/i , /af ,

Flere døde i Thyregod

Jeg har nu indtastet dødsfald fra Thyregod kirkebog i perioden 1714-1760; det betyder, at der lige nu kan søges blandt 571 poster på siden med døde og begravede fra Thyregod-Vester.

En indførsel fra 1756 tiltrak sig lidt ekstra opmærksomhed på grund af både indhold og længde:

No 418. d. eod. (ref. til 21. Decembris, red.) begraven et Barn, naunl. Birrethe Cathrine, hvis Moder var kommen til Sønder Hindskou hos Christen Jacobsen med Barnet, og samme Nat blev Barnet hos Moderen dødfunden q. opprimeret, og derom videre examineret og Syn taget ved Birkedommer Høberg. Aet. 15 Uger. Barnets Fader bevises med Pass og Skudsmaal at være Niels Bentzen fra Lefring Sogn.

Man ser det for sig ikke sandt? en kold decembernat ligger moderen sit barn ihjel efter at hun samme dag er flyttet ind hos Christen Jacobsen i Hindskov. Hvorfor kommer hun alene med barnet? Hvorfor er faderen ikke med? Det er vel født uden for ægteskab og omstændighederne, hvad de end måtte være, har gjort, at de to mennesker ikke skulle leve sammen med deres barn, og at det i det hele taget slet ikke skulle leve.

Når jeg engang får tid, vil jeg lave en analyse af børnedødeligheden blandt de “uægte” sammenlignet med dødeligheden blandt de “ægte”. Jeg har simpelthen en lumsk mistanke om, at dødeligheden blandt førstnævnte er højere, og jeg tror det skyldes, at det var så besværligt at være mor til et uægte barn, at der måske blev passet lidt mindre godt på dem, hvorfor de også havde en højere dødelighed. Måske undlod man at give dem det ekstra tæppe mod kulden osv. Og det har ikke været ubekvemt, at de døde tidligt! Livet som enlig mor til et uægte barn har været helt urimeligt besværligt. Jeg synes, jeg har set denne tendens i de efterhånden mange kirkebøger, jeg har gennemgået i årenes løb – men en egentlig analyse vil kunne fortælle, om det bare er en fornemmelse.

/5 Kommentarer/i , /af ,

Døde i Thyregod

De døde 1714 ff er på vej

Thyregod og Vester sogne interesserer mig til stadighed, og efter at være blevet færdig med 100 års dåbshandlinger har jeg taget fat på de døde. Foreløbig har jeg lagt 1714-1730 frem til brug, det er 207 poster, og du finder dem på Thyregod-siden. Kirkebogen starter først i 1714 og der er brugt et sindrigt nummereringssystem fra præsternes side. Når der kom en ny præst, startede de tilsyneladende forfra med nr. 1 🙂

Tvillinger født med flere dages mellemrum. Til tider læser jeg faktisk også det der står i kirkebogen frem for bare at skrive det af. Jeg faldt over denne indførsel fra 1726:

No. 52. die eod. (ref. til Dom. Palmax, red.) begravne Karen og Anne Pedersdøtre af Vesterlund, Tvillingebørn. Dend yngste 2 Dage gammel, dend ældste 8 Dage gammel.

Jeg begriber ikke, hvordan det kan lade sig gøre! Fru Peder skulle så have været gravid 6 dage ekstra med den yngste af de to? Er det fysiologisk muligt?

Børnedødeligheden. Indtastningen af de døde viser med al tydelighed, at børnedødeligheden i starten af 1700-tallet var uhyggeligt stor. Hvis du klikker på billedet, vil du se, at hovedparten af de døde er børn, og hvad man ikke kan se på billedet er, at det er småbørn/spæde. Det er dog ikke lykkedes mig at finde ud, hvor stor børnedødeligheden var. Jeg har fundet et sted på nettet, hvor det beskrives, at det er let at finde kirkebøger, hvor de døde børn udgør 80 pct. af de begravede. Det passer desværre fint for starten af Thyregod-Vester kirkebog.

Min egen slægtsforskning: Det rykker ikke en meter for tiden, for dels har jeg gang i Thyregod kirkebog og prøver at få tastet et par årgange pr. dag, dels er jeg ikke rigtig i gang med en gren. Det betyder, at når jeg åbner slægtsforskningsprogrammet Legacy, roder jeg lidt rundt og kigger på alt det jeg mangler at lave, og så kan jeg ikke rigtig beslutte, hvor jeg skal ende og begynde – og så ender det med, at jeg taster en årgang mere, skriver en blogpost eller roder med noget andet.

Det er en af de skønne ting ved en hobby eller flere: man er ikke bundet op på andet end det man har lyst til at lave.

/i , , , /af , , ,

Thesis tema til WordPress

Thesis tema er nemt og fascinerende

Jeg syntes nok, jeg flottede mig, da jeg fredag morgen over morgenkaffen besluttede at købe en livstidslicens til Thesis, men jeg ved nu 15 timer efter, at jeg ikke vil fortryde købet. En video overbeviste mig sammen med det faktum, at jeg ikke er – og sikkert aldrig bliver – videre god til CSS. Jeg har ikke tiden til at sætte mig ned og lære det til bunds.

I videoen giver en kunde det gode eksempel, at hver gang man downloader et af de gratis temaer fra WordPress, giver man sig til at bruge 10 timer på at tilpasse det til egne behov. Hvad er så den reelle kostpris? Det har jeg også gjort så ofte – og det er aldrig lykkedes mig at få noget brugbart ud af det. Af samme grund har I i årevis set “Cutline” af Chris Pearson (det var nu også flot!).

Hertil kommer, at der aldrig nogensinde vil kunne skrives et tema, der ramme alle mine ønsker, og altså må jeg enten gå på kompromis, skrive et selv eller købe Thesis, for her kan jeg indstille alt selv.

Det er imponerende, som de har taget et CSS og skåret det ud i småstykker, og så kan man selv indstille hver enkelt lille del. Alt kan blive, som du vil have det. Jeg har allerede moret mig med de vildeste kombinationer, men er indtil videre endt med noget, der hverken er revolutionerende eller innovativt – det skyldes, at jeg regner med, at mine læsere ikke er revolutionære, men dog nok innovative 🙂

Det er Chris Pearson (ham med Cutline), der står bag Thesis og skabt konceptet og firmaet, og jeg synes kun, man kan ønske den unge mand al mulig god vind i sejlene, og tænke på, at han formentlig har ret i, at det er det sidste tema, man nogensinde behøver at købe, for man har allerede købt al den fleksibilitet, man kan forestille sig. Hvis du blogger med WordPress og selv hoster siden, kan jeg med andre ord varmt anbefale dette tema, som ikke kun er et tema, men som samtidig tager var på din SEO!

/i , , /af , ,

Thesis tema til WordPress

Thesis er ikke bare en designpakke

Jeg besluttede at bruge lidt penge på min elskede blog og jeg har købt “Thesis Theme for WordPress”, og selv om det ikke kun er en designpakke, men lige så meget er en del af SEO (Søgemaskineoptimering (fedt ord ikke?)), vil I i den kommende tid set lidt forskellige designs indtil jeg finder ud af, hvordan bloggen skal tage sig ud i fremtiden. Der vil ikke ske de store vilde ting, det lover jeg, men en af de ting jeg har lyst til at lave er at få datoen for det enkelte indlæg til at stå tydeligere. Måske er det herudover meget forfriskende med billedet over kalenderen, men det skal være mine egne billeder.

Så summa summarum: her vil være behov for lidt “forandringsparathed” den kommende tid, men jeg kan berolige med, at det går over!