,

Vild i Viborg

Er det overhovedet sommer? I Vanløse er det bestemt ikke vand, der mangler. I dag har det styrtet ned tre eller fire gange, og det er ikke ret godt for mine sommerblomster. Det elendige vejr er til gengæld godt for slægtsforskningen!

Vild i Viborg: I ugens løb har jeg forberedt min tur til Viborg. Med slægtsforskningsprogrammet Legacy går det meget let. Før i tiden skrev jeg mine forberedelsesnoter i Word, hvilket var besværligt. Når man kombinerer en række af Legacys funktioner, forbereder et arkivbesøg i Viborg næsten sig selv. Hvis jeg når alt det, jeg har forberedt, er det et mindre mirakel. Min jyske fortid vil åbenbart ingen ende tage.

Leif Sepstrup og jeg fotograferede i forrige uge en stribe jyske kirkegårde. Jeg er blevet færdig med den første, som er Sønder Omme kirkegård.

Der ligger ca. 1.200 personer under gravstenene, og de ti af dem tilhører mig. Jeg er selv helt tilfreds med udbyttet, og håber på, at der også er andre, der har interesser i Sønder Omme sogn.

Der er trods alt en del arbejde forbundet med at lægge en kirkegård på nettet, og undervejs kan jeg da godt sidde og tænke på, hvorfor jeg ikke bare tog de ti billeder til mig selv? Svaret kom i dag!

Jeg fik en e-mail fra en dame, der var blevet rigtig glad for at finde en gravsten oppe på Højby Kirkegaard i Ods Herred. Hun havde ledt længe efter personerne under stenen.

Sådan en e-mail luner og uden at overdrive ret meget, tør jeg godt sige, at Leif og jeg betragter Dansk KirkegårdsIndex (DKI) som værende en lille succes. I dette øjeblik er 251 kirkegårde meldt færdige.

Der er flere af slægtsforskerorganisationerne, der gerne vil have DKI flyttet hen i deres regi.

Vi synes nu selv, DKI er placeret helt korrekt Det var trods alt os, der fik idéen, og har trukket læsset sammen med alle vores bidragydere. Skulle vi nu begge få et vejtræ i hovedet, finder vi nok et par, der vil tage over. Vi bejler både til Arne Feldborg og Per Agerbæk.

, ,

Spam

Da jeg kom hjem i dag havde min 1. blog fået 58 nye kommentarer. De var selvfølgelig affyret af spammere. De idioter ødelægger blogosfæren. En af ideerne med at blogge er jo netop, at tillade læserne at efterlade en kommentar, og måske at skabe en debat, at kontakte hinanden på bloggen. Man kan selvfølgelig sætte bloggen op til ikke at acceptere kommentarer – men så har man jo nærmest taget livet af sin blog. Her på WordPress har de et ret effektivt anti-spam værktøj, men jeg tror ikke på, at jeg kan få det til at fungere med min nucleus-blog. Jeg undrer mig ofte hvad der får en spammer til at spamme. På en eller anden måde må der være penge i skidtet?

,

Et sammentræf og et webpoliti nu!

For et stykke tid siden fik jeg en mail fra Svend, der var meget overrasket over at fundet sine forældre på hjemmeside. Jeg var faldet over dem, fordi Svends mor hed Baunsgaard, (og det hedder jeg også selv) så når jeg falder over nogle Baunsgaard i det vestjyske, noterer jeg dem altid ud fra den tanke, at de på en eller anden måde må hænge sammen med min morfars side. Efterhånden har jeg fået samlet en del Baunsgaard, men Svends mor og hendes forældre kunne jeg ikke hæfte på min Hans Christian Thomsen fra Baunsgaard i Give sogn i Nørvang Herred.

Svend oplyste, at nu ville han bidrage med så meget han kunne, og han holdt ord; pludselig forleden dag kom der en mail med et langt fint dokument med alt det, han havde samlet sammen. Og der var så løsningen! Mette Baunsgaards far hed Andreas Hansen Thomsen Baunsgaard, og han var en søn af Hans Christian Thomsen AKA Hans Christian Baunsgaard, som jeg bare ikke havde drømt om fik børn i Trællund i Filskov.

Pludselig rullede det. Og det blev slet ikke mere kedeligt af, at Svends bror havde været gift med Krestens tvillingesøster. Kresten er også slægtsforsker og har en fin hjemmeside med mange Baunsgaard på – og så er det Kresten, der kender forskel på en aflægger og en selvbinder… Bemærk at Kresten hedder Skjærlund som det lille sted i Brande sogn, han er født, og på kirkegården i Skjærlund ligger Hans Christian Baunsgaard, min morfar var født i Skjærlund, og jeg har foreviget kirkegården. Jøsses – verden er lille, når man absolut vil se sammenhængen i den.

Nu vil jeg have et webpoliti der kan holde øje med webtyvene!

I ugens løb har jeg haft den meget underlige oplevelse at få to af mine egne billeder tilsendt… med forespørgsel om jeg kunne identificere dem, der var på billederne! Jo det skulle jeg nu nok mene, eftersom det er billeder, jeg dels har haft lånt af min mor og fået scannet af hendes fætter. Det ene er fra før 1894, for Lisbeth Nielsen, der er på billedet, døde nemlig det år, og for det er det ældste billede jeg har af et slægtsmedlem.

Jeg er fuldt ud klar over, at når man lægger ting på nettet og især gamle billeder, er der også andre, der bruger dem. Og det er OK med mig, bare jeg bliver spurgt først. Men lige frem at skrive til mig og spørge, om jeg kender visse personer og så vedlægge et par af mine egne billeder. Der er min grænse overskredet.

Afsenderen forsøgte sig med, at det skulle være tydeligt for mig, hvilke billeder der blev spurgt til. For mig lyder det mest af alt som en søgt undskyldning; han kunne jo have sendt et link, og havde han haft interesse i at bruge billedet selv, kunne han have spurgt, om han måtte bruge det i sin slægtsforskning. Jeg må sige, at jeg finder, at denne omsiggribende kopieren fra andre menneskers hjemmesider er noget, der klæder visse danske slægtsforskere meget dårligt!

Jeg kunne selvfølgelig lave en hemmelig hjemmeside og sætte adgangskode på osv., men nej, jeg nægter.

Moralen er: finder du noget hos mig, du kunne tænke dig at bruge/få/låne, får du sikkert lov, hvis du spørger inden du gør det.

, , , ,

Fremtid

‘Fremtiden interesserer mig umådelig meget, det er nemlig der, jeg skal tilbringe resten af mit liv’ skal Mark Twain have sagt – og jeg har det lige sådan. Selv om jeg er blevet meget voksen med egen altan, pensionsopsparing og notarpåtegnet testamente, hindrer det mig ikke i at tænke over, hvad jeg kunne tænke mig.

Jeg er utrolig glad for mit job i UM, men det hindrer mig ikke i at tænke over, hvad jeg kunne tænke mig at lave, når mit åremål udløber i april 2009.

Helt banalt kunne jeg tænke mig at leve af et eller andet med slægtsforskning, historie, formidling, computer, hjemmeside, undervisning i disse emner eller styring af projekter om disse emner. Sådan et job findes ikke, og det vil heller ikke blive slået op – så jeg skal selv skabe det. Nu er jeg ikke rigtig sælgertypen, der kan gå ud til en arbejdsgiver og sælge mine kompetencer, så jeg skal finde en anden metode. Gå selvstændig? Hrm… tjo, men hvor skulle kunderne komme fra?

En helt anden tanke: Det ville fantastisk at studere et par år på IT-universitetet, og at lære tingene fra bunden og rigtigt. Men realistisk set, så vil jeg aldrig nå de unge udviklere til sokkeholderne. Jeg kender et par af de gutter fra fx Datafagtekniker-uddannelsen, og de er bare så dygtige.

Næh vejen frem må være at finde nye udfordringer inden for det jeg kan i forvejen, men gerne på det historiske område.