Det var det

Det er de mest utrolige ting, der af og til skrives på gravsten. Denne sten er fundet på Filskov Kirkegård, som nu også er tilgængelig via Dansk KirkegårdsIndex på min side. Prøv selv at søge på “Det var det” i navnefeltet, og det er altså ikke fordi, der er hekset med PhotoShop. Slangerup kirkegård blev også færdig i ugens løb, og nu efter samlet set 13.900 poster fra kirkegårde, holder jeg lige en pause med dem. Ellers bliver jeg også bare lam i højre arm

Til gengæld skal travle Tage have en hånd med fotos på Holmens Kirkegård. Tænk at turde give sig i kast med den. Det, synes jeg, er beundringsværdigt. Jeg har lovet at prøve at finde en, der måske vil taste nogle af billederne ind på den første store københavnske kirkegård. Kunne det være dig?

“Det var det” kan jeg også sige om min bestyrelsespost i DIS-Danmark efter en uge, hvor jeg har fået læst og påskrevet, at jeg udøver magtfordrejning (altså forfølge ulovlige formål), rider egne kæpheste for foreningens midler og i øvrigt ikke egner mig til bestyrelsesarbejde. Hold da op, det var ikke så lidt. Men lad nu andre med forstand på, hvordan kagen skal skæres, tage over.

Noget af det, jeg bruger min nyvundne fritid på, er at få skovlen under PhotoShop, for er af mine mange mottoer er, at “Man lever så længe man lærer”. Fjernundervisningen hos FOF viser sig at være rigtigt god. Man kan tage en lektion, når det passer ind i det øvrige program, og underviseren er hurtig med sine tilbagemeldinger. Allerede efter de første fire lektioner er jeg en del bedre venner med det enorme program, end jeg nogensinde før har været.

Og så håber jeg også snart at få lidt tid til at komme i gang med min egen slægtsforskning igen; der har bare været så meget andet, der lige skulle klares først.

,

Ferien er slut

Ferien synger på det allersidste vers, og det skal jeg da lige vænne mig til, for fire uger er gået, hvor jeg bare har lavet det, jeg havde allermest lyst til. Hvis det ikke var nødvendigt at gå på arbejde for at tjene nogle penge, ville jeg sagtens kunne beskæftige mig selv på fuld tid!

Der er blevet gjort en del ved slægten og slægtsforskningen. Fx er der langt om længe kommet et nyt lille glimt af historien efter et besøg i Kongenshus mindepark for hedens opdyrkere. Parken er et meget flot sted, hvis man holder af heden.

Det er længe siden, der har været tilvækst i mine glimt af historien, og det er ellers ikke fordi, jeg ikke holder ører og øjne åbne. Men alle de åbenbare historier er fortalt, og så er der dem, jeg kan falde over i kilderne, som på det seneste ikke har budt på større dramaer.

Når sommerferien er slut, er det også tid for aftenskolernes kataloger. Jeg springer altid om til afsnittet om IT med det samme. I år tilbyder FOF PhotoShop som fjernundervisning, og det har jeg så meldt mig til. Yes… sidde hjemme ved egen pc og få noget ny viden, det er lige mig. Enten kan man følge sit eget tempo eller deltage på et virtuelt hold. Jeg har endnu ikke besluttet mig, hvad jeg skal vælge. Materialet er kommet, og det er baseret på PhotoShop 7, det forstår jeg ikke helt, når det nu er flere år siden afløseren CS2 kom frem. Men teknikkerne er sikkert de samme.

Et par sider længere fremme (eller var det før?) var der også et weeekendkursus om Nikons digitale spejlrefleks – det tog jeg lige med i indkøbskurven. Hvor er det dejligt at bo i et land med traditioner og muligheder for undervisning også efter folkeskolen. Jeg sender Christen Kold og Grundtvig – folkehøjskolen grundlæggere – en venlig tanke. Mens jeg stadig betalte af på min uddannelse, var der ikke råd til sligt (for det er da faktisk små-dyrt), men nu er det en del af budgettet – og sådan kan man jo gå og føle sig rig.

Som sagt har det været en god sommer for slægtsforskningen. Viborg var en meget givtig affære, og så er der kommet ikke mindre end syv kirkegårde “i kassen”. Per Agerbæk gav en stor hånd med Slangerup og Jørlunde i går. Tak for det Per!

Sønder Omme og Ejstrup er færdige, og jeg er gået i gang med Nørre Snede. Interessen for det hjørne af Danmark skyldes jagten på min 3 * tipoldefar Morten Pedersens efterkommere. Ja det vil sige, jeg har egentlig fundet frem til disse efterkommere, men som enhver slægtsforsker ved, er det svært at finde dødsdatoer, når vi kommer frem i tid. Og der er gravstenene unægteligt praktiske. Jeg havde ikke tastet mere end 27 sten fra Nørre Snede før jeg havde fundet tre brugbare datoer.

Hvis du læser lidt længere ned, vil du se et indlæg om, at et bogprojekt er i sin vorden. Vi er begge meget begejstrede for idéen, men døgnet mangler timer

,

Når stenene fortæller historien

Da arkivet lukkede i går, hjalp jeg Leif Sepstrup med at fotografere gravsten i den tyske gravlund Gedhus. Leif har hjulpet mig med adskillige kirkegårde, så nu er tiden inde til at give lidt tilbage.

De 600 sten med 1.200 navne i Gedhus gjorde et stort indtryk på mig – det er et lille stykke verdenshistorie. Så mange børn, så mange unge kvinder, så mange ”Ein unbekanter deutscher Soldat” og så mange ”Ein unbekanter deutscher Flüchtling”, så mange polsk og østprøjsisk klingende navne, så mange…, så mange…

Rigtig mange døde i dagene efter Nazitysklands kapitulation. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at disse mennesker havde klaret at holde sig i live i fem år, men efter kapitulationen bukkede de under på dansk grund. Det er det rene vanvid.

Hvis du ser på stenen til venstre, hvorunder Helmut Krause hviler, vil du bemærke, at den er fotograferet i et helt andet lys. Stenen stod i mørke, og jeg fyrede støtte-flashen af. Det giver nogle rigtig pæne og stemningsfulde billeder, hvor motivet ellers ville have krævet en lang lukkertid og et fotostativ. Jeg anbefaler dig at prøve dette, hvis du skal fotografere en gravsten, der står i skyggen af store træer eller lignende. Det kan kun lade sig gøre på sten, der ikke er polerede. Hvis du fyrer blitz eller støttelys af på en poleret sten, får du et fint billede af din blitz; og det er jo ikke, hvad du ønsker.

Andre sten kan også fortælle: Vi lagde vejen forbi Kongenshus Mindepark, som er et meget smukt sted anlagt af Det danske Hedeselskab midt på heden, hvor får og lam sørger for at vedligeholde det vældige areal. I mindeparken, som ikke er en almindelig poleret park men et naturareal, er der en vældig slugt i landskabet, og i denne er opstillet mindesten over de kvinder og mænd, der har haft betydning hedens opdyrkning. Stenene er opstillet herred for herred og hvert herred er beskrevet blandt andet med en grafisk fremstilling af, hvor meget hede, der var opdyrket dels 1850, dels 1950.

Hedens pionerer er nævnt med navne og datoer, og Hammerum og Nørvang Herreder fylder godt i landskabet – det er et stort stykke af Danmarks hisorie. Jeg fandt faktisk en forfar på en af stenene, og nu har jeg skrevet til Hedeselskabet for at høre, om de har yderligere oplysninger om ham (Thomas Mathiasen, Grarup pr. Brande). En dag vil vi fotografere alle mindestenene og præsentere dem, på samme måde som vi præsenterer gravstenene på kirkegårdenene i DKI-regi. Men det kræver vist en stige – ingen vil lægge mærke til os to bevæbnet med kameraer og stige; men vi må hellere spørge om lov først.