/i , /af ,

Blog-amok og 4.000 personer

Musen herover skriver glad noget, som han vil lægge i Wiki på nettet og han er med i dag af i dag af tre årsager:

1. Jeg har fundet det herligste sted med billeder, man helt lovligt have lov at må bruge som illustrationer, og det sted på nettet, vil jeg gerne dele med dig.

2. Jeg er gået blog-amok, og har oprettet endnu et blog, denne gang hos wordpress.com og det var bare så nemt. Det ekstra blog bruger jeg til emne, der slet ikke handler om slægtsforskning, men tanker om alt mellem himmel og jord. Du er velkommen til at kigge og at give dit besyv med.

Inspirationen til at blogge og at lave hjemmeside kommer fra dig kære læser. Du er min trofaste kunde, og det at der af og til kommer en mail med “Jeg kan lide din side” inspirerer mere, end du aner. Jeg har ikke selv en (levende) familie, som kunder til min slægtsforskning, så jeg har forlængst indset, at mine ‘kunder’, skal findes på nettet. I er nu også langt mere kvalificerede brugere og kritikere, end min familie ville have været. Min hjemmeside er hjemmelavet, og har slet ikke det professionelle præg, som mange andre sider har. Men den har sit særpræg og jeg har lavet det selv.

3. Han er da sød?

I ugens løb har jeg konsulteret Ølstykke og Uggeløse kirkebøger – og det er da utroligt, hvad man finder, når man leder efter noget helt andet, se fx denne i 1726:

Uggeløse, 1709-1815, opslag 202, fol. 205 hø.
“En gammel qvinde af Badstrup, som blev in=
debrændt, først slaget ihjel af ugudelige
mennisker.
Begravet Die 17 December”

Og kom så ikke at sig, at volden er værre i dag!

Ny funktionalitet på Dansk KirkegårdsIndex (DKI):
Nu finder du i højre navigationsbar et punkt, der hedder ‘Søg status med dato’. Hvis du vælger at benytte omvendt sortering, kan du let få overblik over, hvad der senest er hændt på siden.

4.000 personer:
Det har aldrig været mit mål at opnå en eller anden kæmpestor database med rigtig mange personer, og jeg undres når jeg ser, at andre har fx 115.000 eller 37.000. Jeg begriber ikke, hvordan man kan være i familie med så mange mennesker. Men jeg har altså sneget mig op og er rundet de præcis 4.000 personer, men jeg synes også, jeg kender dem.

Det var Johan Fredriksen Gotz, der opnåede den tvivlsomme ære at få dette runde ID-nummer. Han gifter sig 26 februar 1841 i Ude Sundby Kirke med min 3. oldetante (dvs. hun er datter af en tip-3-oldefar ved navn Jens Bentsen og hans hustru Kirstine Sørendatter) Karen Jensdatter født maj 1802. Herefter forsvinder hun og hendes mange brødre fuldstændig fra Jordens overflade bortset fra at de er at finde i Lille Havelse i Ølsted sogn ved folketællingerne 1850 og 1860. En helt igennem irriterende familie, som jeg har investeret tre aftener i at lede efter

Metode til gennemgang af kirkebøger:
På det seneste har jeg gennemgået ganske mange kirkebøger i Frederiksborg Amt for at kontrollere, hvad jeg i sin tid høstede fra andre. Jeg har fundet en metode til at gøre det systematisk og forholdsvis hurtigt:

1. Har jeg selv kirkebogen på mikrokort laver jeg et ‘miniindeks’ ved at skrive registraturen og indholdet på det hvide omslag, fx. 1-217-1, kort 1 af 6, Vielser 1637-1733, fødte 1637-1650 (fol. 66 ff.) Eller efter 1814 bare fx ‘Fødte kvinder’. På den måde danner jeg et overblik over kirkebogen. Registraturen noterer jeg for ikke og skulle sidde forsøge at aflæse, hvad det er for et kort, der ligge inde i apparatet, når jeg skal notere kilden. Det første Legacy spørger om er nemlig kildespecifikationen, når man opretter ny dokumentation for en begivenhed.

2. I Legacy sætter jeg midlertidigt datoen til visning ÅÅÅÅ-MM-DD og eksporterer til en csv-fil alle døde, til en anden fil alle fødte og til en tredie fil alle vielser for det udvalgte sogn.

3. CSV-filerne henter jeg ind i excel og sorterer omvendt, så de nyeste data kommer øverst. Det gør jeg ud fra en eller anden idé (der bestemt ikke altid holder stik) om, at det er lettere at læse nyere indførsler end ældre. Jeg prøver mao. at hjælpe mig selv lidt.

4. Og så kontrollerer jeg fil for fil og person for person alle informationerne i Legacy.

/i , , , , /af , , , ,

Svært at lave en hjemmeside?

Af og til har jeg fået spørgsmålet, om jeg kunne holde kurser i at lave hjemmeside. Hver gang har jeg svaret nej, fordi jeg for det første mener, at der er mange, der er langt bedre til det end mig. Og for det andet, så er det ikke noget man lige sætter sig ned på en weekend og lærer.Det svarer til at spørge Troels Kløvedal, om han vil lære een at sejle, eller Ib Michael om han vil lære een at skrive gode bøger. De to kunne uden tvivl gøre det og gøre det godt, men et er søkort at forstå, et andet skib at føre.

At lave en hjemmeside er sådan en dejlig aldrig-færdig læreproces (derved ligner det slægtsforskningen). Den første side har man vel en særlig forkærlighed for, for tænk at man ved hjælp af notepadog lidt tastaturtryk i den rette rækkefølge kan skabe noget, der kan vises på det store Internet? Og andre mennesker kan se det lige med det samme, og man skal ikke en gang betale for at delagtiggøre verden i sine kreationer. Senere stiger ambitionsniveauet måske, nu skal siderne ikke længere være statiske men dynamiske – og endnu senere skal de måske også være rigtige og valideres i henhold til W3?

Har du tiden, lysten og nysgerrigheden og sidst – men ikke mindst – en historie at fortælle (siderne med tre billeder af familiens hund er nu lidt kedelige i længden), kan jeg anbefale dig at gå i gang – og her kommer weekenden ind igen: Jeg startede med et lille weekendkursus hos AOF/FOF eller hvem det nu var. 12 timers introduktion til de grundlæggende færdigheder, og så var jeg hooked. Det blev hurtigt til en temmelig gul side med et ur med tikkende visere – jeg var pavestolt, lige til jeg så siden i Firefox – det rene skrammel var det; det var på tide at lære at validere. Det var nemlig ikke Firefox, der viste siden forkert, men mig der kodede forkert (IE er så ‘venlig’ at bortfortolke fejlene).

I starten var det hele lidt svært, men sådan er det jo med alt nyt, det er deri udfordringen ligger! Når ingen ting ville, som jeg ville, og jeg syntes, jeg havde kontrolleret og set efter og været på Google osv. var der to venner i nøden: Per Agerbæk og Jørgen Farum Jensens site og endelig (og den burde måske have været nævnt først): html.dk, hvor man virkelig kan lære alt det basale.

Mit budskab til min ene læser er (i sær hvis du er en slægtsforsker på 50+): Skub budskabet ud over rampen, fortæl historien (for du har allerede skabt den ved mange hundrede timer på arkiverne, interviews med familien, besøg på slægtens lokaliteter, dit utrættelige detektivarbejde, din logiske tænkning og konstante opstilling af hypoteser, der er blevet afprøvet og fundet vægtige eller for lette), og del den med andre, og brug nettet, for det er her vi almindelige mennesker let kan fortælle. Tænk at vi lever i en tid, hvor man ikke skal være rig eller fin for at formidle, at man ikke behøver at kunne skrive en hel bog og at skulle aflevere den hos en bogtrykker og så er det hele færdigt og slut. Næh her er muligheden for konstante revisioner, tilføjelser og rettelser. Den konstante stræben efter det optimale har gode kår; perfektionisten kan boltre sig side om side med fortælleren.

Allier dig med en ven, et barnebarn, en nabo eller en kollega, hvis det hele er volapyk i starten, køb nogle af de små hæfter til en 100-mand eller der omkring. Der er meget viden i dem, og det er fortalt, så vi alle sammen kan være med. Jeg er kedelig og grundig, så jeg laver altid alle de små øvelser, der er – for det er en god måde at blive fortrolig med stoffet.

Grib dagen, grib nettet, grib mulighederne og slip din indre fortæller løs. Du har læserskaren på forhånd – for slægstforskerne er flittige netbrugere.

/i , , , /af , , ,

Endnu en blog

I lang tid har jeg puslet med tanken om en ekstra blog, hvor jeg kan skrive mere ‘frit’ end jeg tillader mig at gøre i min anden blog, for den er og bliver helliget slægt og web og processerne dér.

Velkommen til endnu en lille verden på det store internet.

Siden ligger hos wordpress.com og det har taget 20 min. at sætte det op (ca.) Det er absolut gratis. Utroligt, så er man på. I vores tid og i vores verden er det hele så nemt, alle kan og alle gør. Men hvorfor er der ikke flere slægtsforskere, der blogger?

/i /af

Glæden ved at prøve at gøre det rigtigt

Slægtsforskning og webdesign har i hvert fald mindst én ting til fælles, og det er, at det er godt at være perfektionist og pedant på én gang.

Har du af og til set, de små mærker her over og overvejet, hvad de betyder?

Mærkerne fortæller, at her har du en webside, hvor designeren/udgiveren har gjort sig umage med at overholde de regler, der gælder for, hvordan en hjemmeside skal laves, når den skal være sat korrekt op rent teknisk. Noget andet er så om den er til at holde ud at se på, om den er let at bruge osv. Det er W3C (W3-konsortiet), der sætter standarden for, hvad der er rigtigt og forkert i den verden. Som den, der laver hjemmesiden, har man en kæmpefordel, hvis man prøver at leve op til standarderne, og det er, at uanset hvilken browser (fx er Internet Explorer og Firefox browsere) gæsten på hjemmesiden bruger, så ser siderne ud, som designeren har tænkt sig. Jeg glemmer aldrig, da jeg første gang så min første hjemmeside i Firefox. Jøsses hvor så det ud…

  • Det første mærke: Designeren har lavet korrekte regler for, hvordan hjemmesiden skal se ud. Når man laver hjemmesider vil man typisk have en lille fil med et sæt af regler for sidens udseende – det kaldes også et stylesheet eller et stilark. Jeg synes også, at man kunne kalde det et typografi-ark, for så ligner det jo det, vi kender fra Word, simpelthen regler for udseende.
  • Det andet mærke: Designeren har gjort sig umage med at opmærke sin side korrekt. Herunder: der er tænkt på, at siden skal kun læses op for blinde, der er tænkt på, at hvis brugeren har en lille modemforbindelse/en satellitforbindelse, skal der med det samme tegnes en kasse, der hvor et billede skal stå, og så kan billedet læses ind uden at forstyrre læsningen af teksten, mens man venter på billedet, siden har en titel, der kan læses af en søgemaskine osv osv.
  • Det tredie mærke: Ses meget sjældent. Men TIDY er meget skrap, og fortæller om advarsler, som ikke er det samme som fejl. Hvis du ser en side, der både er korrekt efter W3C og efter TIDY, så er det en side, hvor designeren virkelig har gjort sig umage. Hvis du bruger Firefox, kan du hente udvidelsen Html Validator (Funktioner > Tilføjelser) og installere den som en del af din Firefox. Når du surfer på nettet, vil du se, at det er ufatteligt få sider, der får et grønt mærke af Tidy. Det er det bestemt heller ikke alle mine sider, der gør, men på 98 pct. af siderne er det lykkedes. Jeg synes altid, det er svært, hvis man henter et program fra nettet og bruger det – hvor pokker er det så lige, man skal rette. Jeg undrer mig altid over, at den designer ikke har tænkt over det af sig selv!

For kort tid siden traf jeg Erik Brejll i Viborg. Han ville gerne validere sine sider i henhold til W3C-standarderne. Det har været en kæmpe fornøjelse for mig at hjælpe lidt på vej med det. Herudover har det inspireret mig selv til at validere mit eget typografi-ark, og rent faktisk også til at gå i gang med at læse, afprøve og lære af Jørgen Farum Jensens seneste bog “Webdesign med stylesheets”.

Jeg synes nemlig stadig, CSS/stylesheet er svært – men herregud, det var resten jo også i starten, og her er det som med gotiske bogstaver og slægtsforskning i øvrigt: Øvelse gør mester.

Jeg er klar over, at der er mange, der mener, at dette med validering er spild af tid og temmelig pjattet. Det er OK for mig, men jeg kan kun se fordele ved at prøve at gøre tingene korrekt i det fantastiske medie, Internettet er – til gavn og glæde for alle web-brugere.