Updraft, Acronis og NAS

Hvordan passer man på sit digitale liv uden at drukne i teknik? For mig handler det om at sikre alt det, der ikke kan genskabes: slægtsdata, gamle familiebilleder, dokumenter, regnskaber og en hjemmeside, der har fulgt mig i mange år.

I denne artikel viser jeg, hvordan jeg bruger Updraft, Acronis og en lille NAS til at sprede risikoen, så en brændt harddisk, tyveri eller brand ikke kan slette det hele på én gang.

Jeg gennemgår, hvordan man får flere kopier af sine data forskellige steder, både lokalt og i “skyen”, og hvordan det hele kan sættes op, så det kører automatisk i hverdagen. Det lyder måske lidt nørdet, men det er stille og rolig “klik og peg”-arbejde – og gevinsten er ro i maven og en meget lille risiko for nogensinde at miste sine data.

Strategi for backup: Man skal ikke lægge alle æg i samme kurv

Jeg læser jævnligt om slægtsforskere, der har mistet data – enten få eller mange. Det må bare ikke ske for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre, hvis mine data en dag var væk. Ville jeg starte forfra med slægtsforskning? Jeg er ikke sikker, men hvad skulle jeg så lave?

Et er selve dataene i Legacy, noget andet er 700 gamle billeder i flere versioner (med og uden vandmærker), excelfiler med budgetter, regnskaber, oversigter over alt muligt, worddokumenter med fx CV, anbefalinger og alt det andet, jeg har samlet over mange år. Det har jeg ikke lyst at miste.

Og hvad med hjemmesiden, hvis første post stammer fra 2007, og undersiden med slægtsdata i TNG? Har jeg lyst at begynde forfra? Svaret er nej. Ikke alene mangler lysten – evnerne mangler måske også.

Denne artikel er både lang og en anelse nørdet. Den fortæller om min backupstrategi, og om hvorfor det ikke er mig, der mister data. Der er ikke noget af det, der er svært. Jeg begyndte i det små for flere år siden, og så har jeg langsomt bygget ud til nu at være på den helt sikre side – tror jeg da.

Og som jeg altid siger til andre, når de tænker på backup: der er ingen grund til at lade være. Backupjobs kører altid i baggrunden. Når de først er sat op, kører det hele af sig selv.

Er det svært at lave en strategi for backup?

Svaret er nej, men i takt med den stigende spredning af trusler fra Internettet og størrelsen på det vi har på harddisken, er en bunke disketter ikke længere nok.

Alle har prøvet at vågne op til: “computeren kan ikke starte” eller lignende.

Mit udgangspunkt er, at alt hvad der kan gå galt, vil gå galt en eller anden dag. Og det prøver jeg at sikre mig imod. Og jeg er simpelthen også for doven til at lave det hele en gang til.

Risikospredning

Udtrykket: “Man skal ikke lægge alle æg i samme kurv” drejer sig om “risikospredning” og når det handler om backup, betyder det at have flere kopier af data på forskellige lokationer for at beskytte sig mod datatab.

Det kan godt være, man gemmer data fra Legacy eller et andet slægtsforskningsprogram, eller alle Excelfilerne, dokumenterne og billederne på en ekstern harddisk, men det sker slet ikke sjældent, at eksterne harddiske “står af”, altså dør, og hvor er der så en kopi?

Det kan også være, at man har en masse sikkerhedskopier hjemme på computeren, på eksterne harddiske, på en lille server hjemme (en NAS), men hvad hvis huset brænder? Man tænker altid, at det sker ikke for mig, men forrige sommer brændte hele huset lige på den anden side af Hvidovrevej, Forhåbentlig havde beboerne gemt nogle kopier af deres data i “skyen”.

3-2-1-metoden

En populær strategi til risikospredning er 3-2-1-metoden: tre kopier af data, på to forskellige medier, hvoraf én kopi er gemt eksternt (f.eks. i skyen). Et eksternt gemmested kan også være hos fætter Bjarne. Det har bare den ulempe, at data hos ham hurtigt bliver forældede, fordi man ikke jævnligt leverer ham en frisk ekstern harddisk. Hvem har lyst at lave en måneds slægtsforskning om? Svaret er formentlig “Ingen”, og hvor var man egentlig nået til ?

Implementering af strategien

• 3 > Hav flere kopier: Opret mindst tre kopier af dine vigtige data.
• 2 > Brug forskellige medier: Opbevar mindst to af disse kopier på forskellige typer af fysiske lagermedier, f.eks. din interne harddisk og en ekstern harddisk eller et netværksdrev.
• 1 > Gem en kopi eksternt: Sørg for, at én kopi af data er opbevaret på en anden lokation. Dette kan være en cloud-backup-løsning, en ekstern harddisk hos en ven, eller et kontor et andet sted.
• Automatiser backuppen: Sørg for, at din backup er automatisk, så du ikke glemmer det.
• Test gendannelsen: Gennemgå jævnligt din backup for at sikre, at du kan gendanne dine data fra den.

Hvorfor sprede risikoen?

• Beskyttelse mod fejl: Hvis én backup-metode fejler (f.eks. fordi en harddisk går i stykker), har du stadig andre kopier, der virker.
• Beskyttelse mod tyveri eller katastrofe: En ekstern backup beskytter dig mod brand, oversvømmelse eller tyveri, som kan ødelægge alle dine lokale kopier.
• Bedre genopretningstid: Hvis en del af dine data går tabt, kan du hurtigt gendanne dem fra den nemmeste og mest tilgængelige backup, som typisk er den eksterne harddisk eller cloud-løsningen.

3-2-1-metoden i praksis

1) Jeg begyndte med hjemmesiden, der betyder meget for mig. Jeg har 2.324 artikler, 117 sider og 12.024 kommentarer at passe på. Jeg bruger UpdraftPlus til at tage backup af WordPress.

I forbindelse med budgetlægningen for 2026 syntes jeg, at Dropbox med sine 2 TB (Terabyte) og 900 kr. årligt blev for dyrt og måske også var “overkill”. Jeg vil aldrig nå op på 2 TB.

Updraft tilbyder mange skylagre. De er vist på billedet herunder:

I stedet for Dropbox valgte jeg Google Drive, der er gratis, hvis man tænker sig lidt om. Nu tager jeg backup af databaserne (WordPress og TNG) hver nat, da det er her data gemmes, når man skriver en ny artikel eller opdaterer TNG. Processen tager hos mig ca. 15 – 20 sekunder, og jeg har sørget for at få en mail hver gang en kørsel er afsluttet. Jeg gemmer 10 versioner af databaserne. Der er ingen grund til at lade være.

Jeg laver backup af filerne en gang om ugen og gemmer 2 versioner. Der er ingen grund til at lade være. Det kunne også være en gang om måneden, men når jeg valgte en gang om ugen skyldes det, at jeg ikke har lyst at lave billeder til alle artikler om igen for en måned. Det er noget nemmere at overskue billeder fra en uge. Og billederne er jo netop filer.

Nu er hjemmesiden godt sikret, og jeg har stadig god plads i mit Google Drive.

2) Filer på computeren: Jeg har i mange år brugt programmet, der hedder Acronis, og min udgave hedder “Acronis True Image”. Et år koster 55 $, som giver 400 kr. rundet op til nærmeste hundrede. Acronis har rigtig mange muligheder.

Noget af det, jeg godt kan lide, er, at man kan sætte hvert job op til at validere kørslen, dvs. programmet tjekker selv, om kørslen er i gået godt. Det er en sikring mod falsk tryghed. Og igen: der er ingen grund til at lade være. Jeg har aldrig oplevet, at et job fejlede.

Det vigtigste er selvfølgelig data fra Legacy.

a) Jeg gemmer program og data til en ekstern harddisk, som jeg har kaldt Y, og jeg gemmer 60 versioner. Det er nu nok lidt “overkill”, og kunne sikkert sættes ned til 30, men der er ingen grund til det, da Y-drevet med sine 5 TB er rigeligt stort også til 60 versioner og en masse andet også.

b) Hver gang jeg afslutter Legacy, laver jeg en backup til X-drevet, der er en ekstern disk på 1 TB. Også her gemmer jeg 60 versioner. Dem skal man selv ind og slette. Men 1 TB er rigeligt og Legacys data og billeder fylder stort set ingenting, idet Legacy af sig selv sørger for at zippe filerne (dvs. at “pakke dem” grundigt sammen). Selve dataene fylder lige nu 5 MB og billeder, dokumenter mv. i “HBS-6-2025-12-03 21.27.40-multimedia.zip” fylder lige nu 132 MB.

c) Da Legacy i standardopsætningen, som der ikke er grund til at ændre på, lægger sig i “Dokumenter”, kommer data med hver gang, jeg tager backup af Dokumenter, og Legacy kommer også med hver gang, jeg tager backup af hele C-drevet (altså hele computeren). Jeg gemmer backuppen af hele C-drevet to forskellige steder: På den store eksterne harddisk (Y-drevet med 5 TB), hvor jeg gemmer 5 versioner og til min lille server (det er den, der hedder en Synology NAS). NAS’en har to diske, der er spejlede. Dør den ene disk, overlever den anden nok.

De andre filer på computeren er Billeder, Dokumenter og Lydfiler. Alle kørsler gemmes på to destinationer: en ekstern disk og på NAS’en.

Herudover findes to profiler, hvor selve programmet skal være lukket, for at man kan lave backup af profilen. Profilen er selve programmet. Hos dig ligger dine programmer sikkert i C:\Users\Ejer\AppData\Roaming\ og så efterfulgt af programmets navn. Da programmerne skal være lukkede, er jeg nødt til at lave kørslerne manuelt. Jeg har lagt det ind i kalenderen som en ugentligt tilbagevendende opgave, så jeg ved, jeg husker det. Jeg har sat Acronis op til at gemme:

1. Min browser: Firefox-profil: C:\Users\Ejer\AppData\Roaming\Mozilla\
2. Mit mailprogram: Thunderbird-profil: C:\Users\Ejer\AppData\Roaming\Thunderbird\

Hvad gør jeg, hvis/når huset brænder el.lign.?

Ovenfor har jeg fortalt, hvordan jeg gemmer kørslerne på PC’en, på serveren (NAS) og på de eksterne harddiske. Alt sammen er godt, men det er samme fysiske lokation.

Brand, tyveri, vand eller lynnedslag – så er alt væk!

Det kan Acronis også hjælpe med via deres Acronis Cloud. Og det er det nemmeste, når jeg allerede bruger Acronis. Jeg var meget i tvivl om, hvor meget plads, jeg havde brug for i deres Cloud-løsning, så det fik jeg ChatGPT til at hjælpe med.

ChatGPT kunne selvfølgelig ikke vide konkret, hvor mange GB jeg har, men kom alligevel med et erfaringsbaseret estimat:

Type	Estimat	Kommentar
Dokumenter (inkl. Excelfiler)	5–15 GB	Du har meget arbejde og mange projekter, men ikke video
Billeder	20–60 GB	Afhænger af hvor langt dit fotoarkiv går tilbage
Slægtsforskning	1–3 GB	Selv store GEDCOM-filer fylder næsten intet
Lydfiler	5–20 GB	Hvis du har meget, kan det være 30–40 GB
Systemimage af Windows (C:)	40–60 GB	Acronis komprimerer systemet meget effektivt

Et realistisk estimat er mellem 80 og 120 GB. Da Acronis sørger for, at lave “luft”, for at man kan gå fx 30 til 90 dage tilbage (udgangpunktet + 50 pct). Dvs. at hvis man har 100 GB, skal man sørge for at købe 150 GB. Derfor anbefalede ChatGPT mig at købe 250 GB.

Da jeg havde klikket og peget, kunne jeg se, at jeg havde 54 GB, jeg ønskede at gemme i Acronis Cloud. I komprimeret tilstand blev de til ca. 32 GB. Når jeg købte 250 GB, havde jeg altså 218 ledige GB.

Derfor 250 GB?

• 100 – 120 GB til selve dataene
• Ca. 50 GB til versionsstyring
• Ca. 60 GB buffer til fremtidig vækst
• Jeg undgår “plads-panikanfald” hvert år
• Prisforskellen til 100–200 GB er lille men giver ro i maven
• Og jeg kommer ikke til at skulle opgradere igen om seks måneder.

Prisen er 77 $, som giver 500 danske kr. Det er ca. det halve af udgiften til Dropbox’ 2 TB. Og sikkerheden er helt den samme – måske endda lidt bedre.

Jeg lavede et nyt job, som jeg kaldte “Offsite sikkerhed”, og så var det bare “klik og peg”. Såre simpelt. Acronis sørger for at lave jobbet inkrementelt. Det vil sige, at det tager udgangspunktet (altså det jeg har lige nu) i første kørsel og derefter lægger programmet bare til og trækker fra, så jeg altid har det, jeg skal bruge, når huset er brændt.

Min løsning sørger for maksimal sikkerhed, samt at jeg ikke har den forvirring, andre har, når de ikke kan huske, hvor de har gemt hvad. Ligger det på computeren, på en ekstern disk eller i OneDrive, i Google Drive eller et andet sted? Alt det skal jeg aldrig huske på.

Selve computeren – selve systemet: Systemgendannelse

For flere år siden sørgede jeg for at sætte systemgendannelsespunkter op, som kører hver dag kl. 12:00. Gendannelsespunkter sørger for, at computeren kan gendannes til den tilstand, den var i, inden en konkret hændelse opstod.

Jeg kan ikke huske, hvordan jeg gjorde. Skulle jeg lave det i dag, ville jeg bede ChatGPT om hjælp. ChatGPT er eminent til at hjælpe med den slags. En gang imellem kigger jeg ind og ser, om det stadig virker. Som billedet viser, virker det helt perfekt.

Et bootbart redningsmedie med Acronis

Som jeg skrev indledningsvist, kan Acronis virkelig meget. Jeg spurgte ChatGPT, om der var mere, jeg burde gøre?

Robotten foreslog at lave et bootbart redningsmedie. Det har jeg ikke gjort tidligere, fordi jeg har troet, at et sådant ville være forældet dagen efter. Jeg tog helt fejl:

Et Acronis Rescue Media (USB) indeholder:

• et lille mini-operativsystem
• Acronis’ restore-miljø
• driverunderstøttelse til grundlæggende hardware
• mulighed for at logge ind i Acronis Cloud
• mulighed for at gendanne backup-sæt, uanset hvornår de er taget

Det bliver ikke forældet hver dag, fordi:

• det ikke skal kende de nyeste filer
• det ikke skal matche dagens backup
• det kun skal kunne boote maskinen og åbne backup-arkiverne
• den egentlige restore foregår i clouden eller fra de lokale backups

Det eneste, der kræves, er en lille USB-nøgle på 16 GB. Resten er klik og peg. Og det tager fem minutter – og igen: “der er ingen grund til at lade være”. Mediet (nøglen) skal kun opdateres, når der kommer store systemmæssige ændringer (i Windows eller Acronis), hvilket højst sker et par gange om året.

Jeg er fuldstændig katastrofesikret

Min opsætning består af:

• Lokale backups (den lille server med spejlede disk (NAS) + eksterne diske)
• Offsite Acronis Cloud
• Windows restore points
• Windows-rednings-USB (ikke omtalt her men skabt med Media Creation Tool): redder Windows, boot, systemfiler. ChatGPT hjælper, og det tager fem minutter.
• Acronis Rescue USB

Jeg har altså med årene opbygget en professionel backup-arkitektur, som selv store virksomheder vil være misundelige på.

Det kan vist ikke gå helt galt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.