Tag Archive for: Psykiatripolitik

, ,

Vent lige 81 uger på en psykiater

Vent lige 81 uger på en psykiater

Kan man bruge en psykoterapeut?

Vent lige 81 uger på en psykiater

Den gennemsnitlige ventetid på at komme til en psykiater er lige nu 81 uger. Det kan ikke være sandt, at mennesker i et velfærdssamfund, der beder om hjælp til noget med psyken, skal vente så længe. Og det er endda bare et gennemsnit, nogle må vente endnu længere; eksempelvis Nordjylland trækker gennemsnittet opad.

Ville man nogensinde bede kræftpatienter vente 81 uger? Nej – og gudskelov for det, for det er urimeligt, og det gælder både somatikken og psykiatrien.

Jeg må for 120. gang erkende, at psykiatrien er nedprioriteret. Forskellen på cancer og psykiatri er, at psykiatribrugere ikke umiddelbart dør af deres lidelse.

Vi kender ikke årsagen til de årlige 600 selvmord. Det eneste, vi ved, er, at 50 pct. af de mennesker, der tager deres eget liv, har en psykiatrisk diagnose.

Kausaliteten er ukendt, for det er for sent at spørge. Det er som om, vi har accepteret tallet på 600 selvmord om året. Det har ligget på det niveau siden 2011. Vi betragter dem nærmest som noget naturgivent, for der bliver ikke talt om dem.

Tallene stammer fra en artikel i Ugeskrift for læger i april 2021 af Merete Nordentoft professor i psykiatri Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP), Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri.

Her er ingen synsninger; det er den skinbarlige sandhed.

Kan man bruge en psykolog i stedet?

Nej, det kan man ikke, hvis man eksempelvis ønsker sig en udredning for Aspergers syndrom eller noget helt andet, for psykologer må ikke diagnosticere, med mindre de har taget efteruddannelsen til specialpsykolog. Man kan heller ikke bruge en psykolog, hvis man virkelig er psykisk syg (ikke bare sårbar!). Den eneste “mulighed” man har, er at vente på at blive så syg i psyken, at man kan blive indlagt i hospitalspsykiatrien. Det kan ikke heller være sandt i et velfærdssamfund.

Det er ingen kritik af statsanerkendte psykologer med ydernummer!

Alle, der har fulgt med her på siden bare et år, ved, hvor højt jeg værdsætter min egen psykolog, og hvor meget hun har hjulpet mig. Hun sagde eksempelvis i flere år “Du har måske nok nogle Aspergertræk”, for mere må hun ikke sige. Det fik mig til at opsøge en udredning hos en psykiater, for jeg havde brug for en bekræftelse på, at det, jeg havde undersøgt og læst om i 16 år – siden 2003, ikke var det rene Anders And.

Jeg ventede “kun” et år på at komme til, og det var endda i 2019, før ventetiderne eksploderede. Ingen, der ikke kender til, at man går med en næsten-viden om en diagnose i så mange år, kan forestille sig, hvor meget det betyder at blive udredt.

Også hos psykologerne er der urimeligt lange ventetider. Det skyldes blandt andet, at det er vedtaget, at unge mellem 18 og 24 år med angst og/eller depression kan komme gratis til psykolog. Det er kun godt. Jo før man tager hånd om problemerne, jo mindre er risikoen for, at de bliver værre.

Problemet er imidlertid:

  • at antallet af ydernumre ikke er øget tilstrækkeligt,
  • at det er vanskeligt at besætte stillingerne i yderområderne,
  • at psykologerne har et indtjeningsloft på 144.000 kr. Det er et loft over, hvad de må tjene på gratisordningen,
  • hvis de overskrider loftet, får de en økonomisk sanktion,
  • min psykolog har fx fortalt om, hvordan hun hver uge må afvise unge, der beder om hjælp, fordi hun har nået loftet. Det må være meget ubehageligt at skulle sige “Nej desværre” til et menneske.

Kan man bruge en psykoterapeut i stedet?

Nej, det kan man ikke. Det er ikke en beskyttet titel; selv jeg kunne nedsætte mig som psykoterapeut om nogle uger …

En psykoterapeut har taget en række uge- og weekendkurser, og det kan være rart at komme hos en psykoterapeut – mens man er der. Jeg har selv været der mange gange i begyndelsen af 90’erne. Det var dejligt at sidde i hendes favn, jeg brugte mange penge på det, det gav tryghed og varme men “ude af favn ude af sind”. Jeg blev ikke klogere på mine problemstillinger. Og de var fortsat tilstede. Måske var det medvirkende til, at jeg mange år senere blev temmelig syg?

I Information findes – uden betalingsmur – en kronik fra december 2022 med titlen “Coaches, influencere og pseudoterapeuter har fripas til at fuske med folks mentale helbred”. Den er hård ved psykoterapeuter og pseudoterapeuter, men med min ca. 30 år lange erfaring om, hvad der foregår i mit hoved, er jeg fuldkommen enig med de to forfattere.

En “Familie- & Psykoterapeut, Ngh Hypnoterapeut, Rbl-terapeut” (jeg ved ikke, hvad hokus pokus-titlerne betyder) skrev i går et langt opslag på sin Facebookprofil blandt andet “… statsansatte psykologer med ydernumre, der langt hen ad vejen ikke er dygtigere end os …”.

Det fik mig op ad stolen, for hvad ved han om det? Hvad baserer han sine synsninger på? Hvilken forskning ligger til grund? Hvilke statistikker bygger han på? Hvilke kilder har han til sine påstande?

Helt banalt er der den faktuelle fejl i udsagnet, at psykologer med ydernummer ikke er statsansatte. De er statsanerkendte, og de er selvstændigt erhvervsdrivende, hvilket er noget helt andet. Hvis man får en henvisning fra egen læge til de 12 gange, er det regionen, der yder tilskuddet. Det gør ikke, at man kan påstå, at de er ansat af regionen.

Han er så glad for sit håndværk, at han gennem hele opslaget skrev psykoterapeut med stort P. Det burde ikke være nødvendigt. Min psykolog har eksempelvis ikke behov for at skrive psykolog med stort P.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Hvem vil du gerne høre og om hvad?

Hvem vil du gerne høre og om hvad?

Positiv – Podcast – Psykiatrien

Hvem vil du gerne høre og om hvad?

Eftersom folk nu til dags ikke læser men lytter, forbereder jeg en podcast-serie. Indgangsspørgsmålet til alle deltagere bliver: “Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?

  • Hvilke deltagere kunne du tænke dig at høre?
  • Hvad kunne du tænke dig at høre om – og hvorfor?
  • Har du et eller flere konkrete spørgsmål til en given deltager? Fyr løs …
  • Er du selv psykiatribruger eller medarbejder i psykiatrien?
  • Kender vi hinanden “In real life”?
  • Hvis ikke – hvem er du så? En læser, en følger eller …?

Det er efter inspiration fra Pat Flynn, jeg stiller disse spørgsmål. Han har produceret mere end 1.500 podcasts, så han må vide, hvad han taler om, når han siger, man skal spørge de potentielle lyttere.

Selv om det ikke udelukkende er positivt at kende dele af psykiatrien ganske godt, håber jeg alligevel, at mit kendskab til konkrete medarbejdere og processer kan bevirke, at jeg kan producere noget, der rykker lidt, og at jeg vil blive i stand til at formidle nogle væsentlige budskaber.

Mit udgangspunkt er, at psykiatriens medarbejdere som hovedregel vil stå på hovedet for netop deres patienter, men at systemiske “antagelser” af og til står i vejen for dette ønske. En af disse er, at selv om regeringen har afsat midlerne til 10-årsplanen, mangler vi fortsat handling.

Sammenligning med Forsvarsforliget 2024 – 2033

Millioner og milliarder kan være svære at fatte, og det kan være svært at få sat punktummerne korrekt mellem de mange nuller. Men det kan være sundt at sammenholde de forskellige sagsområder/fagområder for at få en fornemmelse af, hvad og hvordan politikerne prioriterer.

Forsvarsforliget fra juni 2023 indebærer, at der over en 10-årig periode skal investeres 143.000.000.000 kr. = 143 milliarder kr. i forsvaret. Forhåbentlig er både antal nuller og tusindadskillere rigtige. Det giver et gennemsnit på 14,3 mia årligt.

Regeringen skriver i “Ansvar for Danmark” (også kaldet “Regeringsgrundlaget”) på siderne 18 og 19:

“På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år.”.

Jeg er i tvivl  om, hvordan det helt præcist skal forstås, men sammenholder man med Psykiatriaftalens side 21, finder man disse samlede tal, der er udarbejdet af Vive:

Mio. kr. 2023-PL*
2023 2024 2025 2026 I alt 2023 – 2026 Varigt årligt fra 2027
I alt 450,0 500,0 500,0 500,0 1.950,0 500,0

* PL betyder pris- og lønniveau.

Kort sagt: I gennemsnit 14,3 mia. kr. ekstra til forsvaret og 5,0 mia. kr. ekstra til psykiatrien.

Kompromisløst, kategorisk og firkantet?

Mine behandlere har gennem årene kaldt mig både kompromisløs, kategorisk og firkantet, og det lever jeg hermed op til, men det bliver tydeligt, at krig, krudt og kugler prioriteres højere end psykisk syge mennesker.

Måske er det blandt årsagerne til, at en medarbejder i psykiatrien ikke kom hjem fra arbejde, da en patient gik amok med en kniv på Brøndbyøstervej 160?

Jeg er klar over, at det er hårdt at stille det så skarpt op – men nogen må jo gøre det, og tallene taler for sig selv.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Drabet på Brøndbyøstervej 160

Drabet på Brøndbyøstervej 160

Drab i psykiatrien

Drabet på Brøndbyøstervej 160

Det, der bare ikke må ske, skete igen i går eftermiddag: En medarbejder i psykiatrien blev dræbt. Danmarks Radio fortæller, at drabet skete på retspsykiatrisk afdeling, men de fortæller ikke, hvilken relation gerningsmanden havde til afdelingen. Pludselig er jeg glad for, at jeg ikke blev sendt retur til Brøndbyøstervej trods den klokkeklare aftale signeret af klinikchefen.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) skriver til Ritzau, at hun “meget berørt” og at drabet er “dybt tragisk”.

Nu ville det være interessant, hvis der også fulgte handling med disse ord. Det er nemt og gratis at være berørt og at anse drabet for tragisk. Men hvilke konkrete skridt medfører det? Det ville være en god idé at få fyret op under 10-årsplanen for psykiatrien, hvor beløbet ganske tydeligt er afsat i regeringsgrundlaget “Ansvar for Danmark” fra december 2022, siderne 18 og 19:

Ny 10-årig psykiatriplan
Psykiatrien skal løftes, og vi skal løfte den samlede indsats på tværs af sektorer, både i forhold til mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser. På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år. Regeringen vil præsentere et udspil og invitere til forhandlinger blandt Folketingets partier.

Nyt nationalt råd har ikke travlt?

17. maj skrev Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside, at der er nedsat et nyt nationalt råd, der skal følge implementeringen af 10-årsplanen. Jeg ved ikke, om jeg har sovet i timen, men jeg synes ikke, der sker noget, og jeg er efterhånden ved at være ret utålmodig. Endnu et drab i psykiatrien aktualiserer behovet for handling.

Nyt nationalt råd skal følge 10-årsplanen for psykiatri og mental sundhed
Sundhedsstyrelsen inviterer en bred række af organisationer til at deltage i et nyt nationalt råd for psykiske lidelser og mental sundhed. Rådet skal være med til at sikre, at de igangsatte indsatser under 10-årsplanen kommer godt fra start, og at de gør en forskel. Samtidig er der nedsat en række faglige arbejdsgrupper.

Af Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens faglige oplæg til psykiatriplanen fra januar 2022 fremgår blandt andet: “Den indsats, vi i dag tilbyder, er præget af manglende sammenhæng, utilstrækkelig kvalitet og mangelfulde indsatser. Hvis vi skal komme den markante ulighed til livs og gøre en mærkbar forskel for mennesker med psykiske lidelser, er det et sygdomsområde, som skal prioriteres de næste mange år.”

Klarere kan det næppe siges og det ville aldrig ske på kræftområdet. Kræftens Bekæmpelse havde rullet sig rasende ud. Psykisk sygdom er lavstatus og nedprioriteret, og patientorganisationerne har ikke tilstrækkelig gennemslagskraft.

60 artikler rubriceret under “Psykiatripolitik”

Drabet på Brøndbyøstervej 160

Siden den 10. juli 2015 har jeg skrevet 60 artikler, der alle har fået kategorien “Psykiatripolitik”, men da jeg “bare” er bruger, har de selvfølgelig ingen betydning nogen steder. Til tider overvejer jeg at give op, for hvad gavner det?

Drabet på Brøndbyøstervej får mig til at fortsætte lidt endnu. Endnu et menneske kommer ikke hjem til familien. Det kan ikke blive ved.

Ledende overlæge på A2 Psykiatrisk Center København, Jeppe Nygaard Perrild, skriver blandt andet på sin Facebookprofil:

“Vi går alle på arbejde hver dag for at behandle og passe på vores mest udsatte psykisk syge i landet. Vi ofrer nattetimer, vi ofrer helligdage, juleaftner mm., for at være der for dem, der har mest brug for os. Men alligevel er der uskyldige mennesker og ansatte der ikke kommer hjem, fordi man i så mange år har tilsidesat og udsultet psykiatrien på det groveste.

Hvad er det for et land vi lever i, hvor man tilsidesætter indsatsen for vores svageste og det ender i tragedie på tragedie. Hvis der ikke snart er nogle på højeste niveau, der tør tage ansvaret, tør tage bladet fra munden, så ender det endnu mere galt end allerede er. Jeg kan ikke holde tanken ud at en kollega i dag er dræbt og ikke kommer hjem til sin familie. Jeg sender mine dybeste tanker og dybeste medfølelse til de efterladte.”


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Er psykiatrien på rette vej?

Er psykiatrien på rette vej?

Deadline den 5. juli 2023 kl. 17:00

Er psykiatrien på rette vej?

Selvom dette ikke er en sprogpost, får du alligevel indledningsvist dette, der stammer fra en TV Avis:

Er psykiatrien på rette vej?

Der burde have stået “Mentalerklæring i field’s-sag” og “23-årig vurderet sindssyg”. Suk.

Interesserer du dig for psykiatri eller måske rettere psykiatripolitik, bør du læse med her og se “Deadline” fra den 5. juli 2023 kl. 17:00. Udsendelsen er blevet til på baggrund af dommen over den unge mand, der dræbte tre mennesker i field’s for lidt over et år siden. Han er for syg til straf, så han idømmes i stedet en “foranstaltning”: forvaring på ubestemt tid på Sikringen i Slagelse. Det føles nok nogenlunde ens. Tænk sig 23 år … En anbringelse på Sikringen koster tre millioner kr. om året.

Er psykiatrien på rette vej?

Det var interessant at høre Peder Hvelplund (EL) og Rasmus Lund-Nielsen (M) debattere udrulningen af 10-årsplanen. Der indledtes med et godt interview med formand for Psykiatrifonden psykiater Torsten Bjørn Jacobsen.

Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen udgav i januar 2022 et fagligt oplæg til en 10-årsplan med 37 konkrete indsatsområder. Indtil videre er der nedsat et “Psykiatriråd”, der skal følge implementeringen af 10-årsplanen. Lige nu har rådet ikke noget at lave, for der er – her 1½ år efter – endnu ikke sat initiativer i gang. Som psykiatribruger er jeg stærkt i tvivl om, hvorvidt der nogensinde sker noget.

Det interessante er, at pengene er afsat i regeringsgrundlaget. Citatet herunder stammer fra “Regeringsgrundlag 2022 – Ansvar for Danmark” siderne 18 og 19:

Ny 10-årig psykiatriplan
Psykiatrien skal løftes, og vi skal løfte den samlede indsats på tværs af sektorer, både i forhold til mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser. På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år. Regeringen vil præsentere et udspil og invitere til forhandlinger blandt Folketingets partier.

Gerningsmandens møde med psykiatrien

Betragter man billedet fra “Deadline”, er det muligvis forståeligt, at han gik amok og blev erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket. Det burde have været undgået.

  • Har man 13 behandlere indenfor 6 måneder (gennemsnitligt ∼ 13,85 dage hver) kunne man næsten lige så godt lade være at have en.
  • Psykiatrifonden lever af private donationer og benytter sig af frivillig arbejdskraft. Der burde være en offentligt finansieret hjælpelinje, hvor folk kan ringe hen, men de er alle privatfinansierede. Jeg har selv benyttet mig af Livsliniens telefonrådgivning flere gange. Rådgiverne er frivillige og gratis arbejdskraft. De er sindssygt dygtige, og det burde være en offentlig opgave.
  • Jeg er ikke klar over, hvilket behandlingstilbud den unge mand fik afslag på, men undrer mig over, at der ikke er professionelle, der har råbt vagt i gevær. Det er (vist nok) sjældent, man bliver stærkt psykotisk fra den ene dag til den anden.
  • Man bør da især holde øje med et menneske, man trapper ud af den antipsykotiske medicin. Jeg forstår ganske enkelt ikke, at det ikke er sket. Min kontaktperson i Distriktspsykiatrien og jeg har i fællesskab fx “holdt øje med” mig i lige knapt et år, efter jeg egenhændigt stoppede ECT sidste sommer. Men omvendt: når man skifter behandler gennemsnitligt hver ∼ 13,85 dage, er der jo ikke en kat, der ved, hvad de skal holde øje med, eftersom ingen kender normaltilstanden og det, der afviger fra den.

Nordstjernevej er nedslidt

Da ECT ikke længere er en mulighed på Brøndbyøstervej, er jeg p.t. indlogeret i Glostrup. Det er utrolig nedslidt. Brøndbyøstervej er moderne og lækkert i sammenligning hermed. I Glostrup mangler fx den “arm”, man presser håndsæben ud af en pose med. Det er ellers ret essentielt på et hospital. Vinduerne kan ikke lukkes ordentligt osv.

Nåh, men jeg er der udelukkende for ECT, og jeg er indtil videre vågnet hver gang. J holder i hånd, så det går planmæssigt. I går trillede tårerne mindre, og det var rart.

Weekendorlov

Lige nu sidder jeg hjemme hos mig selv, og det er ganske vidunderligt at være i mine egne rammer igen; jeg elsker mit hjem. De opfordrer til, at man gør det, så overgangen mellem indlæggelse og udskrivelse bliver mindre brat. Det kan jeg godt se fornuften i. Jeg har lavet en liste med gøremål. Den er alenlang, så jeg når ikke det hele denne weekend, men så er der noget til næste weekend. Foreløbigt snurrer vaskemaskinen.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.