,

Når stenene fortæller historien

Da arkivet lukkede i går, hjalp jeg Leif Sepstrup med at fotografere gravsten i den tyske gravlund Gedhus. Leif har hjulpet mig med adskillige kirkegårde, så nu er tiden inde til at give lidt tilbage.

De 600 sten med 1.200 navne i Gedhus gjorde et stort indtryk på mig – det er et lille stykke verdenshistorie. Så mange børn, så mange unge kvinder, så mange ”Ein unbekanter deutscher Soldat” og så mange ”Ein unbekanter deutscher Flüchtling”, så mange polsk og østprøjsisk klingende navne, så mange…, så mange…

Rigtig mange døde i dagene efter Nazitysklands kapitulation. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at disse mennesker havde klaret at holde sig i live i fem år, men efter kapitulationen bukkede de under på dansk grund. Det er det rene vanvid.

Hvis du ser på stenen til venstre, hvorunder Helmut Krause hviler, vil du bemærke, at den er fotograferet i et helt andet lys. Stenen stod i mørke, og jeg fyrede støtte-flashen af. Det giver nogle rigtig pæne og stemningsfulde billeder, hvor motivet ellers ville have krævet en lang lukkertid og et fotostativ. Jeg anbefaler dig at prøve dette, hvis du skal fotografere en gravsten, der står i skyggen af store træer eller lignende. Det kan kun lade sig gøre på sten, der ikke er polerede. Hvis du fyrer blitz eller støttelys af på en poleret sten, får du et fint billede af din blitz; og det er jo ikke, hvad du ønsker.

Andre sten kan også fortælle: Vi lagde vejen forbi Kongenshus Mindepark, som er et meget smukt sted anlagt af Det danske Hedeselskab midt på heden, hvor får og lam sørger for at vedligeholde det vældige areal. I mindeparken, som ikke er en almindelig poleret park men et naturareal, er der en vældig slugt i landskabet, og i denne er opstillet mindesten over de kvinder og mænd, der har haft betydning hedens opdyrkning. Stenene er opstillet herred for herred og hvert herred er beskrevet blandt andet med en grafisk fremstilling af, hvor meget hede, der var opdyrket dels 1850, dels 1950.

Hedens pionerer er nævnt med navne og datoer, og Hammerum og Nørvang Herreder fylder godt i landskabet – det er et stort stykke af Danmarks hisorie. Jeg fandt faktisk en forfar på en af stenene, og nu har jeg skrevet til Hedeselskabet for at høre, om de har yderligere oplysninger om ham (Thomas Mathiasen, Grarup pr. Brande). En dag vil vi fotografere alle mindestenene og præsentere dem, på samme måde som vi præsenterer gravstenene på kirkegårdenene i DKI-regi. Men det kræver vist en stige – ingen vil lægge mærke til os to bevæbnet med kameraer og stige; men vi må hellere spørge om lov først.

,

Vild i Viborg

Er det overhovedet sommer? I Vanløse er det bestemt ikke vand, der mangler. I dag har det styrtet ned tre eller fire gange, og det er ikke ret godt for mine sommerblomster. Det elendige vejr er til gengæld godt for slægtsforskningen!

Vild i Viborg: I ugens løb har jeg forberedt min tur til Viborg. Med slægtsforskningsprogrammet Legacy går det meget let. Før i tiden skrev jeg mine forberedelsesnoter i Word, hvilket var besværligt. Når man kombinerer en række af Legacys funktioner, forbereder et arkivbesøg i Viborg næsten sig selv. Hvis jeg når alt det, jeg har forberedt, er det et mindre mirakel. Min jyske fortid vil åbenbart ingen ende tage.

Leif Sepstrup og jeg fotograferede i forrige uge en stribe jyske kirkegårde. Jeg er blevet færdig med den første, som er Sønder Omme kirkegård.

Der ligger ca. 1.200 personer under gravstenene, og de ti af dem tilhører mig. Jeg er selv helt tilfreds med udbyttet, og håber på, at der også er andre, der har interesser i Sønder Omme sogn.

Der er trods alt en del arbejde forbundet med at lægge en kirkegård på nettet, og undervejs kan jeg da godt sidde og tænke på, hvorfor jeg ikke bare tog de ti billeder til mig selv? Svaret kom i dag!

Jeg fik en e-mail fra en dame, der var blevet rigtig glad for at finde en gravsten oppe på Højby Kirkegaard i Ods Herred. Hun havde ledt længe efter personerne under stenen.

Sådan en e-mail luner og uden at overdrive ret meget, tør jeg godt sige, at Leif og jeg betragter Dansk KirkegårdsIndex (DKI) som værende en lille succes. I dette øjeblik er 251 kirkegårde meldt færdige.

Der er flere af slægtsforskerorganisationerne, der gerne vil have DKI flyttet hen i deres regi.

Vi synes nu selv, DKI er placeret helt korrekt Det var trods alt os, der fik idéen, og har trukket læsset sammen med alle vores bidragydere. Skulle vi nu begge få et vejtræ i hovedet, finder vi nok et par, der vil tage over. Vi bejler både til Arne Feldborg og Per Agerbæk.

,

Et sammentræf og et webpoliti nu!

For et stykke tid siden fik jeg en mail fra Svend, der var meget overrasket over at fundet sine forældre på hjemmeside. Jeg var faldet over dem, fordi Svends mor hed Baunsgaard, (og det hedder jeg også selv) så når jeg falder over nogle Baunsgaard i det vestjyske, noterer jeg dem altid ud fra den tanke, at de på en eller anden måde må hænge sammen med min morfars side. Efterhånden har jeg fået samlet en del Baunsgaard, men Svends mor og hendes forældre kunne jeg ikke hæfte på min Hans Christian Thomsen fra Baunsgaard i Give sogn i Nørvang Herred.

Svend oplyste, at nu ville han bidrage med så meget han kunne, og han holdt ord; pludselig forleden dag kom der en mail med et langt fint dokument med alt det, han havde samlet sammen. Og der var så løsningen! Mette Baunsgaards far hed Andreas Hansen Thomsen Baunsgaard, og han var en søn af Hans Christian Thomsen AKA Hans Christian Baunsgaard, som jeg bare ikke havde drømt om fik børn i Trællund i Filskov.

Pludselig rullede det. Og det blev slet ikke mere kedeligt af, at Svends bror havde været gift med Krestens tvillingesøster. Kresten er også slægtsforsker og har en fin hjemmeside med mange Baunsgaard på – og så er det Kresten, der kender forskel på en aflægger og en selvbinder… Bemærk at Kresten hedder Skjærlund som det lille sted i Brande sogn, han er født, og på kirkegården i Skjærlund ligger Hans Christian Baunsgaard, min morfar var født i Skjærlund, og jeg har foreviget kirkegården. Jøsses – verden er lille, når man absolut vil se sammenhængen i den.

Nu vil jeg have et webpoliti der kan holde øje med webtyvene!

I ugens løb har jeg haft den meget underlige oplevelse at få to af mine egne billeder tilsendt… med forespørgsel om jeg kunne identificere dem, der var på billederne! Jo det skulle jeg nu nok mene, eftersom det er billeder, jeg dels har haft lånt af min mor og fået scannet af hendes fætter. Det ene er fra før 1894, for Lisbeth Nielsen, der er på billedet, døde nemlig det år, og for det er det ældste billede jeg har af et slægtsmedlem.

Jeg er fuldt ud klar over, at når man lægger ting på nettet og især gamle billeder, er der også andre, der bruger dem. Og det er OK med mig, bare jeg bliver spurgt først. Men lige frem at skrive til mig og spørge, om jeg kender visse personer og så vedlægge et par af mine egne billeder. Der er min grænse overskredet.

Afsenderen forsøgte sig med, at det skulle være tydeligt for mig, hvilke billeder der blev spurgt til. For mig lyder det mest af alt som en søgt undskyldning; han kunne jo have sendt et link, og havde han haft interesse i at bruge billedet selv, kunne han have spurgt, om han måtte bruge det i sin slægtsforskning. Jeg må sige, at jeg finder, at denne omsiggribende kopieren fra andre menneskers hjemmesider er noget, der klæder visse danske slægtsforskere meget dårligt!

Jeg kunne selvfølgelig lave en hemmelig hjemmeside og sætte adgangskode på osv., men nej, jeg nægter.

Moralen er: finder du noget hos mig, du kunne tænke dig at bruge/få/låne, får du sikkert lov, hvis du spørger inden du gør det.