/i , , /af , ,

Statistikker

Lidt filosofi over den selvsupplerende blogosfære

Storm P. skulle efter sigende have sagt/skrevet: “Statistikker er som lygtepæle; gode at læne sig op ad, men lidet oplysende”. De lo pligtskyldigt, når jeg fortalte den i Danmarks Statistik.

De, der har en masse, skal have endnu mere, og de, der ikke har ret meget, skal have endnu mindre. Stærkt omskrevet efter min dårlige hukommelse og ringe viden, men alligevel… Blogosfærens statistikker bliver uhyre let selvsupplerende – for dem der allerede ligger lidt godt på listerne, bliver fremhævet, og så bliver der klikket på deres links, men de andre, som kan være langt bedre både indholdsmæssigt og sprogligt, er der ingen, der lærer at kende.

Med WordPress, der hoster denne blog (og gør det suverænt), følger -blandt meget andet – en række interessante oversigter over, hvad der foregår bag kulisserne. Jeg bringer et par uddrag af et øjebliksbillede:

Most Active (altså mest læste blandt mine egne poster)
Rosenborg Tattoo 2008, 370 views
Nyt job 1. september 2008, 35 views
Jeg elsker min iPod touch…, 32 views

Top Posts from around WordPress.com (mest læste på WordPress)
 * Mogens Glistrup er død, 82 år
* Rosenborg Tattoo 2008
* Genial mand, men …

Lidt pudsigt at ligge som nr. 2 lige efter Mogens Glistrups dødsfald… (med Rosenborg Tattoo) på hele det danske WordPress

Hurtigst voksende WordPress.com-blogs.
 1. RitzKLaus tro Fobi
2. aabenbart
3. Verden fra min altan
4. Frem med bloggen
5. forskerspiren
6. Stegemüllers vindue mod verden
7. Rasmus’ refleksioner

Sjovt at være blandt de hurtigst voksende… – og jeg er endda kun 1,65 meter høj. Det ender med, at jeg kan nå de øveste hylder i køkkenskabene.

/i , , /af , ,

Kategorier

Jeg fik med et snuptag konverteret min kategorier til tags…, måske var det lidt hurtigere, end jeg lige havde forestillet mig.

På wordpress var der i starten ingen “Tags”, men i stedet Kategorier, men da det viste sig, at alle var forvirrede over forskellen, og undrede sig over om der var nogen, besluttede WordPress i september at forsyne os med “Tags” på samme måde som man gør det i alle andre blogs.

“We used to have just categories.
These allowed the broad grouping of post topics but when you wanted to describe a post in more specific terms you had to use more categories. That lead to very long category lists inside the blog, very long lists in sidebars. It was also confusing in that what we said were categories others said were tags.

So now we have tags as well.

Tags are similar, but instead of a list of words to choose from, you write them in a list (separated by commas) in a text box below your post. They are free form words and generally describe your post in more detail.

For example, a post titled “Last Night At Burger King” might be filed under the “Dinner” category, but could have tags like, “burger, chicken fries, chocolate shake, dr. pepper”.”

Nå – men nu må jeg så begynde forfra med mine kategorier – det er heller ikke så dårligt at få ryddet lidt op?

/i , , , /af , , ,

Blogging

Jeg har to blogs: den første er et ugebrev dedikeret til min slægtsforskning og denne, der startede 21-06-2007, fordi jeg ville have et sted hurtigt at publicere andet end slægtsforskning. Havde jeg udvidet den første til at rumme mere end slægt var det blevet en rodebutik.

En blog skal altid ‘løbes i gang’, der skal være mange poster, der skal være læsere, og der skal være kommentarer, før den er værd at læse.

Lige for øjeblikket har denne blog masser liv på grund posterne om flytningen og de mange kommentarer til de poster. Tak til jer faste kommentatorer – jeg bliver glad, hver gang I sætter jer til tastaturet.

Det er ikke mange år siden, jeg fandt blogs uinteressante; syntes de var folks dagbøger udstillet for alverden – og det er det også! Flere af mine venner har blogs, og når jeg skal se, hvad de laver, kigger jeg lige forbi deres blog. Før i tiden var man gået på besøg eller havde skrevet et brev, senere havde man bedt om ‘Taga 3321’, så havde man selv drejet, så skrev man en mail, og nu kigger man forbi bloggen. Når man kommer på besøg, er man allerede godt opdateret. For bloggen har ikke erstattet besøget!

Der er naturligvis emner, man ikke blogger om! Alverden kan jo læse med. Hvis man nu var træt af jobbet og/eller chefen (hvad jeg ikke er) ville det ikke være et godt emne, hun kunne jo risikere at læse med.

Web2 er en realitet! Web2 er bla det forhold, at webben bruges til dialog og interaktion, og ikke som web1 kun til monolog. Interaktionen og dialogen er guld værd. Jeg holder af mit eget selskab, kan lide at være hjemme, og har jeg gæster er det max to ad gangen, bryder mig ikke om store fester mv.

Bloggen har udvidet mit sociale liv: jeg kan følge med hos vennerne og de hos mig på en måde, der helt passer til mit temperament.

/i , /af ,

Holmens Kirkegård

Weekenden gik med at fotografere gravsten til Tage på Holmens Kirkegård. Det er vel blevet til omkring 1.200 billeder og er bare fire små bidder af denne mastodont.

Det har været en udfordring, fordi kirkegården er så gammel og mange steder tilgroet, at jeg til tider har været nede og kravle ind mellem træerne, og så ind med kameraet, og spændt se på, hvad der kom med ud. Til tider et brugbart billede.

Det værste er spindelvævene, for de kommer jo altså ikke af sig selv; man ved godt, at der et sted i nærheden gemmer sig en edderkop. Typisk dem der med meget tynde ben og så en krop (eller hvad det nu er) på størrelse med et knappenålshoved. De tager fire skridt, så har de krydset en gravsten er halvt oppe i en tuja. Kunne de ikke forbydes adgang til kirkegårde? Jeg bryder mig ikke om dem.

Gamle sorte sten er så pæne at se på, men står de i skygge er de svære at fotografere, og står de i høj sol som i dag, så er det også svært. Refleksionerne synes at forevirre alt det fine i objektivet. Der er måske samlet 10 af billederne, som jeg ikke er tilfreds med; men jeg ville da lægge dem på min egen hjemmeside – når det er til andre, så bliver man godt nok selvkritisk. Jeg håber, du kan lide dem Tage – for de kan ikke tages om

Ugen har også budt på gennemgang af Bingoer fra Lundins GEDCOMP; Det er en helt genial service, han tilbyder. Man sender sin fil ind, den gennemgåes, og når man har rettet så mange fejl, man nu kan/vil, indsender man den rettede fil og giver besked om, at filen er klar til sammenligning. Og er man heldig, får man besked om hvilke andre slægtsforskere, der arbejder med de samme personer, som man selv. Man får de såkaldte Bingoer retur med et summarisk uddrag af egne data og den andens data.

I starten, jeg brugte denne service, troede jeg idéen var, at jeg skulle kontakte alle disse mennesker. Det var uoverkommeligt. Nu har jeg fundet fidusen: jeg gennemgår hver enkelt e-mail for detaljer i den andens fil, og så tjekker jeg selv, om jeg kan nå til samme resultat, hvilket er en reel mulighed nu, hvor Arkivalier Online altid er lige ved hånden (hvor er det dog dejligt). På den måde kan der lægges ekstra små brikker i det store puslespil.

En information, som jeg kunne se flere havde, men som jeg ikke gjorde brug af, drejede sig om Christen Pedersen og hans hustru Kirsten.

Han kan være født i Ølstykke 1694, og hjemmedøbt den 26. august 1694 Ølstykke, 1685-1734, opslag 30, fil. K02-01-A Tekst :

“1694. D 26 August bleff Christen Peder Smids Søn udi Ølstøcke, hiemme døbt; Sara Verner holt ___ daaben; ___ ___ vare: Maren Holgers, Kirsten Laiuritz Lauritsøns Kirsten, Niels Jørgensøns”

Jeg ved bare ikke, hvordan jeg kan være sikker på, at det er ham! Det eneste der antyder det er faderens erhverv – også smed. Hans vielse bør ligge før 1. barns dåb i 1720 i Ude Sundby, men kirkebogen findes stort set ikke på det tidspunkt.

Og om hustruen Kirsten: Muligvis hedder hun Mogensdatter til efternavn, da Mühldorff og Larsen skriver det ved hendes død. Men det fremgår ikke af kirkebogen, så jeg ved ikke, hvor de har det fra. Af bingoen fremgår også Mogensdatter, og at hun er født i 1700. Desværre er der ingen kildeangivelse. Det havde været rart.

Da de to mennesker er mine 5*tipoldeforældre på min farmors side, ville det være dejligt, hvis jeg kunne finde ud af, hvordan det hang sammen. Men sådan er slægtsforskning, og det kommer nok en dag.