Indlæg

, , ,

Klage til Datatilsynet

Klage til Datatilsynet

Engang hed Datatilsynet faktisk Registertilsynet, og der arbejdede jeg som student i 1985/1986. Det var et godt studenterjob, for jeg fik lov at være med til mange spændende opgaver og sad ikke kun og behandlede private klager over optagelse i Ribers (på IBM-skrivemaskine (dog med kuglehoved) og efter gule konceptark…). Jeg var fx med på inspektioner i kommuner, hvor vi gennemgik deres registre og deres sikkerhed. Vi administrerede to regelsæt: Lov om offentlige myndigheders registre og Lov om private registre.

Internettet var jo ikke opfundet for 36 år siden, så dengang var det fint at kalde samlinger af data for registre. Jeg vil gætte på, at myndigheden tog navneforandring, fordi internettet kom til med dets milliarder af data.

Men hvorom alting er, har jeg her til formiddag indsendt en klage til Datatilsynet over urigtige oplysninger og en indsigelse mod behandling af oplysninger i en slægtsdatabase med 103.758 personer. Til sammenligning indeholder min database 4.375 personer.

Jeg er rasende, uagtet jeg normalt er fredelig

  1. For det første er jeg rasende over, at vedkommende slægtsfusker har tilranet sig adskillige (flere hundrede) af mine personer. Hos ham kan man fx finde 25 personer med mit efternavn, men der er altså ikke andre end mig, der har ordentligt styr på de mennesker efter at have arbejdet med deres data i 18 år. Søger man i vedkommendes kilder, finder man ikke mig – hverken stavet forkert eller rigtigt. Her kan man fx se min stamtavle i seks generationer på hans side. Det er da altid noget, at billederne ikke er med.
  2. Datatilsynet kan næppe forholde sig til selve tyveriet, når mine data er offentligt tilgængelige, med mindre dette hører under “indsigelse mod behandling af oplysninger”, som jeg godt kunne have på fornemmelsen, det gør, men jeg er ikke sikker.
  3. Data, han har tilranet sig fra mig, er ikke angivet korrekt. Datatilsynet kan behandle en klage over urigtige oplysninger.
  4. Personer, der er levende, vises. Det er vist ikke i overensstemmelse med GDPR mv., men her er jeg heller ikke sikker. Selv viser jeg kun én levende person, og det er mig selv. Jeg skal nemlig ikke have noget bøvl med diverse offentlige myndigheder.
  5. Jeg har klaget over, at vedkommende ikke mener at være ansvarlig for de data, han viser på sin hjemmeside, fordi de kommer fra andre databaser/hjemmesider. Har man en side, er man naturligvis ansvarlig for dens indhold.

Nu er jeg spændt på, hvad tilsynet svarer.

Ordvekslingen med slægtsfuskeren

Det kom sig til en længere ordveksling pr. mail i går. Jeg oplyste, at jeg ville henvende mig til Datatilsynet, og det fik jeg dette svar på:

Du skal være så velkommen til det!
Vi får så at se hvilke data du selv arbejder med!

Argumentet er sådan lidt a la “Min far er stærkere end din far” og optager mig ikke. Datatilsynet vil næppe gå ind i mine data, når der er tale om en klage over hans data. Skulle de alligevel finde på det, er de velkomne, for jeg har styr på mine kilder. Hvis en information er usikker, angives troværdigheden til “1” = “Usikkert”. Det kan både Legacy (offline-programmet) og TNG håndtere.

For mange, mange år siden var jeg ansat i Patent- og Varemærkestyrelsen, hvor vi var tre “slægtsnørder”. De to af os lærte den tredje op, og en af de ting, han stadig husker, er, at man altid skal validere oplysningerne selv, selv kigge i de originale kilder, hvis det overhovedet kan lade sig gøre og så naturligvis også angive sine kilder.

Som nævnt i går er alting blevet meget lettere nu til dags. Der er ganske enkelt ingen undskyldninger for ikke at gøre arbejdet ordentligt. For sjov sad jeg og søgte lidt på nogle af de slægtninge jeg har med tilknytning til Hastrup Mølle i Thyregod Sogn.

Jeg fandt en oplysning om, at Grene Lokalarkiv havde information om Thorvald Schiøtt Nielsen. Jeg skrev og spurgte, om de ville dele ud af deres viden. Til morgen kom en mail med en scannet version af en lille dødsannonce og en lille nekrolog i en avis. Den er vist her til højre. Jeg fik dermed ny, ret sikker, information om begravelsesdato og -sted.

 

,

Dejlige data

Lyse(re) toner om data

I slipper ikke for en opfølgning på indlægget fra i går. Verden ser nemlig lysere ud på datafronten.

Gode meldinger fra Glad Teknik

Når det står skidt til med teknikken, og der skal ske noget, min cyberven på Mors ikke kan klare via TeamViewer eller Facetime, benytter jeg altid Glad Teknik. De har blandt andet et værksted her i Hvidovre, de er hurtige og de både henter og bringer. De giver mulighed for, at man kan vælge forskellige ‘hastigheder’ for, hvor hurtigt man kommer til. Jeg vælger altid 3 * haster.

Det er selvfølgelig ikke gratis, men min PC er mit liv og mit et og alt, og der så meget andet, jeg ikke bruger penge på. Jeg har brugt Glad Teknik i flere år, og derfor får jeg 20 pct. rabat. Jeg har altid været tilfreds med det, de har lavet.

Chaufføren kom ved frokosttid for at hente PC’en, og en times tid efter ringede de og fortalte, at de er ret sikre på, at de i løbet af en lille uge kan redde mine data. Jeg er sørme lettet, selvom jeg selvfølgelig vil se det, før jeg helt tør tro det.

Harddisken er til at sende på lossepladsen, når den først har fået nogle dask med en lægtehammer eller lignende. Det gør ikke noget, for jeg har jo de to SSD’er. Vi har aftalt, at de lægger alt, inkl. Windows, på den store SSD (500 GB), der alligevel står ubrugt hen.

De kender naturligvis ikke min filstruktur, så jeg vil få data retur i en enorm bunke i en mappe på skrivebordet. Det er selvfølgelig noget bøvl men hellere det end ingen data og historieløshed.

På jagt i skylagrene

Jeg har været på jagt i de forskellige skylagre, og jeg har fundet en masse dejlige data fx alle de gamle billeder, jeg har samlet sammen som led i min slægtsforskning og en masse filer, der vedrører mit sygdomsforløb. Jeg ved aldrig, hvornår jeg kan få brug for nogle gamle speciallægeerklæringer mv. Jeg har intet overblik over data i de forskellige skyer; jeg er bare glad for at gense nogle af dem. Min struktur er god, så det er forholdsvis let at finde noget igen.

Hånden på hjertet: Der vil også være meget, der kan smides ud. Der skal simpelthen en grundig oprydning til, når der er kopieret til fx Dropbox, så jeg kan få et overblik igen. Jeg sletter stort set aldrig noget, for jeg har ikke noget incitament til det, når jeg har masser af plads – men nu er det på tide med en kritisk gennemgang.

Hvad der kan være blevet af den eksterne harddisk, Eric gjorde opmærksom på, ved jeg simpelthen ikke.

Det kommer til at tage sin tid, men det bliver rigtig godt, når jeg engang bliver færdig. Jeg er efterhånden fortrøstningsfuld. Og hvad pokker… det er alligevel begrænset, hvad man kan foretage sig her i Corona-tiden.

 

 

,

Så dum er jeg

Min døde harddisk…

Det hele startede med fem omgange ‘blue screen of death’ med forskellige stopkoder. Min harddisk er vist nok død, og det er en lettere katastrofe, for det er dokumenter og billeder fra 14-15 år tilbage, e-mail-adresser, kontakter, telefonnumre, ja faktisk alt, da alt lå på c-drevet.

Selvfølgelig skete det en lørdag morgen. Harddisken begyndte efter flere gange CHKDSK at sige klik klik, og det er slet ikke noget godt tegn, siger min ven. Selv har jeg ikke forstand på den slags. Jeg er bare en bruger.

Heldigvis har jeg min lille bærbare fra refurb.dk og min iPad, så jeg ikke er helt afskåret fra omverdenen. Men jeg belaver mig på, at data er mistede. Slægtsforskningen ligger heldigvis i e-boks (10 års arbejde) og på nettet, hjemmesiden er selvfølgelig intakt, men budget, købskvitteringer, billeder, alt er nok væk. Jeg har fundet mit CV i en sendt mail; så ved jeg da i det mindste, hvor jeg har været ansat i årenes løb. Jeg vil muligvis også kunne finde lidt i de forskellige skylagre, men det er virkelig ikke meget.

Jeg er en kæmpestor idiot, for jeg har vist ikke en backup, men jeg kan ikke huske det. Og det, der gør mig til en endnu større idiot, er, at jeg faktisk har fire skylagre, faktisk har jeg endda en Dropboxkonto på tre terabytes, som jeg betaler for. Men bruger jeg nogen af dem? Nej! Jeg ved ellers alt om redundante data… Jeg har sandelig også to gange SSD – men bruger jeg dem? Nej! Jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg har været så tåbelig, hvis det nu skulle interessere mine læsere.

Den sikkert døde disk er vist nok en almindelig harddisk.

Min cyberven oppe på Mors har i dag i timevis hjulpet mig med at genskabe adgangen til Microsoftkontoen, Facebook og Googlekontoen. Man skulle tro, det var enkelt, men det var det ikke. Webhotellet og e-mailen klarede jeg selv. Jeg bruger altid stærke adgangskoder og altid forskellige, så det er på ingen måde noget, jeg kan huske. Kodehelvede!

Jeg sender disken til en professionel i morgen, og så må jeg se, om de kan hive nogle data ud af den, men for det første er sandsynligheden for at det lykkes nok lille og for andet, er det sikkert meget dyrt.

Fra nu af gemmer jeg alt i Dropbox!

Som Inger Støjberg siger, så dør man ikke af at komme i rigsretten, og jeg dør heller ikke af at miste data, men det vil være en underlig følelse at blive historieløs lige med et slag.

GDPR – mine rettigheder er krænkede

Mine rettigheder er krænkede af kommunen

GDPR (databeskyttelsesforordningen) er nok slet ikke så let at få styr på, heller ikke når man er en kommune. Derfor fik jeg forleden brev i min e-boks. Hvidovre Kommune skrev, at de nu ikke længere brugte fleksmatch.dk. De skrev også for at fortælle (lidt pudsig formulering når det skulle have været omvendt), at:

Datatilsynet har vurderet, at samtykke-erklæringen og oplysningssedlen, vi sendte til dig, da du skulle have oprettet din profil på fleksmatch.dk, ikke var gode nok. Teksten i samtykke-erklæringen og oplysningssedlen beskrev ikke tydeligt nok, hvilke oplysninger, der bliver brugt på fleksmatch.dk, hvordan de bliver brugt, og at det er frivilligt at have en profil på hjemmesiden. Det betyder, at dine rettigheder i forhold til databeskyttelse er blevet krænket. Det beklager vi.

Jeg tager det roligt

Jeg tager det helt roligt, og tænker at det går nok, at mine rettigheder i henhold til GDPR er blevet krænkede. Det bliver de sikkert så tit. Jeg skal jo forhåbentlig aldrig bruge fleksmatch.dk igen. Alligevel burde en offentlig myndighed vel have styr på det, selvom om det er svært? Det er dog prisværdigt, at de melder så klart ud, at de har taget fejl, og at de beklager.

Hvidovre Kommune er måske den første, der framelder sig samarbejdet med fleksmatch.dk, for de andre kommuner figurerer stadig på hjemmesiden. Det kan selvfølgelig være, at deres samtykkeerklæring og oplysningsseddel var mere korrekt udformet?

Her er således masser af “på den ene side” og “på den anden side”. I virkeligheden ved jeg ikke, hvad jeg skal mene. Ved du?