/i , , /af , ,

Gætte-Per

Gætte-Per

Privatlivsindstillinger

Jeg har de seneste par dage fået mindst 25 e-mails fra alle mulige websteder om, at de har opdateret deres privatlivsindstillinger, og det vil de nu gerne fortælle mig om. I virkeligheden er jeg temmelig ligeglad med det. Men det er jo i virkeligheden godt, at de fortæller mig, at de overholder gældende lovgivning. På den anden side forventer jeg da, at de gør det; det er vel ikke noget at skilte med?

GDPR

Hvis man nu siger “Gætte-Per” rigtig hurtigt, så lyder det næsten som GDPR, som er det korte navn for den nye europæiske persondataforordning, der for alvor trådte i kraft i går den 25. maj. Når det er en forordning, træder den uden videre i kraft i alle medlemsstaterne to år efter offentliggørelsen i EU-tidende. Der kræves ikke yderligere national lovgivning – den er “umiddelbart anvendelig” modsat et direktiv, der skal indskrives i staternes egen lovgivning efter behandling i staternes egne parlamenter.

Det positive

Der er flere positive ting i forordningen – fx:

  • “The right to be forgotten”. Fordi man fx en gang har tilmeldt sig et nyhedsbrev, bør man vel ikke være registreret der til evig tid?
  • Taler vi offentlige registre: Det er borgernes data! Myndighederne får faktisk bare lov at benytte dem i en kort periode. Hvis de har behov for dataene i længere tid, skal de indhente et nyt samtykke. Jeg kan ikke lade være at mene, at der er noget sundt i det. Hvis data bliver noget “stationært”, får man ikke taget stilling til, om man stadig har behov for dem. De hober sig bare op år efter år.

Det tåbelige

Jeg bliver nødt til at bruge dagen i morgen på at hitte ud af, hvad det betyder for de tre sider, jeg administrerer. Der er noget med nogle cookies. Det er ikke en videre fed måde at bruge en søndag på, men jeg tør ikke lade være, da bødestørrelserne er op til fire pct. af omsætningen.

Mine sider er absolut altruistiske, der er ikke så meget som halvtreds øre knyttet til dem andet end det, jeg selv betaler for at drive dem, men så er der sikkert en anden form for sanktion.

Så jeg bliver nødt til at få styr på det.

WordPress, som siderne ligger i, har lavet nogle forskellige vejledninger, og noget man kan copy/paste. Men det skal vel i det mindste oversættes til dansk?

Jeg er medlem af en fin Facebookgruppe om GDPR, der er nok noget at nappe der! Hurra for Facebook.

/i /af

Montricepigernes kamp

Fremragende fjernsyn

I 2019 rykker fabrikken Oticon fra Thisted til Polen, og det efterlader mere end hundrede uden job.

På DRs hjemmeside ligger lige nu to DR1-dokumentarer med titlen “Montricepigernes kamp”. Tredje og sidste afsnit sendes på mandag den 14. maj kl. 20:45.

Hvem er de?

De er kvinder, de har en kort skolegang – højst niende klasse, de er ufaglærte, de har været på Oticon hele deres arbejdsliv, og så er de i øvrigt omkring 50 – 55 år.

De er hamrende dygtige til at lave høreapparater, men de kan ikke andet, siger de selv. De har ikke et CV, og de har aldrig skrevet en ansøgning.

Herudover bor de i Thy, hvor det ikke vrimler med arbejdspladser. Og en generel tendens – uanset landsdel – er, at der stort set ikke er flere ufaglærte jobs tilbage.

Hvor skal de gå hen?

Polakkerne

Timelønnen i Polen ligger på omkring en fjerdedel af den danske. Pigerne fra Polen kommer til Thisted for at blive lært op af dem, hvis job de skal overtage. Jeg har selv prøvet at oplære hende, der skulle overtage mine opgaver. Det var ikke sjovt!

Koncerndirektøren gør meget ud af at sige, at det er vigtigt at samle alle virksomhedens aktiviteter ét sted. Journalisten spørger, om han så ikke kunne have samlet dem i Thisted? Det er et skarpt spørgsmål, men vi kender alle svaret.

Han bliver også spurgt om størrelsen på den samlede besparelse. Han udtaler, at den kender han ikke tallet for. Det, tillader jeg mig at tro, er løgn og latin. Selvfølgelig er der regnet på det ned til sidste decimal. Man flytter ikke 120 arbejdspladser uden at kende “omkostningsreduktionen”, som jeg tillader mig at kalde profitten, som skal kanaliseres videre til aktionærerne. Det er kolde regnestykker!

Hvad kan de?

Kvinderne er kede af det, og de har svært ved at se fremtiden for sig. Nogle af dem er gift med en mand, der også er på Oticon, så pludselig bliver hele husstanden arbejdsløs. Hvad så med huset? Skal de flytte? Hvad vil fremtiden bringe?

Tillidskvinden “Ubber” er sin opgave voksen, så hun aftaler med den lokale ledelse, at kvinderne skal tilbydes mest mulig uddannelse, inden fyringerne træder i kraft. For at finde den rigtige uddannelse er man nødt til at screene dem for deres kundskaber i dansk og matematik. Det afslører, at flere enten er helt eller delvist ordblinde.

Hvor skal de gå hen?

To beslutter sig for, at de gerne vil have et truckcertifikat, der kan erhverves på en uge. Den ene er vældig nervøs, men hun består, og jeg sad og glædede mig med hende, da hun fik certifikatet. Det åbner trods alt nogle muligheder.

Flere prøver at komme ind på slagteriet Tican Fresh Meat, som også ligger i Thisted, men arbejdet er for tungt. Hvis man er vant til den fine elektronik i et høreapparat, smider man ikke pludselig om sig med halve grise i en slagtehal.

Nogle prøver en fiskefabrik i Hanstholm, men det giver heller ikke bonus.

Hvor skal de gå hen?

/12 Kommentarer/i , , /af , ,

Kvalitetssikring og -udvikling

Kvalitetssikring og -udvikling

Kvalitet

Jeg kunne bare ikke lade være med at tage dette billede af forberedelserne til aftenens tomatsalsa. Jeg kan godt lide alle de farverige grøntsager. Desværre var grønkålen i dag ikke helt grøn længere. Alligevel var det kvalitet!

Inspiration fra Mia Folkmann

I begyndelsen af marts i år skrev Mia “Jeg vil så gerne være bedre…” og lige siden da, har jeg tænkt på at lade mig inspirere. Det sker endelig her:

Hvorfor skal jeg løse opgaven?

Virksomhederne vil gerne udvikle deres kvalitet, og det er naturligvis positivt, men jeg undrer mig over, at jeg som forbruger skal lave arbejdet for dem i form af fx følgende:

  1. “Vi gør opmærksom på, at samtalen kan blive optaget til træningsformål.”
  2. “Efter samtalen kan du blive ringet op og bedt om at vurdere den.”
  3. “Udfyld et kort spørgeskema og deltag i konkurrence om x, y og z.”
  4. “Klik på linket for at evaluere din købsoplevelse.”
  5. “Giv os fem stjerner på Trustpilot.”
  6. “Like os på Facebook.”
  7. Osv.

Når der nu er så uendeligt mange måder at evaluere ydelserne på, og det har fundet sted i årevis, kan det undre, at kvaliteten ikke allerede er i top. Jeg kan få den mistanke, at de ikke bruger resultaterne til noget som helst. De spilder måske bare min tid?

Telefonsluser

Et andet punkt, hvor det er mig som forbruger, der skal løse virksomhedernes opgaver, er telefonsluserne: “Tryk 1 hvis du vil x, tryk 2 hvis du vil y, tryk 3 hvis du vil z, osv.” Af og til er der  fem eller flere muligheder.

Jeg hader dem, for reelt er jeg nødt til at høre det til ende for at vide, hvilket tal jeg skal bruge, og når jeg har hørt alle mulighederne, har jeg glemt de første, og så må jeg jo ringe op igen. Jeg har i realiteten løst omstillingens opgaver. Det er ikke god kundservice.

/2 Kommentarer/i /af

Find en fattig

Find en fattig

Når nøden er størst

Jeg følger et par Facebookgrupper, der er befolkede med mennesker, der har det økonomisk meget svært. Det kan fx skyldes kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen, integrationsydelsen eller ganske et enkelt et ældre menneske, der kun har folkepensionen og evt. pensionstillægget.

Jeg er bare en usympatisk nasserøv, der læser med men ikke tager affære. En undtagelse er, hvis der er nogle, der søger mad, grus eller dyrlæge til mis. I de tilfælde kan jeg godt finde en hundredemand frem.

Medlemmerne af grupperne sidder virkelig og har 16 kr. tilbage den 20. i måneden, og de ved ikke, hvordan de skal få mad på bordet resten af måneden. De lover tilbagebetaling, når børnepengene kommer den 20. i det næste kvartal. Dvs. at denne “kapitalindsprøjtning” er brugt på forhånd.

Jeg kan ikke lade være at lægge mærke til, at mange allerede har temmelig mange børn og også venter det næste barn. Jeg begriber ikke, at man vil bidrage til befolkningstilvæksten, når man ikke engang kan brødføde den familie, man allerede har. Dette kan lyde rigtig grimt og som et forsvar for den kinesiske et-barns-politik. Det er ikke grimt ment, men mere et udtryk for uforståenhed.

Jeg havde faktisk etableret kontakt med en kvinde i Hvidovre. Jeg bad hende ringe en given dag efter kl. 16:00, så vi kunne aftale nærmere. Hun ringede aldrig.

Jeg har forsøgt at lægge et opslag i gruppen “betalings hjælpen kun for piger”, men gruppens regler er så hysteriske, at jeg gav op efter et par forsøg. Jeg undrer mig over, at man kan have en nødhjælpsgruppe og så ikke accepterer donationer!

Overskudsmad

Jeg har fin og dejlig mad i overskud hver uge, fx fordi jeg aldrig spiser alle de mellemmåltider, som Aarstiderne mener, jeg bør. Det kan også skyldes, at jeg måske ikke har været hjemme en aften eller dag. Det er sund og ordentlig mad – og ikke noget, jeg har siddet og suttet i! Det er lækkert og i orden.

Efter jeg forgæves havde ledt på Facebook, sendte jeg i aftes nedenstående mail til Jacob Kleofas, der er sognepræst i Hvidovre Sogn samt formand for menighedsplejens bestyrelse:

Kære Jacob

Jeg skriver til dig i din egenskab af formand for menighedsplejens bestyrelse:

Jeg køber min mad hos Aarstiderne, men jeg har ofte noget/meget til overs, som jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med. Jeg kan ikke bare bruge det den næste uge, da jeg jo så vil ende med at have akkumuleret alt muligt. Og grøntsager kan man jo heller ikke akkumulere, da de jo ikke er gode så længe.

Jeg har på forskellige måder (Facebook) forsøgt at finde et menneske, der kunne bruge en økonomisk håndsrækning i form af mad. Det er ikke lykkedes, og det forstår jeg ganske enkelt ikke, idet der er mange fattige mennesker her i landet – og der bliver flere og flere. Det er fx mennesker, der er ramt af kontanthjælpsloftet, af 225-timersreglen, af integrationsydelsen eller fx ældre mennesker, der kun har folkepensionen og evt. tillægget.

Jeg spørger derfor dig:

Kender du i Hvidovre sogn et menneske, der ville være glad for økologisk overskudsmad (primært grøntsager) af højeste kvalitet? Det er ikke noget, jeg selv har brugt af og bare har til overs. Der et tale om fine, gode, sunde råvarer: fx et helt blomkålshoved, fire æg, en fennikel, en hel pakke pasta, to bægre skyr osv. Dette er eksempler på, hvad jeg havde tilovers ved indgangen til denne uge.

Vedkommende skal kunne hente det selv, da jeg ikke har bil, men er der fx en dårligt gående ældre kvinde/mand 500 meter væk, bringer jeg det selvfølgelig gerne.

Jeg ved godt, at dette måske er en lidt underlig mail, men jeg kan ikke få mig selv til at kassere 1. klasses mad, når der er 795 millioner mennesker i verden, der sulter!

Det skal siges, at det på ingen måde var min egen idé at søge udover Facebook. Bixer var “kreativere” end mig 🙂

Præstelig et al. effektivitet

Jacob handler – og det kan jeg godt lide ved ham! Han skrev i morges, at han ville spørge et af medlemmerne i bestyrelsen for menighedsplejen, om vedkommende kunne etablere en kontakt til en potentiel modtager, som vi kender godt i sognet.

Wagn handler også, så hen på eftermiddagen havde han etableret en positiv kontakt mellem en borger, der har det svært, og mig.

Vi har ringet sammen. Den første aftale om afhentning er på lørdag kl. 16:00.

Det synes jeg selv, man kan kalde næstekærlighed i praksis. Jeg selv skal hverken takkes eller tilbedes, så længe det er min fornemmelse, at modtageren og jeg begge drager fordel af ordningen. Han får varerne, og jeg slipper for kvababbelserne over at smide fin mad ud.