/2 Kommentarer/i /af

Gamle billeder 2 – hjælp tilbydes

Jeg fik et billede tilsendt

Kirsten læste min post om de gamle billeder og sendte mig et billede til reparation, og det viste sig at være en udfordring. Det var slidt helt indtil papiret visse steder, eller rettere, det så ud som om det havde siddet i et album hvor siderne var klistret sammen, og hvor siderne så efterfølgende var skilt lidt brutalt ad.

Det originale billede så sådan ud; desværre kan man ikke i denne lille størrelse se skaderne rigtigt:

Kirstens originale billede

Skaderne findes i særlig grad på de to siddende personer, hvor der slet ikke er nogen farve tilbage, kun det hvide papir. Herudover er der en del mindre skrammer på den stående dame (nr. 2 fra højre), hendes kjole er ‘nusset’ af tidens fylde.

Billedet var virkelig en udfordring og jeg er ikke selv helt tilfreds med resultatet, som du ser herunder, men Kirsten var glad, og det er jo det vigtigste. Det der irriterer mig er, at man stadig kan se en hvid plet på stoleryggen, men der var virkelig ingen pixels at gøre godt med, netop fordi det var slidt helt ind til papiret.

Det færdige billede

Mit tilbud om hjælp til at restaurere gamle billeder gælder stadigvæk, for jeg hygger mig sådan med processen.

Herudover tænker jeg at det er helt i Open Source-ånden at dem, der kan et eller andet tilbyder sig på nettet. Tænk på hvor ofte du bare downloader et program helt gratis; der har reelt siddet nogle mennesker og brugt måske 1.000 timer på projektet, som de herefter tilbyder helt gratis. Det er lidt det samme, som vi gør med kirkegårdene på nettet. Vi fotograferer hele kirkegårde, taster navne og datoer ind i en database og tilbyder at man kan gå en virtuel tur på kirkegården og downloade de billeder, man har interesse i.

Internettet er og bliver fantastisk!

/10 Kommentarer/i /af

Gamle billeder – hjælp til restaurering

En hobby er restaurering af gamle billeder

Har du nogle gamle billeder, du gerne vil have repareret så læs videre her:

For et par år siden besluttede jeg mig til at lære Photoshop CS4 bedre at kende og købte en bog om programmet. Bogen indeholdt en masse øvelser lige til at gå til; jeg fokuserede i særlig grad på at øve mig i at restaurere gamle billeder.

Sidste lørdag sendte Per mig et gammelt billede, som han spurgte, om jeg ville hjælpe med at få rettet lidt op på. Billedet så således ud, da jeg fik det:

Pers originale billede

Som det fremgår var billedet fuldt af skrammer og andet der kommer til gamle billeder. Det er en tidskrævende proces at rette op på et så skrammet billede. Men efter et par timers arbejde havde jeg resultatet herunder. Jeg ville rigtig gerne hjælpe Per, da han har hjulpet mig så meget i forbindelse med min hjemmeside og med det program, der gør at vi nu kan lægge kirkegårde på nettet. Herudover har han altid været behjælpelig med at rykke ud, når min computer gjorde knuder. Så at kaste et par timers arbejde efter det billede var bare en anden måde at sige tak for hjælpen på.

Det færdige resultat

Per var glad for resultatet og han skrev til mig, at det var blevet bedre end forventet. Det var jeg rigtig glad for. Selvfølgelig kan man stadig se, at det er et gammelt billede, men det synes jeg også, man skal kunne.

Det er ikke specielt svært at restaurere gamle billeder, men det er en tids- og tålmodighedskrævende proces, hvor man kombinerer Photoshops forskellige reparationsværktøjer og reparerer pixel for pixel, indtil man er tilfreds med resultatet. Det kræver, at man forstørrer billedet op til 200 eller 400% mange gange undervejs, for netop at kunne arbejde med få pixels ad gangen. I starten hvor jeg arbejdede med mine egne gamle billeder (og før jeg købte bogen og lærte mig teknikken) brugte jeg kun klonværktøjet, og det gav sådan nogle underlige ‘plettede’ resultater. Nu har jeg lært, at man skal kombinere klonværktøjet med pletreparationspenslen, med reparationspenselværktøjet og med korrektionsværktøjet for at få et ordentligt resultat.

Mit tilbud til dig er, at jeg gerne vil hjælpe dig med et gammelt billede, du har liggende i dine gemmer. Jeg gætter på, at jeg har mange slægtsforskere blandt mine læsere og for os er gamle billeder jo guld værd. Du skal sende mig billedet i så høj en opløsning som overhovedet muligt, for at resultatet skal blive godt. Jeg skal nemlig have tilstrækkeligt mange pixels at arbejde med og at ‘tage af’, hvis billedet skal blive godt. Et billede, du har gemt til web med 72 pixels pr. tomme, kan næsten med sikkerhed ikke blive godt. Jeg sender dig en foreløbig vurdering af mulighederne, når jeg har fået dit billede.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Godt nytår!

Godt nytår

Jeg ved ikke, om man kan tillade sig først at ønske “Godt nytår” den 2. januar, men jeg gør det alligevel. Godt nytår til alle mine læsere og kommentatorer! Jeg håber, I alle sammen er kommet godt ind i 2011. Jeg håber, Eric tilgiver mig for at have lånt den lille animerede gif hos ham.

Jeg har haft en fin og fredelig jul og et ditto nytår. Jeg har ingen nytårsforsætter, men der er et par ting, jeg vil prøve på 🙂

For det første vil jeg prøve på at være mere trofast overfor min blog. På den anden side ved jeg godt, at der er lange perioder, hvor jeg egentlig ikke synes, jeg har så meget at berige verden med på skrift. Noget i mig bryder sig ikke om at offentliggøre uinspirerede poster.

For det andet skal jeg have gang i min slægtsforskning igen. Efter vi gjorde det store projekt med Nygårds sedler færdigt har jeg ikke rigtigt kunnet komme i gang med min egen slægtsforskning igen. Jeg har 4.346 personer i min database, og jeg har simpelthen ikke kunnet finde en indgangsvinkel til at se på nogen af dem igen. Hvor skulle jeg ende og begynde, hvem skulle jeg gribe fat i?

Nu har jeg fundet vinklen: Jeg gennemgår dem alle sammen fra nummer 1! Jeg er nået til nummer 79… Indtil videre er det meget tilfredsstillende at se på det hele igen, for blandt andet kan jeg jo konstatere, at der er nogle af de gamle gåder, der pludselig lader sig løse, fordi jeg nu kan læse, hvad der står. Min database er sat op således at den fylder ledigblevne numre ud, og på en eller anden måde, er alle mysterierne tilsyneladende kommet til at ligge forrest. Nogle af gåderne kan jeg stadig ikke løse, men jeg har syv års erfaring og der er kommet meget mere slægt på nettet siden jeg begyndte at slægtsforske – bare det at alle kirkebøgerne nu er tilgængelige online er en kæmpe hjælp.

I morgen venter et nyt arbejdsår, som jeg imødeser med nogen spænding, da jeg skal have tre nye databaser i gang, fordi vi har omstruktureret og fusioneret vores to største styrelser til en stor og samlet Naturstyrelse. Det skal nok give en del turbulens, men jeg håber, jeg har styr på min del af butikken.

Således forsinket ønsker jeg endnu engang Godt nytår og velkommen i 2011!

/7 Kommentarer/i , /af ,

Det var den sommerferie

To uger går alt for hurtigt!

For første gang nogensinde var min arkivtur til Viborg et flop, for jeg fandt slet ikke noget af det jeg kom efter. Jeg skulle finde skifter efter flest muligt af mine direkte aner Nørvang-Tørrild Herred, men en reol var defekt, så arkivets medarbejdere kunne ikke komme ind til “mine” arkivalier.

Jeg havde lidt mere i ærmet: Morfars søsters ophold på “Folkekuranstalten Hald Ege” i 1938 måtte jeg da så kunne finde noget om. Det var imidlertid en privat organisation under Røde Kors og de har ikke pligt til at aflevere, så det vides ikke, om der findes bevarede patientjournaler. Hvis de finde er de under alle omstændigheder ikke i Viborg.

Sidste skud i bøssen: Mormors søsters mand døde på “Vejle Fjord Sanatorium” i 1945. Her var afleveret arkivalier, men registraturen var tom fra 1942 og frem.

Jeg fandt lidt småting her og der, men slet ikke hvad jeg kom efter, og den sidste dag jeg havde i Viborg gik jeg end ikke hen på arkivet, for jeg havde ikke noget at lede efter. I stedet fik jeg for første gang set lidt af byen og den smukke domkirke med Joakim Skovgaards fresco-malerier. Det er første gang, jeg har været så uheldig med et arkivbesøg, men en gang skal selvfølgelig være den første.

Der var helt anderledes pletskud på Vestjyllands Højskole i Velling ved Ringkøbing, hvor jeg var på “Med dine drømme som vejviser” ved Brita Haugen. Jeg kan som regel slet ikke huske, hvad jeg drømmer, jeg kan ikke tegne en tændstikmand og danse kan jeg heller ikke – og man skulle det hele, så jeg har i den grad udfordret mig selv. Den kvinde er formidabel til at lede en proces, hvor selv jeg pludselig både drømmer, maler og danser! Brita Haugen underviser ud fra C. G. Jungs principper og pludselig kommer jeg hjem og ved lidt om “det kollektive ubevidste” og andre ret abstrakte begreber, som er virkelig langt fra min hverdag.

At begynde at drømme og at arbejde med drømmene er at få kontakt til sin underbevidsthed og til myter og ritualer, og jeg må sige, at jeg er så begejstret for hele dette – hidtil ukendte – univers, at jeg har lyst til at tilmelde mig Brita Haugens uddannelse “Myte – Dans -Ritual”. Jeg kender stort set ikke til myter, men jeg kan godt se sammenhængen til mit eget liv og til min egen indre kraft i det vi har fået præsenteret i ugen, der gik. Det har alt sammen givet lysten til at arbejde videre. Indtil videre har jeg besluttet at prøve at være åben overfor det underbevidste ved i det mindste at skrive drømmene ned – og der ligger allerede en notesbog ved sengen.

Jeg synes kort sagt, at jeg er blevet beriget af at tage på højskole – helt i Grundtvigs ånd. Nu venter hverdagen, og jeg synes måske nok, at ferien er gået lidt hurtigt, men det gør ikke så meget, for der venter en uge i Grækenland sidst i september.