,

Vild i Viborg

Er det overhovedet sommer? I Vanløse er det bestemt ikke vand, der mangler. I dag har det styrtet ned tre eller fire gange, og det er ikke ret godt for mine sommerblomster. Det elendige vejr er til gengæld godt for slægtsforskningen!

Vild i Viborg: I ugens løb har jeg forberedt min tur til Viborg. Med slægtsforskningsprogrammet Legacy går det meget let. Før i tiden skrev jeg mine forberedelsesnoter i Word, hvilket var besværligt. Når man kombinerer en række af Legacys funktioner, forbereder et arkivbesøg i Viborg næsten sig selv. Hvis jeg når alt det, jeg har forberedt, er det et mindre mirakel. Min jyske fortid vil åbenbart ingen ende tage.

Leif Sepstrup og jeg fotograferede i forrige uge en stribe jyske kirkegårde. Jeg er blevet færdig med den første, som er Sønder Omme kirkegård.

Der ligger ca. 1.200 personer under gravstenene, og de ti af dem tilhører mig. Jeg er selv helt tilfreds med udbyttet, og håber på, at der også er andre, der har interesser i Sønder Omme sogn.

Der er trods alt en del arbejde forbundet med at lægge en kirkegård på nettet, og undervejs kan jeg da godt sidde og tænke på, hvorfor jeg ikke bare tog de ti billeder til mig selv? Svaret kom i dag!

Jeg fik en e-mail fra en dame, der var blevet rigtig glad for at finde en gravsten oppe på Højby Kirkegaard i Ods Herred. Hun havde ledt længe efter personerne under stenen.

Sådan en e-mail luner og uden at overdrive ret meget, tør jeg godt sige, at Leif og jeg betragter Dansk KirkegårdsIndex (DKI) som værende en lille succes. I dette øjeblik er 251 kirkegårde meldt færdige.

Der er flere af slægtsforskerorganisationerne, der gerne vil have DKI flyttet hen i deres regi.

Vi synes nu selv, DKI er placeret helt korrekt Det var trods alt os, der fik idéen, og har trukket læsset sammen med alle vores bidragydere. Skulle vi nu begge få et vejtræ i hovedet, finder vi nok et par, der vil tage over. Vi bejler både til Arne Feldborg og Per Agerbæk.

,

Et sammentræf og et webpoliti nu!

For et stykke tid siden fik jeg en mail fra Svend, der var meget overrasket over at fundet sine forældre på hjemmeside. Jeg var faldet over dem, fordi Svends mor hed Baunsgaard, (og det hedder jeg også selv) så når jeg falder over nogle Baunsgaard i det vestjyske, noterer jeg dem altid ud fra den tanke, at de på en eller anden måde må hænge sammen med min morfars side. Efterhånden har jeg fået samlet en del Baunsgaard, men Svends mor og hendes forældre kunne jeg ikke hæfte på min Hans Christian Thomsen fra Baunsgaard i Give sogn i Nørvang Herred.

Svend oplyste, at nu ville han bidrage med så meget han kunne, og han holdt ord; pludselig forleden dag kom der en mail med et langt fint dokument med alt det, han havde samlet sammen. Og der var så løsningen! Mette Baunsgaards far hed Andreas Hansen Thomsen Baunsgaard, og han var en søn af Hans Christian Thomsen AKA Hans Christian Baunsgaard, som jeg bare ikke havde drømt om fik børn i Trællund i Filskov.

Pludselig rullede det. Og det blev slet ikke mere kedeligt af, at Svends bror havde været gift med Krestens tvillingesøster. Kresten er også slægtsforsker og har en fin hjemmeside med mange Baunsgaard på – og så er det Kresten, der kender forskel på en aflægger og en selvbinder… Bemærk at Kresten hedder Skjærlund som det lille sted i Brande sogn, han er født, og på kirkegården i Skjærlund ligger Hans Christian Baunsgaard, min morfar var født i Skjærlund, og jeg har foreviget kirkegården. Jøsses – verden er lille, når man absolut vil se sammenhængen i den.

Nu vil jeg have et webpoliti der kan holde øje med webtyvene!

I ugens løb har jeg haft den meget underlige oplevelse at få to af mine egne billeder tilsendt… med forespørgsel om jeg kunne identificere dem, der var på billederne! Jo det skulle jeg nu nok mene, eftersom det er billeder, jeg dels har haft lånt af min mor og fået scannet af hendes fætter. Det ene er fra før 1894, for Lisbeth Nielsen, der er på billedet, døde nemlig det år, og for det er det ældste billede jeg har af et slægtsmedlem.

Jeg er fuldt ud klar over, at når man lægger ting på nettet og især gamle billeder, er der også andre, der bruger dem. Og det er OK med mig, bare jeg bliver spurgt først. Men lige frem at skrive til mig og spørge, om jeg kender visse personer og så vedlægge et par af mine egne billeder. Der er min grænse overskredet.

Afsenderen forsøgte sig med, at det skulle være tydeligt for mig, hvilke billeder der blev spurgt til. For mig lyder det mest af alt som en søgt undskyldning; han kunne jo have sendt et link, og havde han haft interesse i at bruge billedet selv, kunne han have spurgt, om han måtte bruge det i sin slægtsforskning. Jeg må sige, at jeg finder, at denne omsiggribende kopieren fra andre menneskers hjemmesider er noget, der klæder visse danske slægtsforskere meget dårligt!

Jeg kunne selvfølgelig lave en hemmelig hjemmeside og sætte adgangskode på osv., men nej, jeg nægter.

Moralen er: finder du noget hos mig, du kunne tænke dig at bruge/få/låne, får du sikkert lov, hvis du spørger inden du gør det.

,

Blog-amok og 4.000 personer

Musen herover skriver glad noget, som han vil lægge i Wiki på nettet og han er med i dag af i dag af tre årsager:

1. Jeg har fundet det herligste sted med billeder, man helt lovligt have lov at må bruge som illustrationer, og det sted på nettet, vil jeg gerne dele med dig.

2. Jeg er gået blog-amok, og har oprettet endnu et blog, denne gang hos wordpress.com og det var bare så nemt. Det ekstra blog bruger jeg til emne, der slet ikke handler om slægtsforskning, men tanker om alt mellem himmel og jord. Du er velkommen til at kigge og at give dit besyv med.

Inspirationen til at blogge og at lave hjemmeside kommer fra dig kære læser. Du er min trofaste kunde, og det at der af og til kommer en mail med “Jeg kan lide din side” inspirerer mere, end du aner. Jeg har ikke selv en (levende) familie, som kunder til min slægtsforskning, så jeg har forlængst indset, at mine ‘kunder’, skal findes på nettet. I er nu også langt mere kvalificerede brugere og kritikere, end min familie ville have været. Min hjemmeside er hjemmelavet, og har slet ikke det professionelle præg, som mange andre sider har. Men den har sit særpræg og jeg har lavet det selv.

3. Han er da sød?


I ugens løb har jeg konsulteret Ølstykke og Uggeløse kirkebøger – og det er da utroligt, hvad man finder, når man leder efter noget helt andet, se fx denne i 1726:

Uggeløse, 1709-1815, opslag 202, fol. 205 hø.
“En gammel qvinde af Badstrup, som blev in=
debrændt, først slaget ihjel af ugudelige
mennisker.
Begravet Die 17 December”

Og kom så ikke at sig, at volden er værre i dag!

Ny funktionalitet på Dansk KirkegårdsIndex (DKI):
Nu finder du i højre navigationsbar et punkt, der hedder ‘Søg status med dato’. Hvis du vælger at benytte omvendt sortering, kan du let få overblik over, hvad der senest er hændt på siden.

4.000 personer:
Det har aldrig været mit mål at opnå en eller anden kæmpestor database med rigtig mange personer, og jeg undres når jeg ser, at andre har fx 115.000 eller 37.000. Jeg begriber ikke, hvordan man kan være i familie med så mange mennesker. Men jeg har altså sneget mig op og er rundet de præcis 4.000 personer, men jeg synes også, jeg kender dem.

Det var Johan Fredriksen Gotz, der opnåede den tvivlsomme ære at få dette runde ID-nummer. Han gifter sig 26 februar 1841 i Ude Sundby Kirke med min 3. oldetante (dvs. hun er datter af en tip-3-oldefar ved navn Jens Bentsen og hans hustru Kirstine Sørendatter) Karen Jensdatter født maj 1802. Herefter forsvinder hun og hendes mange brødre fuldstændig fra Jordens overflade bortset fra at de er at finde i Lille Havelse i Ølsted sogn ved folketællingerne 1850 og 1860. En helt igennem irriterende familie, som jeg har investeret tre aftener i at lede efter

Metode til gennemgang af kirkebøger:
På det seneste har jeg gennemgået ganske mange kirkebøger i Frederiksborg Amt for at kontrollere, hvad jeg i sin tid høstede fra andre. Jeg har fundet en metode til at gøre det systematisk og forholdsvis hurtigt:

1. Har jeg selv kirkebogen på mikrokort laver jeg et ‘miniindeks’ ved at skrive registraturen og indholdet på det hvide omslag, fx. 1-217-1, kort 1 af 6, Vielser 1637-1733, fødte 1637-1650 (fol. 66 ff.) Eller efter 1814 bare fx ‘Fødte kvinder’. På den måde danner jeg et overblik over kirkebogen. Registraturen noterer jeg for ikke og skulle sidde forsøge at aflæse, hvad det er for et kort, der ligge inde i apparatet, når jeg skal notere kilden. Det første Legacy spørger om er nemlig kildespecifikationen, når man opretter ny dokumentation for en begivenhed.

2. I Legacy sætter jeg midlertidigt datoen til visning ÅÅÅÅ-MM-DD og eksporterer til en csv-fil alle døde, til en anden fil alle fødte og til en tredie fil alle vielser for det udvalgte sogn.

3. CSV-filerne henter jeg ind i excel og sorterer omvendt, så de nyeste data kommer øverst. Det gør jeg ud fra en eller anden idé (der bestemt ikke altid holder stik) om, at det er lettere at læse nyere indførsler end ældre. Jeg prøver mao. at hjælpe mig selv lidt.

4. Og så kontrollerer jeg fil for fil og person for person alle informationerne i Legacy.