Svigter psykiatrien i Region Midtjylland patienterne?
En sag om mulig erstatning
Indholdsfortegnelse
Svigter psykiatrien i Region Midtjylland patienterne?
Nu får jeg sikkert på puklen for at prøve at se sagen lidt fra en anden side – men det klarer jeg nok.
I september 2024 meldte Psykiatrien i Region Midtjylland ud, at man var klar til at starte gennemgang af 1.614 journaler med henblik på at vurdere, om patienterne muligvis kunne være erstatningsberettigede efter at have været behandlet af den overlæge, man har fyret.
I går den 29. januar 2025 oplyste Jakob Paludan, Lægefaglig direktør for Psykiatrien i Region Midtjylland, at man lukker gennemgangen efter at have gennemgået 555 sager, hvor ca. halvdelen vurderes at have ligget “Under lægefaglig standard”.
Noget af det, der har været fremme i sagen er, at journalføringen har været under al kritik. Jakob Paludan begrundede desværre ikke, hvorfor man stopper gennemgangen. Min tanke er, at når journalføringen har været det rene Anders And, så kan en begrundelse være, at det simpelthen ikke giver mening at sidde og læse de resterende 1.059 (1.614 – 555) sager. Det ville da egl. være ret logisk.
Så er det rent faktisk ret fornuftigt i stedet at bruge ressourcerne på at hjælpe de patienter, der har en fornemmelse af, at “Her er vist noget galt. Jeg vil søge om erstatning”.
Billedet herunder stammer fra TV Avisen den 29. januar kl. 18:30:
Jane Alrø Sørensen, generalsekretæren for “Bedre Psykiatri”, udtalte i TV Avisen, at der er tale om meget forpinte mennesker, der har så få ressourcer at de ikke selv kan søge om erstatning eller klage.
Det har hun måske nok ret i, men det gør jo stadig ikke, at det giver mening at gennemgå 1.059 sager, hvor journalføringen har været så mangelfuld, at man ikke bliver klogere af læse journalerne.
Jeg synes, at det er en temmelig enøjet tilgang til sagen.
Vi er fortsat i kontakt med patienterne
Jakob Paludan argumenterede med, at man ikke overlader patienterne til sig selv. En meget stor del af patienterne er man fortsat i kontakt med, fordi de stadig er psykiatribrugere.
Og det kan jeg jo selv skrive under på: Et forløb i psykiatrien er typisk langvarigt, fordi man ikke med et fingerknips bliver rask, når man har en psykiatrisk diagnose. Det er typisk et årelangt samarbejde mellem patienten og behandlerne.
De patienter, der stadig kommer i psykiatrien, kan jo spørge deres kontaktperson(er), sygeplejerske(r) og læge(r). Og måske vil disse behandlere af egen drift sige til patienterne “Jeg synes, du skal søge om erstatning”, for de ved jo typisk, hvad der er foregået, selvom det ikke står i journalen. De har jo været sammen med patienterne i kortere eller længere tid. Og lur mig om der ikke er nogen af dem, der faktisk kunne finde på at give en hånd med ansøgningen!
Hvis jeg tænker tilbage på mit eget forløb og nogle af de medarbejdere, jeg har truffet et utal af gange, kan jeg godt udpege nogle stykker, der ville hjælpe mig, hvis jeg havde behov for det.
Jane Alrø Sørensen taler faktisk lidt ned til patienterne, når hun evt. ikke forestiller sig, at pateinterne kan finde ud af at spørge, “hvordan skal jeg gøre?”, når de har fået det vejledningsbrev, regionen vil udsende til samtlige patienter, der måtte være berørte. Fordi man er psykiatribruger, behøver man jo ikke at være specielt dum.
Endelig oplyste Jakob Paludan, at man har oprettet en hotline, hvor bekymrede patienter er mere end velkomne til at henvende sig.
Anders Heissel – DR Nyheders Sundhedsanalytiker
Ander Heissel gengav kritikløst en patients udsagn om, at regionen løber fra ansvaret. Han oplyste, at dette kan blive en af de største erstatningssager sundhedsvæsenet har oplevet. Den kan muligvis blive på niveau med Coronasagerne.
Patienterstatningen vurderer, at mange hundrede vil søge, hvad de så end bygger det på. Og at man søger om erstatning, betyder jo ikke, at man også vil være erstatningsberettiget!
Det er altså nemt at være “de gode” i en sag som denne.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!