Tislumbunken

Så er Leif Sepstrup og jeg klar med en ny historie på kriminalhistorie.dk; du finder den nye historie her. Historien handler om Christen Larsen eller Laursen Tislumbunken, der er en vagabonderende tyveknægt, som stjæler alt, hvad han komme i nærheden af, herunder en seng – hvordan man så end bærer sig ad med det.

Hans stamdata finder du her.

Da selve historien måske er lidt kedelig (det er svært at gøre tyverier spændende), har Leif produceret en mængde små film, der på Danmarkskortet viser Tislumbunkens turneren rundt i det gamle Hjørring amt. Du kan se filmene ved at klikke på linkene under de forskellige stednavne.

Tislumbunken har været rigtig svær at arbejde med, da han netop er så omrejsende, men det er alligevel lykkedes os at fange ham i fire forskellige folketællinger, herunder to gange  i Københavns Fæstning (1845 og 1850), hvor han den ene gang afsonede en livsstraf.

Hvis du har lyst til at læse med, er du hjerteligt velkommen og feed back modtages med stor tak.

Vi er allerede i gang med den næste historie, der er meget tragisk: en far drukner sine to børn i Århus Mølleå, da han ikke kan give dem et godt liv. Han idømmes dødsstraf i alle tre retsinstanser, men helt så galt går det dog ikke.

8 replies
  1. Jørgen
    Jørgen says:

    Historien er ikke spor kedelig. Den indeholder ikke så få beskrivelser af en særpræget personlighed. Han havde øjensynligt bestemt sig for – på snedigste vis – at klare sig og da han jo ikke ret godt kunne klare sig i samfundet, sørgede han for at komme bag lås og slå og ordnede forhold.
    Ser frem til at læse den næste historie om faderen der druknede sine børn. Sligt sker den dag i dag forekommer det mig.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Det glæder mig, at du ikke synes, at historien er kedelig – du læser den nok også lidt med “psykologbrillerne” på, og det gør vi jo ikke selv. Det kan så mænd godt være, at han stjal for at få il det daglige brød.

      Den næste historie bliver garanteret rigtig spændende, og vi er allerede langt med den. Jeg har allerede skrevet selve skelettet til historien.

      Svar
  2. Eric
    Eric says:

    Nu har jeg læst historien. Man kan filosofere meget om opvækstbetingelser, samfundsforhold osv. osv., men har har I da fundet en rigtig skidt knægt. At bestjæle rige Hasseris-borgerdyr er én ting, men at drikke kammeraten fuld for så at snuppe hans penge er æresløst – selv blandt tyve.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Arh – jeg havde ikke engang tænkt på, at det var dét Hasseris.

      “En skidt knægt” det må du nok have lov at sige. Det der er så specielt ved ham er, at han er tyveknægt allerede som 17-årig, og at han fortsætter hele sit liv.

      Du har ret, det er æreløst at stjæle fra en anden, man selv har drukket under gulvbrædderne.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Supergodt at du skriver sådan Eric. Det glæder mig/os. Lad mig/os høre hvad du tænker, når du har læst historien.

      Svar
  3. Donald
    Donald says:

    Men helt så galt går det dog … IKKE?
    Sikken en historie. Det er svært at forstå, at han kunne drukne sine to børn i Århus Mølleå og så “tillade” sig selv at leve videre. Jeg gætter det hænger sammen med hvor vanskeligt det var, dengang, at få nogen til at hjælpe. Men alligevel, det er streng læsning! Blog-referatet er godt – jeg får desværre ikke tid til at læse hele historien foreløbig. Heldigvis var samfundet ikke så grusomt, som Laursen var. Der var vel en gryende social forståelse, og en modstand mod dødsstraf.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald, du har ret, der mangler et ikke.

      Du roder lidt historierne sammen. Barnemordene er den næste, vi tager fat på, og der hedder hovedpersonen H.P. Knudsen. Der er straffen dødsstraf.

      Den historie som vi fortæller i denne omgang, handler om en tyveknægt, der hedder Christen Larsen eller Laursen Tislumbunken. Han får livstid i nogle omgange, men dør en naturlig død i Horsens.

      Dødsstraffen – i fredstid – ophører først i 1892 i DK, så du har ikke helt ret i det med den gryende sociale forståelse 🙂

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *