/6 Kommentarer/i , , , , , , , /af , , , , , , ,

Migrering

Migrering

Jeg har givet op

Jeg giver fortabt. Jeg kan ikke overføre arbejdsgivers testside til en liveside. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne og har brugt alt for mange timer på det. Det plejer at tage 15 minutter. Nu har jeg brugt 11 timer. Intet har hjulpet. Jeg hader den manglende logik, for så ved jeg ikke, hvad jeg skal gribe og gøre i.

Jeg prøvede endda at slette hele livesiden, installere WordPress på ny, lavede en lille testside, hvor der bare stod ÆØÅ, den blev fint vist – også i Chrome. Så snart jeg hælder testsiden over på livesiden, går det galt. Men testsiden er jo korrekt. Jeg er stået af for længst og er vist ikke kompetent nok til dette. Jeg har migreret andre sider 100 gange før. Det har aldrig været et problem.

Jeg har spurgt arbejdsgiver om lov til at købe et klippekort hos den konsulent, jeg kender rigtig godt. Det koster lige knap 3.000 kr. for fem timer. Svaret var, at han ikke ville bruge flere penge på det. Så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Vi kan genskabe hele domænet fra fx den 19. (i onsdags), og det er en udmærket her og nu løsning, hvor det hele er smadret, men hvad gør vi ved næste migrering? Selve problemet er jo ikke løst.

Suk.

Sjovere

Langts sjovere var det at udpakke ugens madkasser fyldt med de bedste lækkerier. Der er mini-mini-appelsiner med, som jeg ikke vidste hvad var. Indholdsfortegnelsen afslører, at det er kumquats. Det har jeg vist ikke prøvet før. De skal bruges i morgenmaden på dag 3: “Overnight oats med appelsin, kumquats og cashewnødder”.

Det er vigtigt, at man spiser måltiderne på de rigtige dage, da varerne selvfølgelig har forskellig holdbarhed.

Jeg bruger temmelig lang tid på at pakke kasserne ud. For det første fordi det er dejligt at stå med de lækre ting og de smukke grøntsager, for det andet fordi det er hyggeligt at se, hvad menuerne vil byde på i den kommende uge. Jeg følger altid deres råd til opbevaring. Fx skal kål i plastikposer, og inden de lægges i poserne, skal roden/stokken lige have en sjat koldt vand, idet planten jo stadig lever og er i stand til at “drikke” vandet. Det fungerer vældig godt. Varerne holder sig let en uge.

Orden i kolonialskuffen?

Er der evt. en af jer, der har gode tips til at holde god orden i en kolonialskuffe? Lige nu smider jeg det bare ned, så skuffen er fyldt med nødder, chiafrø, havregryn mv. i et helt igennem gennemført kaos. Men hvordan kan jeg organisere det lidt/bedre/ordentligt, så jeg kan finde mine ting og sager?

Også sjovt

Jeg vil til at samle på sjove stavemåder fundet på nettet. Nedenstående tre er gode eksempler på, at det trods alt er forståeligt, selvom stavningen er helt ude i hampen:

  • psygatrien
  • abodomang
  • abselout

Der vil komme flere sjove ord i den kommende tid.

/6 Kommentarer/i , , , , , , /af , , , , , ,

Agile og scrum

Agile og scrum

Fremmede ord

Jeg er et ordmenneske, for jeg kan godt lide ord! De må gerne være gammeldags, fremmede, sjældne og så skal de ligge godt i munden.

Jeg blev ved at støde på to, jeg ikke kendte “Agile” og “Scrum”, og besluttede derfor at finde ud af, hvad de stod for. Teknologisk Institut har denne fine video (6:47), der forklarer begreberne relativt grundigt.

Ny vin på gamle flasker? – eller omvendt?

Agile og scrum lyder indlysende og fornuftigt. Hvem kender ikke projekter, hvor projektdeltagerne lukker sig inde i projektrummet, når planen er godkendt af direktionen, for først at komme ud igen et halvt år senere, og hvor ledelsen så ser, at de egentlig hellere ville have haft et andet produkt/resultat?

Agile og scrum tilsiger, at der leveres mindre leverancer konstant, og at de/der løbende justeres efter ledelsens ønsker. Når en leverance er godkendt, arbejdes der på næste lille leverance.

Jeg tænker bare på, at jeg ikke kan se forskellen til det, vi kaldte iterative processer, da jeg i fortiden var projektleder:

Hvor “Iterativ” betyder gentagne cykliske tiltag i betydningen små frem-og-tilbage skridt, der dog går fremad mod en forandring.

Den helt store forskel er måske det med “scrum-master” altså projektets “udenrigsminister”. Det lyder som en god idé, idet det som projektleder kan være svært at holde skansen både ind- og udadtil. Den faglige ledelse af projektdeltagerne går ikke altid hånd i hånd med det at holde direktionen fra dørene.

Gør jeg det selv?

Filmen får mig til at tænke på, om jeg selv begår helt samme fejl, når jeg siger til min arbejdsgiver, at det er bedst at gøre hele hjemmesiden helt færdig i et testmiljø og først dernæst gøre den offentligt tilgængelig?

De er begyndt at spørge, hvornår de ser nogle resultater, og det er måske forståeligt, når jeg har brugt 71:22 timer? Jeg tror, jeg vil genoverveje min strategi. Alle med en hjemmeside ved, at det er noget pillearbejde. Der er ting, der ikke virker. Der er ting, der skal analyseres, fejlsøges og rettes op. Korrekturlæsning er også pillearbejde, når det skal gøres så godt som muligt, og alle kommaerne skal placeres bare tilnærmelsesvist korrekt.

Hjemmearbejde

Når vasketøjet om lidt er hængt op, skal jeg levere ugens fire timers hjemmearbejde. Noget med noget TLS, der udfases, og som jeg intet ved om, men det passer mig storartet. Det passer fint til hjemmearbejde, da jeg nok skal bruge en høj grad af koncentration. Jeg har meget svært ved at koncentrere mig på arbejdspladsen, da der er støj, som gør direkte ind i centrum af min hjerne.

Mange med “arbejde-hjemme-plads” (som ikke er det samme som “hjemmearbejdsplads”) fremhæver, at det er fint, for så kan de lige hænge vasketøj op, når maskinen er færdig. Det gør jeg ikke.

Når jeg har sat stopuret i gang, laver jeg intet privat. Ingen læsning eller besvarelse af mails, ingen Facebook eller andet, der vedrører mit privatliv. Ringer telefonen, slukker jeg stopuret. Jeg har det bedst med at holde helt strikte grænser. Jeg arbejder, når uret kører, og når uret ikke kører, har jeg fri. Risikoen er ellers, at jeg leverer for mange timer og ikke kan finde ud af at holde fri, og den fælde har jeg ikke lyst til at havne i (igen). Og her er det ikke bare mig, der ikke kan finde ud af det. Det er nemlig det mest kendte problem ved “distancearbejde”.

/4 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Cowboyland

Cowboyland

Retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer

Ovenstående er det vi almindelige mennesker kalder funktionærloven. Af den fremgår:

§ 21. De i denne lov indeholdte bestemmelser kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til ugunst for funktionæren.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i §§ 2, 5 og 7, stk. 2, kan fraviges i særlige tilfælde, såfremt hensyn til funktionæren taler herfor.

(Mine fremhævninger.)

§ 2 handler om opsigelsesvarslerne.

§ 21 stk. 1 er temmelig klar, og der er ikke noget at rafle om. Loven er beskyttelsespræceptiv.

Rådgivning fra Djøf

  1. PL-reguleringen: Drop det. Det er småpenge, og det plejer ikke at stå i en kontrakt.
  2. Varslerne: Skriv under selv om deres udspil er noget vrøvl. Retspraksis er nemlig sådan, at domsstolene tager udgangspunkt i lovgivningen (ret naturligt 🙂 ) og lægger til grund, at medarbejderen ikke på tidspunktet for underskrivelsen kunne vide, hvad der burde stå i kontrakten. Det vil sige: det er risikofrit for mig at skrive under, for det gælder alligevel ikke. Det er selvfølgelig ikke til at vide, om retspraksis ændrer sig, men det lever jeg med.
  3. Det byder mig grundlæggende imod at skrive under på vrøvl, men på baggrund af Djøfs rådgivning, gør jeg det alligevel. Dette må have en ende.
  4. Hvis virksomheden ønsker det, stiller Djøf hjertens gerne op til en omgang “Læs og forstå” for ASE.

Virksomheden og ASE

Jeg har orienteret virksomheden om pkt. 4 herover. De vil – i dag – kontakte ASE og spørge, om de virkelig mener, at det skal være, som virksomheden har forstået det, nemlig at der kan aftales varsler, der er til ugunst for medarbejderen, når der ikke foreligger en overenskomst. Jeg kan ikke se andet, end at virksomheden har misforstået et eller andet. Og ellers træder Djøf gerne i karakter.

Jeg drøftede med Djøf, om det virkelig kunne være sandt, at arbejdsmarkedets parter kunne underkende lovgivningen ved en aftale dem imellem? Det kan naturligvis ikke være sandt – og da slet ikke, når det er til ugunst for medarbejderen. Det hedder ganske enkelt, at loven er “trinhøjere”.

En rigtig fagforening

Jeg er utrolig glad for Djøfs topkompetente rådgivning. Sådan er det, når man er medlem af en rigtig fagforening ctr. en “gul”. Jeg føler mig både taget alvorligt og lyttet til, også selv om det “bare” er et fleksjob på 8½ sølle ugentlige timer til 7.000 bittesmå kr. brutto pr. måned (i al evighed). Jeg er godt nok psykisk syg, men jeg kan stadig tænke, og faktisk er jeg lidt overrasket over, hvor meget af den “juridiske metode” jeg stadig har en vis føling med. Jeg havde dog ikke ret i det med nulliteten.

For mig er det naturligt at være organiseret, og det har jeg været i hele mit liv, selv da jeg stakkede kartofler i Irma efter studenterkurset og før universitetet. Da stod jeg selvfølgelig i HK.

Facebookgruppen “Bak op om de offentligt ansatte” har idelige diskussioner om dem, der lukrerer på det, vi andre via vores forbund har opnået. Må man gerne kalde dem “nassere”? Nej, det må man selvfølgelig ikke, for sådan hverken taler eller skriver man til/om andre mennesker, men selv face to face, kunne jeg sagtens forsvare at sige, at de hellere selv må forhandle deres overenskomster, når de nu ikke er med i en rigtig fagforening. Det er deres valg, men så må de også selv tage konsekvenserne af det valg.

Næste skridt

Når virksomheden har talt med ASE, kontakter de mig, hvorpå jeg fører tastaturet (for så bliver det nemlig tilnærmelsesvis rigtigt). Så skal fjerpennen frem, der skal scannes og sendes frem og tilbage, kommunen skal orienteres osv. Herefter kan vi vende tilbage til opgaverne. Det ser jeg frem til.

Og så noget helt andet

Cowboyland

Citrusbowl med Skyr

Man tager:

  1. En grapefrugt
  2. En appelsin
  3. En mandarin
  4. Et bundt mynte
  5. Et halvt bæger skyr

Findeler og hakker, arrangerer det lidt pænt i et stort glas og nyder det. Det er virkelig lækker morgenmad.

 

/4 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Min tur

Min tur

Endelig skete det

Min tur9:29 ringede telefonen fra # 20 85 58 59 – altså et helt igennem dansk nummer.  Jeg skyndte mig at tage den. Det var mennesker med den tydeligste indiske accent, faktisk så tydelig at jeg dårligt kunne høre det bagvedliggende engelsk.

Endelig blev det min tur til at irritere svindlerne. Jeg har glædet mig længe.

Ring aldrig tilbage

I supportgruppen får vi tit spørgsmålet “Er det farligt at have taget telefonen?”. Det korte svar er, at nej det ikke er farligt at tage telefonen; men man skal under ingen omstændigheder ringe tilbage til nummeret. Martin Østerberg har skrevet lidt om det her.

Målet

Mit mål var at spilde deres tid og penge længst muligt. Det er sådan lidt nørdleg, men jeg bliver aldrig så god som Tove på 72, der hittede på nettet for et par år siden. Hendes højdespringer er 1 time og 16 minutter.

Først var det den indiske dame, der oplyste mig om min computers ID-nummer, som til orientering er 00c04fd7d062 🙂 Googler man det nummer, er der masser af hits med nøgleordet “Computer repair scam!” Nogle af henvisningerne fortæller, at det er farligt at tage telefonen. Det er noget eklatant sludder!

Damen ventede tålmodigt på, at jeg fik startet min computer. Jeg sagde til hende, at det var en gammel XP-maskine, så det tog lidt tid, ca. fem minutter. Men det gjorde ikke noget, hun havde masser af tid. Jeg lagde telefonen og gik ud for at lave morgenkaffe. Da kaffen var færdig og skænket op, vendte jeg tilbage til hende.

Jeg blev stillet om til en mandlig “Senior Consultant”, som talte fint engelsk, og som fortalte, at “The hackers are sitting on your machine”. Og at de udførte kriminelle aktiviteter fra min maskine identificeret med det pågældende ID. Jeg spurgte lidt til, om det var farligt? Jo for søren det var meget farligt.

Han spurgte, hvad jeg havde på skærmen, og det var jo nemt nok: Mailprogrammet. Dernæst kom vi til tastaturet, hvor han gerne ville vide, hvilken tast, der sad til højre for den venstre CTRL. Jeg har en Windowsknap, men jeg sagde, at det var Mac-tasten med “museumssymbolet” (jeg aner intet om Mac).

Obskure webadresser

Dernæst begyndte han at nævne en hjemmeside, jeg skulle gå ind på. Desværre var jeg så dum ikke bare at skrive adressen ned på en lap papir, så jeg kunne være med til at advare andre. Nå men jeg sagde til ham, at jeg aldrig besøgte hjemmesider, som jeg ikke kendte til. Han blev virkelig sur og sagde, at hvis jeg ikke gjorde, som han sagde, ville hackerne ødelægge min maskine, og jeg kunne jo bare prøve at slukke den, så ville jeg kunne konstatere, at jeg ikke kunne tænde den igen. Jeg replicerede, at det var OK, når det var en gammel XP-maskine, for så ville jeg bare købe en ny. Så smed han røret på.

Jeg holdt dem i 17 minutter.