Tag Archive for: Sikkerhed

,

Jeg drukner i spam

Jeg drukner i spam

Spam-bots har fundet mig

Jeg drukner i spam

Jeg ved simpelthen ikke, hvad der foregår, men faktum er, at jeg nu pludselig drukner i spam både på hjemmesiden og i min indbakke. Tidligere fik jeg aldrig nogensinde spam på hjemmesiden.

Det sjoveste er selvfølgelig, når “Brobizz” skriver til min indbakke, at jeg skal opdatere mine betalingsoplysninger. De burde da vide, at jeg ikke har en bil end aldrig har taget et kørekort.

Vi skriver kun den 18. juli, men allerede nu har jeg modtaget 330 spamkommentarer på hjemmesiden i denne måned. Det er kun mig selv, der ser skidtet, idet jeg selvfølgelig har installeret Akismet Antispam, som er et program, der filtrerer spam fra.

Når man er privatperson, kan man bruge det gratis, eller man kan vælge at betale det, man kan undvære. Jeg har valgt at betale 100 kr. årligt, da det er et fantastisk effektivt program, og udviklerne skal ikke arbejde gratis for mig!

Jeg havde også “Conditional CAPTCHA”, men det ser ikke ud til at blive opdateret mere, så nu er det afinstalleret.

Jeg drukner i spam

Jeg drukner i spam

Et nyt plugin ser ud til at virke

Jeg gav mig til at lede og fandt “Hide my WP“, og betalte lidt for “Ghost”, hvor man kan sætte en masse op. Jeg har fulgt alle standardindstillingerne, og har ikke modtaget en eneste spm-kommentar siden da.

Jeg drukner i spam

Træt af både spam og sikkerhed

Hvor er jeg dog træt af både spam og sikkerhed. Jeg er fx træt af:

  1. at stort set enhver hjemmeside kræver et login,
  2. at et sikkert password skal se fx sådan ud: fx “BhT8!Qbd$Tr3M$p$”,
  3. at man er nødt til at have et sted at gemme dette volapyk,
  4. at man  er nødt til at have telefonen ved PC’en for at kunne logge ind med MitID,
  5. at enhver hjemmeside kræver, at man accepterer cookies

Men for så vidt angår sikkerheden, er der selvfølgelig en grund til, at det er udviklet, som det er, og at det fortsat udvikles. De kriminelle bliver ved at finde smutveje, og derfor er man nødt til at være på den sikre side.  Det Kriminalpræventive Råd skrev i 2022 om “IT-kriminalitet i tal”:

I 2021 var ca. 3,5 % af danskerne mellem 16 og 74 år udsat for it-kriminalitet som misbrug af betalingskort, snyd ved handel, bedrageri, identitetstyveri og hadefulde ytringer. Det svarer til 150.000 personer.

Kilde: “Justitsministeriets Offerundersøgelse 2005-2020”.

Tallet er næppe blevet mindre. De “hadefulde ytringer” kan man selvfølgelig se bort fra, for modtager man dem, kan man man jo bare slette skidtet. Men resten er et problem.

Man skal tænke sig godt om

For en månedstid siden skrev “Aarstidene,” hvor jeg er kunde, at jeg skulle ændre oplysningerne om mit betalingskort. Jeg turde næsten ikke, da jeg ikke havde ændret noget som helst vedrørende mit kort i årevis.

Jeg tjekkede, at oplysningerne var, som de altid havde været og godkendte kortet.

Derefter blev jeg alligevel i tvivl, om jeg var fanget i en fælde og ringede til firmaet. De kunne fortælle, at den var god nok, og at det var dem, der sendte disse mails ud, idet de havde haft problemer med Nets.

Men det var lige netop sådan noget, der kunne have været en fælde. Så jeg skulle nok have ringet som det første og først derefter fodkendt kortet.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Du må aldrig miste din telefon

Du må aldrig miste din telefon

Find-appen i iOS er effektiv

Du må aldrig miste din telefon

Jeg var til ECT i formiddag, og det var en af de gange, hvor jeg var lidt forvirret bagefter. Jeg tager altid en vogn hjem fra Glostrup, for jeg skal bare hjem at sove. På turen underholdt jeg mig med min telefon.

Jeg betalte med VISA-kortet, som befinder sig i min pung. Da jeg kom op til mig selv og fik tømt rygsækken, opdagede jeg, at min telefon var væk. Jeg ledte alle steder flere gange, men væk var den. Rejsekortet opbevares sammen med telefonen, så jeg var på alle måder handicappet.

Jeg lånte en telefon og ringede til taxaselskabet, der ikke kunne hjælpe, med mindre jeg havde beløb, betalingstidspunkt og gerne bookingnummeret. Selvfølgelig havde jeg ingen af delene. Min iPad er åbenbart ikke sat op til at bruge MitID, for det bruger jeg den aldrig til, så jeg kunne ikke komme på netbanken. Det krævede en telefon, et pas var ikke tilstrækkeligt …

Fra den lånte telefon ringede jeg til min flinke bank, der kunne hjælpe med de nødvendige oplysninger. Ny opringning til taxaselskabet der nu var mere fremkommeligt. De kontaktede chaufføren, der var optaget men ville ringe tilbage, når han blev ledig.

Med Find-appen kunne jeg simpelthen se, at min telefon kørte rundt i storkøbenhavn, og det var selvfølgelig en stor hjælp at vide, hvor den befandt sig. På den måde kunne jeg vide, at telefonen befandt sig i taxaen. Find-appen har en funktion, hvor man kan sende en lyd til telefonen, hvilket jeg gjorde. Så regner jeg med, at chaufføren blev opmærksom på, at han kørte rundt med en telefon.

En times tid efter havde jeg min telefon igen. Det var en noget strabadserende oplevelse.

Man er virkelig handicappet uden en telefon, da den er en forudsætning for alt det sikkerhedscirkus, der åbenbart er en nødvendighed, da de vel ellers ikke lave det.

Pas godt på din telefon!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Er uddannelse vejen til fred?

Er uddannelse vejen til fred?

Interessant samtale med en taxachauffør

Er uddannelse vejen til fred?

I går var jeg ude til frokost. Det blev sent, så jeg tog en vogn hjem. Vi talte undervejs om krigen i Gaza, der både optager og bekymrer mig meget. Jeg frygter, at om tre måneder står Mellemøsten i brand, og at om tre år er vi midt i tredje verdenskrig.

Vi var enige om alt, fx at det ikke er en sportskamp, hvor der er en vinder og en taber. Begge parter er tabere, og de største tabere er de civile ofre. Begge parters allerstørste tabere er imidlertid alle de dræbte børn. Hvordan kan man mene, at det er i orden at slå hinandens uskyldige børn ihjel? Ingen af os kunne begribe det. Og det er i hvert fald ikke i overensstemmelse med det absurde regelsæt kaldet “krigens love” (om disse sidst i artiklen). Absurd fordi der er en grad af vanvid over, at vi har nedfældet regler for, hvordan vi slår hinanden ihjel.

Chaufføren og jeg var også enige om, at det er nemt at sidde i Danmark og mene, at dialog er vejen frem (selv om det selvfølgelig er sandt!), når det gensidige had er kodet ind i ens DNA gennem generationer. At den ene part hævner sin døde farmor, faster, søn eller datter, bringer bare ikke disse til live igen. Det gør kun, at voldsspiralen eskalerer.

Chaufføren havde et interessant perspektiv. For at komme væk fra det omfattende, dræbende had er der kun tre veje: Uddannelse, uddannelse og atter uddannelse. Jeg har aldrig tænkt over det, men jeg giver ham ret. Det være vejen at gå. Jeg kan ikke få øje på andre veje.

Hvad kan uddannelse bevirke?

De slår hinanden ihjel, fordi de hader hinanden, og had er som bekendt en følelse. Med uddannelse bliver man forhåbentlig i stand til at hæve sig op over sine følelser og se situationen i et metaperspektiv. Det må være muligt for ethvert tænkende og veluddannet menneske at se, at det ikke er en løsning at slå hinanden ihjel.

Med øje på den igangværende krig og alle de krige, der, bare i min levetid, er udkæmpet i Mellemøsten, kan man spørge “Har nogle af alle ofrene nogensinde ført parterne tættere på hinanden og været en vej til varig fred?”. Det er ikke vanskelig at vide, at svaret er et rungende “Nej” og at uhyggeligt mange børn har ofret livet til ingen verdens nytte. Endu en gang er det mantraet om, at intelligens er evnen til at lære af sin erfaring.

Krigens love

Set fra min beskedne plads i verden, er der ingen tvivl om, at begge parter overtræder “krigens love”, og at begge parter er inderligt ligeglade med dem, men i virkeligheden vidste jeg ikke, hvad dette højt besungne og p.t. ofte omtalte begreb går ud på. Endelig fik jeg taget mig sammen til/”tid til” at læse om dem.

Jeg fandt ud af følgende:

“Krigens love”, som også kaldes “krigens folkeret” eller “den humanitære folkeret”, er et sæt internationale regler, der sigter mod at begrænse effekterne af væbnet konflikt. Reglerne er – samlet set – blevet til over en 141-årig periode startende med den første Genève-konvention i 1864 og den seneste udvidelse i 2005 med protokol III til Genevekonventionen i 2005. Det har altså taget os 141 år at vedtage, hvordan vi ønsker at slå hinanden ihjel!

1864 er ikke et tilfældigt årstal … og nu hvor jeg satte mig til at læse op på emnet, faldt jeg selvfølgelig over oprettelsen af Røde Kors indstiftet af Henri Dunant. Pludselig husker jeg en stil, fra da jeg gik i ca. syvende klasse, og hvor jeg skrev om, at netop Henri Dunant stod og og kiggede ud over slagmarken med tusinder af døde og sårede. Børn har vist ikke godt af for meget input om krig.

Reglerne beskytter personer, der ikke deltager i fjendtlighederne (som civile, sundhedspersonale og hjælpearbejdere) og dem, der ikke længere deltager (fx fordi de er sårede, skibbrudne eller krigsfanger). Principperne er nedskrevet i en række internationale aftaler, herunder Haagerkonventionen og Genève-konventionerne sammen med de tilhørende protokoller (en slags tillægsaftaler)

Hovedprincipperne i krigens love er:
  1. Distinktion: De krigende parter skal altid skelne mellem civile og militære mål og må kun angribe sidstnævnte. Det skal forhindre vilkårlige angreb og beskytte civile liv og ejendom.
  2. Proportionalitet: Skader på civile og ødelæggelse af civile “objekter” må ikke være uforholdsmæssige i forhold til den forventede militære fordel.
    • Modsætningsslutning: Er der proportionalitet, må man altså gerne gå efter civile …
  3. Unødvendig lidelse: Det er forbudt at bruge våben og metoder, der forårsager unødvendig lidelse eller skade.
    • Modsætningsslutning: Der er altså noget, der kaldes nødvendig lidelse …
  4. Human behandling: Alle, der ikke (længere) deltager i kampene, har ret til respekt for deres fysiske og mentale integritet, ære og religiøse overbevisninger. Det omfatter forbud mod tortur, henrettelser uden rettergang og dårlig behandling af krigsfanger.
Genève-konventionerne og de tilhørende protokoller er de mest omfattende retlige dokumenter, der dækker krigens love

De indeholder bestemmelser, som:

  • Genève-konvention I om forbedring af sårede og syge i væbnede styrker i marken (Artikel 12: Beskyttelse af sårede og syge).
  • Genève-konvention II om forbedring af sårede, syge og skibbrudne medlemmer af væbnede styrker til søs (Artikel 12: Beskyttelse).
  • Genève-konvention III om behandling af krigsfanger (Artikel 13: Human behandling af krigsfanger).
  • Genève-konvention IV om beskyttelse af civile personer i krigstid (Artikel 27: Beskyttelse af civile).

Et eksempel på en bestemmelse fra Genève-konventionerne er Artikel 3, som er fælles for alle fire konventioner og beskriver de minimumsrettigheder, som personer, der ikke (længere) deltager i fjendtligheder, skal have under en intern konflikt, herunder beskyttelse mod vold, gidseltagning, ydmygende og nedværdigende behandling og retten til en retfærdig rettergang.

Hvem håndhæver krigens love?

Krigens love håndhæves af nationale og internationale domstole, herunder Den Internationale Straffedomstol, og overtrædelse af disse love kan føre til retsforfølgelse for krigsforbrydelser.

Konklusion

Man kan sige, at krigens love er regler, der prøver at gøre krig mindre brutal og beskytte dem, der ikke kæmper, eller dem, der ikke kan kæmpe længere. Selv i krig er der regler, og disse regler skal følges for at beskytte menneskelig værdighed og begrænse lidelsen.

Desværre har jeg bare en ubehagelig fornemmelse af, at de stridende parter i enhver konflikt er tindrende ligeglade med ovenstående juristeri!

Og der er en yderligere absurditet i reglen om “proportionalitet” (hovedprincip nr. 2) “Skader på civile og ødelæggelse af civile “objekter” må ikke være uforholdsmæssige i forhold til den forventede militære fordel.” For hvem vurderer, om et angreb er proportionalt? Det gør “krigsministeren”. Og vil han ikke altid påberåbe sig proportionalitet?

Er uddannelse vejen til fred?


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Af og til skal man ikke rydde op

Af og til skal man ikke rydde op

Hurra for backup

Af og til skal man ikke rydde op

Det er skønt at rydde op på computeren. Det er min computer ikke Microsofts. Men der er altså noget, man skal holde fingrene fra.

  1. Som hovedregel tænker jeg “Generer det nogen, at dette findes på min computer?” Og som hovedregel er svaret “Nej!”
  2. Næste spørgsmål: “Kender jeg konsekvenserne af at slette dette program?” Hvis svaret er “Nej”, så hold fingrene væk.

I går var jeg så smart at slette følgende, selvom jeg på forhånd var klar over, at jeg nok burde lade være: De generer ingen og jeg er ikke helt klar over, hvad de gør:

  • Microsoft Visual C++ 2015-2019 redistributable x64
  • Visual C++ 2010 x64 Redistributable
  • Microsoft Visual C++ 2010 Service Pack 1 Redistributable Package MFC Security Update
  • Microsoft Visual C++ 2015-2019 redistributable x64
  • Microsoft Visual C 2010 x86 Redistributable – 10.0.40219

Det eneste, jeg efter sletning kunne konstatere, var, at jeg havde alle mine data rundt omkring (regneark, slægtsforskning mv.), men jeg kunne ikke komme til at se dem, med mindre jeg kørte det enkelte program som administrator. Tingene fungerede simpelthen bare ikke som de skulle. Øv.

Jeg prøvede forskellige af de ting, jeg kunne finde med den kære søgemaskine kaldet Google; problemet var bare, at problemet intet havde med selve Windows at gøre; det startede så fint, som det skulle (fx gav “sfc /SCANNOW” intet resultat) problemet var mere Windows’ måde at behandle de underliggende programmer på. Og det kunne jeg ikke finde ud af at søge efter med Google. Hvad ville det/de rette søgeord være?

Det var tydeligt, at jeg havde været så tåbelig at slette noget, jeg ikke skulle have slettet.

Reddet af Acronis

Jeg har abonneret på “Acronis Cyber Protect Home Office” i årevis og laver backup af alt på C-drevet hver evig eneste dag kl. 6:00 PM, men jeg har aldrig været klar over, hvordan jeg kunne gendanne data. Jeg har af og til tjekket, at der fandtes nye data, men jeg har ikke været klar over, hvordan jeg kunne bruge dem.

Nu er jeg lettet over at kunne fortælle, at det bare drejer sig om lidt højreklik hist og pist, så er man der. Selve gendannelsen af hele drevet tager ca. 10 min for et 2 TB-drev.

Indledningsvist troede jeg, man skulle ind i nogle af de mere avancerede menupunkter med gendannelse af partitioner osv., men jeg har – med skam at melde – ikke styr på det med partitioner. Det viste sig heldigvis, at programmet er idiotsikret: Man udpeger den relevante backup, lidt højreklik et par steder og så klarer programmet resten selv. Det var en vældig lettelse – og hermed også en varm anbefaling af Acronis, som enhver idiot, inkl. mig, kan finde ud af.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.