Indlæg

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Af en strukturfascists bekendelser

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Nu findes der (heldigvis) intet “slægtsforskningspoliti”, men hvis der gjorde, ville jeg elske at være politimester og/eller anklager 🙂

Dagens artikel drejer sig om, hvordan jeg kan lide at organisere mine data, så jeg får en god struktur både i mit slægtsforskningsprogram – Legacy – og i visningen på min hjemmeside, hvor jeg bruger The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG). Men navnene på programmerne er i virkeligheden fuldkommen ligegyldige. Det drejer sig om strukturen, der er bestemmende for kvaliteten af mine data. Med årene vokser vores data til næsten uanede mængder, og derfor er det vigtigt at holde en god orden i snart sagt hvad som helst.

Hvis du finder inspiration her, vil det glæde mig!

Jeg sondrer mellem på den ene side indholdet af felterne, hvor de forskellige informationer skal placeres og på den anden side det, man kunne kalde “friteksten”, dvs. der hvor transskriptionerne anbringes.

Datafelterne skal ikke være kildetro – men det skal friteksterne naturligvis. Herunder kommer en række eksempler, hvor jeg prøver at forklare baggrunden for, at jeg gør, som jeg gør.

Det hastigt voksende stedregister er det vigtigste

Stedregisteret har det med at vokse i turbofart, og det er svært at undgå, og det bliver endnu værre, hvis man er kildetro i de felter, hvor stederne skal skrives ind.

Et eksempel er Christian Olsen (af og til Olufsen), der ved vielsen i januar 1759 tjener på “Vindekilde Kro, Vallekilde Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark”. I datafeltet skriver jeg netop dette som stedet.

I kilden står: “For Christian Olufsen af Kongens Gods tienende paa Windekilde Kroe …”. I datafeltet er jeg ikke kildetro; jeg skriver ikke: “Windekilde Kroe, Vallekilde Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark”. Det ville give helt uoverskueligt mange steder for hvad så, hvis samme kro optrådte i nyere tid og var stavet “Vindekilde kro” osv.?

Ikke alene ville samme sted blive repræsenteret et utal af gange, men diverse programmer kan nu til dags selv finde ud af at geokode, hvilket vil sige at knytte længde- og breddegrader til det enkelte sted, men programmerne kender formentlig ikke de gamle stavemåder. Når jeg skriver formentlig, skyldes det, at jeg ikke selv har erfaring med at være kildetro i datafelterne om steder.

TNG kan selv geokode mange af stederne, hvis hvert sted rummer sogn, herred og amt. Og det er en kæmpe fordel, eftersom det er en meget tidskrævende og kedelig opgave at gøre det manuelt (hvilket jeg gjorde). En hjemmeside ses forhåbentlig af mange, og mange tilgår måske siden fra udlandet, hvorfor jeg også knytter land til stedet, og jeg staver landet på engelsk.

Når stederne er geokodet, kan fx TNG vise de nydeligste kort som eksempelvis dette, der stammer fra den samme Christian Olsen/Olufsen:

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Beskæftigelserne

Knap så vigtige er beskæftigelserne. Her drejer det sig om læsbarheden og brugernes mulighed for at forstå, hvad der faktisk menes. Det centrale i dette afsnit er, at jeg naturligvis ikke ændrer på kilden. Den bevares, som den er.

Ofte får vi informationerne om beskæftigelserne fra folketællingerne, og de kan være noget formørket sludder både indholdsmæssigt og det, der står skrevet.

Om samme Christian Olsen/Olufsen står der i folketællingen den 1. juli 1787 “Christian Olsen, 54, Gift, Hosbonde, Huusmand og Dagleier meget fattig”. Det er ikke det grelleste eksempel, for man kan jo sagtens forstå, hvad der står, men jeg har jo kilden (folketællingen), som jeg naturligvis ikke ændrer på. Da jeg synes, det er lidt interessant, at han er meget fattig, laver jeg en begivenhed (en beskæftigelse), hvor jeg ændrer det til nogenlunde korrekt nudansk: “Husmand og meget fattig daglejer”.

Et andet eksempel er min 4 * tipoldefar Hans Pedersen og hans kone Anne Larsdatter. De går og bætler med æ i 1787. Jeg laver en begivenhed (beskæftigelse) og skriver på nogenlunde korrekt nudansk om ham: “Husmand og daglejer men går mest om og betler med sin kone” (jeg håber ikke, han solgte min 4* tipoldemor).

Data i folketællingen ser sådan ud (der er flere personer end vist her):

1) Hans Pedersen, 54, Gift, Hosbonde, Huusmand og Dagleier, men gaaer mest om og bætler med sin Kone
2) Anne Larsdatter, 50, Gift, hans Kone, bætler

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)Andre eksempler er fx læge Kongsted, der vaccinerede Ellen Sophie i Ods Herred. Kilderne kalder ham ofte “Districts-læge” el.lign., men jeg skriver “Distriktslæge” i datafeltet om vaccinationen, eller det kunne være en person, der “tiener”, hvor jeg skriver “tjener”.

Her er den fulde kilde om Ellen Sophies vaccination i 1839, som den fremgår på hjemmesiden:

“AO Salldata – KB, 11 mar. 2025, Holbæk Amt, Ods, Nørre Asmindrup, 1850-1876, KM, Konfirmerede piger – opslag: 2 af 19 opslag (Troværdighed: 4).

1854 nr. 2. Ellen Sophie Larsdatter. Skaverup. Gmd. Lars Jensen og Hstr. Kirsten Madsdatter, Skaverup. født den 18de Junij 1839. Gode Kundskaber og sædelig Opførsel. Vaccineret: d. 13de Septbr 1839 af Districtslæge Kongsted.”

Jeg afholder mig fra at fortolke

Helt generelt tolker jeg ikke i datafelterne. Hvis der er behov for fortolkninger, fx fordi det, der fremgår af kilden, påviseligt er noget sludder, så kommenterer jeg det i en note.

Bortset fra det ovenfor beskrevne om steder og beskæftigelser, mener jeg, at man skal passe meget på med at fortolke i datafelterne. Det skyldes, at det ellers kan blive noget værre rod, hvor man måske flere år efter sidder og kommer i tvivl om, hvad der er hvad. Hvad stammer fra kilden, og hvad beror på en fortolkning?

Billedfilernes navne – slut med “Søg og du skal finde”

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)For et par år siden tog jeg mig sammen og omdøbte alle billedfilerne, så de alle har den samme struktur.

Jeg indrømmer blankt, at det var temmelig kedeligt, men nu er jeg glad for det.

Før jeg begyndte, kunne et billede eksempelvis hedde “Far i barnevogn 1922”. Efter omdøbningen hedder det “Stegemüller, Jørgen-1” el-lign.

En af de fordele, jeg har fået ud af det, er, at det er blevet så utrolig nemt at finde billederne igen. Før i tiden skulle jeg søge og måske finde det billede, jeg ledte efter. For det var jo ikke sikkert, jeg kunne huske, hvad jeg havde kaldt billedet.

Prøv at se billedet til højre og tænk over, hvor mange fx “Christensen” du selv har.

Hovedreglerne for navngivningen er:
  1. En person: Efternavn komma fornavn
  2. Flere personer (med mindre det er et stort gruppebillede): Alle personer fra venstre mod højre navngives med efternavn komma fornavn komma (dette komma adskiller inden den næste person) efternavn komma fornavn osv.

De programmer, jeg bruger, kan nemt vise billederne på hjemmesiden, selvom der er mellemrum i billedfilernes navne. Jeg er klar over, at Mette Fløjborg tilråder underscores (_), da det er hendes erfaring, at visse browsere ellers ikke kan vise billederne.

Hvis jeg brugte Mettes regel, skulle mine billeder eksempelvis hedde “Stegemüller_Jørgen-1” el-lign. 

Tilføjelse den 9. april 2025

Jeg er nu blevet klar over, hvad der skal til, for at man kan bruge mellemrum, kommaer, fx “ü” osv. i filnavne: Alt skal sættes til UTF-8, som Roger fra TNG-forum forklarer herunder:

“If things are set up correctly using accented characters, spaces etc in file names is no problem at all.

Things include

Server set to use UTF-8
FTP software set to use UTF-8 to upload files with accented characters in the file name
Website (in our case usually TNG) set to use UTF-8
Database set to use UTF-8

Then it all works as expected. If any of these “things” are not using UTF-8, then problems can arise.

Roger”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

Hvis “Historiske dage 2025” ikke var så velbesøgt, var jeg der også

Hvis "Historiske dage 2025" ikke var så velbesøgt, var jeg der også

At være lykkelig med Aspergers syndrom

Hvis “Historiske dage 2025” ikke var så velbesøgt, var jeg der også

“Historiske dage 2025” har et utrolig flot program, og jeg ville elske at deltage. Jeg er nærmest ked af ikke at være der.

Jeg ville i virkeligheden gerne have min egen lille stand, hvor jeg fortalte om The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG), som mange flere kunne have glæde af. Du kan se min TNG-side her. Jeg ville fortælle, at det ikke er svært, fordi det er så utrolig logisk men også, at TNG kun kan vise det, du har i dit slægtsforskningsprogram. Hvis du har rod der, vil din TNG-side – selvfølgelig – også blive rodet.

Lene har bygget denne side, og jeg har været hendes “konsulent” forstået på den måde, at hun selv har lavet arbejdet, mens jeg bare har fortalt, hvordan det kunne/skulle gøres.

Når jeg ikke er tilstede hverken som helt almindelig besøgende eller som havende en stand, skyldes det, at Historiske dage er så stor en succes, og at der forventes 10.000 besøgende. Var jeg der, ville jeg skulle lade op i en uge efter. Bare jeg har været ude til frokost med en enkelt ven eller veninde, er jeg nærmest udmattet et par dage efter, fordi alle indtryk lagrer sig i min hjerne. For mig er fem deltagere i en aktivitet mange. Det er fuldkommen naturligt, når man har Aspergers syndrom.

En medvirkende årsag kan selvfølgelig være, at jeg er ude af træning med det sociale. Psykologen siger ret klart, at jeg må tage mig sammen, for ellers risikerer jeg på et tidspunkt, at jeg slet ikke kan være i en social sammenhæng men bare sidder og taler med fjernsynet – og hun plejer jo at have ret. Så det må jeg hellere, jeg ved bare ikke, hvordan jeg gør.

Nærmest lykkelig

Sædvanligvis siger man, at lykke er noget, der opstår momentant. Det er ikke noget vedvarende. Jeg er bare ikke enig, for jeg synes, jeg har været nærmest lykkelig siden den dag i marts 2021, det var den 13., hvor vi (psykologen og jeg) var til møde med Hvidovre Kommunes rehabiliteringsteam, og hvor de ikke var i tvivl om, at jeg var berettiget til pension.

Det var under Coronaen, så det foregik online. Vi sad på psykologens kontor i Høje Taastrup, og hun havde gentagne gange forud for mødet sagt: “Hvis du ikke får pensionen, går vi i Aftenshowet”. Det gav selvfølgelig håb, men alligevel turde jeg ikke tro på det, så jeg mødte op forberedt til fingerspidserne. Jeg tror, jeg kunne de fleste bilag udenad.

Jeg glemmer aldrig, da teamet kom tilbage efter en kort votering og formanden blandt andet sagde: “Er der nogen, der har kæmpet, så er det dig”. Jeg bliver stadig berørt, når jeg tænker på det. Med et slag var alle bekymringer om fremtid, bolig, arbejde, økonomi osv. forsvundet. Siden da har der ikke været noget i mit liv, jeg kunne ønske mig anderledes. Der er mange mennesker, der aldrig oplever noget sådant.

Oplevede min “mor” det?

Ja, jeg tror, hun levede i et lykkeligt ægteskab med min far. Jeg har ikke noget indtryk af hendes ægteskab med psykopaten; det kan nemt have været momentvist lykkeligt, selvom jeg ikke ved noget om det og – selvfølgelig – heller ikke kan forestille mig det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Lidt om TNG

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Inspireret af Charlottes gode spørgsmål til min seneste post kommer her lidt forklaring med menneskeord på, hvordan TNG virker. Det kan nemlig være lidt forvirrende at gå til min TNG-side og gennemskue funktionerne, når man hverken kender programmet eller personerne.

Det forstår jeg virkelig godt.

TNG er dynamisk

TNG er et databaseprogram.

At TNG er et databaseprogram betyder, at alle personerne i mit slægtstræ har en plads i databasen. Topbilledet søger at illustrere betydningen af en database: alle data “hældes i en spand” og kan derefter trækkes ud til forskellige visninger.

Når jeg importerer en ny GEDCOM-fil*, fordi jeg har fundet nye informationer, så lægges disse nye informationer ind på personerne på deres plads i “spanden”. Det kan også være, der er tale om en helt ny person; så oprettes vedkommende automatisk i databasen, og han eller hun får også sin egen plads i databasen. På den måde er TNG dynamisk.

* GEDCOM er den filtype, man får, når man eksporterer data ud af sit slægtsforskningsprogram.

I “gamle” dage (og måske stadig?) fandtes programmer, som var baseret på statiske html-sider, dvs. sider der kan vises på nettet. Her fik hver person en side. Så hvis man havde fx. 5.000 personer, så havde man også 5.000 statiske internet-sider. Sådanne hjemmesider kan være vanskelige at navigere på, hvis der fx er 40.000 personer.

Når man har en person fra min TNG-side fremme på skærmen, er det fordi, vedkommende er hentet nede i databasen. Her er det fx min far, der er hentet frem.

Vedkommende vises med en top-menu. Topmenuen er en del af programmet (kan være designet på et utal af måder, det kommer an på skabelonen), ikke en del af en person. Topmenuen vises og så hentes personen ind herunder. Det er en del af det smarte ved en dynamisk TNG-side, hvor data findes i en database.

Alle funktionerne i top-menuen relaterer sig til netop denne person. Så det er altså denne persons aner, efterkommere osv. Det er ikke mine aner, efterkommere osv.

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Sådan kan slægtskaber vises

Hvis man står på en person og ønsker at vide, hvordan vedkommende er relateret til mig er der flere muligheder:

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)1) Man kan klikke på den lille pil ved Slægtskab, som findes i 2. række og så se, at fx denne person er min far. At det er en mulighed skyldes, at jeg har installeret en udvidelse til TNG (de kaldes “mods”), der hedder “Relate”.

Jeg synes, det er en ret smart funktion, blandt andet fordi man så til højre kan vælge at gøre denne person til sit udgangspunkt, når man vil søge efter andre personer. Dvs. man så vil kunne se, hvordan fx min far er relateret til andre.

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

2) En anden mulighed er, at man klikker på Slægtskab i topmenuen. Også her vil beregningen tage udgangspunkt i den person, man stod på. Det vil være Person 1. Igen ses det, at TNG er dynamisk.

Person 2 skal man selv vælge. Man søger en person frem ved at klikke på Find. Det kan også være, man har været lidt rundt på siden og derfor kender en persons ID-nummer. Så taster man det i feltet.

Mit ID-nummer er selvfølgelig 1, da jeg er probanden og i sin tid startede med mig selv, så derfor kan man skrive i1 i feltet (det første er “i”). Databasen er ligeglad med, om man bruger store eller små bogstaver.

Herefter trykker man på Beregn og i mit eksempel. vil jeg få dette resultat, men fordi det er personer, der hentes i en database, kan man udføre beregningen på hvem som helst i databasen.

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Et andet lidt sjovere eksempel med en grafisk fremstilling finder du her, hvor jeg har søgt min relation til N. F. S. Grundtvig frem. Det er “lidt” langt ude, men det var sjovt at lave det 🙂

Sådan kan aner vises

I eksemplet ovenfor har jeg ganske vist også vist aner, men det er et tilfælde.

Man kan tage udgangspunkt i enhver person, der findes i databasen, og så fx klikke på Aner i topmenuen, så fås netop denne persons aner i fire generationer. TNG kan indstilles til at vise et andet antal aner, men standarden er fire, og den har jeg bevaret for at bevare overblikket, og fordi jeg synes, det ser pænt ud.

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)På min side har jeg øverst til højre udnyttet min skabelons muligheder for, at man kan gå direkte til min fars og mors side, til FAQ’en eller nogle historier om de nærmeste. Sidstnævnte er ikke en del af TNG; jeg linker bare til en side på min hovedside.

Klikker man eksempelvis på “Fars side”, vil man få hans aner i fire generationer i en grafisk fremstilling. En sådan fremstilling kan man få for enhver person, man klikker på. Når man fx har en sådan grafik fremme på skærmen, kan man klikke på dem alle, og så gå til vedkommendes egen side – igen en funktion der findes, fordi TNG er et dynamisk databaseprogram.

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Har du spørgsmål eller vil du gerne i gang med TNG?

Har du spørgsmål til min TNG-side, til TNG som sådan eller vil du gerne i gang med TNG?

Spørg bare løs så vil jeg svare efter bedste evne. Jeg har brugt TNG i årevis, så der er en chance for, at jeg kan svare. Hvis ikke kan jeg henvise dig til det engelsksprogede forum, hvor hjælperne er utrolig dygtige.

Hvis du gerne vil i gang med TNG, så hjælper jeg gerne som en slags “konsulent”. Med det mener jeg, at jeg ikke laver arbejdet for dig, men jeg vejleder dig gerne i, hvordan du kan/skal gøre. Det kan du læse om i FAQ til TNG, hvor du skal ned i nederste sektion og der vælge “Support til TNG”. 

For kort tid siden fik jeg et spørgsmål om hvorvidt, man kunne bruge TNG hjemme på PC’en. Jeg svarede, at det kan man godt, men at jeg ikke er klar over hvordan, for man skal jo fx have en database på sin computer.

Som jeg ser det, er TNG et program, man bruger til at vise sin slægtsforskning på nettet. Ergo skal man have en hjemmeside og et domæne. Jeg tror ikke, det egner sig helt godt som det primære slægtsforskningsprogram, men det er altså muligt, og jeg kan nemt tage fejl. Jeg kan ikke hjælpe med de indledende trin, men når TNG først er installeret, hjælper jeg gerne.

I øverste del af FAQ’en finder du en generel beskrivelse af, hvordan du som besøgende på siden bruger TNG. Den supplerer det, jeg har skrevet herover.

TNG’s egen beskrivelse af funktionerne

  • GEDCOM-import/eksport: Ingen grund til at skrive alt igen.
  • Søgning: Let opslag på navn eller avanceret søgning på datoer, steder og meget mere.
  • Dynamiske diagrammer: Stamtavle, efterkommere, relationer, tidslinje, familiegruppe osv.
  • Ren og nem at læse: En person pr. side, fornuftigt layout, klar navigation.
  • Lister med efternavne og fornavne: Vis hurtigt dine hovedlinjer alfabetisk og efter popularitet.
  • Kan tilpasses: Vælg mellem 21 gratis designskabeloner, eller køb en fra en tredjepart.
  • Sikkerhed: Opret brugere med forskellige rettigheder, beskyt levende/private data.
  • Medier: Upload og link fotos, historier, videoer, hvad som helst.
  • Administration: Administrer alt fra en central administratormenu.
  • Sikkerhedskopiering/genoprettelse: Beskyt dine data, genopret efter en katastrofe.
  • Flere træer: Vær vært for mere end én GEDCOM ad gangen.
  • Stærk support: Gør brug af et forum, en wiki, en Facebook-gruppe og to mailinglister … eller spørg forfatteren.
  • Meget mere: Google Maps, understøttelse af LDS-data, kirkegårde, datoer og mærkedage, »What’s New« osv. osv. Se en mere komplet liste over funktioner her.
Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

https://tngsitebuilding.com/

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Nyt design af TNG-siden er færdigt

Nyt design af TNG-siden er færdigt

TNG og skabelon fra Genealogy Web Templates

Nyt design af TNG-siden er færdigt

Jeg arbejdede intenst i to dage, herefter var det nye design færdigt på testsiden.

Her har du den nye side. Hvad synes du om den? Har du forslag? Er der noget, jeg kunne gøre bedre?

Næste udfordring var at flytte alt fra test til live, og jeg var i tvivl om, hvordan jeg gjorde det på den sikreste måde. Det viste sig at være utrolig enkelt. Seks trin og så var jeg kørende:

  1. Backup af alt fra live hvis nu noget skulle gå galt.
  2. Backup af alle tabellerne på test.
  3. Kopier denne backup til live vha. FileZilla og genskab tabellerne her.
  4. Importer den nye skabelon til live (man skal bruge zip-filen).
  5. Send egne billeder fra skabelonen til live.
  6. Ryd browsercache.
  7. Bingo!

For at gøre det nemmest og sikrest har jeg “genbrugt” skabelonens navne på billedfilerne. Filnavnene giver selvfølgelig ikke så meget mening på denne måde, men jeg har bevaret den originale logik, og jeg skal jo ikke sidde og kigge på dem. Så det er helt ligegyldigt. Dette er bare et tip til andre, der vil prøve at bruge en af skabelonerne.

Sjove oversættelser

Af en ukendt årsag rummede tabellen tng_eventtypes ikke længere oversættelserne – altså måtte jeg på den igen. Jeg har brugt DeepL.com som oversætter, og den leverer bedre resultater end Google Translate, men man skal kigge godt efter dens forslag, og der er helt sikkert nogle af begivenhederne og de øvrige tekster, der ikke er rigtigt oversat; det gælder sikkert især de tyske tekster. Kender jeg mon en, der vil være så sød at kigge dem efter i sømmene?

Selvom jeg ikke er noget sproggeni, greb jeg den alligevel i disse, der slet ikke passede ind i en genealogisk kontekst. Maskinen er undskyldt, for hvordan skulle en maskine vide, hvor oversættelserne skal bruges? Det beviser bare, at menneskelig indgriben kan være nødvendig.

Jeg elsker den med “Dæknavn”, selvom årsagen til at jeg har denne begivenhedstype med i TNG overhovedet ikke er morsom (Læs om “Massakren ved Osted”):

  • Skifte: Changing og Ändern von
  • Fremstillet: Manufactured og Hergestellt
  • Tilgang: Access og Zugang
  • Skilt: Signs og Schilder
  • Indsat: Inmate og Einfügen.
  • Dæknavn: Tyre name og Name des Reifens
Massakren ved Osted

Hans dæknavn var ‘Lasse’: Han var medlem af modstandsgruppen “Holger Danske”, henrettet ved skydning af Gestapo sammen med 10 andre fanger fra Shellhuset i København. Han var på vej til Frøslevlejren om bord på en lastbil, der standsede ved Rorup nær Osted mellem Roskilde og Ringsted. Iført håndjern blev alle 11 bedt om, at træde af på “naturens vegne” og alle blev skudt af Gestapo, angiveligt “under flugtforsøg”.

Nu kan jeg komme i gang med slægtsforskningen igen.

Processen med det nye design har været spændende og lærerig, men jeg ser frem til at dyrke kilder igen.

Heldigvis har jeg et regneark, der fortæller, hvor/hvem jeg er nået til, for det ville være umuligt at huske.

Har du selv brug for et sådant regneark (med funktioner der sikrer ensartethed til stikordene om, hvad det nye er), sender jeg gerne en tom version. Men det kræver, at du tillader makroer.

Nyt design af TNG-siden er færdigt

Nyt design af TNG-siden er færdigt

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.