Tag Archive for: Psykiatripolitik

/0 Kommentarer/i , /af ,

Hygiejnebind for 195 milliarder kr.?

Hygiejnebind for 195 milliarder kr.?

Kaos i Forsvarsministeriet

Hygiejnebind for 195 milliarder kr.?

Hvad bliver det næste? Bliver det hygiejnebind for 195 milliarder kr.?

Det skulle næsten ikke overraske mig med det kaos, der findes i det forsvar, vi poster milliarder af skattekroner i. Der er bare ikke rigtig nogen, der ved, hvor pengene bliver af, har Rigsrevisionen sagt. Og de plejer at have ret i deres kritikker.

Forleden sad jeg og lo højt, da jeg så nyheden om, at en enhed i Forsvarsministeriet (formentlig Forsvarskommandoen, men det er jeg i tvivl om) har skrevet noget papir med forslag til initiativer, der kan få flere kvinder til at søge ind i forsvaret.

Den slags papir skal være konkret, for ellers beskyldes det for bare at være ord på papir, og det kan man jo godt forstå. Her var det endog meget konkret: “Betal kvindernes hygiejnebind, mens de er i forsvaret” og løber rundt med sort-grøn tvære i ansigtet eller – med samme ansigtskulør – sidder og pudser geværløb. Det var dog liiige konkret nok for ministeren, der ikke er på vej i føtex efter Tampax mv.

Nu sidder jeg og græder næsten ved tanken om, at fregatten “Ivar Huitfeldt” i 30 minutter ikke kunne forsvare sig mod droneangreb, da det virkelig gjaldt under en såkaldt skarp mission i Det røde Hav. Kanonerne kunne heller ikke affyres, så de virkede efter hensigten. Granaterne eksploderede for tæt på fregatten selv.

Det er rapporteret hjem, men ministeren har ikke hørt en lyd om det. Så nu har han sendt forsvarschefen hjem og udpeget hans afløser. Det er fint, og hvad skulle ministeren ellers gøre, når han har “mistet tilliden”? Havde han ikke sendt ham hjem, måtte han selv gå (hjem), da han selvfølgelig er den øverste ansvarlige. Topembedsmænds vigtigste opgave er at beskytte ministeren. Excelfilerne (altså tallene i tabellerne) har de folk til. Og sådan skal det også være.

Forsvarsforligskredsen kan nemt finde sammen om at poste 195 mia. kr. i forsvaret. (I parentes bemærket kan ingen finde sammen om 6 mia. kr. til psykiatrien til finansiering af 10-årsplanen. Men det er jo selvfølgelig min kæphest).

Stakken af møgsager vokser i Forsvarsministeriet

Jeg har arbejdet med statslig resultat- og økonomistyring i 23 år, og derfor undrer det mig, at det kan gå så galt, som det er gået i Forsvarsministeriet. Jeg er vant til, at vi som statsinstitutioner skal kunne redegøre for hver en bøjet femøre og dokumentere enhver proces. Og det er også rigtigt sådan, da det er skatteborgernes penge. Og jeg skulle hilse at sige, at de ikke sidder løst – hvilket også er rigtigt.

Mangler man som statsinstitution ressourcer, fx grundet en beviselig ekstraordinær tilgang af sager, udarbejder man et aktstykke til Folketingets finansudvalg, Det er en kæmpe proces, der tager flere måneder at gennemføre. Det har jeg brugt mange aftner og nætter på. Alt skal dokumenteres, herunder at det beviseligt er en overraskelse, og at man ikke burde kunne have forudset det ved udarbejdelsen af det seneste forslag til finanslov.

Det siges, at man altid bliver kompenseret fuldt ud som følge af ny lovgivning. Det er en stor løgn. Også her skal man kæmpe for sin overlevelse og godtgøre, hvad der vil ske, hvis man ikke kompenseres fuldt ud. Det indebærer fx estimater over, hvor meget sagsbehandlingstiden vil øges, og det er svært at sige noget om.

Hvordan kan der så være et helt ressortområde, hvor alt tilsyneladende sejler? (Med Ivar Huitfeldt og fregatten/fregatterne i Arktis er det meget konkret). Det forstår jeg simpelthen ikke. TV Avisen havde her til morgen kl. 7:00 en fornem opremsning af møgsager. Der var noget om:

  • nogle mia. kr., der blev bevilget i 2018, hvor ingen ved, hvad vi har fået for pengene. Hvor er de blevet af? Som Mads Korsager siger “Soldaterne har endnu ikke set noget til de penge”. dr.dk skriver “Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har i en rapport rettet skarp kritik af Forsvarsministeriet for ikke at have haft styr på økonomien i af et af de helt centrale initiativer fra forsvarsforliget for 2018-2024 – nemlig etableringen af en 4.000 personer stor brigade, der skulle have stået kampklar i starten af i år.”
  • Elbit-sagen, hvor det politiske niveau fik at vide, at de havde utrolig kort tid til at træffe beslutning, da “det gode tilbud” fra Israelerne ellers ville løbe ud. I går kom det frem, at regningen forresten vil blive en milliard større, for man havde lige overset de afledte udgifter så som yderligere køretøjer, personel, ammunition og etablissement
  • Danmarks Radio har dygtigt dokumenteret, at den eller de fregatter, der har sejlet rundt i Arkis, ikke kan skyde og ikke har kunnet det i 15 år. De sejler altså rundt uden at kunne levere den ydelse, vi betaler dem for
  • som dr.dk skriver den 4. april: “Først kunne de ikke skyde; nu kan de ikke sejle”. De skriver endvidere: “Cirka en måned efter kanon-problemerne blev afsløret, blev to af Søværnets nyeste og mest moderne inspektionsfartøjer så taget midlertidigt ud af drift på grund af tekniske problemer.”
  • TV2 har med vanligt blik for folkelige “nede på jorden-sager enhver kan forstå” i 2020 udarbejdet en liste over møgsager i forsvaret. Den er godt krydret med både sex og mobning
  • Danmarks Radio har lavet en bruttoliste over endnu flere møgsager. Den finder du her.

Hvordan kan det ske?

Det er som om, forsvaret er noget “helligt”, man ikke piller ved, før det er uundgåeligt. Først når alt er gået fuldkommen “bananas”, sker der noget – og på det tidspunkt er det urimeligt dyrt at rette skuden op. Lige nu tales der om nogle mål, der skulle nås i 2024 men nu er udsat til 2030 …

Kan det ske, fordi man har sparet det såkaldt “unødige bureaukrati” væk? Er det et billede på, at de underliggende institutioner skal holdes mere i ørerne, end man lige troede? Og det sker jo ikke af sig selv via neurale netværk. Det kræver “kolde hænder”, men dem kan vi ikke lide. Der er for mange djøfer blandt dem.

Der er noget ved denne scene, der minder mig om – ikke om Romeo og Julie som Sebastian sang – Vurderingsstyrelsens system til ejendomsvurdering, som de selv oplyser, man ikke skal regne med. Det er (også) det rene Anders And, som muligvis er opstået som følge af, at man på et tidspunkt stort set nedlagde Skat. Og de tilbageværende medarbejdere blev spredt rundt omkring i landet, hvilket også er meget folkeligt.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Import af medarbejdere til sundhedsvæsenet

Import af medarbejdere til sundhedsvæsenet

Hvorfor sender vi de unge studerende “hjem”?

Import af medarbejdere til sundhedsvæsenet

(Billedet er genereret af OPenAI/CharGPT 4.0. Det rammer egl. meget godt)

Jeg har lige set TV Avisen kl. 12:00; der var ikke en gang noget om H.M. Dronningen …

Nye Borgerlige nedlægger heldigvis sig selv og så er den anden store nyhed, at regeringen i al sin visdom nu vil oprette “partnerskaber” med Indien og Filippinerne, så Danmark kan “importere” sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter derfra. Pressemeddelelsen findes på Sundhedsministeriets hjemmeside.

  • Der er jo egl. ikke noget at grine af, men jeg sad alligevel og lo. Jeg synes, det ligner et mislykket forsøg på en feberredning fra 25. kartoffelrække.
  • Dansk Sygeplejeråd peger med det samme på, at der er 5.000 pæredanske sygeplejersker, som det ville være bedre at trække tilbage til deres egentlige profession, i stedet for at de har forladt blandt andet hospitalerne, fordi arbejdsvilkårene ganske enkelt er for ringe. Jeg kender et par af dem.
  • Ville det ikke være smartere at ændre vores udlændingepolitik? Faktum er, at mange af de unge kvinder, der sidder i årevis og rådner op på et udrejsecenter (for at blive “motiverede” til at rejse “hjem” til et sted, de måske aldrig har været), var i fuld gang med at uddanne sig til netop social- og sundhedsassistenter. Og de taler glimrende dansk, og de kender den danske kultur, eftersom de har boet og arbejdet her i årevis. Mange af dem kom fra Syrien i 2015.

Sprogproblemer

Det er svært at forstå indisk-engelsk! Nogle gange, hvis jeg bøvler med noget på computeren, finder jeg et par videoer på YouTube. Mange af dem er på indisk-engelsk, og der har jeg “udfordringer”. Jeg synes, det er rigtig svært.

Mange af de mennesker, der har behov for social- og sundhedsassistenterne er ældre og gamle. Der er mange i den generation, som ikke engang taler britisk engelsk, for det lærte de ikke i skolen. Og de forstår da slet ikke indisk-engelsk. FOA peger helt rigtigt på sprogbarrieren og kulturbarrieren.

De ansatte skal lære dansk, og skal kende både de danske fagtermer og dansk kultur
– Sproget er rigtigt vigtigt, når vi arbejder med ældre, siger Tanja Nielsen fra FOA.
– Det betyder meget, at vi kan tale med hinanden. ‘Hvad lavede du i weekenden?’ ‘Hvad lavede du juleaften?’, siger hun.
– Snakken om dansk kultur er rigtig vigtig, for det er her den ældre eller demente borger kan relatere, siger hun.

At gribe om nælden ved dens rod

Hvornår kan hele cirkusset implementeres? Det vil tage årevis. For hvis det skal gøres ordentligt og med respekt for de ældre og gamle, skal der tilrettelægges målrettede, langvarige kurser til de studerende i Mumbai, Manilla mv., hvor dansk sprog og kultur indgår som noget af det første og det blivende gennem hele uddannelsen. Der skal tænkes godt og grundigt, for at det ikke bare bliver en eller anden “løsning”, der kunne være købt hos Netto. For det kan vi ikke tillade os over for brugerne. Vi har behov for Irma-løsninger!

Jeg synes, vi ser det ene forsøg på en snup tags-løsning efter den anden på sundhedsområdet. Vi havde engang et fint og forkromet sundhedsvæsen. Jeg er rasende over, at det snart er fuldstændig smadret. Måske skal jeg bare være glad over at være blevet syg for så mange år siden?

Uha – vi kan sørme ikke bruge flere penge på sundhed, så vi må hitte på noget. Men når det kommer til forsvarsområdet, indgås der nemt et bredt forlig til en værdi af 143 mia. kr. over en 10-årig periode. Gad vide, hvordan sundhedsområdet ville se ud, hvis man også her tilførte 143 mia. kr.?

På sundhedsområdet ville man gribe om nælden ved dens rod, hvis man også greb dybt i portemonnæen. Der er ganske enkelt behov for “Send more money”. De effektiviseringsgevinster, der skulle og kunne indhøstes, er for længst opnåede siden regionerne blev oprettede i 2007.

Magten tilbage til lægerne

På det samme område mener jeg i øvrigt, at man burde give flere kompetencer = mere magt tilbage til lægerne! Jeg elsker Excel, og jeg har levet af tal i tabeller i årevis og været utrolig glad for det! Men programmet har (måske) sine begrænsninger. Jeg er klar over, at dette kan forekomme kontroversielt, men lad mig komme med et eksempel:

På cancerområdet arbejdes med et maksimalt antal dage, inden patienten skal være sat i behandling, altså en behandlingsgaranti. Flere onkologer siger: “Det er slet ikke alle kræftformer, hvor behandlingsgarantien giver mening.” For nogle kræftformer spreder sig vanvittigt hurtigt, så vi skal gribe ind med det samme, og der er 30 dage lang tid. Andre kræftformer udvikler sig langsommere, så der kunne vi måske fint have styr på situationen også indenfor en både 60 og 90 dages behandlingsgaranti.

Når ressourcerne ikke er uudtømmelige, må vi altså vurdere hvert tilfælde individuelt og se på, hvad behovet er. Hvis man er dygtigere til Excel end mig, kan man sikkert bruge programmet til at danne sig det nødvendige overblik over den samlede situation. Men i sidste ende må det være et lægeligt skøn baseret på en livslang ekspertise.

En meget kort fortælling

Og så kan jeg ikke undlade at fortælle: Jeg har en specifik problemstilling, som jeg gerne vil drøfte med en privatpraktiserende psykiater. Der er ikke tale om en udredning – bare nogle samtaler. Jeg gik til min egen læge og fik en henvisning. Jeg ringede til psykiateren, der sagde “Du kan få en tid om 63 uger”. Det kan jeg ikke vente på, så jeg er gået i tænkeboks for at finde alternativer.

Så er det alligevel bedre at have cancer – selv på AUH.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Vent lige 81 uger på en psykiater

Vent lige 81 uger på en psykiater

Kan man bruge en psykoterapeut?

Vent lige 81 uger på en psykiater

Den gennemsnitlige ventetid på at komme til en psykiater er lige nu 81 uger. Det kan ikke være sandt, at mennesker i et velfærdssamfund, der beder om hjælp til noget med psyken, skal vente så længe. Og det er endda bare et gennemsnit, nogle må vente endnu længere; eksempelvis Nordjylland trækker gennemsnittet opad.

Ville man nogensinde bede kræftpatienter vente 81 uger? Nej – og gudskelov for det, for det er urimeligt, og det gælder både somatikken og psykiatrien.

Jeg må for 120. gang erkende, at psykiatrien er nedprioriteret. Forskellen på cancer og psykiatri er, at psykiatribrugere ikke umiddelbart dør af deres lidelse.

Vi kender ikke årsagen til de årlige 600 selvmord. Det eneste, vi ved, er, at 50 pct. af de mennesker, der tager deres eget liv, har en psykiatrisk diagnose.

Kausaliteten er ukendt, for det er for sent at spørge. Det er som om, vi har accepteret tallet på 600 selvmord om året. Det har ligget på det niveau siden 2011. Vi betragter dem nærmest som noget naturgivent, for der bliver ikke talt om dem.

Tallene stammer fra en artikel i Ugeskrift for læger i april 2021 af Merete Nordentoft professor i psykiatri Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP), Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri.

Her er ingen synsninger; det er den skinbarlige sandhed.

Kan man bruge en psykolog i stedet?

Nej, det kan man ikke, hvis man eksempelvis ønsker sig en udredning for Aspergers syndrom eller noget helt andet, for psykologer må ikke diagnosticere, med mindre de har taget efteruddannelsen til specialpsykolog. Man kan heller ikke bruge en psykolog, hvis man virkelig er psykisk syg (ikke bare sårbar!). Den eneste “mulighed” man har, er at vente på at blive så syg i psyken, at man kan blive indlagt i hospitalspsykiatrien. Det kan ikke heller være sandt i et velfærdssamfund.

Det er ingen kritik af statsanerkendte psykologer med ydernummer!

Alle, der har fulgt med her på siden bare et år, ved, hvor højt jeg værdsætter min egen psykolog, og hvor meget hun har hjulpet mig. Hun sagde eksempelvis i flere år “Du har måske nok nogle Aspergertræk”, for mere må hun ikke sige. Det fik mig til at opsøge en udredning hos en psykiater, for jeg havde brug for en bekræftelse på, at det, jeg havde undersøgt og læst om i 16 år – siden 2003, ikke var det rene Anders And.

Jeg ventede “kun” et år på at komme til, og det var endda i 2019, før ventetiderne eksploderede. Ingen, der ikke kender til, at man går med en næsten-viden om en diagnose i så mange år, kan forestille sig, hvor meget det betyder at blive udredt.

Også hos psykologerne er der urimeligt lange ventetider. Det skyldes blandt andet, at det er vedtaget, at unge mellem 18 og 24 år med angst og/eller depression kan komme gratis til psykolog. Det er kun godt. Jo før man tager hånd om problemerne, jo mindre er risikoen for, at de bliver værre.

Problemet er imidlertid:

  • at antallet af ydernumre ikke er øget tilstrækkeligt,
  • at det er vanskeligt at besætte stillingerne i yderområderne,
  • at psykologerne har et indtjeningsloft på 144.000 kr. Det er et loft over, hvad de må tjene på gratisordningen,
  • hvis de overskrider loftet, får de en økonomisk sanktion,
  • min psykolog har fx fortalt om, hvordan hun hver uge må afvise unge, der beder om hjælp, fordi hun har nået loftet. Det må være meget ubehageligt at skulle sige “Nej desværre” til et menneske.

Kan man bruge en psykoterapeut i stedet?

Nej, det kan man ikke. Det er ikke en beskyttet titel; selv jeg kunne nedsætte mig som psykoterapeut om nogle uger …

En psykoterapeut har taget en række uge- og weekendkurser, og det kan være rart at komme hos en psykoterapeut – mens man er der. Jeg har selv været der mange gange i begyndelsen af 90’erne. Det var dejligt at sidde i hendes favn, jeg brugte mange penge på det, det gav tryghed og varme men “ude af favn ude af sind”. Jeg blev ikke klogere på mine problemstillinger. Og de var fortsat tilstede. Måske var det medvirkende til, at jeg mange år senere blev temmelig syg?

I Information findes – uden betalingsmur – en kronik fra december 2022 med titlen “Coaches, influencere og pseudoterapeuter har fripas til at fuske med folks mentale helbred”. Den er hård ved psykoterapeuter og pseudoterapeuter, men med min ca. 30 år lange erfaring om, hvad der foregår i mit hoved, er jeg fuldkommen enig med de to forfattere.

En “Familie- & Psykoterapeut, Ngh Hypnoterapeut, Rbl-terapeut” (jeg ved ikke, hvad hokus pokus-titlerne betyder) skrev i går et langt opslag på sin Facebookprofil blandt andet “… statsansatte psykologer med ydernumre, der langt hen ad vejen ikke er dygtigere end os …”.

Det fik mig op ad stolen, for hvad ved han om det? Hvad baserer han sine synsninger på? Hvilken forskning ligger til grund? Hvilke statistikker bygger han på? Hvilke kilder har han til sine påstande?

Helt banalt er der den faktuelle fejl i udsagnet, at psykologer med ydernummer ikke er statsansatte. De er statsanerkendte, og de er selvstændigt erhvervsdrivende, hvilket er noget helt andet. Hvis man får en henvisning fra egen læge til de 12 gange, er det regionen, der yder tilskuddet. Det gør ikke, at man kan påstå, at de er ansat af regionen.

Han er så glad for sit håndværk, at han gennem hele opslaget skrev psykoterapeut med stort P. Det burde ikke være nødvendigt. Min psykolog har eksempelvis ikke behov for at skrive psykolog med stort P.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Hvem vil du gerne høre og om hvad?

Hvem vil du gerne høre og om hvad?

Positiv – Podcast – Psykiatrien

Hvem vil du gerne høre og om hvad?

Eftersom folk nu til dags ikke læser men lytter, forbereder jeg en podcast-serie. Indgangsspørgsmålet til alle deltagere bliver: “Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?”

  • Hvilke deltagere kunne du tænke dig at høre?
  • Hvad kunne du tænke dig at høre om – og hvorfor?
  • Har du et eller flere konkrete spørgsmål til en given deltager? Fyr løs …
  • Er du selv psykiatribruger eller medarbejder i psykiatrien?
  • Kender vi hinanden “In real life”?
  • Hvis ikke – hvem er du så? En læser, en følger eller …?

Det er efter inspiration fra Pat Flynn, jeg stiller disse spørgsmål. Han har produceret mere end 1.500 podcasts, så han må vide, hvad han taler om, når han siger, man skal spørge de potentielle lyttere.

Selv om det ikke udelukkende er positivt at kende dele af psykiatrien ganske godt, håber jeg alligevel, at mit kendskab til konkrete medarbejdere og processer kan bevirke, at jeg kan producere noget, der rykker lidt, og at jeg vil blive i stand til at formidle nogle væsentlige budskaber.

Mit udgangspunkt er, at psykiatriens medarbejdere som hovedregel vil stå på hovedet for netop deres patienter, men at systemiske “antagelser” af og til står i vejen for dette ønske. En af disse er, at selv om regeringen har afsat midlerne til 10-årsplanen, mangler vi fortsat handling.

Sammenligning med Forsvarsforliget 2024 – 2033

Millioner og milliarder kan være svære at fatte, og det kan være svært at få sat punktummerne korrekt mellem de mange nuller. Men det kan være sundt at sammenholde de forskellige sagsområder/fagområder for at få en fornemmelse af, hvad og hvordan politikerne prioriterer.

Forsvarsforliget fra juni 2023 indebærer, at der over en 10-årig periode skal investeres 143.000.000.000 kr. = 143 milliarder kr. i forsvaret. Forhåbentlig er både antal nuller og tusindadskillere rigtige. Det giver et gennemsnit på 14,3 mia årligt.

Regeringen skriver i “Ansvar for Danmark” (også kaldet “Regeringsgrundlaget”) på siderne 18 og 19:

“På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år.”.

Jeg er i tvivl  om, hvordan det helt præcist skal forstås, men sammenholder man med Psykiatriaftalens side 21, finder man disse samlede tal, der er udarbejdet af Vive:

Mio. kr. 2023-PL*
 2023 2024 2025 2026 I alt 2023 – 2026 Varigt årligt fra 2027
I alt 450,0 500,0 500,0 500,0 1.950,0 500,0

* PL betyder pris- og lønniveau.

Kort sagt: I gennemsnit 14,3 mia. kr. ekstra til forsvaret og 5,0 mia. kr. ekstra til psykiatrien.

Kompromisløst, kategorisk og firkantet?

Mine behandlere har gennem årene kaldt mig både kompromisløs, kategorisk og firkantet, og det lever jeg hermed op til, men det bliver tydeligt, at krig, krudt og kugler prioriteres højere end psykisk syge mennesker.

Måske er det blandt årsagerne til, at en medarbejder i psykiatrien ikke kom hjem fra arbejde, da en patient gik amok med en kniv på Brøndbyøstervej 160?

Jeg er klar over, at det er hårdt at stille det så skarpt op – men nogen må jo gøre det, og tallene taler for sig selv.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.