Tag Archive for: Datasikkerhed

/3 Kommentarer/i /af

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Backup af slægtsdata

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Formålet med denne artikel er – i menneskesprog og nede på jorden – at formidle nogle begyndererfaringer med Synology NAS, som andre slægtsforskere måske kan have glæde af.

Det ville være lyv at sige, at det er helt så “quick”, som denne (engelske) guide fortæller. Jeg måtte begynde forfra et par gange. Herefter sad det lige i skabet. Og nu er jeg tryg. De data og billeder, jeg har samlet gennem 20 år, er sikrede. Man skal nok synes, det er lidt sjovt at nørde med det, men hvem vil ikke gerne ofre nogle timer på at sikre adskillige års arbejde? Når man først er i gang, er det faktisk ret enkelt.

Hjælpen på skærmen er virkelig flot og oversættelserne til dansk er utrolig gode; det er ikke maskinoversættelser. Man er ikke på noget tidspunkt overladt til sig selv. Det er, hvad man må kalde brugervenligt.

Jeg måtte begynde forfra, fordi jeg ikke havde styr på kodeord og mistede overblikket over, hvor det var, jeg var på vej til at logge ind. Der kommer flere konti i spil med login hid og did og det kræver selvfølgelig lidt tålmodighed og opmærksomhed at forstå, hvad det egentlig er, man laver. Sådan er det med alt nyt.

Det der drillede

Når du har fået bestilt både “kassen” og diskene (og det er bestemt ikke altid tydeligt, at diskene ikke følger med “kassen”. De skal købes særskilt.), og begge dele er leveret, er det første, der skal ske, at du skal have lagt diskene i holderne og fikseret dem, så de ligger præcis, som de skal. Hvis de ikke ligger helt rigtigt, kan din PC ikke få kontakt til dem, og de kan formentlig heller skubbes rigtigt på plads i “kassen”. I tidligere versioner af NAS skulle man have skruetrækkeren frem; sådan er det i hvert fald ikke længere med DS220+.

Jeg baksede længe med den ene disk, og måtte til sidst opgive at få “sideklemmen” i den ene side til at klikke helt ind, hvor den skulle være. Til sidst besluttede jeg alligevel at prøve at skubbe den på plads i “kassen”. Og det gik fint. Jeg undrede mig over det, men glædede mig, for det betød, at jeg kunne komme videre i processen.

Instruktionsvideoer på fx YouTube

Noget af det, YouTube virkelig kan, er at vise instruktionsvideoer og der er millioner og atter millioner af dem. Jeg ser selv videoer om lidt “nørdede” emner, men jeg har en veninde, der finder tips og tricks om at fremstille smykker. Jeg har besluttet mig for, at jeg i en periode gerne vil betale 119 kr. om måneden for et Premiumabonnement, fordi jeg så slipper for reklamerne. Det gør det noget lettere at følge en instruktionsvideo, at man ikke konstant afbrydes af en tåbelig reklame.

Hvis et emne er helt nyt for mig, som fx NAS, ser jeg videoen et par gange, før jeg går i gang, fordi jeg så er forberedt på, hvad der vil komme. Når jeg går i gang for alvor, afspiller jeg videoen med adskillige stop, hvor jeg prøver at følge ophavsmanden. Jeg gør simpelthen det samme som ham. Det tager selvfølgelig sin tid, men jeg er ret sikker på at ende med noget, der er brugbart.

Forud for dette ligger selvfølgelig en proces med at udvælge videoer, man kan stole på. Karl Børge fra Sønder Bøvelse, der pludselig fik lyst at lave en video, skal man måske ikke stole på. Google er naturligvis en stor hjælp, men det gøres ikke uden en portion sund fornuft. Og her iblandt er at finde videoer, der har gode brugeranmeldelser og som drejer sig om den nyeste hardware og software; og præcis drejer sig om den version af hardware og software, jeg er på vej til at bruge.

For mig betyder det ikke så meget, om videoen er på dansk eller engelsk, men det kan være en parameter for nogle af jer. Fagudtryk, jeg ikke kender, slår jeg op med DeepL, der er mere præcis end Google Translate.

Lidt mere om versioner

Jeg fandt en 252 lang sider guide på dansk til DSM (Disk Station Manager). Som computeren har sit operativsystem, fx Windows, har også NAS sit operativsystem, der kaldes Disk Station Manager. Jeg tænkte, at det måtte være lige noget for mig. Først da jeg begyndte at søge efter “QuickConnect” og ikke fandt det, opdagede jeg, at guiden angik DSM 3.1, men den aktuelle version er 7.1.

Guiden har ingen datering, hvilket ofte ses, og hvilket er utroligt irriterende. Jeg forstår ikke, hvorfor folk ikke daterer deres ting.

Synology NAS rummer mange muligheder

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Billedet herover stammer fra Acronis, der er et backupprogram. En af grundene til, at jeg bruger Acronis er, at det med et par museklik kan indstilles til altid at validere backuppen. Programmet undersøger så af sig selv, om backuppen vil virke, hvis der skulle blive behov for den. Ingen falsk tryghed her.

Jeg er (heldigvis) slet ikke færdig med at udforske mulighederne, for der er så mange, at det vil tage et stykke tid. Indtil videre har jeg – ved bare at følge videoen – fundet ud af, hvordan jeg laver en daglig backup af al min slægtsforskning og hele mit C-drev med Acronis og gemmer det på NAS. Det er bare et stykke kage (“piece of cake”). Man kan se resultatet med Stifinder med det samme. Selv kan jeg godt lide at kunne se tingene med det blotte øje frem for bare at regne med, at alt er i orden. Skal trygheden være falsk eller ægte?

Det kan fx se sådan ud:

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Bemærk at Stifinder fortæller, at vi er på et netværk. Det er hele fidusen ved NAS. Når data ligger på et netværk, har man lavet sin egen private “sky”. Og man kan kigge på sine data alle mulige steder fra fx både telefon og tablet og selvfølgelig også alle andre computere. Har man behov for det, fx i forbindelse med support, kan man oprette en bruger, der må logge ind på netværket og se de data, man har liggende der. Det er altså smart.

RAID 0 eller RAID 1?

Jeg har købt to diske a 4 TB. Ud af dem kan jeg enten få 8 TB eller 4 TB plads til data. Forskellen ligger i, om man vælger RAID 0 eller RAID 1. I videoen, jeg refererer til ovenover, anbefaler han RAID 1, som betyder, at man får redundante data. Står disk 1 af, har man altid disk 2; med andre ord har man spejlede diske, og det skulle da være underligt, om de begge stod af på en gang. Så selv om jeg har betalt for 8 TB, har jeg “kun” 4 TB at arbejde på. 4 TB er dog alt rigeligt til mit behov.

Vælger man i stedet RAID 0, har man summen af begge diske (hos mig i alt 8 TB), men altså ingen redundans. DDO forklarer ordet redundans her.

Vælg altid de foreslåede indstillinger

Jeg gør, som han foreslår, da jeg helt sikkert ikke er dygtigere end ham. Han har i øvrigt en god betragtning om det med standarder: “Vælg altid det foreslåede”. Det gør jeg også altid selv, da jeg helt sikkert ikke er klogere end programmerne.

Jeg havde på et tidspunkt en TNG-bruger, der, i forbindelse med eksport af databasen fra TNG, valgte “Brugerdefineret – vis alle indstillinger” i stedet for bare “Hurtig – vis kun de minimale indstillinger”. Det betød, at han fik åbnet for mindst 25 muligheder, han ikke kendte betydningen af. Og det betød atter, at hans eksporter ikke kunne bruges til noget. De var en falsk tryghed.

Med tiden bliver man selvfølgelig (lidt) klogere og man får lært, hvad de forskellige indstillinger betyder. Når man ved, hvad man gør, kan det være relevant at lege med mulighederne.

Sidste trin for nu: Dropbox

Jeg tager backup af hele hjemmesiden hver nat og placerer den i Google Drev, men jeg er aldrig blevet gode venner med Google Drev, fordi det er så uoverskueligt. Derfor foretrækker jeg Dropbox.

Billedet herunder er en fin illustration af forskellen på NAS og Dropbox.

  • NAS er til salg. Man har betalt og har fuld kontrol. Prisen kan ikke pludselig stige. Ingen kan pludselig indeksere data på en ny “smart” måde. Ingen kan give tredjemand adgang til data osv.
  • Dropbox er til leje. Man bor til leje og skal betale en månedlig eller årlig leje, hvis man kommer udover de gratis 3,75 GB. Lejen har et fornuftigt niveau. For fx. 2 TB, der svarer til ca. 2.053 GB, er prisen ca. 900 kr. ved årlig betaling.

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

I min Dropbox har jeg de 2 TB at gøre godt med.

A) Selve datafilen fra Legacy (*.fdb) plus nogle filer, der formentlig hører til, uden at jeg er sikker, fylder hos mig 14,1 MB, for det er bare ren tekst i nogle tabeller. Det betyder, at jeg kvit og frit kunne gemme ca. 272 versioner af selve datafilen i Dropbox. Man har 3,75 GB i den gratis version. Det er en god forretning. Og der opstår jo ikke en ny version, hver gang man gemmer. Man arbejder i den samme fil og gemmer bare oveni, lige til man af en eller anden årsag gemmer som en ny fil.

B) Billederne er vigtige for alle slægtsforskere, sikkert fordi de gør datoerne til de mennesker, de var engang, så billederne skal også med til:

  1. NAS
  2. og derfra videre til Dropbox.

Lige nu har jeg 500 billeder. Legacy lægger dem i mappen “Media”, og der vil du finde dem, hvis du bruger Legacys standardindstillinger (hvilket anbefales, jfr. ovenfor).

I alt fylder min datafil (*.fdb), de små filer, der måske hører til samt billederne, lige knapt 84 MB.

NAS laver det hårde arbejde med at overføre til Dropbox, og det er ganske simpelt:

  1. Gå til Pakkecenter ->
  2. Cloud Sync ->
  3. Dropbox ->
  4. Tillad ->
  5. Agree.

Det var det hele. Som en ekstra sikkerhed sender Dropbox en mail om, at man har forbundet en ny app til Dropbox.

Med mindre du har ændret på indstillingerne, vil du fra nu af altid have en synkroniseret version af backuppen af dine slægtsdata. Det giver god ro i maven.

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Glædelig jul.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Af og til skal man ikke rydde op

Af og til skal man ikke rydde op

Hurra for backup

Af og til skal man ikke rydde op

Det er så skønt at rydde op på computeren. Det er min computer ikke Microsofts. Men der er altså noget, man skal holde fingrene fra.

  1. Som hovedregel tænker jeg “Generer det nogen, at dette findes på min computer?” Og som hovedregel er svaret “Nej!”
  2. Næste spørgsmål: “Kender jeg konsekvenserne af at slette dette program?” Hvis svaret er “Nej”, så hold fingrene væk.

I går var jeg så smart at slette følgende, selvom jeg på forhånd var klar over, at jeg nok burde lade være: De generer ingen og jeg er ikke helt klar over, hvad de gør:

  • Microsoft Visual C++ 2015-2019 redistributable x64
  • Visual C++ 2010 x64 Redistributable
  • Microsoft Visual C++ 2010 Service Pack 1 Redistributable Package MFC Security Update
  • Microsoft Visual C++ 2015-2019 redistributable x64
  • Microsoft Visual C 2010 x86 Redistributable – 10.0.40219

Det eneste, jeg efter sletning kunne konstatere, var, at jeg havde alle mine data rundt omkring (regneark, slægtsforskning mv.), men jeg kunne ikke komme til at se dem, med mindre jeg kørte det enkelte program som administrator. Tingene fungerede simpelthen bare ikke som de skulle. Øv.

Jeg prøvede forskellige af de ting, jeg kunne finde med den kære søgemaskine kaldet Google; problemet var bare, at problemet intet havde med selve Windows at gøre; det startede så fint, som det skulle (fx gav “sfc /SCANNOW” intet resultat) problemet var mere Windows’ måde at behandle de underliggende programmer på. Og det kunne jeg ikke finde ud af at søge efter med Google. Hvad ville det/de rette søgeord være?

Det var tydeligt, at jeg havde været så tåbelig at slette noget, jeg ikke skulle have slettet.

Reddet af Acronis

Jeg har abonneret på “Acronis Cyber Protect Home Office” i årevis og laver backup af alt på C-drevet hver evig eneste dag kl. 6:00 PM, men jeg har aldrig været klar over, hvordan jeg kunne gendanne data. Jeg har af og til tjekket, at der fandtes nye data, men jeg har ikke været klar over, hvordan jeg kunne bruge dem.

Nu er jeg lettet over at kunne fortælle, at det bare drejer sig om lidt højreklik hist og pist, så er man der. Selve gendannelsen af hele drevet tager ca. 10 min for et 2 TB-drev.

Indledningsvist troede jeg, man skulle ind i nogle af de mere avancerede menupunkter med gendannelse af partitioner osv., men jeg har – med skam at melde – ikke styr på det med partitioner. Det viste sig heldigvis, at programmet er idiotsikret: Man udpeger den relevante backup, lidt højreklik et par steder og så klarer programmet resten selv. Det var en vældig lettelse – og hermed også en varm anbefaling af Acronis, som enhver idiot, inkl. mig, kan finde ud af.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Det vælter ind med spam

Det vælter ind med spam

Værre og værre

Det vælter ind med spam

Det er som om, der er en sammenhæng: jo længere krigen i Ukraine varer, jo mere spam kommer der. Jeg synes, det startede umiddelbart efter den dato, jeg aldrig glemmer: den 24. februar 2022, hvor russerne trillede ind over Ukraines grænser. Atter er der krig i Europa. Jeg troede ikke, det skulle ske.

Jeg har sat en masse filterregler op i Thunderbird, som er mit mailprogram, så jeg stort set ikke ser skidtet, m.m. nysgerrigheden vinder over forstanden. Det sker ret ofte.

Alle links mv. i denne post er bare billeder, så du kan ikke klikke på dem. Det er ikke “farligt” at læse posten.

Der kommer flest, der kalder sig noget med McAfee

Dem fra McAfee, som sikkert intet har med det program at gøre (McAfee er et antivirusprogram), kommer der virkelig mange af – mindst en pr. dag. De skiftevis truer med, at de kan se, at min PC er inficeret med 12 vira, hvordan de så end skulle kunne det, og mange andre ulykker, men at jeg kan spare 80 pct., hvis jeg fornyr i dag. Men så er jeg også dækket på 10 enheder.

Jeg har aldrig nogensinde haft det elendige program, så der er ikke noget at forny.

Jeg kan trykke på et link for at anmelde mailen som spam/slippe for flere mails, da de kun sender mails til mennesker, der har tilmeldt sig deres liste. Det ville være det mest tåbelige, man kunne gøre for så ved de kriminelle bagmænd, at der er liv i den anden ende, og så bliver det bare værre. Det må man virkelig aldrig gøre.

Herudover spørger de “I tvivl om din økonomi?” eller “Aldrig godkendt til et lån?” og tilbyder at forbedre min økonomi med et hurtigt lille lån, når jeg alligevel er i gang… Næh tak. Jeg har styr på både budget og regnskab, så jeg har ikke behov for at låne, og da slet ikke fra “r.dustkarate.com”. Bare jeg åbner en mail fra dem, farer mit sikkerhedsprogram “Bitdefender” frem af sit skjul og siger “Dette er for mærkeligt”.

Det vælter ind med spam

 

Det vælter ind med spam

Det vælter ind med spam

Alle dem fra noget med “.ru”

På andenpladsen kommer klamme barmfagre kvinder “fra Ukraine”, der sender fra russiske domæner. Kønne er de godt nok ikke; hverken med eller uden tøj. Thunderbird kan sagtens håndtere at si alt med “.ru” fra og smide det direkte i papirkurven. Jeg kender ingen virkelige mennesker i Rusland, der kunne finde på at skrive til mig, så ud med dem. Jeg tror ikke, jeg går glip af noget.

Russiske domæner havde også travlt på min hjemmeside. Det er slut med dem, efter jeg har udelukket de mest obskure lande (ved hjælp af firewallen), som jeg mener, Rusland hører til sammen med fx Kina og Nordkorea.

Her venter en arv

Hvem vil ikke gerne arve et millionbeløb? Det pudsige er, at “juristen” skriver “Dejligt at møde dig” i emnefeltet til “undisclosed-recipients” men indholdet af mailen drejer sig om noget helt andet, nemlig min ventende arv fra Nordirland.

 

Det vælter ind med spam

Og så er der denne fra “Netflix”, hvor linket bag “Bekræft min konto” fører til “hazbinhotelporn.com” – altså noget porno-et-eller-andet, som jeg heller ikke synes, jeg har brug for. Moralen er: hold altid musen over linket i stedet for at klikke på det og se efter, hvad der står nede i venstre hjørne.

 

Det vælter ind med spam

Dem fra det såkaldte “PostNord” skal man virkelig passe på

Det med “Postnord” skal man heller ikke tage alt for højtideligt. Også her skal man holde musen over linket og se efter, hvad der står nede i venstre hjørne. Her kommer et eksempel:

  1. Det virkelige Postnord ville næppe skrive fra et domæne, der hedder “renoveret-dk.org”. De har råd til at købe deres eget domæne.
  2. Jeg venter ikke en pakke.
  3. Det virkelige Postnord læser (forhåbentlig) korrektur og skriver næppe: “Jeg vil modtager…” eller “beløbskyldig”.

Det vælter ind med spam

Af hensyn til denne post, fulgte jeg linket “Jeg vil modtager…”, og se bare, hvor jeg landede: en venlig side hvor jeg skal afgive samtlige oplysninger om mit kreditkort, så ordner de flinke folk resten. Herefter klikkede jeg ikke videre, og udfyldte naturligvis ingen felter! Hvis jeg var dum nok til at gøre det, føler jeg mig sikker på, at jeg ville være rippet og flået i løbet af et par dage.

For kort tid siden hørte jeg om en kvinde, der på en eller anden måde havde mistet flere hundrede tusinde via køb af “Bitcoins”. Hun havde afgivet sine bankoplysninger til en “sælger”, jeg vil nærmere kalde ham en “kriminel”. Så er man da også for dum! Det er selvfølgelig synd for kvinden, men helt uskyldig synes jeg ikke, hun er.

En interessant detalje er: I e-mailen skriver de et “Sporingsnummer”, der ender på 305. På siden, hvor man bare skal opgive sine kortoplysninger, er det et helt andet “Tracking Nummer”, der ender på 341DK.

 

Det vælter ind med spam

I familie med de barmfagre kvinder

Jeg synes heller ikke, jeg har behov for Viagra, men der kommer mange “tilbud”, der lokker med enorme besparelser, hvis jeg altså bare bruger deres link. Og linket er så smart, at man også her bare skal angive alle data vedrørende betalingskortet: hele nummeret, udløbsmåned og -år samt den trecifrede sikkerhedskode. Så ordner de resten. Der er sørme mange flinke folk på det store internet.

Det vælter ind med spam

Google vil stoppe med at kigge i indbakken

Jeg fandt dette blogindlæg, der på irriterende (men ikke uvanlig) vis ikke er dateret, så om der er tale om en fire eller fem år gammel og for længst forladt praksis, er jeg ikke helt klar over. Det, jeg er klar over, er dog, at jeg aldrig nogensinde skal have en gmail til andet end ligegyldige kopier. Jeg betaler gerne for at slippe for, at Google kigger med i mine e-mails, som jeg betragter som mine, og ikke kommer Google ved. Det kan være, de er stoppet med det, men i hvert fald har de tidligere kigget med.

Google vil stoppe med at kigge i indbakken

29. juni 2017

Det er en praksis, som Google har fået kritik for i årevis, og nu har den amerikanske IT-gigant meddelt, at man senere på året vil stoppe med at scanne sine brugeres Gmail-indbakke for at levere personlige reklamer i Gmail.

Tidligere har det været sådan, at Google har sendt sine robotter ud for at snuse i Gmail-indbakken hos en række af Googles almene brugere for at kunne levere flere Google AdWords-annoncer i Gmail, som var skræddersyet til dem.

 

På samme vis opretter jeg heller aldrig en brugerkonto via hverken Facebook eller Google. Måske kræver det tre klik mere at oprette en virkelig konto med min egen e-mail-adresse som udgangspunkt; men jeg har tiden til at klikke tre gange mere og mon ikke, de fleste har det, når prisen ellers er, at Facebook eller Google kan kigge med i hvilke konti, du opretter hvor.

 

Det vælter ind med spam

/i , , , /af , , ,

Klage til Datatilsynet

Datafascinationen og Systemizer-testen SPQ

Klage til Datatilsynet

Engang hed Datatilsynet faktisk Registertilsynet, og der arbejdede jeg som student i 1985/1986. Det var et godt studenterjob, for jeg fik lov at være med til mange spændende opgaver og sad ikke kun og behandlede private klager over optagelse i Ribers (på IBM-skrivemaskine (dog med kuglehoved) og efter gule konceptark…). Jeg var fx med på inspektioner i kommuner, hvor vi gennemgik deres registre og deres sikkerhed. Vi administrerede to regelsæt: Lov om offentlige myndigheders registre og Lov om private registre.

Internettet var jo ikke opfundet for 36 år siden, så dengang var det fint at kalde samlinger af data for registre. Jeg vil gætte på, at myndigheden tog navneforandring, fordi internettet kom til med dets milliarder af data.

Men hvorom alting er, har jeg her til formiddag indsendt en klage til Datatilsynet over urigtige oplysninger og en indsigelse mod behandling af oplysninger i en slægtsdatabase med 103.758 personer. Til sammenligning indeholder min database 4.375 personer.

Jeg er rasende, uagtet jeg normalt er fredelig

  1. For det første er jeg rasende over, at vedkommende slægtsfusker har tilranet sig adskillige (flere hundrede) af mine personer. Hos ham kan man fx finde 25 personer med mit efternavn, men der er altså ikke andre end mig, der har ordentligt styr på de mennesker efter at have arbejdet med deres data i 18 år. Søger man i vedkommendes kilder, finder man ikke mig – hverken stavet forkert eller rigtigt. Her kan man fx se min stamtavle i seks generationer på hans side. Det er da altid noget, at billederne ikke er med.
  2. Datatilsynet kan næppe forholde sig til selve tyveriet, når mine data er offentligt tilgængelige, med mindre dette hører under “indsigelse mod behandling af oplysninger”, som jeg godt kunne have på fornemmelsen, det gør, men jeg er ikke sikker.
  3. Data, han har tilranet sig fra mig, er ikke angivet korrekt. Datatilsynet kan behandle en klage over urigtige oplysninger.
  4. Personer, der er levende, vises. Det er vist ikke i overensstemmelse med GDPR mv., men her er jeg heller ikke sikker. Selv viser jeg kun én levende person, og det er mig selv. Jeg skal nemlig ikke have noget bøvl med diverse offentlige myndigheder.
  5. Jeg har klaget over, at vedkommende ikke mener at være ansvarlig for de data, han viser på sin hjemmeside, fordi de kommer fra andre databaser/hjemmesider. Har man en side, er man naturligvis ansvarlig for dens indhold.

Nu er jeg spændt på, hvad tilsynet svarer.

Ordvekslingen med slægtsfuskeren

Det kom sig til en længere ordveksling pr. mail i går. Jeg oplyste, at jeg ville henvende mig til Datatilsynet, og det fik jeg dette svar på:

Du skal være så velkommen til det!
Vi får så at se hvilke data du selv arbejder med!

Klage til DatatilsynetArgumentet er sådan lidt a la “Min far er stærkere end din far” og optager mig ikke. Datatilsynet vil næppe gå ind i mine data, når der er tale om en klage over hans data. Skulle de alligevel finde på det, er de velkomne, for jeg har styr på mine kilder. Hvis en information er usikker, angives troværdigheden til “1” = “Usikkert”. Det kan både Legacy (offline-programmet) og TNG håndtere.

For mange, mange år siden var jeg ansat i Patent- og Varemærkestyrelsen, hvor vi var tre “slægtsnørder”. De to af os lærte den tredje op, og en af de ting, han stadig husker, er, at man altid skal validere oplysningerne selv, selv kigge i de originale kilder, hvis det overhovedet kan lade sig gøre og så naturligvis også angive sine kilder.

Som nævnt i går er alting blevet meget lettere nu til dags. Der er ganske enkelt ingen undskyldninger for ikke at gøre arbejdet ordentligt. For sjov sad jeg og søgte lidt på nogle af de slægtninge jeg har med tilknytning til Hastrup Mølle i Thyregod Sogn.

Jeg fandt en oplysning om, at Grene Lokalarkiv havde information om Thorvald Schiøtt Nielsen. Jeg skrev og spurgte, om de ville dele ud af deres viden. Til morgen kom en mail med en scannet version af en lille dødsannonce og en lille nekrolog i en avis. Den er vist her til højre. Jeg fik dermed ny, ret sikker, information om begravelsesdato og -sted.