,

Ferien er slut

Ferien synger på det allersidste vers, og det skal jeg da lige vænne mig til, for fire uger er gået, hvor jeg bare har lavet det, jeg havde allermest lyst til. Hvis det ikke var nødvendigt at gå på arbejde for at tjene nogle penge, ville jeg sagtens kunne beskæftige mig selv på fuld tid!

Der er blevet gjort en del ved slægten og slægtsforskningen. Fx er der langt om længe kommet et nyt lille glimt af historien efter et besøg i Kongenshus mindepark for hedens opdyrkere. Parken er et meget flot sted, hvis man holder af heden.

Det er længe siden, der har været tilvækst i mine glimt af historien, og det er ellers ikke fordi, jeg ikke holder ører og øjne åbne. Men alle de åbenbare historier er fortalt, og så er der dem, jeg kan falde over i kilderne, som på det seneste ikke har budt på større dramaer.

Når sommerferien er slut, er det også tid for aftenskolernes kataloger. Jeg springer altid om til afsnittet om IT med det samme. I år tilbyder FOF PhotoShop som fjernundervisning, og det har jeg så meldt mig til. Yes… sidde hjemme ved egen pc og få noget ny viden, det er lige mig. Enten kan man følge sit eget tempo eller deltage på et virtuelt hold. Jeg har endnu ikke besluttet mig, hvad jeg skal vælge. Materialet er kommet, og det er baseret på PhotoShop 7, det forstår jeg ikke helt, når det nu er flere år siden afløseren CS2 kom frem. Men teknikkerne er sikkert de samme.

Et par sider længere fremme (eller var det før?) var der også et weeekendkursus om Nikons digitale spejlrefleks – det tog jeg lige med i indkøbskurven. Hvor er det dejligt at bo i et land med traditioner og muligheder for undervisning også efter folkeskolen. Jeg sender Christen Kold og Grundtvig – folkehøjskolen grundlæggere – en venlig tanke. Mens jeg stadig betalte af på min uddannelse, var der ikke råd til sligt (for det er da faktisk små-dyrt), men nu er det en del af budgettet – og sådan kan man jo gå og føle sig rig.

Som sagt har det været en god sommer for slægtsforskningen. Viborg var en meget givtig affære, og så er der kommet ikke mindre end syv kirkegårde “i kassen”. Per Agerbæk gav en stor hånd med Slangerup og Jørlunde i går. Tak for det Per!

Sønder Omme og Ejstrup er færdige, og jeg er gået i gang med Nørre Snede. Interessen for det hjørne af Danmark skyldes jagten på min 3 * tipoldefar Morten Pedersens efterkommere. Ja det vil sige, jeg har egentlig fundet frem til disse efterkommere, men som enhver slægtsforsker ved, er det svært at finde dødsdatoer, når vi kommer frem i tid. Og der er gravstenene unægteligt praktiske. Jeg havde ikke tastet mere end 27 sten fra Nørre Snede før jeg havde fundet tre brugbare datoer.

Hvis du læser lidt længere ned, vil du se et indlæg om, at et bogprojekt er i sin vorden. Vi er begge meget begejstrede for idéen, men døgnet mangler timer

,

Når stenene fortæller historien

Da arkivet lukkede i går, hjalp jeg Leif Sepstrup med at fotografere gravsten i den tyske gravlund Gedhus. Leif har hjulpet mig med adskillige kirkegårde, så nu er tiden inde til at give lidt tilbage.

De 600 sten med 1.200 navne i Gedhus gjorde et stort indtryk på mig – det er et lille stykke verdenshistorie. Så mange børn, så mange unge kvinder, så mange ”Ein unbekanter deutscher Soldat” og så mange ”Ein unbekanter deutscher Flüchtling”, så mange polsk og østprøjsisk klingende navne, så mange…, så mange…

Rigtig mange døde i dagene efter Nazitysklands kapitulation. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at disse mennesker havde klaret at holde sig i live i fem år, men efter kapitulationen bukkede de under på dansk grund. Det er det rene vanvid.

Hvis du ser på stenen til venstre, hvorunder Helmut Krause hviler, vil du bemærke, at den er fotograferet i et helt andet lys. Stenen stod i mørke, og jeg fyrede støtte-flashen af. Det giver nogle rigtig pæne og stemningsfulde billeder, hvor motivet ellers ville have krævet en lang lukkertid og et fotostativ. Jeg anbefaler dig at prøve dette, hvis du skal fotografere en gravsten, der står i skyggen af store træer eller lignende. Det kan kun lade sig gøre på sten, der ikke er polerede. Hvis du fyrer blitz eller støttelys af på en poleret sten, får du et fint billede af din blitz; og det er jo ikke, hvad du ønsker.

Andre sten kan også fortælle: Vi lagde vejen forbi Kongenshus Mindepark, som er et meget smukt sted anlagt af Det danske Hedeselskab midt på heden, hvor får og lam sørger for at vedligeholde det vældige areal. I mindeparken, som ikke er en almindelig poleret park men et naturareal, er der en vældig slugt i landskabet, og i denne er opstillet mindesten over de kvinder og mænd, der har haft betydning hedens opdyrkning. Stenene er opstillet herred for herred og hvert herred er beskrevet blandt andet med en grafisk fremstilling af, hvor meget hede, der var opdyrket dels 1850, dels 1950.

Hedens pionerer er nævnt med navne og datoer, og Hammerum og Nørvang Herreder fylder godt i landskabet – det er et stort stykke af Danmarks hisorie. Jeg fandt faktisk en forfar på en af stenene, og nu har jeg skrevet til Hedeselskabet for at høre, om de har yderligere oplysninger om ham (Thomas Mathiasen, Grarup pr. Brande). En dag vil vi fotografere alle mindestenene og præsentere dem, på samme måde som vi præsenterer gravstenene på kirkegårdenene i DKI-regi. Men det kræver vist en stige – ingen vil lægge mærke til os to bevæbnet med kameraer og stige; men vi må hellere spørge om lov først.

,

Vild i Viborg

Er det overhovedet sommer? I Vanløse er det bestemt ikke vand, der mangler. I dag har det styrtet ned tre eller fire gange, og det er ikke ret godt for mine sommerblomster. Det elendige vejr er til gengæld godt for slægtsforskningen!

Vild i Viborg: I ugens løb har jeg forberedt min tur til Viborg. Med slægtsforskningsprogrammet Legacy går det meget let. Før i tiden skrev jeg mine forberedelsesnoter i Word, hvilket var besværligt. Når man kombinerer en række af Legacys funktioner, forbereder et arkivbesøg i Viborg næsten sig selv. Hvis jeg når alt det, jeg har forberedt, er det et mindre mirakel. Min jyske fortid vil åbenbart ingen ende tage.

Leif Sepstrup og jeg fotograferede i forrige uge en stribe jyske kirkegårde. Jeg er blevet færdig med den første, som er Sønder Omme kirkegård.

Der ligger ca. 1.200 personer under gravstenene, og de ti af dem tilhører mig. Jeg er selv helt tilfreds med udbyttet, og håber på, at der også er andre, der har interesser i Sønder Omme sogn.

Der er trods alt en del arbejde forbundet med at lægge en kirkegård på nettet, og undervejs kan jeg da godt sidde og tænke på, hvorfor jeg ikke bare tog de ti billeder til mig selv? Svaret kom i dag!

Jeg fik en e-mail fra en dame, der var blevet rigtig glad for at finde en gravsten oppe på Højby Kirkegaard i Ods Herred. Hun havde ledt længe efter personerne under stenen.

Sådan en e-mail luner og uden at overdrive ret meget, tør jeg godt sige, at Leif og jeg betragter Dansk KirkegårdsIndex (DKI) som værende en lille succes. I dette øjeblik er 251 kirkegårde meldt færdige.

Der er flere af slægtsforskerorganisationerne, der gerne vil have DKI flyttet hen i deres regi.

Vi synes nu selv, DKI er placeret helt korrekt Det var trods alt os, der fik idéen, og har trukket læsset sammen med alle vores bidragydere. Skulle vi nu begge få et vejtræ i hovedet, finder vi nok et par, der vil tage over. Vi bejler både til Arne Feldborg og Per Agerbæk.

, ,

Spam

Da jeg kom hjem i dag havde min 1. blog fået 58 nye kommentarer. De var selvfølgelig affyret af spammere. De idioter ødelægger blogosfæren. En af ideerne med at blogge er jo netop, at tillade læserne at efterlade en kommentar, og måske at skabe en debat, at kontakte hinanden på bloggen. Man kan selvfølgelig sætte bloggen op til ikke at acceptere kommentarer – men så har man jo nærmest taget livet af sin blog. Her på WordPress har de et ret effektivt anti-spam værktøj, men jeg tror ikke på, at jeg kan få det til at fungere med min nucleus-blog. Jeg undrer mig ofte hvad der får en spammer til at spamme. På en eller anden måde må der være penge i skidtet?