Indlæg

Hvad lavede tipoldefar Rasmus NIELSEN (1836 – 1917)?

Mange registreringer af erhverv

Hvad lavede tipoldefar Rasmus NIELSEN (1836 – 1917)?

I snart lang tid har jeg registreret mænds erhverv, hver gang de havde børn til dåb (eller blev fædre til et dødfødt barn). Det kunne også være, når de var forlovere eller stod fadder. I ældre tid er det desværre ikke muligt for kvindernes vedkommende.

Det kan man få noget ganske nyttigt ud af – blandt andet et stort spørgsmålstegn.

I min biologiske familie har jeg en tipoldefar Rasmus NIELSEN (1836 – 1917) på min farmors fars side, og når man ser på, hvad han lavede, tegner der sig et noget forvirrende billede, men måske også et billede på social opstigning?

Er det mon sandt, at han arbejdede sig op fra at være indsidder til at være husmand? Er det mon sandt, at han indimellem var arbejdsmand? Det var hans første kone, der frygtede så meget for udkommet, at hun i juni 1879 hængte sig.

Han aftjente sin værnepligt Jun. 1864.
Tjenestekarl Okt. 1864 i Maribo Sogn, Musse Herred, Maribo Amt
Indsidder Mar. 1867 i Hunseby, Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt
Indsidder Sep. 1869 - do
Arbejdsmand Feb. 1870 - do (folketælling)
Indsidder Maj 1874 - do
Indsidder Dec. 1876 - do
Indsidder Jun. 1879 - do
Indsidder Maj 1881 i Maglemer, Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt
Indsidder Mar. 1882 - do
Indsidder Mar. 1886 - do
Husmand Jul. 1888 - do
Husmand Maj 1889 - do
Arbejdsmand Feb. 1890 - do (folketælling)
Husmand Dec. 1891 - do
Alderdomsunderstøttet Feb. 1916 - do (folketælling)
Arbejdsmand Jan. 1917 - do

Sådanne registreringer er meget nyttige til både at udfylde det irriterende hul mellem 1801 og 1834 og selvfølgelig også alle de andre huller mellem folketællingerne.

Hvis jeg kun registrerede et enkelt erhverv, skulle jeg foretage et valg mellem alle de forskellige muligheder. Jeg havde måske valgt det “fineste”/”bedste”, som måske ville være arbejdsmand? Det ville bare ikke være hele sandheden om ham. Om dette så er sandheden, kan man ikke vide, men det er da bedre end at vælge et enkelt erhverv.

Ikke data fra konfirmationen

Jeg registrerer derimod ikke, hvad kirkebogen melder ved børns konfirmation. Det skyldes, at jeg tror, at der har præsten bare skrevet af fra det, der stod ved dåben. Præsten/degnen, eller hvem det nu var, har næppe spurgt forældrene, hvad de aktuelt var beskæftiget med. Det er bare genbrug af gamle data.

Et MOD til TNG: “Group custom events”

TNG, der står for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”, rummer lige p.t. 300 – gratis – muligheder for individuelle tilpasninger ved hjælp af de såkaldte MODs. Der udvikles konstant nye.

Et MOD modificerer (deraf navnet MOD) TNGs standarder, og det er ganske enkelt at installere et MOD; det er nærmest bare træk og slip. Denne side viser de 300 MODs, der passer til version 15.

Langt de fleste MODs kan herudover selv tilpasses, så man får sin TNG-side til at vise data lige nøjagtig, som man vil have det. Det tilbyder sider som MyHeritage, Geni mv. i hvert fald ikke.

Billedet herunder stammer fra Rasmus NIELSENs TNG-side. De 12 beskæftigelser er “foldet sammen”, da det ville være helt uoverskueligt at vise dem alle på rad og række. Det er udvidelsen (et MOD) ved navn “Group custom events”, der sørger for det. Den interesserede læser kan folde beskæftigelserne ud ved at klikke på pilen.

Lær at lave hjemmeside med TNG

Hvis du kunne tænke dig at lære at lave en hjemmeside til dine slægtsdata ved hjælp af TNG, holder jeg et kursus for begyndere den 15. og 16. november i Hvidovre. Du tilmelder dig her hos Hvidovre Aftenskole.

Herunder finder du udkast til slideshow, så du kan se, hvad weekenden blandt andet vil indeholde.

En af de slides, jeg stadig tænker over, og som derfor ikke er med endnu, er “Liste med nogle ting, du aldrig skal gøre”, hvor jeg vil dele ud af egne erfaringer. Du behøver jo ikke gentage mine fejl. En af dem er fx at genbruge ID-numre (Legacy kalder dem for RIN).

TNG_kursus_begyndere(1)

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Begynderkursus i TNG i november måned 2025

Hjemmeside til slægtsdata med TNG

Begynderkursus i TNG i november måned 2025

Opdateret den 6. november 2025: Kurset er aflyst grundet for få tilmeldinger.

Jeg holder begynderkursus i TNG under Hvidovre Aftenskole den 15. og 16. november. Du tilmelder dig her. Her kan du også læse om, hvad du lærer på bare en weekend. Du kan se priser, adresse mv.

TNG står for The Next Generation of Genealogy Sitebuilding. Det er et program, hvor data gemmes sikkert i en database. Det vil sige, at du ikke ender med tusindvis af små html-filer, som du gør med mange andre programmer til slægtsdata.

Jeg glæder mig meget til at holde kurset, da en af mine missioner her i livet er at vise, at TNG er enormt simpelt, når man er bruger. Der ligger utvivlsomt mange, mange timers kodning bag det, men det skal man som bruger ikke bekymre sig om.

For mange år siden – måske 20 – holdt jeg kurser i Family Tree Maker (FTM), som jeg dengang brugte til min slægtsforskning, og jeg tror da, kursisterne var tilfredse.

Jeg er ikke i tvivl om selve TNG, og hvordan det håndteres, da jeg har brugt programmet siden 2012 (version 9). Det, jeg er lidt nervøs for, er udstyret i lokalet, om jeg nu har adgang til alle mine passwords, om jeg har Legacy med på min bærbare, så jeg kan vise eksport af data, billeder og dokumenter, om jeg får mit slideshow med og al den slags. Jeg vil jo så gerne være sikker på, at deltagerne får det ultimative udbytte af weekenden og valuta for pengene.

Hvidovre Aftenskole har inviteret mig til at komme ned nogle dage før, så jeg kan se lokalet, afprøve udstyret osv. Det vil jeg tage imod. Når mange andre holder kurser i lokalet, er alt selvfølgelig både godt og i orden. Jeg vil bare gerne se det med mine egne øjne, da det vil give en tryghed for mig som underviser.

For at deltagerne kan vide, hvad de går ind til, og så jeg har noget at “styre efter”, har jeg lavet udkast til et lille slideshow i PowerPoint, som du kan se som en pdf-fil herunder. Du skal hole musen over for at bladre i de 24 slides.

TNG_kursus_begyndere(1)

Krav om brugerregistrering på min TNG-side

Jeg har indført krav om brugerregistrering på min TNG-side, da jeg er uendeligt træt af at bots (robotter) og andre høster mine data. Jeg deler gerne gerne data og billeder uden vandmærker med virkelige mennesker, der arbejder med samme familier som jeg selv. Andre må blive væk.

Er du interesseret i en brugerkonto til min TNG-side, kan du begynde her.

Jeg var “lidt” dum

Til en start kunne jeg ikke få brugerregistreringen til at virke. Siden sendte ikke mail om, at en bruger havde søgt at registrere sig, så jeg spurgte ChatGPT om en løsning. Det blev løst men medførte nye problemer, som det har taget mig fire dages arbejde at løse.

Jeg skulle aldrig været gået i gang med det, når jeg desværre ikke kan kode. Jeg burde i stedet have søgt hjælp hos virkelige mennesker. Sådan kan man blive klogere.

Nu skulle det gerne fungere efter hensigten. Du er mere end velkommen til at oprette en brugerkonto, så jeg kan få endelig vished om, hvorvidt alt er i orden. Jeg har selvfølgelig backup, så jeg kan rulle tilbage.

På den anden side er jeg virkelig imponeret over ChatGPTs evner til problemløsning og trinvis analyse. Den kender alle de filer, der ligger i TNG og den ved, hvor der skal kigges efter fejl. Det er jo ikke robottens skyld, at jeg begav mig ud på (for) dybt vand.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Dataobservationer baseret på i alt 50 svar

Konklusioner på læserundersøgelsen

Dataobservationer baseret på 50 svar

For noget tid siden lancerede jeg en lille læserundersøgelse for at blive klogere på jer, der læser med her på siden. Først lavede jeg en opsamling baseret på 14 svar, og senere på 28 svar. Nu er vi oppe på 50 besvarelser, og derfor synes jeg, det er tid til en endelig status og en tak til jer, der har deltaget.

Det glæder mig, at så mange har taget sig tid – og jeg sætter pris på både ærlige, overraskende og eftertænksomme svar.

Demografi og livssituation

Af de 50 respondenter er 27 kvinder og 23 mænd. Det er en forholdsvis ligelig fordeling, hvilket overrasker mig lidt, da jeg havde forventet en overvægt af kvinder. Men det er jo stort set ligeligt …

Aldersmæssigt er der en klar overvægt af modne læsere. Størstedelen befinder sig i aldersgrupperne 61–65, 66–70 og 71–75 år, og enkelte er i 80’erne. Der er dog også nogle i fyrrerne og halvtredserne. Det vidner om, at hjemmesiden tiltrækker et publikum med livserfaring – og måske med mere tid og refleksion.

(Gruppen “Under 26” skulle selvfølgelig have stået forrest, men jeg kan ikke få Excel til at flytte den; så nu står den bagest). 

Ikke overraskende er de færreste på arbejdsmarkedet (30 pct.). Nogle er gået på pension, andre er førtidspensionister, og enkelte er stadig aktive på arbejdsmarkedet. Mange har tilkendegivet, at de er glade for nu at kunne bruge tiden på fordybelse i slægtsforskning og andre nørdede interesser.

Uddannelsesniveau

Uddannelsesbaggrunden blandt deltagerne er generelt ret høj. Mange har angivet, at de har en uddannelse på 3–5 år, og en pæn del har mere end 8 års uddannelse bag sig. Det forklarer måske den store interesse for sprog, struktur og dybde, som præger mange af de mails og kommentarer, jeg får.

Slægtsforskning og tekniske værktøjer

Langt størstedelen (72 pct.) af respondenterne angiver, at de er aktive inden for slægtsforskning. Det var også min fornemmelse – og det bekræfter, at mange finder min hjemmeside via mine artikler om TNG, originale kilder og tips til slægtsforskning med TNG og Legacy.

Til gengæld er det stadig kun et mindretal, der bruger TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding). Flere (34 pct.) svarer, at de bruger MyHeritage eller Ancestry, mens andre klarer det hele i hånden eller i Excel. Det fortæller mig, at mange gerne vil have overblik, men ikke nødvendigvis kaste sig ud i tekniske løsninger.

På spørgsmålet om, hvorfor min læsere ikke bruger TNG, fik jeg disse svar:
  1. Bruger andre DB
  2. Jeg er ikke interesseret i systematisk slægtsforskning. Jeg synes, jeg ved det, jeg har brug for at vide om min egen slægt. Min far slægtsforskede lidt. Men jeg bruger slægtsforskningens kilder – kirkebøger, folketællinger m.v. – stort set dagligt i andre historiske sammenhænge.
  3. MyHeritage. Og i hånden
  4. Har ikke data online.
  5. Kender det ikke
  6. Deler pt ikke – bruger et simpelt regneark til eget overblik / links til kb / ft / andre kilder
  7. Har ikke lyst
  8. Jeg vil have det hele off-line
  9. Jeg kender det ikke
  10. Har ikke prøvet det
  11. Har ikke overvejet det som en mulighed eller sat mig ind i, hvad det indebærer – men det burde jeg måske?
  12. Kender det ikke
  13. jeg bruger Legacy, og lægger det på nettet med Webtrees.
  14. Det ser indviklet ud
  15. Kender det ikke
  16. Påtænker at begynde
  17. Jeg har ikke tid nok med arbejde og bijob samt frivilligt arbejde
  18. Ancestry.com er til mine slægtstræer
  19. Fordi jeg først hører om det her. Skal lige tjekke det ud først, så måske.
  20. Ikke tænkt på det før
  21. Har ikke overskud til at skifte program.
  22. Kender ikke programmet/sigtet.
  23. Så meget interesserer jeg mig heller ikke for det.
  24. Overvejer det
  25. Jeg er lidt usikker på at dele mine slægtsdata via hjemmesider. Det virker som et stort arbejde.

Hjemmeside og digitale vaner

32 pct. af deltagerne har egen hjemmeside. Det kom en smule bag på mig, når man indtænker aldersprofilen, men det viser, at flere har mod på selv at publicere og/eller dokumentere deres projekter.

De fleste er stadig på sociale medier, men en del har skrevet, at de overvejer at forlade dem – især på grund af algoritmerne, den negative tone, den amerikanske indblanding og tidsforbruget. Flere nævner, at de allerede har forladt Facebook og ikke savner platformen. Selv overvejer jeg det stadig.

Sprog, AI og kode

Det glæder mig at se, hvor mange der lægger vægt på det danske sprog. 84 pct. svarer, at dansk i skrift og tale er vigtigt. Det er jo musik i mine ører – især fordi jeg ofte skriver indlæg om korrekt sprogbrug og sproglig klarhed. Sprogdatabasen, hvor der udkommer en ny artikel hver den første i måneden kl. 12:00, er et eksempel på det.

Hvad angår AI og ChatGPT, har mange prøvet det – men med blandede oplevelser. Nogle svarer, at de har brugt det en enkelt gang. Andre har haft sjove eksperimenter med at få genereret en sang eller noget kode. En del er nysgerrige men afventende – det forstår jeg godt. Det er en ny teknologi, og man skal selv finde balancen.

Der er kun få, der arbejder med kode som VBA eller PHP – men det gør det jo bare endnu sjovere for mig at nørde løs i mine egne små projekter og dele erfaringerne med jer. Generelt er jeg ikke særlig god til det, og jeg har lige opgivet at låse af for robotters indtrængen mine TNG-sider, selvom om jeg brugte tre dage på at prøve at lære det og faktisk prøvede at få beslutningsstøtte fra ChatGPT. Efter tre dage savnede jeg de originale kilder for meget … Jeg slapper først virkelig af, når jeg nørder med kirkebøger mv.

Og apropos nørdet, så angiver 66 pct. at de er lidt “nørdede”. Det er spændende, at mine læsere selvangiver sig sådan, for det er ikke mange år siden, “nørdet” var et skældsord. Vi er vist flere, der er glade forat

Autisme og psykiatri

Et mindre antal respondenter har angivet, at de er på autismespektret eller har en psykiatrisk diagnose. Jeg vil bare sige: Tak for jeres åbenhed. Det betyder meget for mig, at I har lyst til at dele det. Jeg skriver selv åbent om mine erfaringer med Aspergers syndrom og bipolar affektiv sindslidelse, og det gør godt at vide, at vi er flere herude. En enkelt svarede i et fritekstfelt, at hun var vældig glad for at læse om mine erfaringer med de to diagnoser. Jeg har skrevet min historie om Aspergers syndrom her..

Tak og perspektiv

Jeg er virkelig glad for den respons, jeg har fået. Besvarelserne bekræfter, at jeg skriver til mennesker med nysgerrighed, erfaring, respekt for sproget og interesse for slægten, livet og teknologien. Det passer perfekt til det, jeg gerne vil skabe med min hjemmeside.

Undersøgelsen er nu lukket, men du er som altid velkommen til at sende mig en mail eller en kommentar, hvis du har input eller idéer – eller bare tanker om dette eller hint. 

Og endnu en gang: tak fordi du er med!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Gorm den Gamle har aldrig interesseret mig

Om kilder og kildekritik

Gorm den Gamle har aldrig interesseret mig

Per Hundevad Andersen skriver i bogen “12 spørgsmål fra slægtsforskere” blandt andet:

Så uanset, hvordan en anelinje tilbage til Gorm den Gamle ser ud, vil den være behæftet med usikkerhed og i mange tilfælde med stor usikkerhed. Sandsynligheden er i øvrigt også stor for, at der et eller andet sted gennem de 30+ generationer, man måtte have tilbage til Gorm den Gamle, er en far i kirkebogen, der ikke er den rigtige far, og så bryder teorien alligevel sammen.

Som hovedregel har jeg heller aldrig interesseret mig ret meget for efterkommere. Nittebjergerne udgør en undtagelse.

Det er meget sjovere at finde personer, jeg kan dokumentere slægtskabet til, og allersjovest er det at finde supplerende oplysninger om mennesker, jeg har kendt. Det er dog efterhånden vanskeligt at tilføje noget nyt.

Det sker, jeg falder over slægtsforskningssider, der uden dokumentation fører linjer tilbage til Gorm den Gamle. Jeg skynder mig væk, for de er uinteressante. Hvad skal man dog med personer, man ikke kan anføre kilder til?

En af siderne rummer pr. 4. juli i år lige knapt 180.000 personer, hvoraf 46 er hentet hos mig, uden at jeg er angivet som kilde. Det kunne de nu godt have gjort, idet det drejer sig om mine nærmeste.

Nu hvor jeg rydder op og forsøger at rette (alle) mine gamle fejl, håber jeg, at mennesker, der er interesseret i de personer, jeg også har, finder vejen til mig. Under alle omstændigheder vil de i modsat fald visse blive efterladt med en del fejlbehæftede oplysninger, når de ikke har kontrolleret deres oplysninger i de originale kilder.

Det værste er, når folk stjæler mine billeder, så bliver jeg virkelig rasende, skønt jeg ellers er et fredeligt menneske. Nogle slægtsforskere stjæler billeder med arme og ben. Det er årsagen til, at mine billeder er vandmærkede. Seriøse slægtsforskere kan nemt få tilsendt et eksemplar uden vandmærke, hvis de kan godtgøre deres interesse i et sådant.

Vi er nødt til at arbejde med kilder og kildekritik

De slægtsforskere, jeg kender og samarbejder med, er enormt dygtige til at angive deres kilder og dokumentere deres fund.

📌 1. Hvad betyder dokumentation i slægtsforskning?

At dokumentere sine oplysninger vil sige:

  • At registrere hvilken kilde en oplysning stammer fra.
  • At anføre kilden præcist og systematisk, så andre nemt kan efterprøve data.
  • At vurdere kildens troværdighed – fx om det er en original kilde eller en sekundær gengivelse.

Slægtsprogrammet Legacy rummer mulighed for at arbejde med fire forskellige troværdighedsniveauer. Jeg bruger stort set kun “1 Usikkert” til folketællingerne og “4 Sikkert” til alt, hvad jeg finder i øvrige primære kilder. Det er muligvis en forsimplet tilgang, men det fungerer godt til mit formål.

I eksemplet herunder har jeg henvist til bogen “Trævlerødder – alternativ slægtshistorie”. Bøger giver jeg altid “2 Sandsynligt”, som måske er for restriktivt, men så ved jeg i hvert tilfælde selv, hvorfor troværdighedsniveauet er angivet, som det er, og jeg angiver alle bøger med samme troværdighedsniveau.

Når informationen dukker op i TNG, vises den sådan – det drejer sig om Hans LARSEN (1746 – 1801).

TNG beregner relationen sådan:

“Hans LARSEN er ægtemand til Karen NIELSDATTER, som er trediedels kusine til Kirsten HANSDATTER, som er 3. tipoldemor til STEGEMÜLLER.” (altså ganske tæt på 🙂 )

🗃️ 2. Typer af kilder og kildekritik

Slægtsforskning arbejder med både primære og sekundære kilder:

  • Primære kilder udgøres blandt andet af: kirkebøger, skifteprotokoller, folketællinger som er mest pålidelige, især hvis ført samtidig med begivenheden.
  • Sekundære kilder udgøres blandt andet af: slægtsbøger, online-stamtræer, mundtlige overleveringer. Disse skal behandles med stor forsigtighed, og alle informationer skal krydstjekkes
🗃️  3. Kildekritiske spørgsmål man altid bør stille
  • Hvem har skrevet kilden og med hvilket formål? Havde vedkommende en interesse i at skrive kilden (udover at passe sit arbejde)?
  • Hvornår er kilden skrevet i forhold til begivenheden?
  • Er der interne modsætninger i kilden?
  • Stemmer den med andre kilder?

Hvem er på billedet herunder?

  • Øverst til venstre: Morfar og to af hans søstre. Jeg tror, det er på hans 70-årsdag.
  • Øverste række midtfor: Mormors far.
  • Øverste række til højre: Indkørslen til Hastrup (vand-)mølle i Thyregod, Nørvang Herred, Vejle Amt.
  • Nederste række: En af mormors søstre og deres mor.
  • Nederste række billede to: Mormor i den hvide kjole med to af hendes børn og hendes forældre.
  • Nederste række billede tre: en tipoldemor fra Gullev, Houlbjerg Herred i Viborg Amt.
  • Nederste række billede fire: morbror og hans hustru.
  • Nederste række sidste billede: Mormors farfar.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.


[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]