer til “ophavsmanden” i Glostrup, der fortæller, at det var Kristineberg, der havde sagt til ham, at de ville agere på en mail i fællespostkassen. Han er vældig flink og lover at hjælpe mig på vej (igen).

I løbet af ingen tid ringer han tilbage, og overbringer Kristinebergs uforbeholdne beklagelse over, at de har sendt mig retur til ham.

De har også oplyst, at de vil svare i næste uge, når en given medarbejder er tilbage fra ferie. Det lyder fint, og jeg glæder mig da til at se, hvad det er, de har brugt en måned på at tilvejebringe og sende frem og tilbage mellem hinanden. I dag er det præcis en måned siden, jeg skrev den første mail til min kontaktperson i Distriktspsykiatrien.

Det er godt, de er meget bedre til at drive psykiatri end til at lave administration.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

, , ,

Backpacker 3

Lidt bøvlet plus Backpacker 3

Tingene er stadig lidt bøvlede i Folkekirkens Nødhjælp.

Kommunen må/kan/vil ikke hjælpe mig før 1. januar 2018, når jeg er blevet ledig. Jeg kan simpelthen ikke forklare dem, at det er en meget dårlig forretning for dem (og mig), og at da jeg for et år siden var i en helt tilsvarende situation, havnede jeg på psykiatrisk afdeling i 6½ uge.

Jeg kan heller ikke forklare dem, at retorik og termer kan være vigtige: De bliver ved med at sige og skrive, at jeg bliver opsagt 1. januar. Der er i min verden stor forskel på at blive opsagt og på at kontrakten udløber.

De har givet mig en licens til en database med firmaoplysninger og kontaktpersoner, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af det. Uanset søgeord får jeg altid “0 hits”. Man skal bruge branchekoder og ikke stillingsbetegnelser.Et eller andet sted på nettet kan jeg sikkert sagtens finde en tabel over branchekoder, men det bliver jeg jo ikke meget klogere af. Jeg søger fx på webdesign, database og den slags, men det resulterer som nævnt i ingenting.

De er såmænd venlige nok, og nu har jeg inviteret mig selv på kaffe med den nye konsulent (omstruktureringer…) om et par uger. Det er altid godt at få sat ansigt på.

Så når alt det roder, kan jeg med god samvittighed kaste mig over et computerspil, for jeg kan alligevel ikke ændre en tøddel på noget af det. Resten af dette indlæg handler om spillet.

Backpacker: retrospektivt eller hvad?

Backpacker 3For ca. 10 år siden eller mere, spillede en kollega, Birgit, og jeg Backpacker i adskillige nætter på hendes computer i Charlottenlund. Jeg tror nok, hun omtalte sig selv som “spillefugl”. Det var simpelthen så hyggeligt, og vi fik da også et glas rødvin og/eller en god pilsner. Det reducerede på ingen måde hyggefaktoren. Så jeg ville finde spillet igen, og hygge mig lidt med det. Efter lang tids søgen lykkedes det at finde det i en version, der kan køre på en moderne maskine og med Windows 10. Jeg har på fornemmelsen, at det ikke er helt det samme som i fordums tider, for det foresvæver mig, at der også var stillbilleder. Jeg tror, jeg husker den store Kristusfigur i Sao Paolo – som jeg i øvrigt godt kunne tænke mig at se IRL. Nu er det alt sammen grafik, men den er flot og musikken er helt fin. Lige i sådan en situation er det altså rigtig fedt med en 32″ skærm og nogle gode højtalere.

Hvis du vil prøve Backpacker 3, begynder du her. Du skal først installere “BlueStacks 3” og derefter hente spillet.

Det går ud på, at man rejser rundt i verden og svarer på spørgsmål om byerne, man besøger. Man søger jobs i den fremlagte avis, der hver for sig byder på på nye spørgsmål, man overnatter på dyre hoteller eller på gadeplan med risikoen for overfald, man hjælper ældre damer over fodgængerovergange mv., hvorved man optjener bonusser og flybilletter.

Lige p.t. er jeg nærmest strandet i Auckland, som jeg intet ved om. Men det gør det jo bare mere udfordrende. De fleste spørgsmål er faktisk ret tricky, så der er masser af sjov i spillet. Jeg har kun haft ét “job”, hvor man skulle kombinere logoer med firmaer. Det var for nemt.

, ,

Jobsamtale

Den går ikke Granberg

Kl. 10:00 var jeg til jobsamtale i et skofirma; et enkeltmandsfirma, med en meget, meget sød kvindelig direktør, der spiller alle roller, da der jo altså kun er hende.

Jeg var ret godt forberedt, og havde tænkt en del over, hvad jeg skulle vide for at sige enten ja eller nej, hvis det nu kom så langt. Jeg kommer ikke med hatten i hånden, og jeg kan noget, selvom jeg er presset lige nu. FKN har vist mig, at jeg stadig kan arbejde endda på et relativt højt niveau. jeg havde disse fem spørgsmål

  1. Hvordan håndterer du temaer som: sikkerhed, backup, antivirus, subdomæne til test = en kopi af siden og som ekstra backup?
  2. Hvad er det, der bevirker, at du nu har mulighed for at ansætte en ekstra?
  3. Hvad skal jeg lave de første tre måneder?
  4. Hvorfor skal jeg forlade det job, jeg har?
  5. Passer jeg ind i virksomheden?

Hun svarede beredvilligt på det hele, jeg tror endda, hun syntes, det var fornuftige spørgsmål. Vi var helt enige om spørgsmål fem: Jeg passer ikke ind. Det vil ikke være det ideelle match, og det skal det være, hvis der kun er os to.

Hun ville fx gerne, at jeg prøvede et par af hendes sko. Jeg medvirkede beredvilligt og stak i de højhælede, men jeg måtte sige til hende, at jeg følte mig “klædt ud”. Alle I, der kender mig, kan sikkert let forestille jer situationen – og I må gerne grine. Den går ikke Granberg. Hun er super smart og meget feminin, og det er jeg jo ikke, og jeg kan ikke øve vold mod mig selv. Jeg prøver at holde fast i, at jeg kan noget andet – men det var selvfølgelig meget sjovt at prøve det, og når man er i situationen, må man jo spille med.

Forhåndskendskab

Jeg havde på forhånd fået oplyst disse opgaver, som jeg bestemt mener, jeg kan varetage, udvikle og optimere:

  • Seo
  • Vedligeholde hjemmeside (WordPress)
  • Vedligeholde webshop (E-shop plus)
  • Send nyhedsbreve ud (Mailchimp)
  • Poste på Facebook
  • Poste på Linked-in
  • Poste på Instagram
  • Lave salgsmateriale (prislister, billedmateriale, brochurer osv.)
  • Til disse opgaver skal man kunne: Photoshop, Illustrator, Insight eller lignende.
  • Samt andre administrative opgaver

Og det der så dukkede op i samtalens løb

  1. Markedsføring/marketing
  2. Kreativitet
  3. Tage professionelle billeder
  4. Passe butikken når hun ikke selv er der

Uha uha! Jeg er overhovedet ikke kreativ, jeg ved intet om markedsføring, mine billeder er bestemt ikke på et professionelt niveau og med mine flade eccosko i størrelse 40, er jeg ikke en videre god repræsentant for firmaet fx i forbindelse med kundebetjening 🙂 . Hun sagde “Man skal elske produktet”, og det kommer jeg aldrig til.

Jeg er jo en administrativ, introvert nørd. Jeg ved intet om kreativitet, iværksætteri, innovation og alt det der. Jeg er jo bare en lønarbejder.

Jeg må sige, at jeg synes, det ville have været rart på forhånd at kende til punkt et til fire.

Da vi kom ud, sagde jeg til konsulenten: “Det går ikke”. Han var enig. Han har efterfølgende talt med hende. Hun synes heller ikke, det går. Og så er alt jo i skønneste orden.

Næste skud i bøssen?

Jeg har præsenteret konsulenten for næste skud i bøssen nemlig mine egne idéer om noget med webbureauer og noget med kontorfællesskaber.

Jeg har idéerne (så måske er jeg alligevel en lille bitte smule kreativ), men jeg ved ikke, hvordan jeg får dem omsat til praksis. Det må han så finde ud af. Det må være hans kernekompetencer. Vi mødes igen på tirsdag den 19. september her hos mig. Han er et meget behageligt menneske, så jeg tror, det kan blive et fint samarbejde.

Og så bliver jeg nødt til at rose min fleksjobkonsulent i Hvidovre Kommune. Han er helt sikkert fleksibel, kreativ og imødekommende. Jeg bor i en virkelig god kommune. De har gjort meget godt for mig. Eksempelvis tilkendte de mig uden videre et fleksjob, hvor andre bliver sendt ud i den ene virksomhedspraktik efter den anden. En medvirkende faktor var formentlig, at jeg stod med et job og en arbejdsgiver.

Vi må se – der viser sig vel et eller andet, hvis vi arbejder nok på det…

,

Lidt pip

Møde i Hvidovre Kommune

Jeg havde booket et møde med min fleksjobrådgiver her i formiddag kl. 10:00. Formålet var at få afklaret, hvad han kan gøre for mig. Svaret er egentlig simpelt: “Ingenting”.

Begrundelse

Når svaret er “Ingenting” skyldes det, at det er besluttet, at alle ressourcer skal allokeres til de mennesker, der er godkendt til fleksjob men fortsat er ledige. Det er der naturligvis noget vældig sympatisk over, for mig betyder det bare, at jeg skal kukkelure indtil 1. januar 2018, så jeg også ledig, og så skal de hjælpe mig. Det er derfor overskriften er “Lidt pip”. Det er jo bare at stikke hovedet i busken i fire måneder for først derefter at vågne op til dåd.

Vi talte lidt om, at jeg er en alternativ fleksmedarbejder bl.a. fordi jeg vil arbejde, og jeg vil ud af døren de tre dage pr. uge. Han berettede lidt om, at mange af borgerne i hans portefølje igen og igen havde ondt i ryggen, psykisk stress (hvad det så end er) osv. Han er slet ikke vant til min type og ved vist ikke helt, hvad han skal stille op med mig.

De skal omstrukturere om en måned, så der mister jeg kontakten til ham og kan begynde forfra med en ny. På en eller anden måde er det sådan, at jeg simpelthen ikke orker at fortælle min historie igen og igen til nye mennesker.

Han er sød og flink, og vil holde øjne og ører åbne. Det er rigtig pænt af ham, jeg tror bare ikke på, at det arbejdsmarked, han kender, også er det jeg kender. Og jeg skal altså ikke stå i en blomsterbutik eller i en børnehave. Både blomster og børn vil hurtigt dø ud.

Spredehagl

Lige pt. skyder jeg lidt med spredehagl i min jobsøgning, for det skal lykkes. Jeg har en stor frygt for at blive ledig, for med ledighed kommer ensomheden måske tilbage, og den kan jeg ikke håndtere. Det skal selvfølgelig siges, at der er løbet meget vand i stranden, siden jeg sidst gik herhjemme og drejede rundt om mig selv. Nogle vil sige, at jeg tager sorgerne på forskud; selv mener jeg, at det er erfaringsbaseret rettidig omhu.