Indlæg

,

Forsigtigt skifte fra Legacy til Family Historian

Forsigtigt skifte fra Legacy til Family Historian

Jeg skifter til Family Historian

Forsigtigt skifte fra Legacy til Family Historian

Topbilledet forestiller min farmor, min tante, min farfar og min far.

At skifte slægtsforskningsprogram er en stor beslutning, når man har brugt et andet program siden 2006. Der skal være tungtvejende grunde, når man skal bruge tid på at sætte sig ind i noget helt nyt, og man kommer fra noget, hvor man kan det hele på rygraden.

Men jeg synes, jeg har tungtvejende grunde, som primært angår Legacys forlovelse med pengemaskinen MyHeritage, som jeg ikke har ret meget til overs for.

Herudover ser det ind til videre ud som om, Family Historian har mere fokus på data, og hvordan man kan få mest muligt ud af data. Jeg tror, programmet er mere avanceret end Legacy. Der er også nogle meget avancerede muligheder med billeder og vidner.

Jeg har brugt et par dage på at prøve at blive lidt fortrolig med Family Historian og på at teste, hvordan data vil komme til at se ud i TNG. For mig er visningen i TNG meget vigtig, da det er sådan, jeg deler data om min slægt. Mange mennesker deler slægtsbøger, rapporter, diagrammer mv. Det har ikke min interesse.

I “Slægtsforskeren” 1/2025 kommer der en dybdegående artikel om processen.

Jeg har fået styr på følgende

Family Historian kan virkelig meget, så selvfølgelig er jeg ikke fortrolig med programmet endnu. Det må komme lidt henad vejen og med tiden. Det er en læreproces.

Men jeg har styr på:

  1. at få alle data med fra Legacy. Det går ganske af sig selv. Man åbner bare *.fdb-filen med Family Historian. De kalder det “direct import”
  2. at få alle billederne med til Family Historian og at sørge for, at de linkes til de rette personer
  3. at eksportere til TNG
  4. at udelukke mine biologiske forældre helt fra TNG
  5. at omdøbe levende til “Nulevende” i TNG
  6. et lille cowboy-trick, så jeg selv vises i TNG, selv om jeg lever i bedste velgående
  7. at sikre, at billederne vises ved de rette personer i TNG
  8. at installere et plugin til Family Historian

Forsigtigt skifte fra Legacy til Family Historian

Flere forsigtige tests

Når jeg migrerer, går jeg altid meget forsigtigt til værks, laver mange små tests og løser et problem ad gangen. Hver gang, jeg har løst et problem, laver jeg en ny trinvis backup. Jeg har en test-TNG-side, hvor jeg kan øve mig. Formålet er at sikre, at der ikke går GED i mine data. Man kan lynhurtigt lave en fejl, som det kan tage årevis at rette op på. Og det kan være svært at vide, om man får rettet op på det hele.

Når man går så forsigtigt til værks, kan det ikke gå galt. Og i hvert fald kan jeg jo altid gå helt baglæns og hente Legacy-filen ind i Family Historian en gang mere og starte forfra. Det er i virkeligheden en rigtig god øvelse i at blive fortrolig med fx Family Historian. Metoden bør bruges ved alle programskift.

  1. Indledningsvist vistes mine biologiske forældre i TNG
  2. Indledningsvist vistes min biologiske forældre som mine foretrukne forældre i TNG
  3. Indledningsvist vistes nulevende personer i TNG
  4. Og indledningsvist fik jeg rodet de to TNG-databaser sammen og nærmest smadret min live-TNG-side. Jeg forstod simpelthen ikke, hvordan billeder både kunne være eksisterende og ikke-eksisterende. Hurra for backup. Jeg downloader alt en gang om ugen, så når (ikke hvis) det går i GED, kan jeg bare uploade det hele på ny, og så er jeg reddet.
    1. Og det er sådan set også udmærket at få genopfrisket faldgruberne, inden jeg skal lave en test-TNG-side til en ven, så hun har et sted at “lege” og øve.

Forsigtigt skifte fra Legacy til Family Historian

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Invitation til RødovreKanalen på 105,9 MHz

Bliv klogere på en autistisk hjerne

Taleradio om slægtsforskning: forberedelse er alfa og omega

Invitation til RødovreKanalen på 105,9 MHz

Via en Facebook-ven har jeg fået invitation til en eller anden tirsdag fra 16:00 til 17:00 at fortælle om slægtsforskning på RødovreKanalen, og det gør jeg selvfølgelig gladeligt. Hvem fortæller ikke gerne om sin største passion gennem mere end 20 år?

For at de skal være sikre på ikke at “købe” (sådan noget er selvfølgelig gratisarbejde) katten i sækken, har jeg sendt dem links til de podcasts, jeg hidtil har medvirket i. Et er at læse folks tekster, men hvordan lyder de på et talt medie?

For at deres lyttere får den bedste oplevelse, har jeg bedt værterne på forhånd sende deres spørgsmål. Det sikrer, at de er “tunet ind”, og det giver mig mulighed for at forberede mig, hvilket forhåbentlig fjerner de fleste tåbelige øh’er, der ikke er videre interessante at lytte til.

Det færdige resultatet kan du høre her.

Forberedelse er alfa og omega – support til TNG

Både når man skal lave radio, podcast og alt muligt andet, er det en forudsætning, at de deltagende parter er velforberedte.

Lidt i det små hjælper jeg kvit og frit slægtsforskere i gang med TNG. TNG står for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. TNG er et databaseprogram, hvor man kan uploade sin GEDCOM-fil og på den måde vise sit arbejde gennem måske mange år.

I forhold til at vise data via fx MyHeritage er der flere tusinde kroner at spare hvert år. Og her kan man uden videre vise både kilder og transskriptioner, hvilket vist ikke er muligt på MyHeritage!

Ikke alene kan man uploade sin GEDCOM-fil, men man kan også skabe en uhyre flot individuel forside og via de mere end 300 individuelle tilpasninger (kaldet MODs), kan man beslutte, hvordan ens egen TNG-side skal fungere.

Du kan se min TNG-side her: https://tng.stegemueller.dk.

For at det kan blive et god proces, hvor både“kunden” og jeg har det rart, er det en forudsætning, at vedkommende er velforberedt. Du kan læse om min support her

Min aktuelle “kunde” og jeg har været gennem et langt forløb, og hun har betroet mig, at hun var temmelig tøvende i forhold til, om hun mon kunne leve op til kravene? Var jeg mon for “skrap en moster” i forhold til hendes forudsætninger?

Jeg er i virkeligheden et relativt venligt menneske, når “kunden” har gjort sit hjemmearbejde, og jeg svarer gerne på ethvert spørgsmål, når vedkommende selv har forsøgt at løse problemerne. Det er jo en læreproces, og lavede jeg bare arbejdet, havde “kunden” intet lært. Det ville så bevirke, at jeg hang på vedligeholdelsen af hjemmesiden i al fremtid. Det har jeg ikke lyst til.

Vi har haft det enormt hyggeligt, og hun synes, hun har lært en masse. Når siden er “færdig” (for den skal jo udvikles, den bliver aldrig “færdig”), forsvinder jeg jo heller ikke fra jordens overflade.

Jeg er altid til rådighed og giver altid et tip, hvis det er noget, jeg har forstand på. Og ved jeg ikke noget om det, ved jeg, hvem jeg kan spørge til råds i de internationale TNG-fora, hvor jeg har mange kontakter.

Præcise problemformuleringer

Hun har på sin side været utrolig god til at levere præcise problemformuleringer ad modum: “Jeg har forsøgt X, hvor der burde ske Y, men jeg får Z. Hvorfor det?”

Det bevirker, at jeg kan forberede mig (igen “Forberedelse er alfa og omega”!), inden vi mødes 60 minutter på TeamViever, så hun får den bedst mulige support.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Glæden ved at yde support til TNG

Jeg hjælper slægtsforskere i gang med TNG.

Jeg gør det selvfølgelig primært fordi, jeg synes, det er et fantastisk program, der fortjener en masse brugere. Det er ganske gratis at få min support, hvis du opfylder de fem betingelser.

Jeg ved godt, jeg skæmmer nogle væk med de fem betingelser, men jeg mener hvert et ord – det er ærlig snak. Til gengæld beholder jeg de rigtige.

Betingelserne bevirker, at du selv lærer noget. Vil du lave hjemmeside med TNG, skal du acceptere, at du går ind i en læreproces, for jeg laver det ikke for dig. Og det er årsagen til, at jeg hjælper slægtsforskere i gang med TNG. Det er en glæde for mig at mærke, at en bruger nu kan klare det meste selv. Jeg har formået at formidle min viden.

Er du ikke indstillet på læreprocessen, er det nok bedre, at du offentliggør dine data med MyHeritage el.lign. og betaler dem for det.

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Jeg har længe tænkt på at dele mine erfaringer med små nyttige værktøjer til slægtsforskning. De er ikke noget særligt, men måske kan du også have glæde af dem? Du kan da prøve. Det er alt sammen gratis.

Fil der viser kirkebogens indhold

Du kender det godt: Danske kirkebøger før 1814 kan være et stort roderi; det samme gælder tyske kirkebøger op til et – for mig – ukendt årstal. Du bladrer frem og tilbage, for hvor er det nu vielserne eller de døde begynder?

Hvis det er en kirkebog, du skal bruge længe, kan det nemt og gratis løses ved at lave en fil, der beskriver, hvor hvad står. Du laver den efterhånden, som du alligevel bladrer. Jeg har fx lige nu en fil, der blandt andet viser følgende (det bare er et udsnit):

1823 = Bild 461
1824 = Bild 462
1826 = Bild 463
1827 = Bild 463
1828 = Bild 49
1830 = Bild 50
1832 = Bild 52
1834 = Bild 55
Bild 56 ff. ligner regnskab over indtægter og udgifter startende fra 1671

Nyeste ministerialbog:
Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz,
Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1835-1901

Fødte:

1836 = Bild 7
1838 = Bild 12
1841 = Bild 19
1842 = Bild 22
1844 = Bild 28
1848 = Bild 39

Det sparer mig for mig roden frem og tilbage.

Et godt noteprogram: Notepad++ med tilbehør

Det er ofte vældig praktisk at lave noter til sig selv eller bare formålstjenligt at have et program, der husker og kan gentage tekst mv. Eksempelvis har jeg jo ikke siddet og skrevet “Bild” et utal af gange for at lave ovenstående.

Med Notepad++ skriver jeg bare et stort B, og så forslår det selv “Bild”.

Måske tænkte du, da jeg skrev og spurgte om “Hvad skal vi med alle de kilder?“, at det kunne du da ikke overskue at notere. Men det gør jeg heller ikke. Jeg lader Notepad++ kopiere for mig.

Du henter programmet her. Det mest praktiske er at sørge for, at det altid er Notepad++, der åbnes, fremfor det hjernedøde Notepad/Notesblok, der er en del af Windows. Derfor skal du også hente Notepad Replacer. Begge programmer er gratis og lægger sig automatisk i C:\Program Files (x86), hvis du ikke har lavet ændringer i Windows’ standardopsætning.

Liste over noget af det Notepad++ kan hjælpe med.

Det er på ingen måde en udtømmende beskrivelse af, hvad programmet kan, for det kan utrolig meget. Jeg omtaler bare noget af det, jeg selv bruger mest:

      1. Du behøver ikke gemme dine filer. Notepad++ opbevarer dem uden videre.
      2. Programmet kan have mange faner åbne på en gang. En fane er eksempelvis den, jeg har åbnet her (den røde som jeg dog har gemt med navnet slægt-temp.txt). Ny fil 1, Ny fil 2 og Ny fil 3 er ikke gemt nogen steder, men de eksisterer også i morgen og i næste uge, uden at du foretager dig noget.
        Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
      3. Programmet er egentlig et program til at skrive kode i, og der er det nødvendigt at vise linjens nummer. Derfor viser programmet uden videre linjenumrene. Lige nu har jeg fx en fil med 4.253 linjer, men pyt med det, jeg skal jo ikke sidde og kigge på dem, men at jeg har skrevet alle de tyske transskriptioner i den samme fane bevirker jo, at jeg har meget at søge i og meget at genbruge. Og jo længere dokumentet er, jo flere ord kan Notepad++ foreslå ord fra, hvorved du slipper for selv at skrive. Du skal bare trykke på enter. Det sparer meget tid (og mange forkerte indtastninger).
      4. Jeg skriver alle mine transskriptioner i Notepad++ og kopierer dem derefter til Legacy, hvilket gør det nemmere at søge i dem, for hvem var det, der eksempelvis var “Nactwächter” og hvordan var det nu, man stavede det rigtigt?
      5. Hvis du fx markerer et ord – det kunne være “Nactwächter” – og trykker CTRL og F (for Find) kommer der en søgeboks frem, og Notepad++ antager uden videre, at når det er det ord, der er markeret, er det også det ord, du vil søge efter. Derfor er ordet allerede indsat i søgeboksen. Det er ret smart.
      6. Du kan uden videre bede programmet om at søge baglæns.
      7. Jeg kan godt lide at have Notepad++ “ovenpå” arkivaliet, så jeg kan se begge dele på en gang. Det letter transskriptionen, at jeg ikke skal sidde og trykke Shift Tab 500 gange, efterhånden som jeg staver mig igennem en aftægtskontrakt eller et skifte. Notepad++ kan tvinges til altid at ligge øverst. Det gør du nemt ved Vis -> Altid øverst. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
      8. Programmet kender forskel på små og store bogstaver (versaler). Eksempel: Skriver jeg “Bil” foreslår det “Bild”. Skriver jeg “bi”, foreslår det noget andet.
      9. Har du mange linjer, kan de nemt sorteres. Hvis jeg nu havde skrevet 1841-1844 efter 1848, sorterer jeg dem i numerisk rækkefølge. Eller er der tale om tekster, der skal sorteres i alfabetisk orden – eller omvendt alfabetisk orden, klarer programmet også det. Også her kendes forskel på versaler og non-versaler. Du vælger Rediger -> Linjehandlinger og herefter får du et væld af muligheder:Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
         
      10. Du kan nemt ændre versaler til små bogstaver eller omvendt. Af og til vil jeg gerne kopiere en tekst, der er skrevet kun med versaler, men DEN SLAGS TEKST VIL JEG IKKE HAVE PÅ MIN HJEMMESIDE. Jeg markerer teksten, sætter den ind i Notepad++ vælger Rediger -> Konverter versaltype, som du har et billede af her. Du skal nok lige eksperimentere lidt, indtil du finder den rette variant:Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
Et godt og gratis program til billedbehandling

Jeg har i mange år brugt det gratis GIMP, som jeg højst behersker fem pct. af. Men pyt med de 95 pct. De funktioner, jeg har brug for, klarer programmet til perfektion.

Herunder omtaler jeg de par ting, vi slægtsforskere kan få mest brug for, men der er mange flere muligheder, som du kan eksperimentere med.

Du henter GIMP til Windows her (du kan også klikke på billedet). Selv bruger jeg altid den orange knap med “Download GIMP XXX directly”, da jeg ikke ser nogen grund til at rode Microsoft Store ind i det. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

GIMP er som nævnt meget avanceret. Det bevirker blandt andet, at programmet har sin egen filtype .xcf. En filtype er det, der står efter punktummet i filnavnet. Og .xcf er deres standard.

Et filnavn kan fx være “Skærmbillede 2024-07-10 172229.xcf”, hvis du bare vælger Gem eller Gem som, som du plejer.

Derfor skal du i stedet vælge at eksportere: Du vælger Fil -> Eksporter eller Eksporter som, og så skriver du selv filtypen efter punktummet, der kan være alle dem, du kender, fx .jpg, .jpeg, .png, .tiff, .webP osv. Herefter er der ingen magi over dette.

Hvis du har eksporteret det første billede som en .jpeg, antager GIMP smart nok, at sådan kunne du også tænke dig at eksportere de næste billeder. Der er ingen forskel til det, du plejer at gøre. Det er bare et andet ord.

De funktioner jeg selv holder mest af er:

1) Lave billeder til gråtoner: Det virker ofte forkert, at oldemor er iført en spraglet dragt på et billede, mens alle de andre billeder fx på en hjemmeside er i sort/hvid. GIMP klarer nemt det lille problem:

I menuen har du blandt andet Billede -> Tilstand -> Gråtoner. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Herefter ser det samme billede sådan ud:

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

2) Når du ændrer på billedstørrelsen, er det oftest nødvendigt at bevare forholdet mellem billedets højde og bredde. Det klarer GIMP også nemt:

I menuen har du Billede -> Skalér billede -> Skriv den værdi du ønsker at ændre (enten i højden eller bredden).

Så længe hængelåsen er aktiv (det er den som standard) vil billedets højde og bredde følges ad. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Her er billedet blevet en del mindre, men det er stadig nogenlunde pænt, fordi forholdet mellem højde og bredde er bevaret:

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Slægten må holde pause, når TNG skal online

Slægten holder pause, når TNG skal online

Jeg yder bistand med TNG-sider

Topbilledet forestiller min farmor, min tante, min farfar og min far. Billedet er vandmærket, da slægtsforskere stjæler med arme og ben.

Slægten må holde pause, når TNG skal online

Slægten må holde pause, når TNG skal online

Egentlig skulle denne artikel have heddet “Slægt eller data?”, men jeg vil gene have nøgleordet TNG med, så flere måske finder artiklen, når Google ad åre har indekseret siden.

TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding“.

Hvis du gerne vil lave en hjemmeside med TNG, er mit råd, at du:

  1. forbyder dig selv at lave mere slægtsforskning i fx to eller fire uger afhængigt af, om du tidligere har prøvet at lave en hjemmeside, for ellers kommer du aldrig online, da der altid er mere at finde. Du bliver aldrig færdig,
  2. øver dig på en lokal kopi af TNG (dvs. på din PC),
  3. beslutter dig for, hvordan TNG-siden skal se ud, så den ser pæn ud (en smagssag),
  4. læser korrektur på TNG-siden (ingen smagssag),
  5. går i luften, med det du har, for ellers kommer du aldrig online,
  6. løbende vedligeholder TNG-siden med nyt indhold. Det kan fx ske ved ugentlige opdateringer.

Hele humlen er, at man ikke kan lave både slægt og data. Man må beslutte sig for i en periode kun at arbejde med hjemmesiden. Herefter skal den bare holdes vedlige, og så kan man igen kaste sig over de originale kilder.

Det er en rejse og en læreproces

Hvis du ikke tidligere har prøvet at lave en hjemmeside, er det en laaaang rejse. Der er så mange nye ting og begreber, der skal indlæres. Hvordan får man data på nettet? Hvad med ophavsret? Hvad med GDPR? Hvad er et godt, gratis billedbehandlingsprogram? Hvor mange pixels bør et billede være i bredden, når man indtænker, at 90 pct. ser hjemmesider på deres telefon eller tablet? (det er mest os gamle, der holder fast i computeren til internetadgang).

Der er tusind andre spørgsmål at stille, og det er muligt, jeg kan svare på nogen af dem.

Jeg yder gratis bistand med TNG-sider i rimeligt omfang under den forudsætning, at du selv har prøvet først. Der er flere årsager:

  1. du kender problemstillingen = du ved helt præcist, hvad du ikke kan finde ud af, så du præcist ved, hvad du skal spørge om hjælp til
  2. du lærer af svaret, så du kan selv næste gang – ellers ville jeg hurtigt blive fuldtidsbeskæftiget med TNG-support, og det har jeg ikke lyst til.

Du skal have orden i dine ting, før du booker mig, for jeg gider ikke gøre orden i dine ting, for nu at sige det lige ud. Jeg ved, det lyder hårdt, og i virkeligheden er jeg et nogenlunde venligt menneske, men jeg gider altså ikke …

Du får aldrig hjemmesiden til at spille, hvis du ikke har orden og system i dine ting. Det skyldes, at det jo drejer sig om dumme data i dumme tabeller i en dum database, og sådan en forudsætter orden. Den kan ikke rydde op i dine ting.

På samme måde som slægtsforskningen aldrig bliver færdig, bliver hjemmesiden heller aldrig færdig. Der er altid noget, der kan gøres bedre. Men det kommer efterhånden.

Klikker du på billedet herunder, kommer du til min egen TNG-side:

Slægten må holde pause, når TNG skal online

Jeg har sådan en skøn “kunde” i min lille biks

Jeg har arbejdet sammen med denne “kunde” i vist snart et års tid. Ordet kunde er i citationstegn, da supporten jo er gratis.

Nu har vi besluttet, at TNG-siden skal online, med det hun har. Det er vores fokus nu. Vi laver nogle “træskoløsninger”, hvis der er noget, der ikke spiller. Vi kan altid forfine det senere, fx ved næste opdatering.

Hun er en skøn kunde for mig, fordi vi har samme holdning til, hvad seriøs slægtsforskning er for noget. Ét bevis for et slægtskab er ikke altid nok, og der er jo mange “Niels Hansen”, så det dur ikke at udlægge den første, man støder på, til barnefader.

Hun vil gerne gøre det “rigtigt”, og hun har altid været helt præcis med sine problemformuleringer, når hun booker en tid til en times gratis support. Det har betydet, at jeg har kunnet forberede vores møde, og at jeg har været tunet ind på, hvad vi skal tale om i de 60 minutter.

Hun har accepteret, at det er en langvarig læreproces at bygge en hjemmeside. Det gør man ikke på en eftermiddag.

Vi er begge drevet af glæden ved det enkelte fund og fascinationen af puslespillet, der typisk drejer sig om at hoppe fra den ene originale kilde til den anden til den tredie. Vi elsker at se “Forsvundne arvinger” og ingen af os fatter rigtigt, hvad DNA-slægtsforskning går ud på.

Slægten må holde pause, når TNG skal online


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.