/i /af

En interessant familie

Min tip-5-oldefar Christen Pedersen og hans kone Kirsten (måske Mogensdatter) fra Oppe Sundby var ikke heldige med deres børn. De fik 11 børn, hvoraf de fire var dødfødte. Formentlig er det kun et af børnene, der overlever faderen, men ikke moderen, for han (Peder Christensen) bliver begravet samme dag som hende. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde informationer om Bente Christensdatter, men jeg tror, hun døde tidligt. Skematisk ser det sådan ud:

Anenummer 340 Christen Pedersen død 01-1748 i Oppe Sundby og anenummer 341 Kirsten død 08-1761 i Oppe Sundby
1. Anne Christensdatter (1720-1727)
2. Svend Christensen (1722-1790) anenummer 170
3. Bente Christensdatter (1723-?)
4. Peder Christensen (1724-1726)
5. Christensen (dødfødt 1726)
6. Peder Christensen (1726-1761)
7. Christensen (dødfødt 1728 )
8. Christensen (dødfødt 1731)
9. Christensen (dødfødt 1733)
10. Anne Christensdatter (1734-1734)
11. Anders Christensen (1738-1738 )

Sikke et liv. Efterhånden som jeg sad og fandt alle disse døde børn, kunne jeg ikke lade være at tænke “Hvad er der dog sket?” for det er et usædvanligt billede.

Der er i øvrigt en pudsig detaille: som fadder ved Anders Christensens dåb er min ane nr. 329 Kirstine Madsdatter (tip-5-oldemor) gift med Nilaus Andersen Bryde i Udesundby. Et møde mellem to vidt forskellige slægtsgrene, der 5 generationer senere forenes i min farmors far. Nu kan jeg så sige, at ved min tip-oldefars morfars farmors fars søns dåb var repræsenteret hans farmors farfars mor. Så må jeg se, om jeg kan holde rede på det

Det er nu ved at være helt sjovt med Frederiksborg amt, for nu er jeg for flere sognes vedkommende ved at være ude over at se, om jeg har skrevet ordentligt af fra andre, og bygger selv videre på familien. Det er noget sjovere, og der dukker hele tiden nyt op. Processen hjælpes gevaldigt på vej af “Navneregister til kirkebøgerne for sognene i Frederikssund Kommune” udarbejdet af Mühldorff og Larsen. Foreløbigt er følgende sogne “færdige”: Blistrup, Frederikssund, Jørlunde, Lynge, (Oppe Sundby), Sigerslevvester, Slangerup, Strø og Ølsted.

Der er forresten kommet svar fra Justitsministeriet om, hvorvidt det at fotografere gravsten og offentliggøre dem på internettet krænker gravfreden – og det gør det ikke. Se svaret her som pdf.

Du skal ikke snydes for tagetes på altanen i aftenlys:

/i , /af ,

I DIS-bestyrelsen og en blog

I går havde DIS-Danmark sin årlige generalforsamling og Inger Buchard, H. C. Andersen og jeg var opstillet som bestyrelsens kandidater. Der var desværre ingen modkandidater. Jeg havde nu foretrukket et kampvalg; nu blev det jo bare en udpegning af os tre, fordi der ikke var andre. Sådan er det altid med frivilligt arbejde. Men jeg fik da holdt min ‘valgpropaganda’, så folk på forhånd ved, hvad jeg står for og vil arbejde for.

Det er lidt sjovt med generalforsamlinger. Hvis alt forløber i god ro og orden, er den siddende bestyrelse glad og synes det gik godt. Som medlem må man sige, at det er lidt kedeligt og at det var seks timers togrejse for stort set ingenting. Omvendt er der de generalforsamlinger, der huskes, og som medlemmerne taler om i flere år. De er spændende for medlemmerne, men en katastrofe for en bestyrelse. Men sådan er der jo så meget.

Generalforsamlingen i går var flot og professionelt lagt til rette, der var ingen slinger i valsen, og dirigenten kunne sit kram. Han var godt nok dygtig!

I lang tid har jeg talt med Thorkild Søndergaard fra Saltlandets Historiske Forening om, at de da skulle have sig en blog, så de på en nem måde kan publicere på nettet, uden at jeg skal rodes ind i det – og have betaling. Nu er det sørme blevet en realitet, og der er allerede to poster skrevet af Thorkild. Jeg synes det er godt gået, og kender ikke andre bloggere på 75! Tillykke Thorkild.

Jeg har knoklet lidt med opsætningen, for jeg har ikke prøvet at sætte et Nucleus CMS op fra grunden før. Apehjerne i Norge har som så ofte givet en hånd. Tak til dig Roger Brattås. Det er da fantastisk, at man kan sidde i Danmark og savne lidt hjælp, og så kende en ude i verden, der vil hjælpe. Internettet er fantastisk og binder verden sammen i et netværk af søde og hjælpsomme mennesker.

/i /af

Nittebjergerne

Jeg har en målsætning om, at alle data i min slægtsdatabase, skal jeg selv have set og transskriberet, og kilden skal være kirkebogen med registratur og folionummer. Først på det tidspunkt kan jeg tillade mig at udgive information og data på min hjemmeside. Målsætningen rammer mig dog også lidt som en “boomerang”. Det skyldes, at da jeg lige begyndte, var jeg bare så begejstret, når jeg fandt noget om min farmors side, at jeg glad skrev ind, hvad andre var så rare at sende til mig. Det har hele tiden været meningen at se det hele selv, men hold da op, hvor har jeg fået meget fra andre, der skal ses efter. Dengang havde vi ikke AO, så man kunne ikke lige tjekke med det samme. Det krævede en lørdag på arkivet!

“Nittebjergerne”: Jeg har set dygtige og drevne slægstforskere rulle med øjnene, når man sagde ordet, for det, der allerede er lavet, er så kæmpestort. Og fra dem kommer altså min farmor Karen Sørensen.

Jeg er ligesom mange andre ud af “Nittebjergerne” og der er lavet meget på disse. For 3-4 år siden fik jeg en masse data fra Hartvig Andersen, Bent Jørgensen og Erik Pedersen. Sidste år gennemgik jeg Strø, Lynge og Frederikssund/Ude Sundby, og nu er turen kommet til Jørlunde med Sperrestrup og Skenkelsø som de centrale steder. Dvs. lige nu sidder jeg og ser efter, om det hele nu kan passe, og jeg kan kun sige, at de eneste uoverensstemmelser jeg har fundet, er de gange, hvor jeg selv har skrevet forkert af! Hvor er det egl. fantastisk – jeg synes, jeg har fået rigtig meget forærende sådan uden videre. De kunne jo ikke vide, at jeg ville ende med at blive en forholdsvis seriøs slægtsforsker – og de har foræret mig generetion efter generation, som jeg nu bare kan sidde og konstatere, at de har tolket korrekt. Men det er kanon-hyggeligt, og så er det en stor tryghed at vide, at det jeg offentliggør rent faktisk også er korrekt! Det vil tage lang tid, for jeg er igennem det hele, men det er det værd.

Det er også en stor glæde at konstatere, at Jørlunde Sogns kirkebog ikke er særlig svær at læse, og at den går tilbage til 1645. Jeg købte den på mikrokort sidste sommer, men det er altså først nu, jeg når til at (nær)læse denne dejlige kirkebog selv. Det er så let – men skyldes selvfølgelig, at jeg vedn hvor jeg skal kigge! Her er jeg andre stor tak skyldig.

Når jeg er færdig med denne; tjah… så har jeg Snostrup Sogn stående i reolen.

Uanset at ArkivalierOnline er skønt, tror jeg nok, jeg vil vedblive at købe kirkebøgerne for de sogne, der for mig er helt centrale, og hvor jeg på forhånd ved, der er meget at finde. Jeg kan simpelthen godt lide at sidde og rode med mikrokortene!

/i /af

Bingo og snobrød

Fordelen ved ikke at have en have, men en altan, er, at man følger den enkelte vækst meget tættere. Lige nu glæder jeg mig over én udsprunget tulipan og en, der er godt på vej. Og så alle dem, der er ved at danne knop. Havde jeg en hel have, ville jeg ikke følge processen nær så tæt.

Bruger du Lars Kr. Lundins GEDCOMP? Hvis ikke vil jeg varmt anbefale det. I lange perioder har jeg syntes, at det mest var mig, der leverede en hel masse til andre (fordi FTM ikke kunne differentiere eksporten – det var alt eller intet på de valgte), men i forbindelse med, at jeg har sendt Lars en ny fil dannet med Legacy, har jeg fået en masse gode Bingo-mails retur, som lige kunne bringe mig et led eller to tilbage for at forbinde fx min onkel Sigvard Kaae til andre oplysninger jeg har om Kaae langt tilbage. The missing link kom simpelthen på mailen. Denne gang har jeg også fået en hel del henvisninger til enkelte dødsdatoer, som det ville have været svært at finde selv (når det er i Give Sogn, Nørvang Herred efter 1891). Det handler jo altsammen om at finde de tusindvis af bittesmå brikker til det store puslespil. Det hjælper Lundin på fornem vis til!

En anden stor fordel ved at sende sin fil til Lundin er, at han har en validering, der er genial – den overgår selv Legacys interne validering. Jeg har fx lært, at FT 1887 ikke afholdes 01-02-1787 men den 01-07-1787. Jeg har sådan ret bevidstløst indtastet 1. februar for alle folketællinger, bortset fra 1834, som vi jo alle sammen ved var 18 dage forsinket. Men Lundins validering finder den slags. Selv om man er omhyggelig, kan det være lidt demotiverende at få en “din fil er kontrolleret” fra ham, for han finder altid noget. Selv har jeg forlængst opgivet at rette alt til – men de største dumheder, korrigerer jeg. Og jeg tror også det er sådan, han har tænkt det.

Og så var der den om manden, der ville lave en bålplads i sin have og kontaktede Dansk KirkegårdsIndex for at høre, hvad vores erfaring er med menighedsrådenes velvillige syn på bortgivelse af gamle gravsten med det formål at lave siddepladser og ryglæn ud af de gamle sten. Man kunne jo vende teksten nedad!

Det er ikke en vittighed, det er virkelig sket i dag påskelørdag 2007. Leif og jeg er heldigvis altid enige om spørgsmål om etik og spørgsmål til DKI. Svaret er et rungende nej – og det tror vi også kirkegårdenes administration vil sige. Der er altså ingen, der skal sidde og lave snobrød på bagsiden af min fars sten! Jeg synes, det er rystende, at man overhovedet kan få idéen, men det gør det selvfølgelig sjovt at være medejer og stifter af DKI. Det var dagens grin!

Fortsat god påske.