Indlæg

/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Irritationsmomenter

Irritationsmomenter

Internettet er fyldt af irritationsmomenter

Irritationsmomenter

Så længe to millioner mennesker i Gaza er ved at dø af sult, mens Israel dræber børn, fordi staten Israel har “ret til at forsvare sig” (jeg kommer aldrig til at forstå, hvordan det hænger sammen), Ukraine har mistet omkring en million soldater, og jeg stort set hver morgen vågner op til Trumps vanvid, burde jeg ikke være irriteret.

Det er evigt ligegyldigt set i den store sammenhæng. Her får du alligevel et udpluk af irritationsmomenterne. Kender du dem – eller bare nogle af dem?

Digitale afbrydelser

Mange mennesker vil gerne have, at man forbliver på deres hjemmeside. Derfor sørger de for, at et eller andet popper op, når man enten scroller op eller ned eller er på vej til at forlade  siden. Ofte drejer det sig om, at man kan tilmelde sig et nyhedsbrev.

Jeg skal nok selv finde ud af, om en side er så interessant, at jeg ønsker deres nyhedsbrev, og hvor det i givet fald er.

I det hele taget er jeg træt af at forholde mig til ligegyldige “ting”, eksempelvis “reals” på Facebook, som jeg kraftigt overvejer at forlade, da der er for få søde mennesker tilbage på platformen, da 99 pct. af venneanmodningerne er falske, og der deles hjernedøde beskeder til Meta om, at man ikke ønsker, at de må anvende ens billeder mv. Herre Jemini. Selv mennesker, jeg anser for mere end kloge, har i den forløbne uge delt sådant indhold.

Når jeg alligevel stadig er der, er det fordi, jeg bruger platformen til at informere om eksempelvis denne nye artikel. Og hvem vil ikke gerne have læsere?

Overflødige klik og “Clickbait”

Hvis man vil slette indhold, trykker man på “slet”. Man mødes af en besked om fx “Vil du vil slette dette?” Ja, jeg trykkede jo på “Slet”. Tror de, jeg er helt idiot? Der er millioner af overflødige klik. Måske kunne vi lave en sammenslutning til bekæmpelse af dem?

“Clickbait” er en betegnelse for sensationelle eller iøjnefaldende overskrifter, der bruges online for at tiltrække klik og generere mere trafik til en side. Overskrifterne er typisk designede til at pirre læserens nysgerrighed og få dem til at klikke på et link, selv om indholdet kun uhyre sjældent lever op til forventningerne.

Netikette

Jeg begyndte at lave hjemmesider i 2005, og da jeg ikke anede en brik om, hvordan man gjorde, købte jeg en række bøger om det. Dengang var nettet jo dårlig opfundet, så man kunne ikke blive ret meget klogere der. Dengang kunne man ikke finde indhold med – ikke på – Google.

Du får lige en af mine mange yndlingsaversioner: Google har jo ikke selvstændigt indhold, og alverdens hjemmesider ligger selvfølgelig ikke på Google. Google er et værktøj, man bruger til at finde indhold med.

Min bibel var  – og er – Jørgen Farum Jensens “Webdesign”; jeg har desværre mistet den. Han skrev fx om læsbarhed, der blandt andet indebar at lave afsnit. Og han skrev om, at man vha. title=”hvad sker der her” bør informere brugeren om, hvad der vil ske, når man klikker på et link, og at man bør sørge for, at siden, man gerne vil se, åbner i et nyt link. Det er vanvittigt irriterende at blive ført væk fra siden, man oprindeligt var på.

Information om noget jeg allerede ved

Jeg er så træt af mails – og især tre bippende SMS’er – om alt det, der allerede står i min kalender. Det drejer sig fx om beskeder fra tandlægen, frisøren, optikeren m.fl. om, at jeg har en tid. Det ved jeg da godt, for jeg skrev det i kalenderen, da vi indgik aftalen. Den form for beskeder har aldrig nogensinde oplyst mig om noget, jeg ikke ved i forvejen. Jeg har bare bøvlet med at slette alt det overflødige indhold her og der.

Hos Distriktspsykiatrien kan man heldigvis sige, at man ikke gider have de tåbelige beskeder.

Andel Energi sender en mail og tre SMS’er om, at min regning er blevet betalt. Ja, det havde jeg da så sandelig også forventet, eftersom jeg har tilmeldt mig Betalingsservice. Herudover er de så “kvikke”, at de sender en mail om, at man skal sørge for at oplyse sin mail-adresse, da de ellers ikke kan sende mails. Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves.

Ændring af aftaler

Lidt i forlængelse af ovenstående: Min frisør klipper godt, og han er sød at slukke for muzakken, så jeg kan holde ud at være der, men jeg er træt af, at han altid ringer og laver om på mine aftaler. Når jeg ser ham igen, vil jeg spørge, om han også ændrer på alle de øvrige kunders tider, eller om det kun er mine?

Hvad er det mon, der får ham til at tro, at jeg kan ændre aftalerne? Kan han ikke styre sin kalender?

Herudover overvejer jeg konsekvent at sige “nej” til enhver ændring. Så kan det være, det “går over”.

Når jeg ikke allerede har fundet en anden frisør, skyldes det, at det er meget svært at finde en, der vil slukke for baggrundsstøjen. Men når man er på autismespektret, er det utrolig udmattende at skulle bruge kræfter på at prøve at ignorere det. Det går simpelthen ind i ens hjerne, og det kan tage meget lang tid, at få det til at forsvinde igen.

Tåbelige svar

Tåbelige svar kan fx være:

  • Så er det din PC, der er noget galt med (nej, der er overhovedet ikke noget galt med min PC)
  • Så er det din browser, der er noget galt med (fx DSB, når man ikke kan købe billetter via deres hjemmeside vha. Firefox, som er en anerkendt browser)
  • Har du tjekket dit spam-filter? (Ja, jeg har styr på mit spamfilter, som jeg tømmer hver dag), når man spørger, hvorfor man ikke har fået svar på en e-mail. Jeg begyndte naturligvis med at tjekke dette filter.
Døde links på min side

Folk og firmaer ændrer links lige så ofte, som jeg skifter undertøj (og det sker ret tit) , ergo er jeg indehaver af sider, der henviser til en 404-side. Når man linker til en side, er det jo faktisk udtryk for, at man mener, siden har noget at byde på, så det er venligt ment og godt for deres SEO. 

(SEO står for Search Engine Optimization, som på dansk betyder søgemaskineoptimering. Det handler om at optimere en hjemmeside, så den får en højere placering i søgeresultaterne på søgemaskiner som Google. Dette kan gøres gennem tekniske ændringer på hjemmesiden, optimering af indhold og ved at opnå links fra andre hjemmesider.)

En 404-fejl er en fejlkode på en hjemmeside. 404-fejlkoden angiver, at den side, du ønskede at besøge, ikke kan findes eller ikke længere eksisterer. En 404-fejl er også kendt som ‘404 ikke fundet’, ‘HTTP 404-fejl’ eller ‘404-fejlkode’.

Jeg er ved at være så træt af døde links, at jeg overvejer helt at holde op med at linke til andre sider end mine egne, for de bliver, hvor de er.

Tak er kun et fattigt ord

I forskellige grupper og på Facebook generelt efterspørges ofte hjælp til det ene og det andet. Bag det barske ydre er jeg i virkeligheden et venligt og hjælpsomt menneske, så jeg bruger ofte tid på at besvare sådanne opslag eller finde information frem til spørgeren, hvis der nu skulle være et eller andet, jeg ved noget om.

Jeg overvejer at holde op med at spilde min tid på det, for det sker meget ofte, at der ikke en gang returneres et “tak for hjælpen”.

Manglende respekt for min tid

Manglende respekt for min tid er ikke bare irriterende; det gør mig rasende.

Jeg tilbyder – i øvrigt gratis og omfattende – support til oprettelse af TNG-sider. TNG står for The Next Generation of Genealogy Sitebuilding. Det vil sige, at jeg assisterer med at oprette hjemmesider, hvor man kan vise sine slægtsdata. Det er tydeligt beskrevet, hvordan man får hjælp. Det kan du fx se her. Det er starten på en længerevarende proces, hvor du lærer en masse om at generere en dynamisk hjemmeside til dine data. Det er ikke gjort på en for- eller eftermiddag. Er det ønsket, er MyHeritage nok en bedre løsning.

Jeg vil enormt gerne hjælpe, men det er altså på mine betingelser. Man kan booke en tid i min kalender via hjemmesiden, og hvis jeg overhovedet har mulighed for det (og det har jeg som oftest), besvarer jeg straks forespørgslen og accepterer aftalen.

Det er ingen hemmelighed, at jeg konsekvent ikke besvarer hverken e-mails, SMS’er eller henvendelser via Messenger.

Alligevel sker det meget ofte, at jeg bliver kontaktet via disse kanaler. Jeg besvarer simpelthen ikke sådanne henvendelser. Det er ikke for at være et væmmeligt menneske, men spørgeren bliver nødt til at acceptere den support-form, jeg har valgt, for jeg skal jo også lave noget selv.

Besvarede jeg fx en SMS, ville brugeren (helt berettiget) have et nyt spørgsmål fem minutter senere. Og så er jeg fanget i en fælde. Det gider jeg ikke. Derfor tager vi en 60 minutters samtale om det, der driller. Og det kan vi gøre et fuldkommen ubegrænset antal gange. Det er sgu da god kundeservice.

Der er flere

Jeg kunne liste adskilligt flere irritationsmomenter, men jeg stopper her for ikke at skræmme (endnu) flere læsere væk. For det er jo egentlig ikke hensigten.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Om at læse gotisk

Om at læse gotisk

Gotisk skriftlæsning

Om at læse gotisk

I Danmark skrev vi gotisk frem til 1875, og det bevirker, at langt de fleste af de originale kilder, man bruger i sin slægtsforskning er skrevet med frakturskriften.

Efter at have været i “gamet” i mere end 20 år kan jeg selvfølgelig tyde de fleste kirkebøger og folketællinger, for der er mange faste vendinger, stillingsbetegnelser, dødsårsager mv. Og når jeg ikke kan vride mere ud af det, sender jeg mit forsøg til Danske Slægtsforskeres “Hjælp til tydning af tekster m.v.”, hvis der er tale om en ane. Jeg spørger sjældent om alle de andre.

Det kan være lidt svært, for hvad vil disse dygtige mennesker dog ikke tænke om mine spagfærdige forsøg? Vil de tænke, at jeg er komplet idiot, og at jeg efter så mange år burde vide bedre? Men det gør jeg altså ikke. Og jeg prøver at huske mig selv på, at jeg til gengæld nemt kan stable en TNG-side på benene. TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Det vil sige, at det er en måde at vise sine slægtsdata på en hjemmeside. Prisen er højst en tredjedel af prisen for MyHeritage.

De foretrækker, at man prøver selv først, og derefter indsender sit bud. Det er virkelig godt, for det betyder, at man gennemgår en læreproces og langsomt men sikkert bliver bedre. Sådan vil jeg også gerne have, at folk, der vil have en TNG-side, arbejder.

Selv har jeg det sådan med gotisk, at jeg er nødt til at holde det vedlige. For nogle år siden var jeg fraværende i flere år grundet flere kognitive deficitter (vi kunne kalde det “tankemæssige mangler” eller “hjernemæssige forstyrrelser”), og der måtte jeg virkelig begynde forfra. Det var svært.

Dødsattester

Jeg har efterhånden også fået noget erfaring med dødsattester, hvor man ofte skal gennemskue både gotisk skrift og latinske diagnoser på en gang. Men også her er det jo det samme, der går igen og igen.

Et eksempel er den meningsløse dødsårsag “Paralysis cordis”, der betyder “Hjertelammelse, ophør af hjertefunktion”. Den er meningsløs, fordi vi alle dør, når hjertefunktionen ophører.

Skifter

Skifterne har jeg aldrig rigtig fået taget fat på. Den primære årsag er, at jeg har svært ved at finde dem. Herudover har jeg svært ved at gennemskue alle indbogenstandene. Men nu har jeg besluttet at forsøge at blive bedre.

Jeg tog fat i skiftet efter Peder BENTSEN (1800 – 1850), hvor der ikke var nogen indbogenstande, fordi den ludfattige enke Bodil NIELSDATTER, der agtede at indgå nyt ægteskab, skulle skifte med de fire umyndige børn efter at have siddet i uskiftet bo i nogle år. Hun havde kun til dagen og vejen, og fattigvæsenet havde måttet lægge ud for mandens begravelse.

Når først ordene – eller bare hovedparten af dem – er tydet, er man igennem det første. Det næste er at forsøge at finde ud af, hvad det skrevne egl. betyder. Det, synes jeg, kan være ret svært. men igen “Übung macht die Meisterin”.

Metoder der virker for mig

  1. Jeg læser og skriver i første omgang det, jeg kan, og det er måske ikke så meget. Så begynder jeg forfra med fokus på manglerne, og der er nærmest en naturlov, der bevirker, at nu kan flere af manglerne udfyldes.
    • Jeg opgiver altså ikke, fordi jeg ikke kan gennemskue ord nr. 12 i første omgang, for det kan være, at ord nr. 27 er læsbart og bevirker, at ord nr. 12 pludselig giver mening.
  2. Jeg drøfter det måske telefonisk med en veninde. Og det er virkelig både givende og sjovt. Når man forsøger sig i fællesskab, er det som om, ordene giver en helt anden mening. Det, den ene ikke kan, kan den anden.
    • Sammen vil vi prøve at udfordre nogle aftægtskontrakter. De er interessante, fordi de beskriver livet før skiftet.

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at etablere en lille gruppe, hvor vi i fællesskab gennemgik vores forsøg på eksempelvis skifter, for det er så givende (og hyggeligt) at arbejde sammen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/11 Kommentarer/i /af

Om børnedødelighed – 5 ud af 12 døde som små

Om børnedødelighed - 5 ud af 12 døde som små

Difteri, alvorlig, akut infektionssygdom

Om børnedødelighed – 5 ud af 12 døde som små

Jeg måtte opgive at komme ret meget videre med Undløse kirkebog, for jeg kunne simpelthen ikke læse den; den er i den frygteligste forfatning, og man kan jo trods alt ikke spørge om alting, og vi skal jo være her allesammen.

Ræven har heldigvis flere udgange: jeg fandt en familie med 12 børn, som virkelig trængte til oprydning. Der var for år tilbage kun noteret fødsler og dåb og ikke meget andet – og dog: på 5 af de 12 børn var noteret død i en meget tidlig alder. Det har jeg rådet bod på i dag.

En del af de øvrige har jeg klaret ved hjælp af adresseforespørgsler, for jeg hader, hvis mennesker, der helt sikkert er døde, ikke har en dødsdato i min database. Det forekommer mig at være sjusket.

Det er min morbrors kones morfar og mormor: Jens Peter JENSEN (1858 – 1935) og Dorthea Laurence HANSDATTER (1861 – 1939) og deres 12 efterkommere. Jeg har vist engang truffet Jenny og hendes mand Martin.

Børnene dør sådan her, og det er helt ufatteligt, hvordan man som menneske klarer to gange at begrave to børn lige umiddelbart efter hinanden:

  • Hans Oluf: 5/1888 Difteria (Diphteria)
  • Anna Christine Boline: 5/1888 Difteria (Diphteria)
  • Anna Kristine Boline: 2/1893 Krampe
  • Valdemar Emil: 2/1911 Difteria faucium = Svælgdifteri
  • Thorkild: 01/1911 (Diphteria) og Croup = Strubehoste

Der er ingen grund til at tro, at familien var specielt fattig. Der var simpelthen tale om, at børnene døde, fordi difteri var en vanvittigt smitsom sygdom. Professor Emeritus, Dr. Med Peter Skinhøj har skrevet om sygdommen på lex.dk. Selv vil jeg meget nødigt dø af “Croup”, dvs. tilstoppet luftrør. Vi lever – trods Trump og andet uvæsen – i en god tid.

Det er også første gang, det er lykkedes mig at finde systemet i dødsattesterne for “Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Nykøbing Sjælland lægedistrikt, Dødsattester fra landsognene”, selvom det virker som om, alt er smidt i den samme store kasse. Det er det trods alt ikke. Og det er faktisk vældig interessant at studere dødsattesterne, eftersom det er meget sjældent, at præsterne angiver dødsårsager i kirkebøgerne.

Nu har jeg fået blod på tanden mht. dødsattester. Når det kan lade sig gøre at finde noget, der hvor fire amter er slået sammen, så må det også være muligt i alle mulige andre amter.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Om børnedødelighed - 5 ud af 12 døde som små

Hvorfor havde de så meget sex?

Jeg har så ofte tænkt på, hvorfor man i fordums tider havde så meget sex? Mit mål er på ingen måde at moralisere over tidligere tiders menneskers kærlighedsliv, men det er da påfaldende.

De fattige indsidderfamilier må da have vidst, at de ikke havde råd til at forsørge alle de børn, men alligevel kløede de på. Erfaringen må have vist dem, at det kom der ret ofte børn ud af.

Jens Peter JENSEN og Dorthea Laurence HANSDATTER har måske haft et ønske om at “supplere op” efter de døde børn? At mindes de døde børn ved at få døbt nye med de samme navne? Var det en form for kærlighed til – og respekt for – de afdøde?

Status for oprydningen

Det går stadig fremad med oprydningen. Jeg tror på, at jeg på et tidspunkt når i mål. Jeg tror også på, at jeg kan gøre det lidt hurtigere end til år 2030, således som ChatGPT beregnede det for mig.

Mennesker, der er lidt for “langt ude”, dropper jeg simpelthen for at få dem, jeg har, til at give mening både for mig selv, og dem der flittigt besøger min database. Egl. kunne det være hyggeligt, hvis nogen af og til lagde en hilsen.

Om børnedødelighed - 5 ud af 12 døde som små

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/10 Kommentarer/i , /af ,

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Registreringen afhænger af formålet

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Jeg har hverken arvinger eller anden familie, der vil have glæde af mine data – så min forskning vil dø med mig. Det er der ikke noget at gøre ved, og det er længe for sent at anskaffe arvinger 🙂 

Indtil da – og 20 år efter – offentliggør jeg data via min hjemmeside, der drives i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG). De 20 år efter min død skyldes, at jeg i mit testamente har bestemt, at min hjemmeside skal betales forlods af boet i 20 år frem.

Derfor ser jeg verden som data, der passer perfekt i tabeller, hvilket stemmer godt med at have Aspergers syndrom: tusindvis af små stykker tekst, tusindvis af datoer, tusindvis af kildehenvisninger osv. Dags dato er status, som billedet viser. Som det fremgår, har jeg ikke en gang 5.000 personer – men jeg håber, jeg har “lidt men godt”.

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Hvis jeg havde arvinger eller anden familie

Hvis jeg var i besiddelse af sådanne, er det meget tænkeligt, at jeg ville registrere data og kilder på en anden måde.

Som Mette Fløjborg sagde forleden aften om sin måde at registrere kilder på “det gider min familie ikke læse” (citeret frit efter hukommelsen). Jeg mener bestemt, det var en kilde, hun omtalte, og det var vist en jordemoderprotokol, hvor hun vist bare skrev ordet “Jordemoderprotokol”.

Jeg kan sagtens forstå, at hvis ens læserskare, der forhåbentlig er mangfoldig, består af virkelige mennesker, man kender, så dur min metode ikke.

Når data “bare” skal passe ned i tabeller, kan man tillade sig at være meget mere specifik. Nogle vil måske skrive “Adresseforespørgsel” som kilde, mens jeg fx har en kilde, jeg har kaldt: “Adresseforespørgsel via Danske Slægtsforskere”, fordi adresseforespørgslen også kan stamme fra borger.dk, før man kunne købe opslagene i CPR-registeret hos Danske Slægtsforskere. Altså har jeg også en kilde, der hedder “Adresseforespørgsel via borger.dk”

Drejer det sig om kirkebøger, har jeg god erfaring med følgende metode:

  • Kildenavn: “AO Salldata – KB”
  • Detaljeinfo: Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1882-1892, KM, Fødte – opslag: 209 af 274 opslag
  • Tekst: “1902 i Lyngby Kirke. Nr. 4. den 6te April. Olga Elisabeth Jensen, Bleggaard, Lyngby. Afdøde Bagerkusk Henrik Ferdinand Jensen og Hustru Olivia Vilhelmine Frederikke Nielsen, Bleggaard, Lyngby. fødte i Lyngby 1887 d 30′ Oktober, døbte i Lyngby Kirke 1888 d. 21. Maj.”

Antallet af kilder kan eksplodere

Som billedet viser, har jeg 229 kilder, og det er vist ikke “gældende ret” i Legacy. Som jeg forstår det, har danmarksmesteren i Legacy, Anne Marie Holck, har mange gange skrevet/fortalt, at kilden eksempelvis skal være: “Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1882-1892, KM, Fødte – opslag: 209 af 274 opslag”. Jeg ved ikke, om jeg misforstår noget, men det ville vel medføre, at jeg ville have 20.983 kilder = antallet af henvisninger? Det ville jeg ikke kunne overskue.

Ingen links som kilder

Jeg bruger ikke links som hverken kilder eller henvisninger for hvad så, når fx Rigsarkivet ændrer deres hjemmeside? For det første ville kildeangivelsen ikke længere være noget værd og for det andet, ville det medføre tusindvis af 404-sider på min hjemmeside. En 404-side er en af de irriterende sider, man får vist, når en hjemmesideejer har lavet om på hjemmesidens struktur, så linket ikke længere virker. Jeg håber, at min metode gør henvisningerne robuste også i fremtiden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.