,

Tryghed på 808

Tryghed på 808

Psykiatrisk Center Hvidovre – afsnit 808

Topbilledet forestiller en kugledyne fra Protac. Den er med til at give mig tryghed på 808.

Jeg er så glad for at være her, føler mig tryg her, medarbejderne er så søde og omsorgsfulde, ja og så kender vi jo hinanden temmelig godt, eftersom jeg har været her 10 gange ca. Som faste kontaktpersoner har jeg fået de to medarbejdere, jeg sætter allerstørst pris på: Mona og Hanne.

Eneværelse med egen nøgle og så kugledyne af mærket Protac. Jeg sover simpelthen så godt med den. Jeg tror, jeg køber en derhjemme, selvom den er dyr. Den vejer syv kilo og giver en eminent kropsfornemmelse og ro. Jeg har en anden derhjemme, men den er pseudo. Det skal være Protac.

Jeg er glad for at være et sted, hvor de tager sig af mig, eftersom jeg ikke lige kan selv.

Jeg talte med bagvagten om alle de interessante diagnoser, der flyver rundt i Glostrup. Hun havde (selvfølgelig) ikke umiddelbart nogen kommentarer til dem, men jeg tror, de kigger på det.

På natbordet står en stor flot buket fra mine kolleger.

De andre patienter virker også søde.

Alle omstændigheder er bedst mulige.

Nu skal det gå fremad.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

12 Svar
  1. Anette
    Anette siger:

    godt du kom “hjem”

    det lyder lidt luxuriøs sammen lignet med min oplevelse… jeg husker 3 sengs værelser uden skillevæge/gardiner og med bad på gangen…..
    dog mener jeg bestemt det du nu tilbydes med eget værelse er absolut nødvendigt.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Anette

      Ja eneværelse er fint og fornemt, og jeg sætter stor pris på det. Jeg har masser af gange ligget på tre- og firsengsstue og brugt badet på gangen. Jeg synes bare ikke, det er rimeligt, at proppe fire psykisk syge mennesker ind i det samme lille rum.

  2. Eric
    Eric siger:

    Det har sine fordele at være stamkunde 🙂 Du har prøvet turen før og ved, hvad jeg vil sige i stil med “all the best”.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Ja stamkunde er ikke værst, det er kun lidt pinligt at være her igen!

      Som sagt føler jeg mig tryg her, og jeg bliver her, til jeg ikke længere er bange for mig selv derhjemme. Det er lidt sindssygt at skrive, men det er sådan, det er. Der er mange ting, der er selvmodsigende: fx hvis jeg nu virkelig ville fra verden, var der jo ingen grund til at være bange for mig selv. På den anden side er det min tilbagefaldsmuligjed og har været det, siden jeg var 14.

  3. Gitte
    Gitte siger:

    Kæreste Hanne!
    Godt at du endelig er kommet igennem slusen på Glostrup, der denne gang virkede til at have været noget af en prøvelse! Øv!
    Dejligt at du nu er på 808, hvor du er i trygge rammer, blandt det søde personale, der kender dig så godt! Intet skal forklares, intet skal forsvares!
    Hils skønne Mona fra mig! Guld-pige!
    Stort kram og tanker Gitte

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kære Gitte

      Velkommen til min blog og mane tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da det er første gang, du kommenterer her. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Jeg bryder mig bestemt ikke om Glostrup, de mangler indlevelse, eller også er det bare fordi 808 og jeg kender hinanden så godt. Det værkste var dog alle de diagnoser (seriøse), der fløj gennem luften. Dem kan jeg slet ikke komme overens med. Melita må hjælpe mig, men det gør hun sikkert også gerne, når jeg nu er stamkunde.

      Jeg hilser Mona!

  4. Mia Gerdrup
    Mia Gerdrup siger:

    Hvor er det dejligt at du er “kommet hjem”, – og ikke mindst at du føler dig tryg.
    Trygheden er udgangspunktet for at du kan indgå i en god dialog omkring din behandling.
    Jeg sender mange tanker og gode ønsker i din retning.
    God bedring.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Mia

      Mange tak skal du have! Ja jeg er så glad for at være her. Jeg behøver ikke fortælle hele min historie, for de kender den til bevidstløshed! Måske forkæler de mig også lidt – fx at jeg får mine favoritkontaktpersoner, men det gør ikke noget 🙂

      Jeg glæder mig til at se en læge, der kan tale de der diagnoser igennem med mig.

  5. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Så kunne jeg læse dit indlæg!

    Godt, at du kom “hjem”, forhåbentlig kan de professionelle, der kender dig bedst, hjælpe dig. I det mindste skulle du ikke have noget at frygte fra “flyvende diagnoser”. Hvis man skal have en ny af dem, skal det sq godt nok helst ske på et informeret grundlag.

    Dejlige kolleger, du har. Det er skønt at få at vide, at de tænker på dig. Ærgerligt, at du ikke bare kan beholde dem! Men det sidste ord er vel heller ikke sagt i den sag.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Det sidste først: ihvertfald det næstsidste ord er sagt mht. FKN. Kontrakten kan max forlænges to måneder. Jeg kan slet ikke se mig selv markedsføre mig selv overfor en ny arbejdsgiver, og jeg ved ikke hvor jeg skal finde kræfterne til at være ny medarbejder på en ny arbejdsplads, for det er jo en hård proces.

      Ja – skal der nye diagnoser til, så skal jeg have information og hjælp. Jeg er i gang med at læse om autisme. Jeg synes slet ikke, jeg kan genkende noget i mig selv. Men det står jo i journalen og jeg har selv nævnt det, så vi skal jo snakke om det, men det vil jeg også gerne HER. Det kan jo ikke blive ved med alle de indlæggelser. Noget må der ske, hvis jeg skal klare det.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.