,

Miljøterapi

Miljøterapi

Jeg vil ikke i miljøterapi

Jeg håber og beder til at blive overflyttet til afdeling 808 på Hvidovre, for her flyver diagnoserne rundt i luften: personlighedsforstyrrelse (der er otte kategorier, og jeg kan da genkende noget af mig selv i hver eneste), ADHD og Aspergers syndrom. Det er alvorlige sager.

Jeg tror simpelthen ikke på det, for så var der vel nogen, der havde set det de seneste to et halvt år. Jeg vil ud til Melita Svraka, der, trods sine særheder, er hamrende dygtig og kender mig.

Jeg har prøvet at teste mig selv vha. forskellige tests på nettet, men jeg kan ikke finde ud af at aflæse scoren.

På den anden side: det er jo for at hjælpe, og man kan sige, at det, der hidtil er sket, jo egentlig ikke har hjulpet specielt fantastisk, når jeg havner her igen og igen, så måske er der grund til at tænke ud af boksen? Og det er Melita måske nok ikke specielt dygtig til?

Jeg skal altså ikke i miljøterapi. Jeg kan godt lave mad, støvsuge og vaske op, og det er vist det, det går ud på. Hvad tænker de på?

Jeg kan ikke rigtig mærke nogen effekt af den første ECT-behandling, men effekten viser sig måske i morgen efter anden omgang?

Jeg har truffet en vældig sød kvinde i starten af trediverne, og vi taler rigtig fint sammen. Det er hyggeligt.

Jeg har fået kontakt med fleksjobkonsulenten i Hvidovre Kommune, så vi kan få lavet en plan for, hvad jeg gør 1. januar 2017. Han er vældig imødekommende. Vi har aftalt at mødes, når jeg engang er hjemme igen.

Så lidt sker der da…

Hav en god aften.

Efterskrift: I foråret 2019 (altså 2½ år senere) fik jeg stillet diagnosen Aspergers syndrom – endda ret klart. Jannik Bjerrum havde altså ret!


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

6 Svar
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Det med at læse definitioner på diverse personlighedsforstyrrelser er lidt ligesom manden, der læste hele lægebogen, og fik symptomer på samtlige sygdomme. Det er lidt det samme med diverse selvtests på nettet. Da det handler om den menneskelige psyke, er der ting, som er genkendelige i det hele. Det er nok også derfor, at man stadig har læger til det med at uddele diagnoserne!

    Miljøterapi er vist lidt mere end at lære, hvordan man vasker op og gør rent. Det er det i hvert fald i de beskrivelser, jeg har lært. Men derfor kan det da godt være, at det eksisterer i en eller anden udvandet version, du ikke kan bruge til noget, der hvor du er.

    Jeg spekulerer lidt på, om ECT måske har en “poop-out-effekt”, på samme måde som SSRI kan have det? Altså at det mister sin virkning efter et antal behandlinger? Det ville måske være værd at diskutere med en læge, hvis du heller ikke oplever nogen væsentlig bedring efter den anden behandling?

    Jeg vil i hvert fald ønske dig god bedring.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Jeg er fuldt ud klar over, at man ikke skal læse hele lægebogen, for det bliver man bare syg af! Jeg har bare et behov for at finde ud af, hvad det er, vi taler om, og hvilke konsekvenser det kan have, hvis det ender med de der ting. Jeg synes, det lyder så alvorligt, og jeg er bange for konsekvenserne. Det synes jeg sådan set, er reelt nok.

      Jeg spurgte til det der miljøterapi. Det er de der huslige pligter. Det har jeg ikke behov for. Af og til er det som om, man skal kæmpe for den rest-normalitet man har trods psykisk sygdom.

      Det der med om ECT kan miste effekten er en rigtig interessant tanke. Det vil jeg spørge en læge om. Jeg tror det godt nok ikke, for det der sker ved ECT er, at der fremkaldes et krampeanfald i hjernen af ca. et minuts varighed, og den kramper jo fortfarende. Men jeg vil spørge…

      • Henny Stewart
        Henny Stewart siger:

        Selvfølgelig er det helt reelt gerne at ville vide så meget som muligt om ens tilstand. Jeg ved ikke, hvilke konsekvenser det ville have at få en “ny” diagnose? Bipolar er jo ikke lige frem nogen skovtur … Jeg kan godt forstå, du er loren ved “personlighedsforstyrrelserne”. Disse skal jo have manifesteret sig i ens ungdom, så vidt jeg kan læse mig til, så det er vel ikke der, du er? Under alle omstændigheder skal du huske, at du er stadig er dig, uanset hvilket skilt du skal have om halsen.

        Mindes endnu, hvordan en i*iot på et tidspunkt havde skrevet i min journal, at jeg var “neurotisk”. Jeg gav ham “neurotisk”, kan jeg love dig for. Jeg mener ikke, at vores samarbejde strakte sig meget ud over det. Men jeg var vel alligevel et sted, rent mentalt, hvor jeg var i stand til at tage ansvar for mig selv. Og det betød ikke, at jeg blev afvist, da jeg senere fik behov for hjælp fra psykiatrien.

        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Henny

          Nemlig – vide mest muligt om, hvad der foregår. Og når de der ting danser rundt, bliver jeg meget utryg og bekymret. Jeg orker ikke at fejle mere, og jeg orker ikke at spise mere medicin. Min medicinliste fylder to A4-ark. Bipolar er ganske rigtigt ingen skovtur, men det ved jeg i det mindste hvad er efterhånden. Jeg glæder mig til at tale med Melita – snart.

          Når jeg læser om personlighedsforstyrrelserne bemærker jeg også, at det vidst skal have været der fra ungdommen. Det kan måske godt passe, da jeg jo har haft en noget underlig opvækst. Men den slags forstyrrelser er jo pdas. ikke miljøbetingede, men genetiske tror jeg.

          Tænk at sige til folk, at de er neurotiske. Det kan man da ikke.

  2. Anette
    Anette siger:

    ja det da også min oplevelse af hvad milijøterapi er, men måske tænker de noget andet ind i det? det kunne du jo spørger om.

    Diagnosen du har kan sagtens være rigtig, selv om du har fået det værre, det jo egentlig ganske naturligt det sker med stresset ang job.

    håber du snart får det bedre

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Anette

      Jeg skal bare ikke i miljøterapi. Jeg nægter, og hvis jeg så ikke må være her, tager jeg hjem! Tor jeg nok…

      Siden sommeren 2014 har jeg haft diagnosen “bipolar affektiv sindslidelse”, og jeg føler, den er rigtig. Den kom efter 11 år med “tilbagevendende depressioner”. Jeg synes, det, de skitserer, lyder meget alvorligt. Jeg orker ikke at fejle mere.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.