Vi har ikke råd til børn med særlige behov

Inklusion på bekostning af børnene – er det rimeligt?

TV Avisen 18:30 havde i aftes den 30. januar og også aftenen før et indslag med en lille pige ved navn Ellen, der kan være i børnehave ca. 15 – 20 minutter, når mor vel at mærke er med. Nu skal hun starte i skole i en helt normal klasse, og det glæder hun sig forståeligt nok ikke til. Pigen har en autismespektrumforstyrrelse, idet hun er diagnosticeret med infantil autisme.

Fra skolestart i år skal alle børn i Randers Kommune som udgangspunkt starte i folkeskolen. Og Randers er ikke den eneste kommune. Kommunernes Landsforening (KL) har i denne uge meldt ud, at flere børn skal inkluderes i den almene folkeskole.

Når man læser, hvad de skriver, ser det selvfølgelig både godt og rigtigt ud. Følgende er kopieret fra KLs hjemmeside den 31. januar:

“Samarbejde på tværs af alle i og omkring dagtilbud, skole og fritid

Alle kommuner er i gang med at udvikle de almene læringsmiljøer, styrke kvaliteten af dagtilbud og skoler og skabe bedre deltagelsesmuligheder for flere børn og unge i almene fællesskaber. Nogle har taget de første skridt, andre er godt på vej. På Børn og Unge Topmødet 2025 skal vi sammen inspirere og gøre hinanden klogere ved at vise de mange gode eksempler og visioner for fællesskaber for børn og unge, både i dagtilbud, skole og fritid.

Vi ved, at alle børn og unge har glæde og gavn af at spejle sig i mangfoldighed – både socialt og udviklingsmæssigt. Vi kan og skal derfor skabe bedre deltagelsesmuligheder i de almene læringsmiljøer, ikke mindst for børn og unge med særlige behov. Samtidig skal vi have specialtilbud af høj kvalitet for en mindre gruppe børn.”

Men hvordan hænger det sammen med alle de små klip og historier fra virkeligheden, som Danmarks Radio har bragt de seneste par dage? Jeg forstår det ikke.

“Succesfuldt inklusionsprojekt er for dyrt at udbrede”

Overskriften er kopieret fra en artikel på dr.dk om SISU-klasserne på Vamdrup Skole i Kolding Kommune. Det handler altså om penge! Men de penge, man investerer nu, er måske givet godt ud på lidt længere sigt?

Gad nok vide hvad det koster at tabe et barn på gulvet, så det aldrig færdiggør folkeskolen og måske en uddannelse? Autister er ikke dumme, men får de aldrig lært de basale færdigheder som at læse, skrive og regne kan man tro, de er dumme, og så får de aldrig et arbejde, hvorved de aldrig kommer til at bidrage til samfundet. Fremtidsudsigten kan bestå af en førtidspension. Det er temmelig dyrt.

I artiklen om SISU-klasserne bliver det fortalt, at Bo nu pludselig kan gå i skole, hvilket han ikke kunne tidligere. Det fremgår af artiklen:

“SISU-klasserne på Vamdrup Skole er særligt indrettede til at rumme 16 elever, hvoraf en fjerdedel har autisme. I alle timer er der tilknyttet to voksne, som har pædagogiske kompetencer til at håndtere børn med diagnoser.

Den særlige elevfordeling er noget af det, som er væsentligt, hvis flere børn skal inkluderes i de almene tilbud, lyder det fra inklusionsforsker Janne Hedegaard Hansen fra Københavns Professionshøjskole.”

“Det er ikke nogen hemmelighed, at hvis det skulle fortsætte, så skulle der prioriteres mange flere midler”. Citat: Karen Albrechtsen, Skolechef Kolding Kommune. Og de midler vil man åbenbart ikke prioritere.

Noget er helt banalt

“På bordene i klassen er der høretelefoner, der sammen med lærerens mikrofon danner en direkte linje mellem lærer og elev. Og gør det muligt at lukke støj fra andre elever ude. For Bo betyder hjælpemidlerne, at han kan holde ud at være der.”

Det er vel ikke nogen stor videnskab at vide, at os med en autismespektrumforstyrrelse (selv har jeg Aspergers syndrom) meget ofte har svært ved at klare forskellige sanseindtryk? Støj kommer højt på listen over det ubærlige hos mange.

Husker du vor skoletid? Husker den så nøje …

Da jeg i forhistorisk tid gik både i almindelig folkeskole og på almindeligt fritidshjem, vidste man intet om fx autisme. Men jeg vidste, at støjen var forfærdelig. I klassen var der jo ikke noget at gøre, jeg måtte leve med det, men på fritidshjemmet flygtede jeg ud i stilheden til “Olga”, der var en shetlandspony. Jeg foregav at muge ud. Om jeg var særlig god til det, ved jeg ikke. Og Olga kunne jo (heldigvis) ikke tale.

Tænk hvis nogen havde foræret mig et sæt hovedtelefoner?

Jeg skulle blive en temmelig gammel dame, før en dygtig ergoterapeut i Distriktspsykiatrien i februar 2024 lavede en sanseprofil til mig, og lærte mig at bruge de ret dyre BOSE-hovedtelefoner, jeg på forhånd havde investeret i. Jeg havde været skuffet over dem, fordi jeg troede, at de bare skulle lukke al lyd ude, når jeg satte Noise Cancellation til det højeste niveau. Det viste sig, at idéen i virkeligheden er, at jeg skal lukke min egen “støj” ind, for derved at lukke anden støj ude. Nu kan jeg gå i butikker og bruge offentlige transportmidler, der typisk har tåbelig baggrundsstøj, fordi jeg hører en podcast, som jeg selv har valgt.

Med min frisør har jeg aftalt, at jeg bare altid får den sidste tid, for så kan han slukke for musikken. Det er også ret banalt.

Jeg har også problemer med lugte, og de er lidt sværere at gøre noget ved. Bare det at gå forbi et pizzeria er ubehageligt. Jeg har ikke fundet andre løsninger end at gå over på den anden side ad gaden. Men her hvor jeg bor, er der utrolig mange forskellige former for fastfood-restauranter på begge sider, så det er ikke let at slippe væk. Så må jeg i stedet holde vejret.

Jeg skal til Aarhus på et tidspunkt i løbet af foråret. Da det er ret dyrt med tog, var der en, der foreslog mig at tage bussen. Men bare tanken om folk, der åbner lugtende madpakker, får mig til at blive hos DSB.

I skolen hadede jeg at komme ind i lokalet efter spisefrikvarteret, fordi der stank af madpakker!

I min skoletid vidste man intet om autismespektrumforstyrrelser, og os med problemer, måtte bare leve med dem. I dag ved man en masse, men man siger, at det er for dyrt at agere på den viden. Børn skal med fandens vold og magt inkluderes, indtil de brænder ud. Er det rimeligt?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.