, , ,

Min tur

Endelig skete det

9:29 ringede telefonen fra # 20 85 58 59 – altså et helt igennem dansk nummer.  Jeg skyndte mig at tage den. Det var mennesker med den tydeligste indiske accent, faktisk så tydelig at jeg dårligt kunne høre det bagvedliggende engelsk.

Endelig blev det min tur til at irritere svindlerne. Jeg har glædet mig længe.

Ring aldrig tilbage

I supportgruppen får vi tit spørgsmålet “Er det farligt at have taget telefonen?”. Det korte svar er, at nej det ikke er farligt at tage telefonen; men man skal under ingen omstændigheder ringe tilbage til nummeret. Martin Østerberg har skrevet lidt om det her.

Målet

Mit mål var at spilde deres tid og penge længst muligt. Det er sådan lidt nørdleg, men jeg bliver aldrig så god som Tove på 72, der hittede på nettet for et par år siden. Hendes højdespringer er 1 time og 16 minutter.

Først var det den indiske dame, der oplyste mig om min computers ID-nummer, som til orientering er 00c04fd7d062 🙂 Googler man det nummer, er der masser af hits med nøgleordet “Computer repair scam!” Nogle af henvisningerne fortæller, at det er farligt at tage telefonen. Det er noget eklatant sludder!

Damen ventede tålmodigt på, at jeg fik startet min computer. Jeg sagde til hende, at det var en gammel XP-maskine, så det tog lidt tid, ca. fem minutter. Men det gjorde ikke noget, hun havde masser af tid. Jeg lagde telefonen og gik ud for at lave morgenkaffe. Da kaffen var færdig og skænket op, vendte jeg tilbage til hende.

Jeg blev stillet om til en mandlig “Senior Consultant”, som talte fint engelsk, og som fortalte, at “The hackers are sitting on your machine”. Og at de udførte kriminelle aktiviteter fra min maskine identificeret med det pågældende ID. Jeg spurgte lidt til, om det var farligt? Jo for søren det var meget farligt.

Han spurgte, hvad jeg havde på skærmen, og det var jo nemt nok: Mailprogrammet. Dernæst kom vi til tastaturet, hvor han gerne ville vide, hvilken tast, der sad til højre for den venstre CTRL. Jeg har en Windowsknap, men jeg sagde, at det var Mac-tasten med “museumssymbolet” (jeg aner intet om Mac).

Obskure webadresser

Dernæst begyndte han at nævne en hjemmeside, jeg skulle gå ind på. Desværre var jeg så dum ikke bare at skrive adressen ned på en lap papir, så jeg kunne være med til at advare andre. Nå men jeg sagde til ham, at jeg aldrig besøgte hjemmesider, som jeg ikke kendte til. Han blev virkelig sur og sagde, at hvis jeg ikke gjorde, som han sagde, ville hackerne ødelægge min maskine, og jeg kunne jo bare prøve at slukke den, så ville jeg kunne konstatere, at jeg ikke kunne tænde den igen. Jeg replicerede, at det var OK, når det var en gammel XP-maskine, for så ville jeg bare købe en ny. Så smed han røret på.

Jeg holdt dem i 17 minutter.

4 replies
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Jeg bliver altid så gal over, at sådan nogle sk*derikker krænker mit privatlivs fred, gerne ved at ringe, når jeg er i brun sovs til over albuerne (not), at min humoristiske sans forsvinder som dug for solen. Øvelsen for mig består altså i, for blodtrykkets skyld, at få dem ud af røret så hurtigt som muligt.

    Jeg _har_ tænkt forskellige scenarier, som jeg kunne irritere dem med, men det bliver aldrig til noget. Men fx kunne man jo spørge dem, hvordan de har det med Jesus. Den bruges jo af en del andre tidsspildere. Nu bliver det spændende at se, om du er kommet ind i en stime. Hos mig kommer der gerne en 5-7 opringninger over et par dage, hvorefter det stilner af igen. Jeg blokerer altid numrene på min telefon.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Brun sovs – uha 🙂

      Tak for en skøn, humoristisk kommentar. Jeg griner højt.

      Den der med Jesus er faktisk interessant, men da jeg jo ønsker at spilde deres tid, og ikke mindst penge, maksimalt, vil jeg først trække Jesuskortet til allersidst.

      Jeg tror, det kan være en stime, jubii, for jeg er netop blevet ringet op fra “1 (452) 085-5311”. Når jeg googler, kommer der en masse indisk, som jeg desværre ikke behersker. Jeg undrer mig også lidt, da jeg så bestemt mener. at landekode 1 = USA; og jeg er for doven til at slå det op. Og i øvrigt er jeg på vej ud at gå… med lydbog. Jeg spurgte hende, hvad deres firma hed, så blev hun sur og smed røret på (bortset fra at det gør man jo ikke længere).

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *