Jeg er ikke alene …

En patient ved navn “Uren”

En morgen var patient M væk, og det var godt. Det stedlige personales omsorg var rørerende at se i det skjulte, men M måtte hen et sted, hvor der er flere medarbejdere til at støtte og hjælpe, når livet bare er ad h … til.

Pludselig stod døren åben, den blå plastikmadras lå åben og på navneskiltet til venstre for døren stod “Uren”. Et kort øjeblik tænkte jeg: “Nu får vi en ny patient ved navn Uren”. Selvfølgelig var jeg en idiot, men jeg fortalte det alligevel til et par andre. Det viste sig, at de havde tænkt nøjagtig det samme. Jeg er ikke alene … Lige nu venter vi så på to patienter ved navn “Uren” – og det er selvfølgelig helt Anders And.

Fremdrift

Jeg er så langt, at jeg er klar over, at jeg skal have fat i min kommune og spørge hvilke tilbud de har efter servicelovens § 82 b. Jeg har været på kommunens hjemmeside, på borger.dk osv., men svaret giver ikke sig selv. Problemet med bestemmelserne i § 82 er, at de er fakultative, hvilket betyder, at kommunerne kan xyz, ikke at de skal xyz.

Jeg kan slet ikke overskue at finde rundt i den kommunale jungle. Det bliver lidt som Nenas “99 luftballons”. De svæver rundt som en stor sky over mig, og jeg har ingen idé om, hvor jeg skal ende og begynde. Det nærmeste jeg kan komme i tanke om er at kontakte min tidligere, søde, dygtige sagsbehandler, men kommunen er stor, og han sidder i jobcenteret, så svaret vil sikkert være “Det ved jeg ikke”, og det kan man ikke fortænke ham i.

Jeg håber, afsnittet kan hjælpe på en eller anden måde.

Når jeg en gang kommer hjem …

Hrm … tjah. Vi må i det mindste starte med drøfte udgang til den kommende lægesamtale. Bare et par timer. Jeg vil gerne hjem og se, om min lejlighed fortsat ligger på første til højre, hente en oplader og … pudse sko. Det er en del af selvopholdelsesdriften. Jeg hader upudsede sko. Jeg tænker lidt på, om ikke jeg er for godt kørende til at være her, når jeg kan gå op i, om mine sko er pudsede eller ej. Men så er der lige det med fremtiden.

Hvis vi ikke får sat noget i værk, starter trædemøllen jo bare forfra, og jeg står her igen om to eller fire uger. Tankerne er de samme fordelt med 25/75.

Jeg er besværlig! Mit behov er meget specifikt: Noget undervisning af en art, gerne noget med skrivning, gerne noget med programmering (jeg har opgivet at lære mig selv det; jeg kommer til “else if”, og så kan jeg ikke mere), lille hold, maks fem deltagere osv. Det er sikkert helt umuligt at opfylde.

Formålet er måske ikke så meget at lære noget. Det ypperste mål er at prøve at få nogle relationer, der giver mening. Vi skal ikke tale om vind og vejr, for det hverken kan eller orker jeg. Så kan jeg lige så godt tale med mig selv eller fjernsynet.

Psykologen har gentagne gange truet mig med, at hvis jeg ikke gør noget ved det relationelle, ender jeg med at tale med fjernsynet. Det har jeg selvfølgelig ikke lyst til.

---

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

---

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.