Tag Archive for: TNG

/i , , , , /af , , , ,

Test af udvidelser til TNG

Test af udvidelser til TNG

Kobling af alm. nørderi med sprognørderi

Test af udvidelser til TNG

Jeg er kommet med i en gruppe på i alt ni personer, der tester nye udvidelser (officielt kaldet MODs) til TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding). Det er sjovt og spændende. For det første får man selvfølgelig udvidelsen som en af de første og for det andet, får man indflydelse på, hvordan den skal fungere.

Der findes lige nu 286 udvidelser til den nyeste version af TNG, og har man først selve TNG, kan man kvit og frit hente og installere alle de udvidelser, man lyster. Det er helt fantastisk. Selv holder jeg lidt igen af hensyn til svartiden. For hver udvidelse, der skal ”gøre noget”, vil selvfølgelig indvirke på den tid, det tager at hente siden frem i en browser.

Jeg kan godt lide den nødvendige analytiske tilgang og jeg kan bruge en masse af de metoder, arbejdslivet har lært mig. Korrespondancen på engelsk med de øvrige testere udvider langsomt mit ordforråd. Det er rigtig rart. Herudover er jeg begyndt at skrive lidt i privaten med Rick fra New Zealand. Vi har aftalt at mødes, når Corona-helvedet engang er helt ovre. Jeg kom til at skrive til ham, at ”We’ll go and have a bear”. Det havde vi en del sjov ud af.

Oversættelser

De forskellige udvidelser skal selvfølgelig også oversættes til dansk, og da jeg er den eneste aktive dansker i TNG-fællesskabet, har jeg naturligvis påtaget mig opgaven med at oversætte. Det er normalt hurtigt gjort, da det er korte tekststrenge.

Af og til kan der være lidt problemer med at forstå, hvad det er udvikleren gerne vil udtrykke, men så er det bare at spørge i gruppen af testere. Det har jeg meget sjov med, skønt det kan være indviklet, når udviklerens eget modersmål er fransk (den flittigste udvikler bor i Belgien), og han prøver at skrive på engelsk fx ”If they are both alive, indicates since how many times they are married.” Mit nysproglig-fransk er glemt for 40 år siden, men jeg føler mig overbevist om, at det, han prøver at skrive på engelsk, er ”Hvis de begge er i live, hvor længe har de så været gift?” og ikke ”Hvis de begge er i live, hvor mange gange har de så været gift”, for det giver ingen mening. Mit forslag er ”Hvis de begge er i live, hvor længe har ægteskabet så varet?”, så er der ingen tvivl.

Eksempler på udvidelser (MODs)

Som eksempler på, hvad udvidelserne kan, er her et udsnit af de udvidelser, jeg selv har installeret indtil videre. Der kan ses et eksempel med min far her.

  1. Vis personens søskende på samme billede som personen selv. Giv evt. ”udgangpunktet” en særlig baggrundsfarve.
  2. Vis personens alder ved en begivenhed. Det kunne fx være alder ved vaccination, konfirmation mv.
  3. Vis parternes alder ved vielsen.
  4. Lignende navne: Vis navne, der staves næsten ligesom personens eget navn. Fx er jeg også interesseret i at finde mennesker, der hedder ”Stegmüller” (det hed vi som skomagermestre i 1700-tallets Kaunas – den største by i Litauen), og i at vise de adskillige bogstaveringer af navnet ”Schiøtt”, for der er virkelig mange muligheder.
  5. Fold lange noter sammen og beslut selv, hvor lange de må være, inden de foldes sammen. Så vises en pil i venstre side, og noten foldes ud, når man klikker på pilen.
  6. Tæl antallet af kendte forfædre og efterkommere.
  7. Dan et sitemap til Google og/eller andre søgemaskiner.
  8. Få hjælp til at generere GPS-koordinater til Google Maps, så mormors gravsted ikke havner i Afrika, når det ligger i Brande.
  9. Vis også kvinders giftenavne. Min mor hed fx Jytte Baunsgaard STEGEMÜLLER (født KRISTENSEN).
  10. Vis forældrelinjen: de registrerede direkte aner delt op på sværdside og spindeside.
  11. En udvidelse, der fortæller, om der er kuk i filer/database.
  12. Vis hvor mange gange en kilde er anvendt.
  13. Vis hvor mange og hvilke billeder der findes på siden, men ikke (længere) er anvendt af TNG.

Kun ét problem: jeg er ikke hurtig nok

Der er kun ét problem, og det er, at de andre otte er meget hurtigere end mig, og tager fat i en ting ad gangen, mens jeg samler al feedback op i én post. Hver gang, de poster en ny kommentar, siger PC’en ”bling”, og jeg kan ikke selv både skrive feedback og læse, hvad de skriver. Det er lidt stressende, og jeg må have lavet en aftale med dem om, hvordan det bedst håndteres. Jeg er først lige kommet med, og vil gerne blive, så jeg må selvfølgelig også prøve at finde ind i deres rutiner.

/i , , , /af , , ,

Pres det hele ud af kirkebogen

Pres det hele ud af kirkebogen

Enhver slægtsforsker har egne metoder

Pres det hele ud af kirkebogen

Der findes ikke et “slægtsforskningspoliti” og det er kun godt. Vi har sikkert alle fundet frem til det, der fungerer godt for os i vores respektive program. Jeg ved ikke, hvor mange slægtsforskere, der findes i Danmark (for nu ikke at tale om i hele verden), men Facebookgruppen “Slægtsforskning” har i skrivende stund knapt 25.000 medlemmer, så det er måske ikke helt tosset at gætte på, at der er mindst 50.000 slægtsforskere her i landet? Så der er sikkert også 50.000 metoder og meninger om, hvad der bedst?

Formålet med denne post er at give tips, der er nyttige, hvis du vil lave en TNG-side.

Jeg vil fortælle om noget af alt det, jeg kan se, jeg burde have gjort for 18 år siden, og som jeg nu forsøger at rette op på, uagtet det er en lidt umulig opgave. Mit “perfektions-gen” bevirker, at jeg gerne vil rydde op i alting og være helt stringent mht. alle personerne i mit program (som er Legacy Pro version 9).

Der er ingen grund til, at du gentager mine fejl.

Jeg fik ganske vist at vide, at jeg skulle skrive alt ned. Alligevel kan jeg nu se, der ikke var grænser for, hvad jeg fandt det unødvendigt at notere. Havde jeg dog bare lyttet/forstået det bedre. Og havde jeg bare vidst, at jeg en dag ville lave en TNG-side. Et eksempel er, at jeg sidder med ca. 700 billeder; men jeg aner ikke, hvor de kommer fra. Hvem har været så søde, rare og venlige at dele arvesølvet med mig?

Noget af det hænger selvfølgelig sammen med, at data stammer fra en tid, hvor jeg kun havde lørdage fra 9 – 16 (plus sommerferier og afspadseringsdage) på Landsarkivet på Jagtvej/i Viborg, og der skulle jeg skynde mig. Det var noget stressende og man skulle være velforberedt for at få mest muligt ud af de sølle syv timer. Nu har vi Arkivalier Online, massevis af indtastede folketællinger, fotograferede og indtastede gravsten mv. tilgængelige døgnet rundt, så virkeligheden er blevet en helt anden. Hurra for det.

TNG kan ikke vise noget, du ikke har skrevet i dit program. Det turde være en selvfølge. Hvis du er stringent, kan der komme mange data ud af blot en enkelt inskription. Tag enhver oplysning, der kan blive til et lille stykke data og tast den ind. Med årene bliver det fantastisk og det giver dig en fantastisk, veldokumenteret hjemmeside.

Eksempler – bemærk mit hjertebarn: der er kilder på alt (det med fed skrift):

Bruger du http://ao.salldata.dk, er det uhyre nemt at generere “nydelige” kildehenvisninger: marker linjen, så den bliver blå, tryk CTRL C (for kopiér), åbn en teksteditor (“Notepad++” er fantastisk, gratis og “husker”, så man ikke behøver skrive fx “husmand” 500 gange, men kan bare vælge ordet på en liste, så længe du er i det samme dokument), tryk CTRL V (for sæt ind), så har du fx: “Haderslev amt, Frøs, Skrave, 1830-1860, KM, Fødte drenge – opslag: af 39 opslag” Det eneste, der mangler, er 6-tallet foran ordet “af”, men det er lige til at klare at sætte ind selv, og disse kildehenvisninger bliver så flotte i TNG.

Jeg laver hele afskriften i Notepad++ og kopierer den herefter ind i Legacy. Nogle vil synes, det er besværligt, men det er en vane.

Haderslev amt, Frøs, Skrave, 1830-1860, KM, Fødte drenge – opslag: 6 af 39 opslag
Nr. 6. 1832 7de Octbr. Tonnes Jensen Møller. 8 Octbr – 18de Novb. Parcel. Jens Møller; Hstr. Anne Rasmussen, Lgtved Mark. Faddere: Pig. Inger Marie Hansd. af Hjerting; Jfr. J.M. Thaÿsen og Bødker Poul Christensen af Lgtved.

Ribe amt, Malt, Føvling, 1835-1849, KM , Fødte piger – opslag: 2 af 31 opslag
Nr. 9. 1836 April 24. Mariane Sörensen. Mai 23. April 29. Datter af Gmd. Sören Albrechtsen og Ane Terkelsdatter i Stenderup. Faddere: Hans Frederichsen, Henrich Pedersen, Mads Bendexen og Peder Jepsen i Stenderup.

Vejle amt, Nørvang, Sønder Omme, 1912-1919, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 120 af 171 opslag
Nr. 10. Enkemand, Gaardmand Kristian Andersen af Bøvl, født i Dejbjerg den 21 April 1863 af Forældrene Husmand Henrik Andersen og Hustru Johanne Kristensen. 1ste Gang Enkemand efter Johanne Andersen, der døde i Bøvl den 2den Maj 1911. Enke Marie Katrine Frederikke Møller af Lille Kærgaard i Kirkeby, Sønder Omme Sogn, født den 24 Maj 1865 i Langetved i Skrave Sogn i Sønderjylland af Forældrene Arbejdsmand Tonnes Jensen Møller og Hustru Mariane Sørensen. 1ste Gang Enke efter Gaardmand af Hvelplund Stephan Christian Christensen, der døde paa Give Sygehus 27/2 1906. Forlovere: Gaardmand og Indremissionær Knud Kristensen af Kirkeby og Snedker Martinus Christensen af Sønder Felding. Tillysninger: 19 og 26 Oktober og 2 November. Vielsen: 1913 21 December Sønder Omme Sogn. Sognepræsten i Kirken.

Her er et eksempel på, hvor nydeligt det kan blive i TNG, hvis man registrerer tillysningerne.

Vejle amt, Nørvang, Give, 1900-1908, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 182 af 230 opslag
Nr. 3, 1906 27 Februar, Give Sygehus, Give Sogn, Nørvang Herred. Sønder Omme Kirkegaard, Sønder Omme Sogn, Nørvang Herred 5 Marts 1906. Steffen Kristian Kristensen. Gaardmand i Hvelplundgaard i Sønder Omme Sogn, Nørvang Herred (sidst fælles Bopæl). Søn af Gaardejer Skovbjerg Kristensen og Hustru Bodil Kirstine Kristensen af Debelmose i Borris Sogn, født sammesteds. Efterlevende Hustru Marie Kathrine Frederikke Møller. 45 Aar. Sognepræst Mouridsen af Sønder Omme.

Vejle amt, Nørvang, Sønder Omme, 1879-1891, KM , Viede – opslag: 9 af 15 opslag
Nr. 2. 1888. Ungkarl Stephan Christian Christensen af Hvelplundgaard, 26 Aar. Pige Marie Katrine Frederikke Møller af Hvelplundgaard, 22 Aar. Forlovere: Gaardmand Tonnes Jensen Møller af Hvelplundgaard og Gaardmand Klavs Andersen af Bøvl. 16 Marts. I Kirken efter fuldført Tillysning. Indskrevne d. 18 Febr 1888.

Altid kildetro ved inskriptioner – men ikke i det der bliver til datafelter, mm. det er et navn

Jeg skriver nu til dags alt det, præsten, eller en anden, skrev. Og jeg gør det bogstavret – og uden fortolkninger – i det omfang, jeg overhovedet kan læse det. Kan jeg ikke læse det, sætter jeg tre “underscores”: ___.

Det gælder også, selvom der står noget sludder og vrøvl! Her er et eksempel i Give Sogns kirkebog 1906, hvor præsten roder rundt i faderen og fødestedet. Moderen er underligt nok korrekt. Det betyder også, at jeg medtager stavefejl som fx følgende, hvor præsten (eller degnen?) ikke kunne stave til “fælles”:

Vejle amt, Nørvang, Sønder Omme, 1892-1903, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 130 af 167 opslag
Nr. 5. 1892 17 April, Bøvl (St. Kærgaard), S. Omme Sogn, Nørvang Herred. S. Omme Kirkegaard, S. Omme Sogn, Nørvang Herred 1892 23 April. Jeppe Kristian Andersen. Gaardmand af St. Kærgaard Bøvl i S. Omme Sogn, Nørvang Herred. Født i Bøvl d. 29 Januar 1841 af Forældrene Anders Clausen og Hustru Mariane Jeppesdatter af Bøvl. Ægteviet 2den Gang d. 11 Oktober 1877 til Madsine Larsen. Sidste fælleds Bopæl var Store Kærgaard i Bøvl. 51 Aar. Sognepræst E. K. Thyssen.

“At juice” kirkebogen eller en anden kilde

Ud af ovenstående kommer blandt andet data om:

  1. Pres det hele ud af kirkebogenSelvfølgelig navn (og folk hedder det, de kaldtes ved dåben, mm. de har taget navneforandring eller senere er adopterede og antager stedfaderens efternavn i medfør af Lov nr. 131 af 7. Maj 1937 om Børn uden for Ægteskab). Det betyder også, at
    1. kvinder ikke indføres med deres giftenavn men med deres fødenavn og
    2. kaldes barnet “Christensen” ved dåben, selvom faderen hedder “Kristensen”, så skriver jeg “Christensen”, selvom det kan være forkert. Men igen: Ingen fortolkninger og det fås ikke bedre.
  2. Erhvervet og stedet det udøves. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fra start har gjort dette: ved hver eneste inskription uddraget erhverv, måned, år og sted, for så får man historikken gennem hele livet  ganske gratis med. Folk stiger (og falder) i graderne og de flytter rundt. Det kan godt være, præsten eller en anden skriver noget sludder, men det fås ikke bedre.
    • Tidligere angav jeg kun én beskæftigelse. Men i det lå jo en fortolkning: Hvilken beskæftigelse var den vigtigste? Det anser jeg nu for forkert til mit formål.
    • I det viste eksempel er Mathias Peter Rosenfeldt både: “Arbejder”, “Sømand”, “Krydsskipper”, “Krydsbetjent” og “Krydstoldassistent”. Da det er datafelter, staver jeg det korrekt på nudansk, for det kildetro står jo i selve inskriptionen, som jeg også viser i TNG.
    • I eksemplet er vist en bog i hver række og bogen er farvet. Det er Legacys visning af, at der er angivet en kilde.
  3. Tidligere ægtefæller og måske disses dødsfald, hvis der er tale om den næste vielse.
  4. Forældres erhverv og stedet det udøves.
  5. Ofte er der også vaccinationer (med angivelse af vaccinationsdato, vaccinatørens navn og stilling).
  6. Og så alt det andet der hører til fx konfirmationer, skifter, lægdsruller osv.
  7. Steder: Åh de kære steder… For kort tid siden lavede jeg en lille enquete i Facebookgruppen for at høre, hvad andre gjorde med det hastigt voksende stedregister. Over halvdelen af respondenterne var kildetro også i datafeltet. Hvis du vil lave hjemmeside med TNG, er det slet ikke en god idé. Jeg forsøger at forklare hvorfor:
    • TNG kan vise kort hentet fra Google Maps, og det kan blive ganske nydeligt og ditto fortællende. Her er fx min mormor, og kaster man et hurtigt blik på kortet, ser man straks, at hun kom godt rundt i landet.
    • TNG kan suppleres med en udvidelse (kaldet et MOD), som i 90 pct. af tilfældene kan finde GPS-koordinaterne frem til dig. Det er rigtig godt. De resterende 10 pct. kan man fx slå op i Wikipedia. Legacy har også en fil med danske koordinater, men det lykkedes ikke for mig at koble det med TNG, så visningerne i TNG blev forkerte. Det er sikkert mig, der gjorde et eller andet forkert.
    • Udvidelsen kan naturligvis ikke forstå, hvad diverse øvrighedspersoner har skrevet gennem de seneste 400 år. I det hele taget skal du tænke på IT-programmer, databaser mv. som “dumme”, idet de bare opfatter, at her er tale om noget tekst/nogle datoer, der kan stå i snorlige rækker. Det er slet ikke sikkert, udvidelsen er klar over, at “Tÿregod” faktisk er det samme som “Thyregod”. Og har du både “Tÿregod” og “Thyregod”, har du fluks to angivelser af det, der reelt kun er ét enkelt sted. Du vil ende med tusindvis af (overflødige) steder.
    • Du får med andre ord et sandt mareridt med at vise kortene korrekt, hvis du ikke gør “noget”, som udvidelsen kan forstå. Jeg har selv ryddet op i ca. 2.200 stedkoder og sat GPS-koordinater på. Det er ikke videre spændende men nødvendigt, hvis du ikke vil have mormor begravet et sted i Afrika, når det skulle være i “Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark”.
    • Følgende er (som alt resten) en smagssag: Jeg kører med minimum fire niveauer, men typisk fem:
      1. Sogn
      2. Herred
      3. Amt
      4. Land (Relevant når man laver en hjemmeside, der kan ses af alverden)
      5. Og som det første sikkert en “findeling” af sognet. Måske gade hvis det er i en stor by som København, ofte en specifikation, hvis/når et sogn indeholder mange steder fx, “Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark” (og ordene Sogn, Herred, Amt og landet med stort), så det ser pænt ud i TNG. Pludselig publicerer du for alverden; så må det gerne se pænt og ordentligt ud. Og hver gang du sætter et helt galt komma et eller andet sted, skaber du et nyt sted, og det er garanteret ikke din mening.
    • Hvis du vil have en TNG-side, er stringens en forudsætning, da TNG ellers ikke kan finde ud af at vise dine data ordentligt.
    • Slå man ordet “stringens” op i DDO får man følgende forklaring: “logisk konsekvens eller klarhed; streng præcision eller nøjagtighed vedr. fx tekster, tankegange eller ideer“. Omsat til fx stedregisteret betyder det, at du skal beslutte dig for, hvad der er mest rigtigt og så følge det. Jeg har fx besluttet, at mine steder skal rette sig efter Danmarks administrative inddeling, som den så ud lige før kommunalreformen af 1. januar 1970. Jeg er tindrende ligeglad med, at det af og til er noget formørket sludder. Efter den dato forsvandt herrederne, der er kommet nye amter, kommuner er lagt sammen osv. Før den dato kan det også af og til være forkert, men det vil som hovedregel være korrekt, og det vil bevirke, at der er en logisk og gennemskuelig kobling mellem langt hovedparten af dine kildeangivelser og dine steder.
    • Herudover kan steder ud fra dette princip slås op på krabsen.dk, som er et fantastisk værktøj. Det kan være, det er forkert – men det fås ikke bedre, og jeg ved præcis, hvad jeg gør. Alternativet er noget, jeg så på en og samme geni-side en dag vedrørende en og samme familie:
        1. Skravevej, Rødding, Syddanmark, Danmark
        2. Føvling, Midtjylland, Danmark
        3. Grindsted, Syddanmark, Denmark (Danmark
        4. Sonder Felding, Central Denmark Region, Denmark (Danmark)
        5. Sønder-Omme, Syddanmark, Denmark (Danmark)
        6. Sønder-Omme, Syddanmark, Danmark
        7. Borris, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark (Danmark)
      • Jeg ved ikke, hvilke muligheder, geni tilbyder, men jeg ved, at sådan noget er noget roderi. Hvis nogen – måske udlændinge – finder din TNG-side, og vil kigge dig i kortene, hvilket de jo altid bør, er det ikke let at koble din kildeangivelse fra AO/salldata med “Skravevej”, “Sonder Felding” eller “Ringkøbing-Skjern Municipality”.

Og så er der billederne

Jeg havde mange, der hed “Far-1”, “Mormor-2”, “Med Bjarne på fisketur” osv. Det bliver besværligt at huske, hvad man kaldte billedet, hvad det næste billede af far derfor skal hedde osv. – og det bliver bøvlet at udpege det rigtige billede, hvis man ikke har et fast kodeks for navngivningen. Så jeg gik i gang fra en ende af og døbte dem alle om efter følgende system:

Efternavn, fornavne evt efterfulgt af et tal, hvis der var flere med samme personer på, og altid fra venstre mod højre. Det vil sige, at jeg nu fx har:

  • Stegemüller, Jørgen og Kristensen, Jytte Baunsgaard 1.jpg
  • Stegemüller, Jørgen og Kristensen, Jytte Baunsgaard 2.jpg

Indrømmet: Dette er helt ligegyldigt for visningen i TNG. Det er mest for din egen fornøjelses skyld.

Jeg ærgrer mig gul og grøn over, at jeg ikke i Legacy har noteret, hvem jeg har fået/lånt billedet af og hvornår. Det ville jeg gøre om, hvis det var muligt. Det er det bare ikke, men jeg har nået lidt af mit mål med denne post, hvis du lærer af mine fejl.

Herunder vises et af de fantastiske billeder, jeg ikke ved, hvor kommer fra – og ikke mindst den oversigt, der vises nedenunder med navnene. Billedet stammer fra guldbryllup på “Hvelplundgård” i Sønder Omme Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt den 6. april i 1909. Guldbrudeparret findes her. Jeg ville gerne kunne takke ophavsmanden/-kvinden bedre (eller bare igen):

 

Pres det hele ud af kirkebogen

Pres det hele ud af kirkebogen

/1 Kommentar/i /af

Jeg fik tilbudt 50.000 personer

Jeg fik tilbudt 50.000 personer

Hvis du har orden i data, laver jeg en TNG-side for dig

Jeg fik tilbudt 50.000 personer

Efterhånden har jeg mange års erfaring med at opsætte TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding), som denne side er lavet i. Jeg tilbyder at lave en side for dig, hvis du ikke selv tør give dig i kast med det, men alligevel gerne vil præsentere dine data på nettet.

Min bistand koster ikke noget, men du skal selvfølgelig selv betale for selve TNG, evt. for en flot skabelon hos Marsha fra Genealogy Web Templates, for webhotellet og afgiften til dk-hostmaster. En sådan skabelon koster pr. marts 2022 $59, hvilket svarer til ca. 400 danske kr.

Det er en helt afgørende forudsætning, at du på forhånd har orden i data og billeder, for ellers er arbejdet for stort, og jeg gider ikke gøre orden i dine ting for nu at sige det lige ud. Du kan evt. kontakte mig her på forhånd.

Herudover skal du selvfølgelig selv kende dit eget slægtsforskningsprogram. TNG kan ikke vise data korrekt, hvis de ikke er systematisk og stringent indrapporterede i slægtsforskningsprogrammet. Så det kan være, du må i gang med en “hovedrengøring” som trin et, inden du kan drømme om en hjemmeside.

Hvis du vil læse om TNG på dansk, er der mulighed her i den FAQ, jeg på et tidspunkt begyndte på men aldrig blev færdig med. Det kommer nok. Opdatering den 4. marts 2022: FAQ’en nu færdig.

Jeg blev kontaktet af en potentiel “kunde”, der var glad for tilbuddet og som modydelse tilbød mig en GEDCOM-fil (GEDCOM er en tværgående standard for data i slægtsforskningsprogrammer). Jeg takkede pænt nej, selvom det var et fint og venligt ment tilbud, da 1) vi nok ikke er beslægtede og 2) kun en del af informationerne var dokumenterede. Hvad skulle jeg dog med 50.000 personer?

Jeg har indtil videre rigeligt at gøre med at rydde op i, og dokumentere, de 4.500 personer, jeg selv har. Slægtsforskning uden dokumentation er skrøner. Nutildags er det blevet muligt at lave grundlæggende, seriøs slægtsforskning hjemme ved computeren døgnet rundt. For 18 år siden havde vi lørdag fra 9:00 til 16:00. Så det er bare at gå i gang.

Mine egne mål for slægtsforskningen i 2022

Jeg arbejder fortsat på at rydde op i de data, jeg kritikløst tastede ind fra en slægtsbog for 16 – 18 år siden. Det er en skøn opgave, som medfører, at tusindvis af detaljer korrigeres og tilføjes. Jeg elsker data! Uægte børn og skilsmisser dukker op og smedemestre ændres til smedesvende for nu bare at nævne nogle eksempler. Jeg startede med en 16 siders rapport fra Legacy indeholdende informationer om 372 personer. Jeg er nået til nr. 321, så det går den rigtige vej. Når jeg er færdig med den opgave, er der flere slægtsbøger at verificere. Herligt!

Det tager sin tid, idet opmærksomheden henledes på personer, der ligger ud over de 372. Således er mange dødsfald for forældre til “hovedpersonen” kommet på plads via det helt fantastiske “Register over døde i Danmark“. Jeg har indarbejdet en rutine med altid at slå op i registeret. Der er kun gevinst i 10 pct. af tilfældene, men de 10 pct. har jo også værdi, og jeg finder folk, jeg aldrig nogensinde ville have kunnet afslutte på anden vis, fordi den geografisk mobilitet i samfundet er vokset. Hvordan skulle man vide, hvor folk fandt på at flytte hen?

I aftes fandt jeg eksempelvis forældre til Karl Kristian Pedersen, der er født i Brande i 1927. Jeg havde kun navne på forældrene – intet andet. Moderen var fra Mors i Thisted Amt, faderen fra Blåhøj i Vejle Amt, og de to døde i hhv. Ringe og Hillerslev (begge sogne lå i Svendborg Amt) med 12 dages mellemrum midt i tresserne. Dem havde jeg aldrig nogensinde fundet frem til uden “Register over døde i Danmark”, der er Guds (og Rigsarkivets) gave til os slægtsforskere. Hvem er ikke i bekneb for dødsdatoer?

Målet er ikke at samle en masse personer sammen. Målet er at “afslutte” dem, jeg allerede har, så godt jeg nu kan gøre det: Personer fundet frem via folketællinger skal afsluttes med dødsdatoer, men ikke nødvendigvis tilføjes ægtefæller med mindre “aneinteressen” er stor.

Ikke-fund er også fund

Hvis du klikker på den nævnte Karl Kristian Pedersen, vil du under hans forældre se et eksempel på de ikke-fund, jeg er begyndt at registrere helt systematisk. Først og fremmest af hensyn til mig selv, så jeg ikke leder efter det samme en gang til men også af hensyn til de, der måske finder min TNG-side.

Mit håb er naturligvis, at hvis andre finder det, jeg ikke fandt, at de så giver mig besked. Jeg tror væsentligt mere på denne måde at dele genealogiske data end via en pengemaskine som fx MyHeritage med “16,3 milliarder historiske optegnelser”, der vel at mærke ikke er dokumenterede. Det tager selvfølgelig længere tid, men hvorfor skal det nu gå så stærkt? Det fulde abonnement hos dem koster 3.000 kr. om året – og vil man også have DNA med, koster det ekstra. Man kan drive en TNG-side for rundt regnet en femtedel.

DNA i slægtsforskningen?

Der opstår mere og mere om DNA i slægtsforskningen. Fx:

Danske Slægtsforskere afholder weekend-kursus 12-13. marts 2022 i Bjerringbro med korte oplæg med hovedvægt på personlig hjælp til lige netop dig med udgangspunkt i dine DNA-resultater.

Jeg er også af og til blevet spurgt, om jeg kunne tænke mig at forsøge med en DNA-test (det sker, når folk er færdige med “hvor langt er du så kommet tilbage?”). Det er ikke noget for mig af følgende årsager:

  1. Jeg er adopteret, så jeg ville (måske) få nogle informationer om min biologiske slægt – men den interesserer mig faktisk ikke.
  2. Det er alt for dyrt og jeg foretrækker de skrevne primærkilder.
  3. Man får selvfølgelig kun match, hvis andre i den biologiske slægt tilfældigvis også har fået lavet en DNA-test.
  4. Man skal være interesseret i kontakt til nulevende personer i den biologiske slægt. Det er jeg ikke.
  5. Et eller andet sted har jeg læst, at man evt. vil kunne få oplyst, at man stammer fra Amerika. Hvad skulle jeg med det?
  6. Jeg er nok for traditionel en slægtsforsker.

Bladet “Slægtsforskeren” havde i 2017 en rigtig god artikel af overlæge Jacob H. Gren og seniorkonsulent hos ATP Anders Morup-Petersen, der forklarer alt det basale om “DNA i slægtsforskning – hvad kan det bruges til, og hvordan gør man?“

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Overskriften er “Oprydning”

Slægtsforskning TNG The Next Generation of Genealogysite BuildingHanne B. Stegemüller

Oprydning

Oprydning i ejendele

Jeg har boet på min nuværende adresse siden november 2007 og har god plads med mange skuffer og skabe. Og dem har jeg så bare stuvet ind i i de 14 år, der gået… Det bliver til en del.  Fx har jeg en hel skuffe med diverse kabler, som jeg stort ikke ved, hvad er til sammen med en “Serio” powerbank på 13.000 mAh med to udgange. Den er vist købt i forbindelse med en indlæggelse for flere år siden. Den må jeg hellere selv beholde 🙂

En veninde sagde, at den bedste måde at få ryddet ud i skuffer og skabe er at flytte. Det har hun ret i, det er bare både dyrt og besværligt, og jeg er jo glad for at bo, hvor jeg bor. I stedet har jeg meldt mig ind i Facebookgruppen “Ganske gratis i Hvidovre”, hvor folk sætter ting, de ikke længere skal bruge, til afhentning. Det er et krav, at tingene skal være gratis. Både giver og modtager skal også bo i Hvidovre. Det er tillige forbudt at aftage ting for derefter at sælge dem med fortjeneste. Hamstring for profit bortvises. Det er yderst rimelige regler.

De ting, jeg har i overskud, er fine og brugbare. Jeg bruger dem bare ikke længere, da interesserne har ændret sig. Fx kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har slæbt rundt på mit Nikon D40 med alskens tilbehør eller læst i fotobøgerne af Thomas Nykrog. Nu blev Kenneth i stedet mægtig glad.

I skabene lå også et par for længst udgåede “Æbleting”, som jeg ikke ved om virker længere, men det gør de garanteret, da ting fra Apple er langtidsholdbare og god kvalitet. Dem fik Kenneth med i posen. Virker de ikke, kender han nogen, der reparerer og herefter giver dem til flygtninge, der ikke selv kan finansiere en telefon eller en tablet.

Puslespillene (mindst 10) har jeg allerede givet til præsten. Så er der også ryddet op under skabene. Jeg var et fjols til at lægge puslespil, og havde ikke den fornødne tålmodighed.

Jeg har en jysk ven, der måske ville være blevet glad for “Æbletingene”, men det er ganske enkelt for besværligt og dyrt at sende ting, så derfor giver jeg dem hellere væk til fremmede mennesker, der endda selv kommer og henter dem – i dag.

Der kan på ingen måde blive tale om at smide tingene i containeren, for de er fine og gode. Det ville i øvrigt være noget frygteligt miljøsvineri.

Oprydning i data

Jeg stræber altid efter det sublime, så jeg har nu brugt 1½ døgn på at rydde op i “begivenheder” i Legacy og TNG, og oversat dem til både engelsk og tysk efter bedste evne. Og endelig at få data synkroniseret.

Det synes måske efterhånden som om, mine data er et syndigt rod med al den oprydning, jeg skriver om. Det er de nu ikke, men alting kan optimeres.

Der er bare det, at jeg ikke kan få det til at fungere. Det er som om, det TNG viser for brugerne, ikke er det samme, jeg taster ind i den bagvedliggende database. Jeg begriber det ikke.  Det er også som om, der opstår “kopier” af begivenhederne, og det er kopien, der knyttes data til. Fx har folketællinger både ID 7 og 101. 101 er selvfølgelig den forkerte, da det er en begivenhed, man bruger tidligt i sin slægtsforskning.

Begivenheder, der findes på flere sprog, vises ikke altid på andet end dansk. Jeg har altid svært ved at forstå, når sådanne ting ikke er konsekvente.

Der findes et meget fint fællesskab (community) om TNG, hvor jeg i aftes efter bedste evne prøvede at forklare problemet og hvordan jeg har prøvet at løse det. Det er nu 11 timer siden, og ingen har reageret. Det er virkelig mærkeligt. Jeg må ty til udvikleren Darrin Lythgoe. Jeg passer altid på med at skrive til ham, for han får garanteret millioner af mails.