Morgentanker
Stilhed
Morgentankerne består i, at jeg prøver at finde lidt ro, inden der er “gang i butikken”.
Morgentanker på 808 – en psykiatrisk afdeling
Min roomie var temmelig tidligt oppe for at ryge dagens første mentolcigaret, kl. var vel ca. 05, og inden hun havde fået puslet med alle de kraftige plastikposer, fået sig klædt på og arrangeret rollatoren, var jeg lysvågen. Men jeg prøver at leve efter devisen om at: “Vi skal jo være her begge to”, selvom det måske mest er hende, der er der 🙂 Men pyt, derhjemme kunne jeg også finde på at stå op 05:30, fordi jeg godt kan lide timerne hvor “endnu er det uvist om fuglene vågner”. (Inger Christensen.)
Jeg er, hvor jeg skal være, og jeg brokker ikke, men psykiatrien er udsultet, og det mærker man som patient – sådan helt konkret.
Anne Lindhardt (formanden for Psykiatrifonden – fantastisk kvinde) og PsykiatriAlliancen har lige været ude med et “oprob” til politikerne. Det er spændende, om det bliver hørt. Lige p.t. er der meget fokus på børn og på depressioner og begge dele er enormt vigtige, fordi det på sigt kan spare indlæggelser. Jeg synes bare ikke, det gavner den gruppe, jeg tilhører. Altså os, der har behov for jævnlige indlæggelser. og det må jeg vel indse, at jeg vedvarende vil have.
Jeg har nu været her på Hvidovre ti gange siden sommeren 2014 plus en gang i Glostrup i sommer med en mani. Hvor længe kan det blive ved at gå? Mit liv er en nedadgående spiral – helt objektivt! En solid karriere er afløst af et fleksjob og en invalidepension fra JØP – og gudskelov for den. Og gudskelov har jeg en god sagsbehandler på jobcenteret. Han jagter mig ikke. Proaktivt sender jeg ham af og til en mail om prognosen. Lige nu lyder den på tre uger mere.
Skyggerne skal væk! Jeg har følelsen/synet/hallucinationer af “atrazitgrå vinger” i mit perifere synsfelt, og jeg kan også se dem om natten. En læge spurgte, om jeg var religiøs, det svarede jeg selvfølgelig ja til, men tilføjede at det ikke betød, at jeg også var overtroisk! Til tider er vingerne i stedet som halve mennesker – stadig atrazitgrå. De er lidt svære at forklare for medarbejderne.
Af og til har jeg en helt konkret oplevelse af skygger to til tre meter bag mig. Når jeg vender mig, er der selvfølgelig ingenting.
Musikken er blevet bedre forstået på den måde, at der kun er naboens fest tilbage. Jeg er dog bange for at tage hjem, fordi jeg er bange for, om respiratoren stadig står i klædeskabet… Jeg ved godt, det lyder fuldstændig sindssygt.
”Tingene” inde i hjernen er blevet lidt bedre forstået på den måde, at der “kun” er de legetøjsløse børn på Udrejsecenter Sjælsmark og børnene, hvis forældre er på integrationsydelse, tilbage. Jeg ser med vilje ikke TV Avisen, jeg læser ikke rapporter fra Institut for Menneskerettigheder, jeg forholder mig ikke til noget som helst. Men det hjælper ikke, for virkeligheden er jo stadig virkelig, og den har taget plads i de centrale dele af min hjerne. Gad hvad en MR-skanning ville vise 🙂
God morgen!
Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.
Du skriver :alligevel føler jeg, at jeg har mit intellekt, og det overlever jeg på.
Svar Ja, det er der ikke to meninger om. Det er din formuleringsevne jo et bevis på. Jeg har bare svært ved at forstå, at du der igennem så mange år har været velfungerende og er højt uddannet, pludselig rammes af svær psykisk sygdom. Har lægerne en forklaring på, hvad årsagen kan være ?
Alle gode ønsker
@ Else
Jamen tak skal du da have – både for det ene og det andet andet!
Det er faktisk slet ikke ualmindeligt, at min sygdom, bipolar affektiv sindslidelse, først bryder ud/kommer til syne højt oppe i alderen. Det er for det første en del af det, man kunne kalde “sygdommene natur”. For det andet er der jo det, at ingen mennesker går til lægen, når de har det fantastisk altså har evt. en mani. Dvs., at der er rigtig mange bipolare, der ikke bliver “opdaget”, fordi alle går rundt og tror, de har “tilbagevendende depressioner”, som man også toede om mig i 11 år. Det var først, da jeg første gang kom til Hvidovre, at der var en overlæge, der fattede mistanke. Godt hun så igennem det hele!
Sig mig lige, om du har fået dine øjne undersøgt af en øjenlæge for nylig? Ville det ikke være helt igennem rædselsfuldt, hvis de antracitgrå ting, du ser, er nethindeløsning eller noget andet fysisk galt med øjet, og slet ikke noget psykoseværk? Du befinder dig på et hospital. Spørg!
@ Henny
Næh det har jeg da godt nok ikke. Jeg har kun været hos en optiker, der jo bare gerne vil sælge briller. Men dit bud var godt.
Men: skyggerne 2,5 meter bag mig, de lidende børn i hjernen og festen hosn naboen skyldes jo næppe øjengener… Jeg er rablende gal efterhånden 🙂 alligevel føler jeg, at jeg har mit intellekt, og det overlever jeg på.
Jo. Men det ene udelukker vel ikke det andet? Der er nogle ting, som optikere ikke ser, men som en øjenlæge vil kunne se. Jeg tvivler ikke på dit intellekt!
Jeg tænker bare, at det ville være godt at sikre sig, at der ikke er noget fysisk bag de visuelle ting, du oplever.
@ Henny
Næh det har du jo fuldstændig ret i! Jeg skal vist nok til stuegang i morgen, så kan jeg jo prøve at svare. De må evt. kunne sende mig til Glostrup. Det er godt nok sejt p.t.
Det er godt at du føler at du er hvor du skal være lige nu Jeg håber for dig at de sidste skygger og lyde må forsvinde.
@ Hej Lene
Det er sørme længe siden. jeg forstår ikke, hvorfor d skulle godkendes igen; måske fordi, det er længe siden.
Tak for dine gode ønsker!