, , , , , , , ,

Joomla

Nu går det rigtig godt fremad med Joomla! Jeg er ved at have tjek på oprettelse af kategorier, artikler og at knytte artikler til menuer; man skal bare have styr på rækkefølgen. Når man først har fået styr på det, er det egentlig ganske let. Du kan se fremskridtet her, hvis det interesserer dig. Jeg har haft god glæde af Lorem ipsum-teksten, for det er ikke lige til at finde på noget selv.

Næste step er at få installeret et flot template. Jeg har købt et template, som jeg kan bruge mange gange, og som jeg forventer Vrensted Lokalarkiv vil betale, når de nu får selve installationen og oprettelsen gratis. Der er tutorials på YouTube her.

Hvis jeg nu kan blive skrap til dette her, vil jeg bede Sammenslutningen af lokalarkiver om tilladelse til at sende en e-mail til alle deres medlemmer. I mailen skal der stå, at de lokalarkiver, der ikke har en egen hjemmeside kan få en for 5.000 kr. plus moms. Så rammer jeg niveauet for de professionelle hostingbureauer , men hos mig får de mere service. Kan jeg bare skaffe 20 kunder er alt i orden.

Når jeg har implementeret layoutet, bliver næste step at lære om modulerne, og så vidt jeg kan se, er der moduler til alt muligt fx til at oprette et fotogalleri, som jeg forestiller mig lokalarkivet gerne vil have, men måske foretrækker de at køre over Arkibas.

Det der kunne være rigtig fedt var, hvis jeg også kunne oprette en database, hvor de kunne præsentere deres samlinger for offentligheden. Hele idéen er jo at trække flere kunder til butikken.

Jeg har oprettet en side på min localhost (altså offline), så jeg kan øve mig der. Jeg bruger XAMPP, som er let at installere, og som jeg har haft i flere år nu, og det kører fortræffeligt. Hele ideen er, at ens egen pc bliver til en server, og det er rigtig praktisk, når man skal øve sig. Den eneste ulempe ved det købte template er, at det overskrev alle mine data, men så får jeg selvfølgelig lejlighed til at oprette kategorier, artikler og menuer en gang til. Øvelse gør mester. 🙂

, , , ,

Joomla

Jeg leger godt! Jeg leger med Joomla, og jeg kommer langsom fremad. Man skal tænke på en helt ny måde. Hvis man er vant til at oprette websider, vil man sige, at man opretter en side og knytter den til en menu. I Joomla er det nærmest omvendt. Jeg har set  instruktionsvideoerne flere gange, inden 10-øren endelig faldt: Her er så langt, jeg er kommet: https://stegemueller.dk/joomla16/ Det ser ikke ud af noget, men jeg har brugt timer, men det gør ikke noget, når det er sjovt og udfordrende.

Joomla for dummies

1)      Lav kategorierne

2)      Opret artiklerne og link dem til kategorierne

3)      opret en ny menu eller brug en der allerede eksisterer

  1. Hvis ny menu: opret en ny menu, der knytter sig til den nye fra 3)
  2. Hvis ny menu, skal den knyttes til en position.
  3. Menuer er en slags modul.
  4. Lav et modul og knyt modulet til en position.

Nu skal jeg til at lege med billeder og grafik, og jeg vil se, om jeg kan lave et template, så arkivet kan få et design, der passer præcis til dem. Man kan købe mange templates, men jeg har ikke kunnet finde et, der viser noget om historie og “gamle dage”, og så må jeg jo gå i gang selv. Mette Fløjborg, som jeg kender lidt fra slægtsforskningen, har anbefalet Artisteer, som godt nok er lidt dyrt, men det er en engangsinvestering, så det går nok. Jeg er lidt spændt på om jeg kan finde ud af det, men jeg har jo tiden til at øve mig – og det hele er en herlig leg.

,

Processerne igen

Det lykkedes ikke forleden at få vist de rette tegninger til processerne bag kriminalhistorie.dk for Creately ville ikke som jeg ville og tegningen kunne ikke loade.

Jeg har fundet et meget bedre program yEd Graph Editor, der er meget lettere at arbejde med. Det mangler lidt af de figurer som Visio har, fx et kamera, til gengæld er det gratis, mens Visio koster omkring 2.000 kr. og ikke kan køre på min pc.

Her er diagrammet i pdf-udgave. Det kan sikkert justeres, men hovedlinierne er på plads. Input modtages gerne.

, ,

Processen bag kriminalhistorie.dk

Test af tegning fra Creately.

Jeg ledte egentlig efter et alternativ til Microsoft Visio, der ikke kan køre på min pc, fordi jeg også har nogle 32-bit programmer. Jeg fandt Creately, og jeg synes, det laver nogle fine diagrammer, bortset fra at man ikke kan styre forbindelsesstregerne helt præcist. Der er desværre også nogle problemer med at downloade tegningen fra nettet. Nu vil jeg se om det ikke går bedre her som indlejret dokument.

I alt har vi 14 processer fra start til slut. Jeg var egentlig lidt overrasket over, at der er så mange processer.

kriminalhistorie.dk processen fra start til slut

  1. Leif afsøger online dokumenter, skaber kontakter og bestiller materiale via Daisy til fotografering i Viborg.
  2. Leif fotograferer i Viborg.
  3. Når Leif er hjemme igen, lægges alle billedfiler på hans pc og overføres derfra ud i skyen til Dropbox.
  4. Hanne laver første udkast til transskription.
  5. Jytte eller Alice transskriberer.
  6. Jytte eller Alice kontrollerer.
  7. Hanne skriver jeg-fortællingen.
  8. Mona modtager fortællingen via e-mail. Mona agerer den uvildige læser og gør opmærksom på, hvis noget er uklart eller kan skrives bedre; dvs. Mona læser ”indholdskorrektur”.
  9. Ellen modtager fortællingen via e-mail. Ellen læser den egentlige korrektur og sætter de sidste kommaer.
  10. Hanne justerer jeg-fortællingen på baggrund af input fra Mona og Ellen; den lægges i Dropbox.
  11. Leif danner pdf-filer af de transskriberede dokumenter og indsætter links til de indscannede dokumenter.
  12. Alt uploades til webserveren.
  13. Hanne sætter websitet op.
  14. Brugerne kan læse historierne og kan se de indscannede dokumenter på nettet.

Her er et link til 1. version, og det virker:

http://creately.com/diagram/example/hu63eoch1/kriminalhistorie.dk