Indlæg

Bliv klogere på en autistisk hjerne

Bliv klogere på en autistisk hjerne

Jeg er med i GladPodcast

Bliv klogere på en autistisk hjerne

” ‘Bliv klogere på en autistisk hjerne’ er titlen på den nyeste episode af GladPodcast, hvor vi har besøg af vores frivillige webmaster Hanne B. Stegemüller.

I episoden kan du blive klogere på, hvordan vi arbejder forskelligt, og hvordan det kan bruges som en styrke på din arbejdsplads, hvis du forstår de forskellige behov, den enkelte har.

Hanne har bl.a. autisme, og hun er vanvittigt skarp til at sætte ting i system og orden. For hende er kun det perfekte godt nok. Hun er tillige Mensaner, og hun elsker at kræse om detaljerne, så intet er overladt til tilfældighederne.”

Du lytter til episoden her.

Jeg elsker at “gøre orden”

Bliv klogere på en autistisk hjerne

Ovenstående er Mads Marius’ introduktion af mig i dagens episode af GladPodcast. Den varer 29:39 minutter, hvor du blandt andet kan høre om, at jeg elsker at “gøre orden”, og at med min Aspergerdiagnose har jeg endelig kunnet blive den, jeg altid har været.

Jeg er glad for mit frivillige arbejde hos GladTeknik, fordi jeg glæder mig over fortsat at kunne bruges til noget, selv om jeg måtte opgive arbejdsmarkedet og blev tilkendt pension i 2021. Jeg tror, alle mennesker har behov for at kunne bruges til noget. Der må være en grund til, at så mange pensionister finder en form for frivilligt arbejde, hvor de kan udnytte kompetencer og erfaring.

Mit arbejdsliv har også båret præg af at “gøre orden” – utallige er de styrelser, hvor jeg har “gjort orden” i en rodet og uigennemskuelig økonomi. Det er ikke fordi, det på nogen måde har været genialt. Det har været lidt husmandsagtigt, så alle efterfølgende kunne gennemskue økonomien og forstå de tilhørende styringsprocesser. Det har jeg haft meget glæde ved.

Kunne jeg vælge forfra, altså begynde mit arbejdsliv på ny, tror jeg, jeg ville forske i et eller andet; det kunne fx være kriminologi, der drejer sig om kriminalitetens årsager, udbredelse og virkning. Jeg kan godt lide tanken om at fordybe mig i en mængde detaljer, sørge for kildematerialet, sørge for empirien og til sidst uddrage resultaterne og formidle dem i et sprog, alle kan forstå.

“Så gå dog hjem”

En sætning, jeg har hørt mange gange i mit arbejdsliv fra kolleger, medarbejdere og chefer, er “Så gå dog hjem”, men det følte jeg ikke, jeg kunne, før opgaven var løst. Jeg husker blandt andet en direktør, der passerede mit kontor og sagde “Det er godt, du brænder for sagen, men du må ikke brænde ud”, og så gik han hjem.

Jeg har været glad for mit arbejdsliv, men det havde været rart med hjælp til at gå hjem noget før. Uden at en jobfunktion skulle have udviklet sig til en terapeutisk session, kunne nogen måske have spurgt “Hvorfor føler du ikke, du kan gå hjem, før opaven er løst?”

Jeg ved såmænd ikke, hvad jeg ville have svaret, men noget af det skyldes min autisme, hvor jeg ikke er tilfreds, før resultaterne er sublime. Perfekt er ikke godt nok.

Og noget af det skyldes mine egne ambitioner om at etablere en karriere, fordi jeg kommer fra samfundets bund og havde et ønske om at lave social opstigning.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

En neurodivergent hjerne og erindringer

En neurodivergent hjerne og erindringer

Det anderledes “styresystem”

En neurodivergent hjerne og erindringer

Der er i samfundet en stigende forståelse for, at man ikke er dum, når man er på autismespektret og har fx Aspergers syndrom. Mange forstår efterhånden, at vores “styresystem” bare er et andet. Vi har fx fået solsikkesnoren, der signalerer, at vi har et usynligt handicap.

Selv ser jeg min autisme som en #superkraft, der gør mig i stand til nogle ting, der kan være vanskelige for andre mennesker. Det omvendte gør sig selvfølgelig også gældende, men det fokuserer jeg ikke på.

Det er en kæmpe lettelse for mig, der gennem hele livet har vidst, at jeg var “anderledes” men ikke har vidst, hvori det anderledes bestod. Som årene går, forstår jeg langsomt min neurodivergente hjerne bedre og bedre. Den har mange karakteristika, der svarer til de flestes, men der er også en del, der er anderledes.

Noget af det “anderledes” er utrolig nyttigt, både når jeg prøver at skrive mig ud af min “sære fortid”, og når jeg ikke er “stemningsneutral”, dvs. er for langt ude af en af de to poler, der kendetegner den bipolare affektive sindslidelse.

Ordforklaringer
  1. Styresystem: Det er al den software, som styrer computerens grundlæggende funktioner. Dvs. styresystemet er ansvarligt for alt, hvad computeren gør, fra vi tænder, til vi slukker. Vi henter fx mails, vi åbner programmer osv. Styresystemet kan fx være Windows eller iOS.
  2. Neurotypisk: en hjerne der er ”normal” og har udviklet sig og fungerer på en måde, hvor den ikke lever op til diagnosekriterierne for f.eks. autisme eller adhd. Ordet neurotypisk er opfundet, så man kan tale om folk uden diagnoser uden at bruge ordet ”normal”
  3. Neurodivergent: en hjerne med atypiske karakteristika og som derfor kan diagnosticeres med f.eks. autisme. Ordet ”divergent” (fra det engelske “diverse”) kan oversættes til ”forskellig” eller ”anderledes” på dansk. Neurodivergent betyder altså at have en anderledes hjerne.

De to sidste ordforklaringer har jeg tyvstjålet hos Specialisterne, der også skriver mere og bedre om ordene.

Den neurodivergente hjernes betydning for erindringerne

Jeg kan beskrive min sære fortid, der jo ligner noget, der er løgn, uden at “være i” den. Det, der måske minder lidt om Askepot eller Ditte Menneskebarn, er ikke for begyndere, men jeg kan skrive om det uden at give mig i følelsernes vold, uden at sidde og mærke, hvad den lille/unge pige måske mærkede dengang for mange år siden.

Jeg har en oplevelse af, at det skyldes det, jeg selv (og psykologen) kalder min “tvedelte hjerne”, der er en utrolig nyttig indretning, når man vil gøre tingene “mindre” ved at genfortælle dem.

Jeg kan beskrive erindringerne og knytte dem til fakta (fx adresser jfr. udtræk fra CPR, navne på skoler, Mødrehjælpens udtalelser, dødsattester osv.) uden at “falde ned i dem”, uden at blive ked af det osv. Jeg tror, at neurotypiske mennesker, der skulle skrive sådanne erindringer, ville genkalde sig oplevelserne på en måde, der gjorde, at de oplevede det hele igen som en slags PTSD, og sansede det samme som den lille/unge pige gjorde dengang.

Det gør jeg ikke. Det skyldes måske, at hun allerede dengang havde en beskyttelsesfaktor, der gjorde, at hun netop ikke sansede alt skidtet. Havde hun sanset på samme måde som neurotypiske mennesker, var hun måske blevet psykotisk eller havde måske udviklet skizofreni? Det kan vi ikke vide.

Alle mennesker har prøvet at skrive en stil om “Hvad har du oplevet i din sommerferie?” Her beskriver de jo også deres erindringer, men jeg tror ikke, de har en oplevelse af, at de nærmest skriver, som var de en anden person end den ferierende. Det gør jeg. Jeg er ikke Ditte Menneskebarn, selvom mine erindringer af og til ligner til forveksling.

Sproget hjælper på vej til afstandtagen

Jeg er helt bevidst om at bruge ord, der hjælper med at tage afstand. For mig at se, er det er en del af den neurodivergente hjernes virkemåde. Neurotypiske mennesker ville måske bruge ord, der bragte dem tilbage i situationerne, det gør jeg bevidst ikke. Jeg skriver ikke “onanere” men “masturbere”. Jeg skriver ikke “stiv pik” men “erigeret lem” osv.

Derfor bliver jeg aldrig en rigtig forfatter, selvom jeg faktisk godt kunne tænke mig at skrive en selvbiografi.

Det ville kræve, at jeg evnede “show it, don’t tell it”, og det gør jeg ikke. Jeg skriver, som var jeg en forsker, der arbejder med data i tabeller eller bare med en form for “kirurgisk skarphed”, uden at jeg ved, om det lykkes.

Jeg har et par ting, der minder lidt om PTSD

  1. Når Aarstiderne leverer svinefars i en rulle, må jeg skynde mig at klemme farsen ud af rullen og skære den i fire mindre stykker. Det er selvfølgelig et fjollet eksempel, men det kan belyse, hvad PTSD kan være for en størrelse: Fortidige hændelser genopleves i nutiden, uden at der overhovedet behøver være en sammenhæng.
  2. Ingen mennesker – end ikke psykologen – har vist hørt mig sige psykopatens navn, for det kan jeg ikke. Støder jeg eksempelvis på det samme navn i en kirkebog eller en folketælling, må jeg bladre hurtigt forbi.
  3. Da jeg i 2003 – uden held – forsøgte at etablere en relation til “min mor” efter 22 års pause, kunne jeg ikke udholde, at hun konstant inddrog ham i vores samtaler.

Den neurodivergente hjerne på psykiatrisk afdeling

I sommeren 2023 oplevede jeg, hvordan min neurodivergente hjerne var en både styrke og ulempe under en indlæggelse på psykiatrisk afdeling.

Styrken var, at jeg kunne være der uden at “falde ned i det”, uden at tage det helt ind osv. Jeg var ikke selv en del af sygdommen, så jeg kunne fx indse, at jeg havde brug for at tale med min psykolog.

Ulempen var, at når jeg med de 25 neurotypiske pct. dele af min hjerne beskrev symptomerne for de 75 neurodivergente pct. af hjernen, troede personalet, at jeg havde det bedre, end jeg faktisk havde det. For så virkede jeg jo ret “normal” og ikke videre syg, selvom mit tankegods ved Gud var sygeligt.

Strøtanker om social opstigning

En dag talte jeg med min ven om de af mine erindringer, hun havde læst. Jeg spurgte hende, om hun stolede på mig, og det gjorde hun naturligvis, og derefter sagde hun noget interessant: “Vi har vel allesammen hørt om nogle med sådan en sær fortid, men vi har ikke selv kendt en”.

Det har fået mig til at indse hvilken enorm social opstigning, jeg har foretaget, og som jeg kun har mig selv at takke for. Og det gør jeg så.

Der er dog en modifikation: Min fars ungdomskæreste og hendes mand. Der kom jeg pludselig til et sted med helt anderledes kulturelle værdier og normer. Alting var så anderledes og svære at forstå, men jeg ville gerne være en del af det. Her gik de voksne børn på henholdsvis universitetet og Kunstakademiets Arkitektskole, her gik vi om lørdagen ture på Fortunen og i Dyrehaven osv.

Og her fik jeg for første gang i mit liv børstehovedet til en elektrisk tandbørste. Det blev sat op i skabet til højre sammen deres med en lille farvet ring, så jeg kunne genkende mit. Den lille dumme ting gjorde et stort indtryk på mig. Pludselig var jeg en del af en familie, hvor vi alle sammen havde børstehoveder. Det var nærmest en form for inklusion, der var ukendt for mig.

Det var også ukendt at blive puttet som 16-årig. Jeg ville gerne, men jeg vidste virkelig ikke, hvordan jeg skulle håndtere det.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Skønne stille svenske Skåne

Skønne stille svenske Skåne

En tur til Sverige

Skønne stille svenske Skåne

Det er ret sjældent, jeg bevæger mig udenfor mit hjem, og opholder mig sammen med andre mennesker i flere dage ad gangen, da jeg synes, det er utrolig anstrengende. Herudover er mine erfaringer med den slags ikke ret gode. Jeg plejer at vende fuldkommen udmattet hjem og efterfølgende at skulle restituere i flere dage.

Alligevel vovede jeg at tage til Skåne for at besøge en veninde i tre dage. Det var lidt af et eksperiment fra min side. Men jeg troede på det og vovede det, fordi psykologens forslag om at overnatte og spise morgenmad på en anden adresse var mulig. Altså kunne jeg trække mig tilbage, når/hvis det var nødvendigt.

Jeg boede på Lille Carlsson, der ligger i gå-afstand fra min veninde. Jeg havde bestilt sne og knirkende frost, og vi havde for længe siden scheduleret ud fra en langtidsprognose. Det havde hun så fint sørget for. Vi gik daglige ture i sneen, jeg kunne nemt være i bedre form, de to “døde” fingre gjorde ondt ad h til, og mine tæer var som istapper men pyt med det. Det var det hele værd.

Jeg blev betaget af den allestedsnærværende stilhed, som man hører med det samme og af, at når jeg slukkede lyset om aftenen, var der mørkt! Ikke sådan københavner mørkt men Skåne-mørkt.

Hvem blev mest udmattet?

En sjov detalje er, at jeg tror, min veninde blev mere træt end mig af det intense samvær. Lige nu er jeg selvfølgelig træt, og er glad for ikke at skulle noget hverken i dag eller i morgen. Men det er naturligt nok, da diskrepansen til mit dagligliv er stor. Men jeg er ikke hverken fladmast eller udmattet. Der er stor forskel.

Samtaler om gamle dage

Engang sidst i 1980’erne var jeg studentermedhjælper for hende. Vi sås nogle år, så blev jeg kandidat i januar 1990 og fik travlt med karriere osv., hvorfor kontakten gled ud. Jeg kan ikke huske hvornår, men for et par år siden fik jeg idéen om at skrive og spørge, om hun kunne huske mig. Det kunne hun godt.

Når vi ses, udveksler vi gamle minder, og det er sjovt. Vi mindes altid “arrestforvarerens soveværelse” i Roskilde og griner af det.

Vi taler om en tid, da man kaldte det “EDB” (elektrisk databehandling …) og om at fyre op under “computeren” på instituttet ved hjælp af de sorte 5¼” disketter. Vi brugte et program, der kaldtes SPSS (muligvis efterfulgt af et +), hvor vi nærmest selv kodede programmet til at gøre det, det skulle. Forunderligt nok virkede det. Det er altså helt utroligt at tænke på. I dag ville vi nok bede ChatGPT om lidt hjælp.

Vi er fælles om flere ting, fx
  • Når vi er på arbejde, arbejder vi. Hvis vi samtidig har det rart og sjovt, er det kun godt.
  • Man skal altid gå til toppen, hvis man vil noget.
  • Om forandringsprocesser: Start med at spørge dem, der laver arbejdet.

Dette fællesskab skyldes selvfølgelig blandt andet, at vi har den samme uddannelse, men også at vi deler mange værdier.

Det lille galleri

Jeg kunne have taget mange flere billeder, men da jeg er ord-menneske og vist ikke en gang har en konto på Instagram, blev det kun til de fem herunder.

 

[ngg src=”galleries” ids=”6″ display=”slideshow”]


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Journalister får nu egen kategori

Journalister får nu egen kategori

Teorien om “Den største synder”

Journalister får nu egen kategori

Det sker ikke tit, at “Sprogdatabasen” får en ny kategori, men den 2. januar 2024 blev en undtagelse, idet journalister nu har fået deres egen kategori. For at få lidt fyldt i kategorien er jeg gået et par måneder baglæns og har brugt kategorien på de eksempler, jeg lige kunne finde. Men det er selvfølgelig først i fremtiden (ikke “fremadrettet”) kategorien vil give rigtig mening. Dog var det sådan, at jeg allerede den 27. januar slet ikke havde problemer med eksempler til kategorien. På denne dato stammede 19 ud af 982 eksempler fra kategorien. Det svarer til 1,9 pct.

Baggrunden for kategorien “Journalist”: Som professionel faggruppe burde de kunne gøre det langt bedre.

Jeg arbejder ud fra et princip om “Den største synder”. Om princippet står der her: “Jeg har valgt kun at placere fejlene i én kategori, og jeg gør det ud fra et princip om “Den største synder”. Her er et eksempel: Når Danmarks Radio skriver: “… skriver i et skriftligt svar”, kunne det ligge i både “Irriterende”, “Korrektur”, “Pleonasmer”, “Professionelle” og “Danmarks radio”. Sidstnævnte er den største synder. Derfor ligger den der.”

Hvis en artikel el.lign. er skrevet af en journalist hos Danmarks Radio, tilsiger princippet, at “Danmarks Radio” er værre end “Journalist”, og derfor vil ordet/sætningen mv. havne i kategorien “Danmarks Radio”.

Den nævnte side forklarer i øvrigt kategorierne og viser også antallet af poster pr. kategori.

Du har som altid databasen her.

Korrekt men røvkedeligt

For nogle år siden besluttede jeg at skrive en bog. Det skulle være en selvbiografi – blandt andet om en fornem behandling i psykiatrien og et langvarigt psykologforløb.

Da jeg ikke havde prøvet det før, hyrede jeg en såkaldt “forfattercoach”. Jeg har det nemlig ikke som Pippi Langstrømpe, der antager, at hun kan alt det, hun ikke tidligere har prøvet. Jeg er altid i tvivl, om jeg er “god nok”. Det gælder i alle livets forhold.

Jeg sendte ham udkast til de første to kapitler. Hans tilbagemelding var “Det er korrekt men røvkedeligt”. Dermed døde forfatterdrømmen i mig. Jeg blev faktisk vældig ked af det, fordi jeg syntes, jeg havde en historie, men åbenbart ikke var i stand til at formidle den.

Nu bruger jeg i stedet min #superkraft, som er at se de fleste detaljer, på at hjælpe en virksomhed lidt med deres hjemmeside. De er vældig glade for at få noget retur, som er “korrekt men røvkedeligt”.

Jeg har dette mantra:

Der er meget, vi kan på grund af diagnosen – ikke på trods af.

Virksomhedens side skal ikke være sjov men korrekt. En hjemmeside, der dybest set skal sælge virksomhedens ydelser, skal være korrekt, når kunderne skal vurdere, hvilken kvalitet ydelsen mon vil have. En sjusket side fører muligvis til, at de også forventer en ringe ydelse. Måske henvender de sig derfor hos en anden leverandør?

Noget om #superkraft og autisme

Direktøren for virksomheden skrev i december 2023 blandt andet til mig: “Det er noget af en #superkraft, du har der”. Og det har han ret i. Jeg ser de fleste detaljer i en tekst. Eksempelvis kan jeg ofte også se, om et billede er en eller to pixels for højt eller bredt. Sådan er det og sådan har det været hele mit liv. Jeg har bare ikke været klar over, hvordan jeg kunne udnytte min #superkraft.

Alle med en autismespektrumforstyrrelse, og Aspergers syndrom, som jeg har, og som er en gren af autisme, har en #superkraft. Det drejer sig “bare” om at finde den. Nogle kan huske 100 decimaler på Pi, eller hvor 200 skruer i en computer skal sidde. Det ville jeg aldrig kunne. Men jeg kan noget andet. Jeg skulle blive 59 år, før det for alvor lykkedes at finde en niche til min #superkraft.

Der er ingen roser uden torne. Detaljefokus passer dårligt med moderne sociale medier. Der er mange tekster, jeg er nødt til at springe over, fordi de simpelthen er alt for sjuskede eller dårlige. Jeg kan slet ikke holde ud at læse dem. De værste sorterer jeg fra og er skribenten på min “venneliste” på Facebook, sletter jeg vedkommende, da jeg alligevel aldrig vil komme til at læse vedkommendes opslag.

Psykologen sagde engang til mig: “Når en autist ser en revne i væggen, ser hun kun revnen – ikke resten af væggen.” Det passer helt perfekt på mig.

Her følger månedens eksempler

1) Udenfor kategori: “På hans Døds attest står den at hans registeringssted for fødsel er Sundeved”. Selv ville jeg formentlig have skrevet: “På hans dødsattest står, at han er født i Sundeved”.

2) Jeg bryder mig ikke om “et skriv”, men et opslag i “Den danske ordbog (DDO)” viser, at udtrykket har været kendt siden 1982: “Vældig godt og rammende skriv om pressen og kongehuset”. Jeg er atter langt bagud …

3) Nu må det stoppe! Man indtager mad og/eller drikke m.v., men man kan altså ikke indtage et nyt år. Eksemplet stammer fra TV2 Østjylland: “Med indtagelsen af 2024 …”.

Journalister får nu egen kategori

4) Prøv at udtale det: “Dengang som nu, en forbrydelse at obejktiviserer mennesker på den måde”.

5) I forbindelse med Jens Rosendals død og sangen “Du kom med alt det, der var dig” mindes en skribent sin fars besættelse: “Vi sang den til min fars fødselsdag i august ’22, 4 uger efter besatte vi ham”.

6) Udenfor kategori: “Jeg har en video streming server(rtmp server) som jeg ønsker at indtigere på min hjemmeside”.

7) Her er endelig lidt til min favorit-kategori “Pleonasmer”: “Vi regner med at genåbne igen i morgen fredag”.

8) I den seneste sprogpost fra den 1. januar 2024 var jeg inde på, at bindestregen er på vej ud af skriftsproget. Her er et grelt eksempel fra en bogforside, for der burde jo have stået “rejse-biograf”: “Mr. Saitos rejse biograf”.

Journalister får nu egen kategori

9) Her vil jeg ikke gå på kursus i at skrive: “Jeg underviser på sommerens kursus i manuskripskrivning”.

10) Journalist -> Politikens bogtillæg lørdag den 6. januar fanget af Lars Kjædegaard (jeg har fået lov at bruge billedet): “Branden var, ligesom det var sket for Clarice Lispector, forudsaget af en cigaret”.

Journalister får nu egen kategori

11) Journalist -> Politikens bogtillæg lørdag den 6. januar fanget af Lars Kjædegaard (jeg har fået lov at bruge billedet): “Katrine Marie Guldager afslutter triologi om tre kvinder …”.

Journalister får nu egen kategori

12) En journalist bør vide, at når der er tale om en bevægelse, skal man vælge “ad” i skriftsproget, også selvom det er utrolig vanskeligt i talesproget at høre forskel på “af” og ad”: “Kan du ikke lige gå ned af trappen?”.

13) En anden journalist skal kende forskel på “kraft” og “kræft”: “Han led af fremskreden og uhelbredelig kraft”.

14) Sundhedsplatformen har noget, de kalder “Påmindelse om aftale”, hvor de blandt andet skriver: “Der kan være vigtige forberedelse inden du møder op”. Det burde de som professionelle kunne gøre bedre.

  1. Er der en eller flere forberedelser?
  2. Der skal sættes komma efter forberedelse (uanset om der er en eller flere).

15) Kristeligt Dagblad onsdag den 9. januar har også problemer med orddelingen, så her bliver det til “kulture-liten”.

Journalister får nu egen kategori

 

16) På dette skilt i Coop den 11. januar, kunne jeg pege på adskillige inkonsekvenser, men jeg nøjes med “Lækker oste til …” (ja til hvad?). Og jeg tror ikke, at oste lækker.

Journalister får nu egen kategori

17) Samme butik, samme dag “Slagterens hjemmelavet grise sylte fritvalg”. Der burde naturligvis have stået “Slagterens hjemmelavede grisesylte frit valg”.

Journalister får nu egen kategori

18) Her er 1½ problem: Når det ender på -ende, er det ofte et verbum/udsagnsord i præsens participium/lang tillægsform. Og det gælder ikke dette, som min stavekontrol fanger på et splitsekund.  “Mere end 95% af tilfældende bliver palæstinensere arresteret uden sigtelse eller rettergang”.

Når det kun er 1½ problem, skyldes det, at det kun er en anbefaling, at der skal være mellem rum før procenttegnet. Det er ikke en regel. Anbefalingen gives, fordi vi i Danmark opfatter tegnet, som var det et ord, og skrev man ordet procent, evt. forkortet pct., ville man ikke være i tvivl om, at der skulle være mellem rum.

19) Fra den historiske dag den 14. januar 2024, hvor medierne fra morgenstunden var “fully booked” med tronskiftet, og således ikke havde plads til at sende Radioavisen: “Hvor er min radio avis ?” Omvendt af procenttegnet (i nr. 18) fremgår det af Retskrivningsordbogens § 53, at man ikke skal lave et mellem rum før spørgsmålstegn. Sætningen burde derfor have lydt “Hvor er min radioavis?”

20) Jeg indrømmer blankt, at det egentlige problem her ikke er mellem rummene. Det er i stedet, at den navngivne restaurant har afvist en kunde, fordi kunden havde en førerhund med. Det er helt utilstedeligt: “Dalle Valle restaurant bør kende til at Service hunde og Fører hunde ikke må afvises”.

21) Det ser ikke ud til at blive problematisk at få fyldt indhold i den nye kategori. Journalisten her burde vide, at man ikke forbinder nogen for noget. Man forbinder nogen med noget!: “Mange vil forbinde Morten Schelde for hans udsmykning af Amalienborg”. Måske skrev vedkommende i første omgang “huske” men ændrede til “forbinde” og glemte at konsekvensrette?

Journalister får nu egen kategori

22) Er der ingen i virksomheden, der kan tænke (dr.dk den 16. januar)?: “Den Uafhængige Politik-lagemyndighed”.

Journalister får nu egen kategori

23) Jeg troede, toppolitikere havde medarbejdere, der hjalp med korrekturlæsning mv. Sjusk fra formand for et regionsråd: “Jeg vil løbende poste indlæg, som jeg håber, at du vil følge med interessere!”.

24) En fugl i hånden er bedre end ti på taget, og dette er en form for lydskrift: “Hvor køber man en i taget sådan en sixpence”.

25) dr.dk den 19. januar i forbindelse med nyheden om, at Nordic Waste erklærede sig konkurs:

a) “Et jord” – nej vel.

b) Jord er ikke flertal men “utællelig”.

c) “… vant til alt håndtere …”.

Journalister får nu egen kategori

26) Ord er overflødige: “Få fremkaldt dine biller her”.

Journalister får nu egen kategori

27) Berlingske Tidende, søndag den 21. januar: “Hils dig, Frelser og Forsoner”. Peter Tudvad fandt det, og jeg har fået lov at bruge billedet. Suk. Salme nr. 192 hedder “Hil dig, Frelser og Forsoner”. Den slags er nu til dags uendeligt let at kontrollere. Hvorfor gør man det så ikke?

Jeg kan kun komme på en forklaring: Man kommer ikke i tvivl, og når man ikke kommer i tvivl, har man intet incitament til at kontrollere. Det forstår selv jeg godt.

Journalister får nu egen kategori

 

28) Denne var vanskelig at kategorisere, men jeg endte med “Stavekontrol”: “En hyggelig aften i dit skønne selvskab”.

29) “At dodge” betyder nærmest “at undgå”. Hvorfor så ikke skrive det? “Håber I dodger sygdom og sengeleje”.

30) Jeg får højt hår over dette: “Hans drenge holdte en fremragende tale”, men det burde jeg nok ikke, for Den Danske Ordbog har det faktisk med – ganske vist som “uofficielt” men alligevel …

Journalister får nu egen kategori

31) Når heller ikke journalisterne læser, hvad de skriver, så overser de ikke en gang, at der mangler et “ikke”, hvilket gør sætningen til volapyk. Billedet stammer fra Fyns Stiftstidende den 19. januar. Det er fundet af Alex Haurand, og jeg har fået lov at bruge det: “… der skal sikre, at kommunerne skaber kunstigt lave priser …”.

Journalister får nu egen kategori

32) Lærer Danmarks Radio da aldrig at dele ordene korrekt? Dette stammer fra dr.dk den 23. januar: “Udskældt milliardær bag Nordic Waste kan “i den grad ikke’ drages til ansvar, mener byrå-dsmedlem”.

Journalister får nu egen kategori

33) Tågesnak: Billetpriserne stiger, så flere tvinges over i privatbilismen, men denne skribent er bange for, at det modsatte ville kræve flere toge: “Ville det ikke kræve endnu flere toge og togvogne?”. Jeg får også højt hår og dårlige nerver af denne type tågesnak, men det kan jeg godt glemme, for DDO har det med som tilladt – dog i parentes, men det er der.

Det er muligvis et eksempel på, at det mange siger eller skriver, optages i ordbogen, selvom det forkert. Og dermed bliver det pludselig rigtigt. Det kalder man, at “sproget udvikler sig” og at vi jo “ikke skriver som på Grundtvigs tid”.

Journalister får nu egen kategori

34) Kun Danmarks Radio kan finde på at dele ordet “app”: “Nu kan det blive mere risikabelt at hente ap-ps på iPhone”. Eksemplet stammer fra dr.dk den 26. januar.

Journalister får nu egen kategori

35) Suk: “Center Pub’ens” – men ikke god gammeldags bogstavering.

Journalister får nu egen kategori

36) Denne er umulig at fange selv for de bedste ordbøger, for der er jo noget, der staves “vende”. Man kan nok kun vælge det rigtig ord, hvis man hørte efter i skolen: “Folk skal så bare vende sig til at bruge flere penge på fødevarer”.

37) Politiken lørdag den 27. januar. Hans Hyttel (som har tilladt mig at bruge billedet) spørger meget klogt “Plejede det ord ikke at betyde noget andet?”: “Da der var allermest brug for det, trådte han ind i EM med en klassekamp”

Nogle mener, at “klassekamp” er et pendulord ligesom “Bjørnetjeneste”, der pludselig blev en stor tjeneste modsat noget, der slet ikke var en tjeneste, tvært imod. Det er noget sludder, eftersom det hedder “pendulord”, fordi pendulet svinger frem og tilbage, og mht. ordene betegner, at de får den modsatte betydning. Man kan ikke sige, at der findes noget modsat af “klassekamp”, det skulle da lige være “Det faglige hus”, der forleden ringede til mig. Det blev en ret kort samtale … De bryder sig ikke om djøfere.

Journalister får nu egen kategori

38) Endnu en journalist. Denne gang en der ikke er klar over, at det på danske hedder “kobberminer”: “X sælger sin helt fantastisk beliggende cafe/restaurant, Y, den gamle udskibningshavn for de store kopperminer.”

39) Gefundenes Fressen for enhver stavekontrol: “Jeg har kvinderne mistænkt for, at der også er estetiske overvejelser med i beslutningen”.

40) Det hedder altså “blakket”: “Selvom nabolaget har et flakket ry”.

41) Professionel studiekoordinator: “46 lærere dimitterede (og endnu flere påførende).” Jeg er sikker på, at der skulle have stået “pårørende”.

42) Ældreminister og medlem af Folketinget for Moderaterne Mette Kierkgaard skrev den 25. januar på LinkedIn, at regeringen ville “redigere i virkeligheden”. Jeg skrev en kommentar og spurgte, om der ikke burde have stået “navigere i” – og frabad mig i øvrigt, at de redigerede i min virkelighed. Den 29. januar har jeg ikke fået svar.

43) Danmarks Radio, drtv den 30. januar, kender ikke den enkle og banale “løber-regel”: “Regeringen præsentere nyt ældreudspil”.

Journalister får nu egen kategori

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.