,

Blog-amok og 4.000 personer

Musen herover skriver glad noget, som han vil lægge i Wiki på nettet og han er med i dag af i dag af tre årsager:

1. Jeg har fundet det herligste sted med billeder, man helt lovligt have lov at må bruge som illustrationer, og det sted på nettet, vil jeg gerne dele med dig.

2. Jeg er gået blog-amok, og har oprettet endnu et blog, denne gang hos wordpress.com og det var bare så nemt. Det ekstra blog bruger jeg til emne, der slet ikke handler om slægtsforskning, men tanker om alt mellem himmel og jord. Du er velkommen til at kigge og at give dit besyv med.

Inspirationen til at blogge og at lave hjemmeside kommer fra dig kære læser. Du er min trofaste kunde, og det at der af og til kommer en mail med “Jeg kan lide din side” inspirerer mere, end du aner. Jeg har ikke selv en (levende) familie, som kunder til min slægtsforskning, så jeg har forlængst indset, at mine ‘kunder’, skal findes på nettet. I er nu også langt mere kvalificerede brugere og kritikere, end min familie ville have været. Min hjemmeside er hjemmelavet, og har slet ikke det professionelle præg, som mange andre sider har. Men den har sit særpræg og jeg har lavet det selv.

3. Han er da sød?


I ugens løb har jeg konsulteret Ølstykke og Uggeløse kirkebøger – og det er da utroligt, hvad man finder, når man leder efter noget helt andet, se fx denne i 1726:

Uggeløse, 1709-1815, opslag 202, fol. 205 hø.
“En gammel qvinde af Badstrup, som blev in=
debrændt, først slaget ihjel af ugudelige
mennisker.
Begravet Die 17 December”

Og kom så ikke at sig, at volden er værre i dag!

Ny funktionalitet på Dansk KirkegårdsIndex (DKI):
Nu finder du i højre navigationsbar et punkt, der hedder ‘Søg status med dato’. Hvis du vælger at benytte omvendt sortering, kan du let få overblik over, hvad der senest er hændt på siden.

4.000 personer:
Det har aldrig været mit mål at opnå en eller anden kæmpestor database med rigtig mange personer, og jeg undres når jeg ser, at andre har fx 115.000 eller 37.000. Jeg begriber ikke, hvordan man kan være i familie med så mange mennesker. Men jeg har altså sneget mig op og er rundet de præcis 4.000 personer, men jeg synes også, jeg kender dem.

Det var Johan Fredriksen Gotz, der opnåede den tvivlsomme ære at få dette runde ID-nummer. Han gifter sig 26 februar 1841 i Ude Sundby Kirke med min 3. oldetante (dvs. hun er datter af en tip-3-oldefar ved navn Jens Bentsen og hans hustru Kirstine Sørendatter) Karen Jensdatter født maj 1802. Herefter forsvinder hun og hendes mange brødre fuldstændig fra Jordens overflade bortset fra at de er at finde i Lille Havelse i Ølsted sogn ved folketællingerne 1850 og 1860. En helt igennem irriterende familie, som jeg har investeret tre aftener i at lede efter

Metode til gennemgang af kirkebøger:
På det seneste har jeg gennemgået ganske mange kirkebøger i Frederiksborg Amt for at kontrollere, hvad jeg i sin tid høstede fra andre. Jeg har fundet en metode til at gøre det systematisk og forholdsvis hurtigt:

1. Har jeg selv kirkebogen på mikrokort laver jeg et ‘miniindeks’ ved at skrive registraturen og indholdet på det hvide omslag, fx. 1-217-1, kort 1 af 6, Vielser 1637-1733, fødte 1637-1650 (fol. 66 ff.) Eller efter 1814 bare fx ‘Fødte kvinder’. På den måde danner jeg et overblik over kirkebogen. Registraturen noterer jeg for ikke og skulle sidde forsøge at aflæse, hvad det er for et kort, der ligge inde i apparatet, når jeg skal notere kilden. Det første Legacy spørger om er nemlig kildespecifikationen, når man opretter ny dokumentation for en begivenhed.

2. I Legacy sætter jeg midlertidigt datoen til visning ÅÅÅÅ-MM-DD og eksporterer til en csv-fil alle døde, til en anden fil alle fødte og til en tredie fil alle vielser for det udvalgte sogn.

3. CSV-filerne henter jeg ind i excel og sorterer omvendt, så de nyeste data kommer øverst. Det gør jeg ud fra en eller anden idé (der bestemt ikke altid holder stik) om, at det er lettere at læse nyere indførsler end ældre. Jeg prøver mao. at hjælpe mig selv lidt.

4. Og så kontrollerer jeg fil for fil og person for person alle informationerne i Legacy.

Glæden ved at prøve at gøre det rigtigt

Slægtsforskning og webdesign har i hvert fald mindst én ting til fælles, og det er, at det er godt at være perfektionist og pedant på én gang.

Har du af og til set, de små mærker her over og overvejet, hvad de betyder?

Mærkerne fortæller, at her har du en webside, hvor designeren/udgiveren har gjort sig umage med at overholde de regler, der gælder for, hvordan en hjemmeside skal laves, når den skal være sat korrekt op rent teknisk. Noget andet er så om den er til at holde ud at se på, om den er let at bruge osv. Det er W3C (W3-konsortiet), der sætter standarden for, hvad der er rigtigt og forkert i den verden. Som den, der laver hjemmesiden, har man en kæmpefordel, hvis man prøver at leve op til standarderne, og det er, at uanset hvilken browser (fx er Internet Explorer og Firefox browsere) gæsten på hjemmesiden bruger, så ser siderne ud, som designeren har tænkt sig. Jeg glemmer aldrig, da jeg første gang så min første hjemmeside i Firefox. Jøsses hvor så det ud…

  • Det første mærke: Designeren har lavet korrekte regler for, hvordan hjemmesiden skal se ud. Når man laver hjemmesider vil man typisk have en lille fil med et sæt af regler for sidens udseende – det kaldes også et stylesheet eller et stilark. Jeg synes også, at man kunne kalde det et typografi-ark, for så ligner det jo det, vi kender fra Word, simpelthen regler for udseende.
  • Det andet mærke: Designeren har gjort sig umage med at opmærke sin side korrekt. Herunder: der er tænkt på, at siden skal kun læses op for blinde, der er tænkt på, at hvis brugeren har en lille modemforbindelse/en satellitforbindelse, skal der med det samme tegnes en kasse, der hvor et billede skal stå, og så kan billedet læses ind uden at forstyrre læsningen af teksten, mens man venter på billedet, siden har en titel, der kan læses af en søgemaskine osv osv.
  • Det tredie mærke: Ses meget sjældent. Men TIDY er meget skrap, og fortæller om advarsler, som ikke er det samme som fejl. Hvis du ser en side, der både er korrekt efter W3C og efter TIDY, så er det en side, hvor designeren virkelig har gjort sig umage. Hvis du bruger Firefox, kan du hente udvidelsen Html Validator (Funktioner > Tilføjelser) og installere den som en del af din Firefox. Når du surfer på nettet, vil du se, at det er ufatteligt få sider, der får et grønt mærke af Tidy. Det er det bestemt heller ikke alle mine sider, der gør, men på 98 pct. af siderne er det lykkedes. Jeg synes altid, det er svært, hvis man henter et program fra nettet og bruger det – hvor pokker er det så lige, man skal rette. Jeg undrer mig altid over, at den designer ikke har tænkt over det af sig selv!

For kort tid siden traf jeg Erik Brejll i Viborg. Han ville gerne validere sine sider i henhold til W3C-standarderne. Det har været en kæmpe fornøjelse for mig at hjælpe lidt på vej med det. Herudover har det inspireret mig selv til at validere mit eget typografi-ark, og rent faktisk også til at gå i gang med at læse, afprøve og lære af Jørgen Farum Jensens seneste bog “Webdesign med stylesheets”.

Jeg synes nemlig stadig, CSS/stylesheet er svært – men herregud, det var resten jo også i starten, og her er det som med gotiske bogstaver og slægtsforskning i øvrigt: Øvelse gør mester.

Jeg er klar over, at der er mange, der mener, at dette med validering er spild af tid og temmelig pjattet. Det er OK for mig, men jeg kan kun se fordele ved at prøve at gøre tingene korrekt i det fantastiske medie, Internettet er – til gavn og glæde for alle web-brugere.

Læringsaspektet og DKI

Leif og jeg er gentagne gange blevet opfordret til at ændre vores koncept for Dansk KirkegårdsIndex. Nogle mener, at vi skal sørge for at lægge deltagernes arbejde i én stor database; nogle synes bidragene skal lægges hos DIS-Danmark, nogle vil ikke være med alligevel, når de finder ud af, at de selv skal have en hjemmeside. Der er mange, der ville have lavet projektet helt anderledes, hvis de selv havde fået idéen

Vi vil gerne vende det hele på hovedet og fortælle, at en af årsagerne til at vi kører det, som vi gør dels er vores egen økonomi, dels at vi gerne vil vise, at det at lave en hjemmeside ikke er særlig svært; det er jo bare et håndværk…

Mit bedste eksempel er selvfølgelig igen Thorkild. Han ringede en dag og sagde “Tak for alt det, du har lært mig”. Det blev jeg rigtig glad for, for så har vi nået målet.

Hvis vi ikke havde arbejdet på den måde, hvor den enkelte bidragyder selv laver hele arbejdet, ville dette læringselement ikke være tilstede. Leif og jeg ville blive gode til at lave kirkegårde på nettet; men vi kan faktisk godt i forvejen.

Jeg tror, der er mange ældre bidragydere til DKI, og det er jo ikke en generation, der er vokset op med en pc (det er jeg nu heller ikke selv), men har måttet lære sig selv det hele. Hvis vi vha. lidt telefonsupport og en fornuftig vejledning kan bidrage til et lille hjørne af kompetenceudviklingen for den ældre generation, gør vi det meget gerne.