/i /af

Sneet inde – det var trist… :-)

Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår man sidst i København har kunnet ringe til arbejdet og sige: “Jeg kommer ikke i dag, jeg er sneet inde”. Men sådan er det. I morges 06:16 var meldingerne fra Københavns Radio, at metroen kun kørte til Frederiksberg (hvor den skal op til jordoverfladen igen), at ingen busser kørte osv. YES jeg kunne også lige bruge en flexfridag (naturligvis for egen regning). Hvis jeg nu er rigtig heldig så gentager historien sig i morgen…

Sådan en helt uventet fridag er godt for galleriet – følg lidt med de kommende dage. Jeg sidder selv og er helt glad over at se alle min billeder igen. Da jeg startede på slægtsforskningen, havde jeg ikke et eneste billede, men en ihærdig jagt på det, der gør datoer til mennesker, har ført til resultater.

/i , /af ,

Jeg kan ikke lade være!

Hej

Jeg arbejder med at skabe et nyt galleri her, og nu hvor der efterhånden er nogle billeder i det, tillader jeg mig forsigtigt at præsentere det for dig! Kig med og kommentér! Om få dage vil de, der abonnerede på ”det gl. nyhedsbrev’ også få en mail med mulighed for at tilmelde sig det nye nyhedsbrev. Jeg beklager ulejligheden, men noget gik galt, og jeg har valgt at begynde forfra!

De bedste hilsner
Din blogger

/i /af

Tysk uldhandler? og en sjov søndag

Hvor er det skønt, at dagen nu er tiltaget med næsten tre timer. Jeg egner mig ikke til vinter.

Det hænder tit, jeg får en mail, fra en bruger af hjemmesiden med oplysninger om nye personer til slægtstræet. Der kan godt gå et stykke tid fra mailen kommer til jeg får fulgt op på den. Men jeg gemmer dem altid og er glad for dem. Send bare nogle flere…

Det er lidt pudsigt, for næsten ligegyldig hvilken del af min slægt, jeg pusler med, ender det i Tyskland, og har noget med klæde- eller tøjfabrikation at gøre. Måske skulle jeg have været tysk uldhandler i stedet? På biledet ser du Usserød Klædefabrik, som jeg tilbragte en sjov søndag på i overført betydning, fordi Henning for snart længe siden sendte mig nogle fine oplysninger og en henvisning til hans hjemmeside. Min tip-3-oldefar Johan Wilhelm Westermann havde en datter, Charlotte Elisabeth Westermann (1800-1853), der var gift med Dugmager Bauer, og de boede og arbejdede på Klædefabrikken i Usserød. I går fik de så hinanden og en stribe børn i mit slægtstræ.

Ovre i det jyske (midt i hosebinderområdet) har de seneste dage bragt mig en tur til Bærslundhus i Rind Sogn og Holtbjerg i Herning, fordi Niels har gravet en forbindelse til noget adel frem. Anne Marie Christensdatter giftede sig med et barnebarn af Morten Pedersen Toustrup, så der er da lidt forbindelse til mig. Anne Marie Christensdatters oldefar var Knud Dynesen Birch, der var en sædeles velbeslået herre, der døde på Holtbjerg i Herning Sogn. Prøv lige at se dette skifte på 21 sider, der er transskriberet af Rita H. Matzon. Det er noget andet end skifterne efter mine fattiglemmer. Jeg vil lade historien slutte der, for det er jo “lidt” langt ude. Men det er det gode ved en hobby, man må lave lige det, man synes er sjovt.

/i /af

En makaber hobby!

Slægtsforskning er egl. en mærkelig hobby, for vi jubler i det stille over drab, selvmord, vold, hestetyve, andre former for kriminalitet, fattiglemmer, slavehandlere og des lignenede. Det er jo klart nok, hvorfor vi gør det, for om disse mennesker, er der interessante arkivalier. De endeløse rækker af husmænd, der blev født og døde og stred sig gennem den mellemliggende periode, hører vi jo ikke om. Det var ikke kun i gamle dage. Det er stadig sådan. Når jeg engang ikke er mere, er det en helt almindeligt kedelig embedsmandstype, der har stillet træskoene, og det var så det…

Næh så er der lidt mere sus over hende her, som jeg faldt over i Brande Kirkebog i dag:

“Fødsel den 26 oktober 1881. Ombragt. Ugift Fruentimmer Karen Kristensen, 19½ Aar gl. af Uhre og udlagt Barnfader Jens Mourids Hansen, ligeledes af Uhre. Barnet kvaltes af Moderen omtrent ½ time efter Fødslen, der skete i Dølgsmål.” (Kilde: Brande, C449-8, kort 1 af 7, fol. ?, nr. 39). Indførslen er foretaget i slutningen af december 1881. Det vil sige, der er gået ca. to måneder mellem drabet på det lille barn og så indførelsen i kirkebogen.

Jeg kan ikke lade være at digte, hvad den unge pige har været igennem i den periode: forhør, undersøgelser, nye forhør – til hun til sidst tilstår og også til sidst fortæller, hvem der var barnets fader. De ville jo bare have en hyggelig aften efter ballet på Brande Kro… Nu er det ikke min familie, så jeg gør ikke mere ved sagen, men indledningen er serveret til andre. Der gemmer sig nok nogle interessante arkivalier.

Mindre drabeligt så sidder jeg og pusler lidt med den dejlige hæfteserie “Brande Gårdhistorie”, og det er egl. meget sjovt for en af morfars søstres sønner gifter sig med en kvinde, hvis morfar ejede det gamle elektricitetsværk i Brande, det var beliggende Matr. nr. 8e.8i.4m i Borup. “Lille Nytoft” Højmarksvej nr. 30. Og så står der blandt andet “Den 23-03-1935 fik Jens Kr. Thomsen skøde på matr. nr. 5i i Borup, som hed “Højmarken”, her plantede han en frugtplantage. Denne jordlod blev i 1961 ovetaget af a/s International Kunstnerhjem og i 1963 af Heine Linnemann Hansen, som startede restaurant “Højmark”. (Kilde; Brande Gårdhistorie, Hæfte 3, Borup, side 112.)

Der var et eller andet med det der “Højmark”, det puslede i hovedet, hvorfor pokker havde jeg hørt det før? Og pludselig var den der. Det var jo der, hvor mine forældre tog ud i slutningen af 1960’erne, når de skulle spise lidt godt, og de lærte Heine at kende, og de tog vist også “Steinhecker” med hjem til ham når de var over grænsen. Det er altså ikke kun de gamle i slægten, der bare skal have et par stikord og lidt tid til at bringe tænkeren i sving.