,

Når stenene fortæller historien

Da arkivet lukkede i går, hjalp jeg Leif Sepstrup med at fotografere gravsten i den tyske gravlund Gedhus. Leif har hjulpet mig med adskillige kirkegårde, så nu er tiden inde til at give lidt tilbage.

De 600 sten med 1.200 navne i Gedhus gjorde et stort indtryk på mig – det er et lille stykke verdenshistorie. Så mange børn, så mange unge kvinder, så mange ”Ein unbekanter deutscher Soldat” og så mange ”Ein unbekanter deutscher Flüchtling”, så mange polsk og østprøjsisk klingende navne, så mange…, så mange…

Rigtig mange døde i dagene efter Nazitysklands kapitulation. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at disse mennesker havde klaret at holde sig i live i fem år, men efter kapitulationen bukkede de under på dansk grund. Det er det rene vanvid.

Hvis du ser på stenen til venstre, hvorunder Helmut Krause hviler, vil du bemærke, at den er fotograferet i et helt andet lys. Stenen stod i mørke, og jeg fyrede støtte-flashen af. Det giver nogle rigtig pæne og stemningsfulde billeder, hvor motivet ellers ville have krævet en lang lukkertid og et fotostativ. Jeg anbefaler dig at prøve dette, hvis du skal fotografere en gravsten, der står i skyggen af store træer eller lignende. Det kan kun lade sig gøre på sten, der ikke er polerede. Hvis du fyrer blitz eller støttelys af på en poleret sten, får du et fint billede af din blitz; og det er jo ikke, hvad du ønsker.

Andre sten kan også fortælle: Vi lagde vejen forbi Kongenshus Mindepark, som er et meget smukt sted anlagt af Det danske Hedeselskab midt på heden, hvor får og lam sørger for at vedligeholde det vældige areal. I mindeparken, som ikke er en almindelig poleret park men et naturareal, er der en vældig slugt i landskabet, og i denne er opstillet mindesten over de kvinder og mænd, der har haft betydning hedens opdyrkning. Stenene er opstillet herred for herred og hvert herred er beskrevet blandt andet med en grafisk fremstilling af, hvor meget hede, der var opdyrket dels 1850, dels 1950.

Hedens pionerer er nævnt med navne og datoer, og Hammerum og Nørvang Herreder fylder godt i landskabet – det er et stort stykke af Danmarks hisorie. Jeg fandt faktisk en forfar på en af stenene, og nu har jeg skrevet til Hedeselskabet for at høre, om de har yderligere oplysninger om ham (Thomas Mathiasen, Grarup pr. Brande). En dag vil vi fotografere alle mindestenene og præsentere dem, på samme måde som vi præsenterer gravstenene på kirkegårdenene i DKI-regi. Men det kræver vist en stige – ingen vil lægge mærke til os to bevæbnet med kameraer og stige; men vi må hellere spørge om lov først.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *