Indlæg

, , ,

Min tur

Endelig skete det

9:29 ringede telefonen fra # 20 85 58 59 – altså et helt igennem dansk nummer.  Jeg skyndte mig at tage den. Det var mennesker med den tydeligste indiske accent, faktisk så tydelig at jeg dårligt kunne høre det bagvedliggende engelsk.

Endelig blev det min tur til at irritere svindlerne. Jeg har glædet mig længe.

Ring aldrig tilbage

I supportgruppen får vi tit spørgsmålet “Er det farligt at have taget telefonen?”. Det korte svar er, at nej det ikke er farligt at tage telefonen; men man skal under ingen omstændigheder ringe tilbage til nummeret. Martin Østerberg har skrevet lidt om det her.

Målet

Mit mål var at spilde deres tid og penge længst muligt. Det er sådan lidt nørdleg, men jeg bliver aldrig så god som Tove på 72, der hittede på nettet for et par år siden. Hendes højdespringer er 1 time og 16 minutter.

Først var det den indiske dame, der oplyste mig om min computers ID-nummer, som til orientering er 00c04fd7d062 🙂 Googler man det nummer, er der masser af hits med nøgleordet “Computer repair scam!” Nogle af henvisningerne fortæller, at det er farligt at tage telefonen. Det er noget eklatant sludder!

Damen ventede tålmodigt på, at jeg fik startet min computer. Jeg sagde til hende, at det var en gammel XP-maskine, så det tog lidt tid, ca. fem minutter. Men det gjorde ikke noget, hun havde masser af tid. Jeg lagde telefonen og gik ud for at lave morgenkaffe. Da kaffen var færdig og skænket op, vendte jeg tilbage til hende.

Jeg blev stillet om til en mandlig “Senior Consultant”, som talte fint engelsk, og som fortalte, at “The hackers are sitting on your machine”. Og at de udførte kriminelle aktiviteter fra min maskine identificeret med det pågældende ID. Jeg spurgte lidt til, om det var farligt? Jo for søren det var meget farligt.

Han spurgte, hvad jeg havde på skærmen, og det var jo nemt nok: Mailprogrammet. Dernæst kom vi til tastaturet, hvor han gerne ville vide, hvilken tast, der sad til højre for den venstre CTRL. Jeg har en Windowsknap, men jeg sagde, at det var Mac-tasten med “museumssymbolet” (jeg aner intet om Mac).

Obskure webadresser

Dernæst begyndte han at nævne en hjemmeside, jeg skulle gå ind på. Desværre var jeg så dum ikke bare at skrive adressen ned på en lap papir, så jeg kunne være med til at advare andre. Nå men jeg sagde til ham, at jeg aldrig besøgte hjemmesider, som jeg ikke kendte til. Han blev virkelig sur og sagde, at hvis jeg ikke gjorde, som han sagde, ville hackerne ødelægge min maskine, og jeg kunne jo bare prøve at slukke den, så ville jeg kunne konstatere, at jeg ikke kunne tænde den igen. Jeg replicerede, at det var OK, når det var en gammel XP-maskine, for så ville jeg bare købe en ny. Så smed han røret på.

Jeg holdt dem i 17 minutter.

Tislumbunken

Så er Leif Sepstrup og jeg klar med en ny historie på kriminalhistorie.dk; du finder den nye historie her. Historien handler om Christen Larsen eller Laursen Tislumbunken, der er en vagabonderende tyveknægt, som stjæler alt, hvad han komme i nærheden af, herunder en seng – hvordan man så end bærer sig ad med det.

Hans stamdata finder du her.

Da selve historien måske er lidt kedelig (det er svært at gøre tyverier spændende), har Leif produceret en mængde små film, der på Danmarkskortet viser Tislumbunkens turneren rundt i det gamle Hjørring amt. Du kan se filmene ved at klikke på linkene under de forskellige stednavne.

Tislumbunken har været rigtig svær at arbejde med, da han netop er så omrejsende, men det er alligevel lykkedes os at fange ham i fire forskellige folketællinger, herunder to gange  i Københavns Fæstning (1845 og 1850), hvor han den ene gang afsonede en livsstraf.

Hvis du har lyst til at læse med, er du hjerteligt velkommen og feed back modtages med stor tak.

Vi er allerede i gang med den næste historie, der er meget tragisk: en far drukner sine to børn i Århus Mølleå, da han ikke kan give dem et godt liv. Han idømmes dødsstraf i alle tre retsinstanser, men helt så galt går det dog ikke.

,

Pressemeddelelse

Et nyt website www.kriminalhistorie.dk er netop gået i luften.

Vi fortæller historierne om samfundets udskud – dem, der ellers ikke er nogen, der fortæller om.  Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på.

Sitet henvender sig til alle, som har interesse i en historisk indsigt i vore forfædres liv og ikke mindst, hvordan selv små forbrydere får en meget hård straf set med nutidens øjne.

Som navnet antyder, er det især personer med en kriminel fortid, der bliver fremhævet.

Udgangspunktet er en række personer, som af en eller anden grund er blevet idømt en straf på minimum 16 års ophold i Horsens tugthus i sidste halvdel af  1800-tallet.

Vi forsøger at fortælle små historier ud fra et meget omfattende arkivmateriale, som findes på netop dette område. Når man dykker ned i de enkelte sager, åbner der sig en myriade af oplysninger, personbeskrivelser, medsammensvorne og familierelationer. Den del har vi arbejdet meget med.

Alle de indsamlede oplysninger er gjort tilgængelige på det nye site, og det fundne materialer er scannet/affotograferet og transskriberet. Desuden er der lavet en række små slægtstavler, så man kan danne sig et overblik over de enkeltes familier.

De første historier handler om en hønse- og kalkuntyv fra De Vestindiske Øer og en omfattende mordsag fra Vrensted i det gamle Hjørring amt. De næste historier er på vej og omhandler bl.a. fange nr. 1 i det nybyggede Horsens Tugthus i 1853.

Med venlig hilsen

Stegemüller, København, tlf. 22 81 17 31, mail: post@stegemueller.dk

Leif Sepstrup, Herning, tlf. 20 89 86 80, mail: post@sepper.dk