/2 Kommentarer/i , /af ,

22 uger – så stærkt kan det gå

22 uger – så stærkt kan det gå

Ved min lokale Kvickly

Ved min lokale Kvickly står der stort set altid en hus forbi-sælger. Det plejer at være Bent, men i dag var det en kvinde på ca. min alder og højde, måske var hun endda en del år yngre. Jeg købte som altid bladet, og vi fik en sludder. Jeg lagde mærke til, at hun havde pæne tænder. Altså kunne hun ikke have været hjemløs så længe.

Hun fortalte, at hun havde være hjemløs siden maj 2018, hvor hun røg på kontanthjælp, men slet ikke kunne betale de faste udgifter. Forud var gået, at hun var blevet påkørt, mens hun sad i sin bil (på arbejde) og der så var sket noget med hendes bækkenbund, som jeg ikke helt forstod.

Som reglerne er udformet nu til dags, har man 22 uger til at blive frisk og arbejdsduelig igen. Det nåede hun ikke; i stedet fik hun en depression. Når sygedagpengene løber ud, er der kun kontanthjælpen, og den kan smadre enhver tilværelse.

Denne kvinde gav op. Solgte hvad kun kunne sælge, lod venner sørge for opmagasinering af resten og tog toget til storbyen fra Kolding og står nu her nede om hjørnet og sælger ‘hus forbi’. Hun er så glad for, at hun kan delen hall’en dernede med Bent. De har tag over hovedet, men dørene ud til +1° C og tøsne står pivåbne. Det må være koldt.

Der ligger et kvindeherberg ikke så langt herfra, hvor hun har plads om natten. Der er rent og pænt, og de kvinder, der kommer der, er søde, fortalte hun.

Det sociale sikkerhedsnet har næsten ingen masker længere. Tænk at der skal så lidt til. Det kan ramme os alle.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Sundhedsreform

Myter og misforståelser

Jeg orker det ikke

Jeg orker ikke flere reformer. Kan vi nu ikke bare holde fast på det, vi har og så gerne optimere det. Helt lavpraktisk sidder jeg og tænker på, at samtalerne i Distriktspsykiatrien (DPC) vel ikke er svære, og så siger Løkke, at det, der ikke er svært, skal være nært. Kan jeg så risikere at skulle gå ned på det lokale sundhedscenter og tale med en ergoterapeut? Min kontaktperson har 20 års erfaring i psykiatrien og har en overbygning med et eller andet speciale. Hun kan fange mig, når jeg er på vej til at tippe enten den ene eller den anden vej. Det vil kommunal ergoterapeut ikke kunne. Hvis det bliver sådan, så klarer jeg mig selv!

Centralisering

Jeg har ikke helt forstået alle dele af reformen endnu, men i hvert fald nedlægges de folkevalgte regioner og store dele af magten (IT, økonomi mv.) lægges som en styrelse under Sundhedsministeriet.

Der er ikke behov for centralisering, der er behov for decentralisering. Det er meget tænkeligt, at regionerne skal vises lidt til rette, men patienterne er altså ude i regionerne ikke inde på Christiansborg.

Medarbejdernes reform

Medarbejderne har ikke behov for endnu en reform. Nu har de lige fået Sundhedsplatformen (SP) til at køre. Kunne vi så ikke give dem lidt arbejdsro? Et lille eksempel angående SP: Jeg har gået længe i Glostrup, men i starten var det meget besværligt for personalet at bestille blodprøver, fordi jeg egl. hører til i Hvidovre. Men de fik det lært 🙂

Morten Østergaard brugte en dag mellem jul og nytår på Hvidovre Hospital og fulgte alle personalegrupper, patienter og pårørende. Det helt overordnede indtryk var, at personalet løb rundt for at finde plads til de medicinske patienter, fordi Venstre har dikteret mere eller mindre straksbehandling af kræftpatienter, hvilket selvfølgelig er enormt positivt, men hvad med de – sikkert ældre – medicinske patienter? Hvem tager hånd om dem?

/4 Kommentarer/i , /af ,

Chikane

Chikane

Ikke et ord om psykiatri

Jeg faldt over denne artikel i Berlingske, og jeg er ærlig talt rystet over, hvad de ansatte på landets jobcentre skal leve med. Det er jobs, hvor dødstrusler mod vedkomne og dennes familie er hverdagskost; hvor helt urimelig tiltale hører til dagens orden osv.

En mand har netop fået en bøde på 5.000 kr. for chikane; man han er ligeglad. Han agter at fortsætte med at svine mennesker til, da han er blevet dårligt behandlet.

Jobcentrets ofre

Der findes en Facebookgruppe ved navn “Jobcentrets ofre”, som jeg nassede på i en kort periode; dvs. jeg læste med men blandede mig aldrig i debatter, slog aldrig noget op mv.

Pludselig opstod “bevægelsen”, hvor offentligt ansattes CV, billeder mv. skulle udstilles sammen med de afgørelser, de havde truffet. Da stod jeg af. Jeg vil aldrig i livet associeres med den slags.

Hitler

De offentligt ansatte i kommuner, regioner og stat administrerer den lovgivning, der er vedtaget af landets politikere. Bum færdig. Noget andet er så, at det er fuldstændig forståeligt, at mennesker, der er ramt af diverse vanvittige reformer, fx fleksjobreformen og kontanthjælpsreformen fra 2013, hjælper hinanden og slutter sig sammen om at råbe op. Men det er jo politikerne, de skal råbe op. Det hjælper ikke at slå sagsbehandlerne ihjel eller at svine dem til i det offentlige rum.

Det er nemt at svine til i det offentlige rum, men det er svært at nå det politiske niveau, og jeg ved ærlig talt heller ikke selv, hvordan man gør. Jeg tænker på mit eget spagfærdige forsøg på at nå direktionen for RegionH.

I artiklen nævnes, at der er en lighed mellem de ansatte på jobcentrene og Hitlers håndlangere. Den har jeg nu svært ved at se, da de ansatte er sat til at hjælpe – også selvom det ikke hjælper – men Goebbels, Göring og folk under dem var “ansat” til at slå fx seks millioner jøder ihjel og lægge Europa i ruiner.

Konklusion

Kim Oksbøl fører en helt forfejlet kamp. Jeg bryder mig ikke om ham og hans metoder!