At dele
Indholdsfortegnelse
Mit liv på nettet
Det kan være, du har undret dig over/væmmedes ved, at jeg deler mange ting angående min opvækst på internettet. Svaret er, at det er en hjælp til mig selv, og hvis du har lyst at kommentere – både positivt og negativt – er det en yderligere hjælp. Det skrevne ord af- eller bekræfter mine teser om, hvad der skete i hine tider. Samlet set er det et forsøg på at komme videre. Hvis det ikke lykkes denne gang, lykkes det aldrig, og derfor er jeg gået fuldblods ind i kampen denne gang.
Jeg skriver altid om alle aspekter af mit liv, både dengang og nu, og derfor kan det komme til at virke som en omgang “selvudleverende bavl”. Sådan er det imidlertid ikke ment. Det er en balanceakt.
Synnøve Søe
Jeg har ikke den mindste lyst til at havne som en ny Synnøve Søe, der med “Fars” udleverede sig selv og sin familie. Psykologen siger, at det behøver jeg ikke at frygte. Men jeg er i tvivl. Trods tvivlen skriver jeg videre, for det er en hjælp for mig. Fx skrev Henny, at jeg burde tilgive min mor. Det er et fint input, og jeg er enig, men jeg kan ikke.
Jeg kan et eller andet med ord, og jeg elsker at jonglere med dem. Finde de, der passer bedst, at lave ordspil, ordleg mv. Sådan tror jeg ikke Synnøve Søe har/havde det.
Hanne B. Stegemüller 
I de sidste par dage har jeg gået og tænkt på om jeg kunne skrive et eller andet brugbart som kommentar til dit indlæg om din svigtende mor. Klogskabens ord er ikke dukket op endnu.
Jeg tænkte imidlertid på at det du arbejder på nu vist er at komme over at hun svigtede som hun gjorde. At komme over er noget andet end at tilgive, hvilket du ikke kan.
Er du opmærksom på en ny bog af Anne Agerbo: Fra offer til overlever.
Egentlig burde den hedde fra traumeoffer til traumeoverlever, idet den handler om traumer.
Måske kunne passager i bogen være til nytte.
@ Jørgen
Tak for tanker! Jeg kan sagtens forstå, at det ikke er så ligetil at skrive et eller andet begavet. Jeg er sådan set også bare glad for at have bloggen og få til at dele i Cyberspace. Det har altid gjort mig godt at skrive; det er også en del af processen.
“Komme over” er faktisk de helt rigtige ord her. Den form for tilgivelse, der kunne være nødvendig, er det vist kun Gud, der kan levere. Jeg har prøvet en del gange, også direkte overfor hende selv, men det “virkede” ikke.
Bogen, du anbefaler, vil jeg bestemt købe, for den lyder meget relevant.