/i /af

Glæden ved at prøve at gøre det rigtigt

Slægtsforskning og webdesign har i hvert fald mindst én ting til fælles, og det er, at det er godt at være perfektionist og pedant på én gang.

Har du af og til set, de små mærker her over og overvejet, hvad de betyder?

Mærkerne fortæller, at her har du en webside, hvor designeren/udgiveren har gjort sig umage med at overholde de regler, der gælder for, hvordan en hjemmeside skal laves, når den skal være sat korrekt op rent teknisk. Noget andet er så om den er til at holde ud at se på, om den er let at bruge osv. Det er W3C (W3-konsortiet), der sætter standarden for, hvad der er rigtigt og forkert i den verden. Som den, der laver hjemmesiden, har man en kæmpefordel, hvis man prøver at leve op til standarderne, og det er, at uanset hvilken browser (fx er Internet Explorer og Firefox browsere) gæsten på hjemmesiden bruger, så ser siderne ud, som designeren har tænkt sig. Jeg glemmer aldrig, da jeg første gang så min første hjemmeside i Firefox. Jøsses hvor så det ud…

  • Det første mærke: Designeren har lavet korrekte regler for, hvordan hjemmesiden skal se ud. Når man laver hjemmesider vil man typisk have en lille fil med et sæt af regler for sidens udseende – det kaldes også et stylesheet eller et stilark. Jeg synes også, at man kunne kalde det et typografi-ark, for så ligner det jo det, vi kender fra Word, simpelthen regler for udseende.
  • Det andet mærke: Designeren har gjort sig umage med at opmærke sin side korrekt. Herunder: der er tænkt på, at siden skal kun læses op for blinde, der er tænkt på, at hvis brugeren har en lille modemforbindelse/en satellitforbindelse, skal der med det samme tegnes en kasse, der hvor et billede skal stå, og så kan billedet læses ind uden at forstyrre læsningen af teksten, mens man venter på billedet, siden har en titel, der kan læses af en søgemaskine osv osv.
  • Det tredie mærke: Ses meget sjældent. Men TIDY er meget skrap, og fortæller om advarsler, som ikke er det samme som fejl. Hvis du ser en side, der både er korrekt efter W3C og efter TIDY, så er det en side, hvor designeren virkelig har gjort sig umage. Hvis du bruger Firefox, kan du hente udvidelsen Html Validator (Funktioner > Tilføjelser) og installere den som en del af din Firefox. Når du surfer på nettet, vil du se, at det er ufatteligt få sider, der får et grønt mærke af Tidy. Det er det bestemt heller ikke alle mine sider, der gør, men på 98 pct. af siderne er det lykkedes. Jeg synes altid, det er svært, hvis man henter et program fra nettet og bruger det – hvor pokker er det så lige, man skal rette. Jeg undrer mig altid over, at den designer ikke har tænkt over det af sig selv!

For kort tid siden traf jeg Erik Brejll i Viborg. Han ville gerne validere sine sider i henhold til W3C-standarderne. Det har været en kæmpe fornøjelse for mig at hjælpe lidt på vej med det. Herudover har det inspireret mig selv til at validere mit eget typografi-ark, og rent faktisk også til at gå i gang med at læse, afprøve og lære af Jørgen Farum Jensens seneste bog “Webdesign med stylesheets”.

Jeg synes nemlig stadig, CSS/stylesheet er svært – men herregud, det var resten jo også i starten, og her er det som med gotiske bogstaver og slægtsforskning i øvrigt: Øvelse gør mester.

Jeg er klar over, at der er mange, der mener, at dette med validering er spild af tid og temmelig pjattet. Det er OK for mig, men jeg kan kun se fordele ved at prøve at gøre tingene korrekt i det fantastiske medie, Internettet er – til gavn og glæde for alle web-brugere.

/i /af

Læringsaspektet og DKI

Leif og jeg er gentagne gange blevet opfordret til at ændre vores koncept for Dansk KirkegårdsIndex. Nogle mener, at vi skal sørge for at lægge deltagernes arbejde i én stor database; nogle synes bidragene skal lægges hos DIS-Danmark, nogle vil ikke være med alligevel, når de finder ud af, at de selv skal have en hjemmeside. Der er mange, der ville have lavet projektet helt anderledes, hvis de selv havde fået idéen

Vi vil gerne vende det hele på hovedet og fortælle, at en af årsagerne til at vi kører det, som vi gør dels er vores egen økonomi, dels at vi gerne vil vise, at det at lave en hjemmeside ikke er særlig svært; det er jo bare et håndværk…

Mit bedste eksempel er selvfølgelig igen Thorkild. Han ringede en dag og sagde “Tak for alt det, du har lært mig”. Det blev jeg rigtig glad for, for så har vi nået målet.

Hvis vi ikke havde arbejdet på den måde, hvor den enkelte bidragyder selv laver hele arbejdet, ville dette læringselement ikke være tilstede. Leif og jeg ville blive gode til at lave kirkegårde på nettet; men vi kan faktisk godt i forvejen.

Jeg tror, der er mange ældre bidragydere til DKI, og det er jo ikke en generation, der er vokset op med en pc (det er jeg nu heller ikke selv), men har måttet lære sig selv det hele. Hvis vi vha. lidt telefonsupport og en fornuftig vejledning kan bidrage til et lille hjørne af kompetenceudviklingen for den ældre generation, gør vi det meget gerne.

/i , /af ,

I DIS-bestyrelsen og en blog

I går havde DIS-Danmark sin årlige generalforsamling og Inger Buchard, H. C. Andersen og jeg var opstillet som bestyrelsens kandidater. Der var desværre ingen modkandidater. Jeg havde nu foretrukket et kampvalg; nu blev det jo bare en udpegning af os tre, fordi der ikke var andre. Sådan er det altid med frivilligt arbejde. Men jeg fik da holdt min ‘valgpropaganda’, så folk på forhånd ved, hvad jeg står for og vil arbejde for.

Det er lidt sjovt med generalforsamlinger. Hvis alt forløber i god ro og orden, er den siddende bestyrelse glad og synes det gik godt. Som medlem må man sige, at det er lidt kedeligt og at det var seks timers togrejse for stort set ingenting. Omvendt er der de generalforsamlinger, der huskes, og som medlemmerne taler om i flere år. De er spændende for medlemmerne, men en katastrofe for en bestyrelse. Men sådan er der jo så meget.

Generalforsamlingen i går var flot og professionelt lagt til rette, der var ingen slinger i valsen, og dirigenten kunne sit kram. Han var godt nok dygtig!

I lang tid har jeg talt med Thorkild Søndergaard fra Saltlandets Historiske Forening om, at de da skulle have sig en blog, så de på en nem måde kan publicere på nettet, uden at jeg skal rodes ind i det – og have betaling. Nu er det sørme blevet en realitet, og der er allerede to poster skrevet af Thorkild. Jeg synes det er godt gået, og kender ikke andre bloggere på 75! Tillykke Thorkild.

Jeg har knoklet lidt med opsætningen, for jeg har ikke prøvet at sætte et Nucleus CMS op fra grunden før. Apehjerne i Norge har som så ofte givet en hånd. Tak til dig Roger Brattås. Det er da fantastisk, at man kan sidde i Danmark og savne lidt hjælp, og så kende en ude i verden, der vil hjælpe. Internettet er fantastisk og binder verden sammen i et netværk af søde og hjælpsomme mennesker.

/i , /af ,

Hurra for Monrad

Ugen bragte mig til vores bedste landsarkiv: nemlig Viborg. Jeg synes, det er sådan en smuk bygning, læsesalen er lys og venlig med højt til loftet, medarbejderne er hjælpsomme, kort sagt det er et dejligt sted at være. Har du aldrig været der, skulle du unde dig selv en tur til LAV.

Målet med turen var at prøve at finde ud af, hvordan barnedrabet i Uhre nogensinde kom til myndighedernes kundskab, når de alle sammen slet ikke vidste nogent med andre ord, hvem endte med at tale over sig?

Det spørgsmål kom der ikke svar på, men med stor hjælp fra Ole Bech Knudsen lykkedes det at komme godt ned i Nørvang Tørrild Herredsfogderi samt Vejle Amt arkiv. Vi fandt stævningen af de to og så et dejligt dokument skrevet af herredsfoged M. A. Monrad (der blev herredsfoged i Nørvang Tørrild i 1876). Monrad forholder sig faktisk til den stokdøve husbond Otto Sørensen. Det glædede mig at se – så var der da én, der tænkte sig om. Historien kommer senere som et led i “Historien i Glimt”. I får lige en hurtig udgave her:

Arkivnummer: B7 5616
Journal nummer 222/81
29/11 81 Anklage C 635

“Vejle 28 Novbr 1881

Hermed tillader jeg mig tjenstligt at fremsende Udskrift med Bilag af et Forhør over 1) Arrestantinden Karen Christensen og 2) Karlen Jens Mourids Hansen paabegynd den 5te dennes og sluttet i dag.

Ved paany at gennemgaa Sagen før Forhørets Slutning har det Spørgsmaal paatrængt sig mig, om der maatte være Anledning til at fortsætte Undersøgelsen mod Arrestantindens tidligere Husbond og Madmoder, som, skjøndt de maa antages at have været vidende om, at Pigen var højt frugtsommelig, har undladt at tale til hende om forberedelse til Nedkomsten m.m. og særlig mod Husbonden, som, skjøndt han hørte Pigen klage sig den paagjældende Nat, har undladt, enten selv eller ved sin Hustu at undersøge Grunden dertil, en Undersøgelse, hvorved den begaaede Forbrydelse rimeligvis vilde være bleven forebygget.

Da jeg imidlertid er af den mening, at en fortsat Undersøgelse imod dem ikke vil føre til, at kriminelt Ansvar kan gøres gældende imod dem, har jeg troet ikke at burde fortsætte Forhøret, forinden Sagen og dermed det ovenberørte Spørgsmaal har været forelagt Amtet.

A. Monrad

Til
Det kongelige Amt
Vejle”

Et andet mål med turen var at lære kunsten at fotografere kirkebøger af Leif Sepstrup. Det gik sådan set meget godt – problemet er bare, at noget gik galt, så jeg havde kun ca. 1/3 af de fotograferede sider med hjem. ØV. Gad vide hvor de er blevet af?, for de var der, og vi kontrollerede om kvaliteten var i orden.

Men det har da fået mig til at læse manualen til kameraet – og det er da vist meget godt, for det viser sig at kunne alt, hvad man kan ønske sig. Jeg håber, at blive i stand til at fotografere nogle sjællandske kirkebøger efter 1891 fra mine sogne, og så lægge dem på min side til glæde for flere. Nu er Midtjylland fantastisk godt dækket – så vi må da også i gang herovre.

Og så er det jo påske lige om tre dage