108 år. Min mormor, Mary Christensen, kunne i dag den 8. februar 2018 være blevet 108 år, hvilket selvfølgelig er ret urealistisk. Hun kaldte altid sig selv for “Merry Christensen”, og det lød egentlig ret godt. Jeg kan stadig høre det for mig, og der var altid en eller anden trist efterklang. Måske var der ikke ret meget rart ved at være “Merry Christensen”? Jeg har skrevet en del om hende og kigget en del i arkiverne.
Jeg registrerede mit domæne i januar 2004 for at kunne dele mine slægtsforskningsresultater, og det havde jeg meget sjov med, og der var mange fællesskaber knyttet til det.
I 2006 oprettede jeg den første blog, vist nok en Nucleusside, der skulle fungere som et ugentligt nyhedsbrev om resultater i slægtsforskningen. Indholdet på bloggen bredte sig dog ret hurtigt til alt mulig andet. I 2008 oprettede jeg derfor et nyhedsbrev hos MailChimp, og det fungerede indtil 2010.
Jeg har genoptaget nyhedsbrevet, bare for sjov, og jeg er glad for at se, at der kun er tre af mine dengang 97 abonnenter, der nu har klikket nej tak til flere nyhedsbreve fra mig her otte år efter, de sidst fik en mail. Så er der 94 tilbage, og det er sådan set meget godt. På siden her er der et stykke nede en formular, hvor man kan tilmelde sig, og så kommer der et nyhedsbrev to gange om måneden. Der vil helt sikkert være et stort overlap med bloggen.
MailChimp er både genialt og gratis, og for søren da hvor er der kommet meget ny funktionalitet til på de otte år jeg var fraværende. Det kan simpelthen alt, og jeg forstår ikke, hvordan de kan gøre det gratis.
Jeg brugte en del tid på at lave skabelonen, for der er så mange muligheder, at det er svært at vælge til og fra. Indtil videre er jeg landet på dette.
Jeg tror, den er ved at have fundet sit endelige leje, for der er kun ganske få hængepartier – bortset fra de søgbare gravstene på 14 kirkegårde understøttet af 11.000 billeder, Dansk KirkegårdsIndex og mine egne slægtsdata, som jeg skal have ekstern bistand til.
De tre punkter herunder kan jeg ikke klare, men jeg kender nogen, der kan.
Det er søndag, så det er maddag. Det ser lækkert ud. Jeg har pyntet lidt op med et par tomater, en lime og et rødløg. Jeg kan godt lide, når maden ser indbydende ud med dens mange farver.
Webdesign. Lige p.t. har jeg vældig travlt med alle de websider, jeg fumler rundt med. Jeg er meget omhyggelig med backup, så helt galt kan det ikke gå, hvis – men nok rettere når – jeg roder for meget rundt.
Jeg har en ven, der har det rigtig svært. Hans liv er væltet, og alt er gået galt. Han er kommet ind i den mølle, hvor én ting går galt, og det medfører, at det næste også går galt og så videre. Så ruller rouletten. Fx har han om kort tid ikke en adresse, og har han ikke en adresse, kan han ikke se sin seksårige søn.
Han har derfor spurgt, om han må have sin adresse hos mig. Han skal på ingen måde bo hos mig. Jeg har lagt kortene på bordet over for kommunen, og så må vi se, hvad de svarer. Jeg er måske lidt vel velgørende og naiv; jeg vil gerne hjælpe en ven i nød, men det skal ikke gå ud over mig selv.
I nat ringede han kl. 04:45 og havde fået en “åbenbaring” mht. sin fortid. Det vil jeg ganske enkelt ikke finde mig i, uanset om jeg skal op og på arbejde eller ej. Det har jeg skrevet til ham, og nu må jeg så se, hvad/om han svarer. Jeg er naiv og godtroende, men der går grænsen altså! Faktisk er jeg rasende.
GrundtvigJeg synes, Grundtvig er svær at tage ind, men det går langsomt op for mig, at mange af de smukkeste salmer udgik fra hans hånd. Han har skrevet ca. halvdelen af salmebogen.
Han var stærkt bipolar og skrev formentlig sin smukkeste musik i manierne, mens han var præst ved bl.a. Vartov Kirke. En af dem er “Julen har englelyd”, som er min yndlingsjulesalme. Jeg har jo et sygeligt savn efter min far, det er 45 år siden, han døde, og han elskede også netop den salme. Den spilles ikke så ofte, og den kan være vanskelig at synge, men lægger man mærke til teksten, løfter den en op på et højere niveau!
Lige p.t. lytter jeg blandt andet til den og til “Er lyset for de lærde blot?”.
Sidstnævnte giver mening for min oldefar og morfar, der tog på Rødding Højskole, den første folkehøjskole og lod de fem eller seks stude passe af andre, mens de selv uddannede sig. De kom fra små kår på den jyske hede (Skærlund i Brande Sogn, Nørvang Herred), men de havde modet til at komme videre. Min morfar investerede (for stort) i landbrugsmaskiner og gik på tvangsauktion i 1925, hvor han var 26 år gammel. Han ville mekanisere sit landbrug, men det ville kreditorerne ikke.
Billedet herunder forestiller min morfar på en “aflægger”, der blev brugt til at samle negene efter høsten. Jeg holder meget af billedet og kalder det “Morfar høster”.
Og nu går turen til den sidste dag i Folkekirkens Nødhjælp…
