/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Sjov med Excel mv.

Sjov med Excel mv.

Der er kuk i det hele

Det er blevet så moderne at sige, at man har “psykisk stress”. Jeg er fuldt ud klar over, at kroppen også kan være stresset, men tidligere kaldte man bare stress for stress.

Hvis jeg imidlertid skal overgå til nutiden, så har jeg lige p.t. psykisk stress. Jeg er så uendeligt træt af hele kontraktscirkusset, hvor jeg til tider føler, at jeg er budbringeren melle de mange kokke i maden. Jeg orker det ikke – samtidig giver jeg ikke op. Jeg helmer ikke, før tingene er rigtige og også fagretligt korrekte.

Jeg kontrollerer og undersøger. Det giver mig en kortvarig følelse af kontrol over situationen, velvidende at jeg ikke har kontrollen, hvor et bedre ord er “magten”. Min bisidder siger ganske rigtigt, at jeg balancerer på en knivsæg.

Hvis arbejdsgiver på et tidspunkt får nok af mig og alle mine tal og paragraffer, kan de ombestemme sig og sige “Tak for det du har lavet, det var fint, men vi synes, dette er alt for besværligt. Farvel”. Jeg løber imidlertid risikoen. Det skal foregå ordentligt og lovmedholdeligt også selv om det er et fleksjob.

Herudover har kommunen forhåbentligt klokket i min udbetaling for marts. Den lyder netto på ca. 1.200 kr. Så ny mail til dem, der sikkert holder fri næste uge, nyt check af beløbet for februar, ny hovedregning, kan det overhovedet passe?

Derudover har de pludselig sendt mig 92,33 øre i § 34, som er en bestemmelse, hvorefter man kan få støtte til særligt høje boligudgifter. Jeg ser dem ganske vist ikke, da Udbetaling Danmark udbetaler -92,33 kr. og så går det jo lige op.

Jeg har bare aldrig haft noget med § 34 at gøre, udover at min bisidder søgte det for mig for flere år siden, da jeg var på sygedagpenge. Vi fik afslag, da jeg “tjente” for meget…

Øv – min psykiske habitus har det ikke godt med sådanne trakasserier.

Sjov med Excel

Og her kommer så endelig det sjove: Jeg “elsker” Excel, og jeg er ret god til det, da jeg har levet af det i mange år. Men ret beset har jeg primært brugt det til avancerede plus- og minusstykker.

Excel kan så meget andet, som jeg aldrig har sat mig ind i. Man skal jo vide funktionerne er der for at bruge dem, så det bider sig selv i halen og resulterer i, at man/jeg aldrig kommer videre.

Der er fx omkring 300 funktioner, og jeg kan bruge ti eller deromkring. Jeg har lavet én makro, velvidende at det er et genialt værktøj, men jeg ved ikke, hvordan man gør det på den smarte måde. Der er muligheder med VBA, men jeg kender det ikke.

Det korte af det lange er, at jeg har investeret i et onlinekursus bestående af adskillige timers video og ditto antal øvelser. Jeg er gået i gang og opdagede, at “betinget formatering” er meget mere interessant og virksomt, end jeg var klar over.

Weekenden skal gå med at komme i gang med videoerne og hygge mig med det. Jeg vil lave øvelserne og herefter tage nogle af mine eksisterende ark og bruge det indlærte på at gøre dem bedre. Det bliver sjovt! Og så må kontraktsret, fagret og § 34 sejle i deres egen sø. Jeg orker det ikke længere.

Post scriptum

Min cyberven oppe på Mors har en ven, der har behov for en hjemmeside. Den har jeg sagt ja til at lave. Lige nu er vedkommende ikke helt klar over, hvad siden skal kunne, men når hun er klar, er jeg også klar. Det bliver også sjovt.

 

/i , /af ,

Strejke og lockout – og min lille kontrakt

Strejke og lockout – og min lille kontrakt

Strejke og lockout nærmer sig

Jeg faldt tilfældigt over dette billede på Facebook i dag, og jeg kan godt lide det.

  • For det første er det jo lidt sjovt og samtidig alvor.
  • For det andet ligner det temmelig meget den situation, jeg står i p.t. og det udspil, der kom fra arbejdsgivers side:

Strejke og lockout – og min lille kontrakt

Jeg skrev i går, at jeg følte mig alene i hele dette spil, hvor jeg skal indgå en kontrakt med en ny arbejdsgiver på det private arbejdsmarked, hvilket jeg aldrig har prøvet før.

Det var ikke fair! Og jeg tager mine ord i mig igen. For en chefkonsulent hos Djøf leverer en fremragende støtte og finder kreative, men lovmedholdelige, løsninger. Jeg har sendt hende mindst syv mails og talt med hende mindst fem gange. Hun er professionel og imødekommende hver eneste gang, jeg henvender mig med en ny tanke!

Vi har googlet sammen og drøftet fortolkningerne på en måde, så jeg forstår dem, og kan bringe dem videre til henholdsvis arbejdsgiver og kommune. Jeg føler, vi går ad vejen sammen. Det er meget værd for mig.

Jeg har aldrig haft behov for mit forbund før, men efter 34 års medlemskab … (ja, jeg er blevet gammel) står de der, og gør det, jeg har betalt for hele livet. Jeg er en glad djøffer, og jeg kunne ikke ønske mig mere. Jeg er blevet i djøf, selvom kommunen sagde, at det var der ikke grund til, da jeg overgik til reglerne for fleksjob…. Heldigvis tænkte jeg bedre selv.

Djøf har en fin ordning, hvor man, som indehavende et fleksjobbevis, betaler ca. 300,00 kr. i kvartalet. Normalbidraget er ca. 1.100 kr. i kvartalet.

Hvad er min arbejdskraft værd nu om dage?

Forhåbentlig er hele dette kontraktscirkus snart overstået, og vi kan vende tilbage til opgaverne.

Det er bare sådan, at selvom dette er et fleksjob, selvom arbejdsgiver “løfter det sociale ansvar” og kan sole sig lidt i det, selvom jeg er autodidakt, selvom jeg bare elsker opgaverne og kommer til at leve af min hobby som “webmaster og skribent”, selvom… selvom.. har jeg altså stadig lønmodtagerrettigheder, 28 års anciennitet, en langvarig universitetsuddannelse, en langvarig statslig karriere på højt niveau  osv.

Jeg løfter opgaver, som virksomheden ellers skulle betale en helt anden pris for. Hvis de gik ud i byen og købte mine ydelser, ville den gennemsnitlige timepris være minimum faktor 3,4. Herfra skal naturligvis drages, at jeg ikke er lige så dygtig som et konsulenthus. På den anden side set er jeg altså ikke så ringe, at de ikke skal betale en bare rimelig hyre.

Alt dette beror på skøn under regel og på tillid. Tror arbejdsgiver og jeg på hinanden eller ej? Jeg tror på dem, og de tror også på mig – men på en eller anden måde koster det altså, og det er mig, der betaler! Lige p.t. er det sådan, at jeg sådan set kommer til at betale 25,75 kr. i timen for at få ansættelsesforholdet bragt ind under funktionærlovens regler. Det lyder lidt absurd, men sådan er det.

Den store knast er lige p.t. det med løn under sygdom.

Løn under sygdom i et fleksjob

Når man er i et fleksjob, får arbejdsgiver refusion fra dag 1. Normalt er der en arbejdsgiverperiode på 30 dage, med mindre der er tale om en § 56-aftale.

Bevæggrundene fra lovgivers side er klare og fornuftige: En medarbejder med et fleksjob kan lettere blive syg. Det er jo derfor, man har et fleksjob! Når det er sådan, kompenserer vi arbejdsgivere hurtigere og nemmere. Nemlig: Vi kompenserer arbejdsgiver fra dag et, hvor der ellers er tale om, at den såkaldte arbejdsgiverperiode er på 30 dage. Dette er godt for både medarbejderen i fleksjobbet og arbejdsgiver, og vi bringer fleksjobbere ud i det pulveriserende erhvervsliv, så de ikke bare sidder hjemme og ser TV2’s skod-udsendelser.

Jeg forventer ikke at blive syg, for jeg har det rigtig godt, men i en kontrakt må man tage højde for, at der kan opstår sygdom. Jeg kan ikke garantere for, at jeg ikke igen kan havne 6½ uge på psyk. Jeg håber det ikke. Jeg tror det ikke. Men jeg kan ikke garantere. Det hører med til Bipolar type 1. Og det er denne diagnose, der ligger til grund for fleksjobbet.

At regne baglæns

Jeg har mange års træning i at “regne baglæns”, og det har jeg så gjort endnu engang. Jeg er ret god til Excel på det punkt. Hvis vi skal få enderne til at mødes, lander jeg på 193,25 kr. i timen. Det er ikke meget med 28 års erfaring. Jeg blev kandidat i 1990.

Jeg vil have jobbet, virksomheden har ikke ret mange penge, og den salomoniske løsning er så, at jeg reducerer min gennemsnitlige timeløn mod at komme op på mere end 8 timer, hvorved jeg er inde under funktionærlovens beskyttelsesparagraffer. Sagt med andre ord: Det er mig, der betaler mig for at komme ind under funktionærlovens regler.

  1. Det svarer til en lønnedgang på 11,8 pct.
  2. I forhold til det lønkrav, jeg oprindeligt mødte frem med, er der en tale om en nedgang på 22,7 pct.

Længere kan jeg ikke strække mig. Jeg skal også have min værdighed i behold!

Historik

Den liberale balancemenu, der pt.t. gennemføres, glemmer historikken: Nemlig at vi med den første hovedaftale den 5. september i 1899 fik orden på forholdene mellem arbejdsgivere og arbejdstagerre. Det blev aftalt, at arbejdsgiverne forenede sig i deres grupperinger, og vi arbejdstagere forenede os i vores grupper. Og vi skulle ikke forhandle som enkeltindivider, men vi skulle indgå aftaler som dele af et kollektiv. Af den simple årsag kalder vi det for kollektive overenskomster.

Det er der i jo i virkeligheden ikke meget hokus pokus i – lige til det kommer til konflikt. Så er det Djøf, og alle de andre, skal stå deres prøve. Og alle dem, der ikke plejer at betale for kollektivet, pludselig gerne vil have del i det vi andre har betalt for i mange år. HK-Stat har fx offentligt  bekendtgjort, hvor mange nye medlemmer, de pludselig har fået… Den 28. februar var tallet 1.600, og det var inden Sofie Löhde bekendtgjorde lockouten.

Fagforeningerne har varslet strejke for ca. 10 – 15 pct. af deres medlemmer på det offentlige område. Innovationsministeren har svaret igen med 100 pct. lockout af de offentligt ansatte. Det vil sige, at det er regeringen, med Moderniseringsstyrelsen i baghånden, der lammer samfundet. Det er ikke fagforeningerne!

Disse tal skriger til himlen: det ender med et regeringsindgreb. Regeringen skal bare lige have sparet sammen til et par lønstigninger først… og det gør de ved ikke at betale de offentligt ansatte løn i et par uger. AC tænker godt: De låner deres medlemmer pengene, for af et lån skal man ikke betale skat!

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

Alternativ skattelettelse

Medieforliget

Regeringen har med støtte fra DF (hvem ellers?) indgået et medieforlig, altså ikke et udspil, der skærer 20 pct. af DRs budgetter. Licensen afskaffes og beløbet opkræves via skatten. Jeg kan kun se én fordel ved det, og det er, at man fanger de 295.000 sortseere, der lige nu nasser på os, der betaler licensen, fordi vi har et eller flere apparater.

Ordmagi

“Fokusering”, “en gevinst for danskerne” og “effektivisering”. Det er disse ord, finansminister Kristian Jensen bruger i præsentationen af medieforliget på stengulvet uden for døren til Finansministeriet. Jeg kalder det hellere for “ordskvalder”.

Med Informations leder fra i dag undrer jeg mig over, at det er finansministeren og ikke kulturministeren, der præsenterer forliget. Er Danmarks Radio, nu bare et spørgsmål om penge og ikke om kultur?

Skattelettelserne

“Ifølge aftalen mellem regeringen og DF vil et almindeligt LO-par, et funktionærpar eller et pensionistpar uden nedsat licens få en besparelse på 166 kroner om året.

For enlige er den årlige besparelse ifølge Finansministeriets tal noget højere. En enlig LO-arbejder, en funktionær eller en pensionist står således til en årlig besparelse på 1.242 kroner.”

Som så mange andre skattelettelser er denne til at dø af grin over. Hvad skal “et almindeligt LO-par” med 166,- kr. om året? Jeg er single (og funktionær?), så jeg høster vist 1.242 kr. årligt. Da jeg ikke er vant til at have disse 100 kr. om måneden, kunne jeg fint blive ved at undvære dem. Jeg vil heller have godt fjernsyn og god public service.

Afskaffet ved (finans-)lov

Når public service skal produceres 700 millioner billigere, skal der selvfølgelig spares på det, der er kvalitet, idet kvalitet koster penge. Jeg gætter på, at følgende forsvinder, da det ikke understøtter borgerlig politik:

  • En stor del af TV-drama
  • Anders Aggers “Indefra”
  • “Magtesløs i systemet”
  • “Barndom på bistand”
  • Og meget andet, der viser virkeligheden, som den viser sig for alt for mange.

Jeg frygter, at vi vil blive tilbudt en masse billigt skrammel fra udenlandske giganter. Og det DR selv skal producere, bliver selvfølgelig mere af “syng en sang”, “dans en dans”, “bag en kage”, fodbold og andre ligegyldige ting.

ØV!

/i , /af ,

Skabelse af et retligt parallelsamfund

Der ER gode emner

I regeringens udspil om ghettoer og parallelsamfund “Et Danmark uden parallelsamfund” findes der bestemt gode emner:

  • Det er svært at være uenig i, at børnene skal kunne tilstrækkeligt dansk, når de starter i skole. Kan de ikke det, bliver de tabt, og det kan man ikke byde dem.
  • Det er svært at være uenig i, at hvis man vil bo her, må man have et arbejde.
  • Det er svært at være uenig i, at kommuner, der skaber gode integrationsresultater, skal have en økonomisk belønning.

Medaljens bagside

Udspillet marginaliserer de marginaliserede yderligere.

Børnene, der dumper til testen i 0’te klasse, og derfor må gå om, får et stigma knyttet til sig, og lur mig om det ikke er svært at bryde det senere.

Problemet med tilknytningen til arbejdsmarkedet er, at arbejdsgiverne ikke står og råber på arbejdskraft hos de ikke-vestlige medarbejdere.

Problemet med belønningen til de dygtige kommuner, der skaber gode resultater, er, hvor pengene skal komme fra.

Retlige parallelsamfund?

Regeringen ønsker et markant opgør med parallelsamfundene. Det skal de nok få banket igennem med støtte fra både Mette Frederiksen og Martin Henriksen, men samtidig skaber de nye parallelsamfund. Det mest eklatante eksempel på dette er forslaget om særlig strafzoner, hvor man, hvis man bor i Vollsmose, og begår kriminalitet der, skal straffen være dobbelt op i forhold til kriminalitet begået i Fruens Bøge. Jeg har boet begge steder i Odense som barn, så jeg ved ganske udmærket, at det ene sted er for taberne, og det andet er for velhaverne.

Pengene til de dygtige kommuner, kommer fra deres egen økonomi, jfr. side 19 i regeringens pdf-fil, der kan hentes på hjemmesiden. Der er sat op til en milliard kr. af årligt!

De nye resultattilskud udgør op til 1 mia. kr. årligt. Det skal styrke kommunernes tilskyndelse til at yde en mere målrettet indsats for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, så flere deltager aktivt i det danske samfund. Resultattilskuddene finansieres indenfor rammerne af den aftalte kommunale økonomi.

Det vil sige, at det bliver et spørgsmål om prioritering i den enkelte kommune. Jeg er spændt på, hvilke grupper, der skal nedprioriteres.

For at give børn og unge den bedste start på livet – i sig selv sympatisk – skal der sættes hårdt ind overfor kommunale medarbejdere, der ikke lever op til den særlige underretningspligt. Straffen vil være bøde eller op til fire måneders fængsel, og i skærpende tilfælde fængsel i op til et år, jfr. pdf-filen side 30:

Skabelse af et retligt parallelsamfund

Det er svært at forestille sig sagsbehandlerne i fængsel for ikke at gøre deres arbejde ordentligt. Og det er et af problemerne ved udspillet:

Regeringen formoder, at straf, straf og straf motiverer både de ikke-vestlige indvandrere, kontanthjælpsmodtagere, der flytter til de belastede boligområder og nu også diverse sagsbehandlere.

Information skrev i en leder i går den 2. marts 2018:

Overordnet er planen om et Danmark uden ghettoer i 2030 et løfte om, at regeringen påtager sig ansvaret for borgernes lige muligheder i fremtidens Danmark.

Men hvis regeringen havde forstået det frigørende potentiale i socialdemokratismen, havde den ikke taget pengene til finansieringen fra alle lejere og givet til de svageste lejere. Så havde regeringen brugt det økonomiske opsving til at investere i nye boliger, ny infrastruktur og flytte arbejdspladser derud. Hvis de ville forsvare det bedste i velfærdsstaten mod det værste, havde de ikke været så optaget af at tage rettigheder og ydelser fra svage borgere, men insisteret på, at offentlige investeringer kan give frihed og muligheder for alle.

Jeg er meget spændt på at følge den debat, der forhåbentlig vil opstå som reaktion på dette udspil – eller dør det bare ud som så meget andet, når journalisterne vender mikrofonen den anden vej?