,

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Glæden ved at yde support til TNG

Jeg hjælper slægtsforskere i gang med TNG.

Jeg gør det selvfølgelig primært fordi, jeg synes, det er et fantastisk program, der fortjener en masse brugere. Det er ganske gratis at få min support, hvis du opfylder de fem betingelser.

Jeg ved godt, jeg skæmmer nogle væk med de fem betingelser, men jeg mener hvert et ord – det er ærlig snak. Til gengæld beholder jeg de rigtige.

Betingelserne bevirker, at du selv lærer noget. Vil du lave hjemmeside med TNG, skal du acceptere, at du går ind i en læreproces, for jeg laver det ikke for dig. Og det er årsagen til, at jeg hjælper slægtsforskere i gang med TNG. Det er en glæde for mig at mærke, at en bruger nu kan klare det meste selv. Jeg har formået at formidle min viden.

Er du ikke indstillet på læreprocessen, er det nok bedre, at du offentliggør dine data med MyHeritage el.lign. og betaler dem for det.

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Jeg har længe tænkt på at dele mine erfaringer med små nyttige værktøjer til slægtsforskning. De er ikke noget særligt, men måske kan du også have glæde af dem? Du kan da prøve. Det er alt sammen gratis.

Fil der viser kirkebogens indhold

Du kender det godt: Danske kirkebøger før 1814 kan være et stort roderi; det samme gælder tyske kirkebøger op til et – for mig – ukendt årstal. Du bladrer frem og tilbage, for hvor er det nu vielserne eller de døde begynder?

Hvis det er en kirkebog, du skal bruge længe, kan det nemt og gratis løses ved at lave en fil, der beskriver, hvor hvad står. Du laver den efterhånden, som du alligevel bladrer. Jeg har fx lige nu en fil, der blandt andet viser følgende (det bare er et udsnit):

1823 = Bild 461
1824 = Bild 462
1826 = Bild 463
1827 = Bild 463
1828 = Bild 49
1830 = Bild 50
1832 = Bild 52
1834 = Bild 55
Bild 56 ff. ligner regnskab over indtægter og udgifter startende fra 1671

Nyeste ministerialbog:
Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz,
Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1835-1901

Fødte:

1836 = Bild 7
1838 = Bild 12
1841 = Bild 19
1842 = Bild 22
1844 = Bild 28
1848 = Bild 39

Det sparer mig for mig roden frem og tilbage.

Et godt noteprogram: Notepad++ med tilbehør

Det er ofte vældig praktisk at lave noter til sig selv eller bare formålstjenligt at have et program, der husker og kan gentage tekst mv. Eksempelvis har jeg jo ikke siddet og skrevet “Bild” et utal af gange for at lave ovenstående.

Med Notepad++ skriver jeg bare et stort B, og så forslår det selv “Bild”.

Måske tænkte du, da jeg skrev og spurgte om “Hvad skal vi med alle de kilder?“, at det kunne du da ikke overskue at notere. Men det gør jeg heller ikke. Jeg lader Notepad++ kopiere for mig.

Du henter programmet her. Det mest praktiske er at sørge for, at det altid er Notepad++, der åbnes, fremfor det hjernedøde Notepad/Notesblok, der er en del af Windows. Derfor skal du også hente Notepad Replacer. Begge programmer er gratis og lægger sig automatisk i C:\Program Files (x86), hvis du ikke har lavet ændringer i Windows’ standardopsætning.

Liste over noget af det Notepad++ kan hjælpe med.

Det er på ingen måde en udtømmende beskrivelse af, hvad programmet kan, for det kan utrolig meget. Jeg omtaler bare noget af det, jeg selv bruger mest:

      1. Du behøver ikke gemme dine filer. Notepad++ opbevarer dem uden videre.
      2. Programmet kan have mange faner åbne på en gang. En fane er eksempelvis den, jeg har åbnet her (den røde som jeg dog har gemt med navnet slægt-temp.txt). Ny fil 1, Ny fil 2 og Ny fil 3 er ikke gemt nogen steder, men de eksisterer også i morgen og i næste uge, uden at du foretager dig noget.
        Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
      3. Programmet er egentlig et program til at skrive kode i, og der er det nødvendigt at vise linjens nummer. Derfor viser programmet uden videre linjenumrene. Lige nu har jeg fx en fil med 4.253 linjer, men pyt med det, jeg skal jo ikke sidde og kigge på dem, men at jeg har skrevet alle de tyske transskriptioner i den samme fane bevirker jo, at jeg har meget at søge i og meget at genbruge. Og jo længere dokumentet er, jo flere ord kan Notepad++ foreslå ord fra, hvorved du slipper for selv at skrive. Du skal bare trykke på enter. Det sparer meget tid (og mange forkerte indtastninger).
      4. Jeg skriver alle mine transskriptioner i Notepad++ og kopierer dem derefter til Legacy, hvilket gør det nemmere at søge i dem, for hvem var det, der eksempelvis var “Nactwächter” og hvordan var det nu, man stavede det rigtigt?
      5. Hvis du fx markerer et ord – det kunne være “Nactwächter” – og trykker CTRL og F (for Find) kommer der en søgeboks frem, og Notepad++ antager uden videre, at når det er det ord, der er markeret, er det også det ord, du vil søge efter. Derfor er ordet allerede indsat i søgeboksen. Det er ret smart.
      6. Du kan uden videre bede programmet om at søge baglæns.
      7. Jeg kan godt lide at have Notepad++ “ovenpå” arkivaliet, så jeg kan se begge dele på en gang. Det letter transskriptionen, at jeg ikke skal sidde og trykke Shift Tab 500 gange, efterhånden som jeg staver mig igennem en aftægtskontrakt eller et skifte. Notepad++ kan tvinges til altid at ligge øverst. Det gør du nemt ved Vis -> Altid øverst. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
      8. Programmet kender forskel på små og store bogstaver (versaler). Eksempel: Skriver jeg “Bil” foreslår det “Bild”. Skriver jeg “bi”, foreslår det noget andet.
      9. Har du mange linjer, kan de nemt sorteres. Hvis jeg nu havde skrevet 1841-1844 efter 1848, sorterer jeg dem i numerisk rækkefølge. Eller er der tale om tekster, der skal sorteres i alfabetisk orden – eller omvendt alfabetisk orden, klarer programmet også det. Også her kendes forskel på versaler og non-versaler. Du vælger Rediger -> Linjehandlinger og herefter får du et væld af muligheder:Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
         
      10. Du kan nemt ændre versaler til små bogstaver eller omvendt. Af og til vil jeg gerne kopiere en tekst, der er skrevet kun med versaler, men DEN SLAGS TEKST VIL JEG IKKE HAVE PÅ MIN HJEMMESIDE. Jeg markerer teksten, sætter den ind i Notepad++ vælger Rediger -> Konverter versaltype, som du har et billede af her. Du skal nok lige eksperimentere lidt, indtil du finder den rette variant:Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
Et godt og gratis program til billedbehandling

Jeg har i mange år brugt det gratis GIMP, som jeg højst behersker fem pct. af. Men pyt med de 95 pct. De funktioner, jeg har brug for, klarer programmet til perfektion.

Herunder omtaler jeg de par ting, vi slægtsforskere kan få mest brug for, men der er mange flere muligheder, som du kan eksperimentere med.

Du henter GIMP til Windows her (du kan også klikke på billedet). Selv bruger jeg altid den orange knap med “Download GIMP XXX directly”, da jeg ikke ser nogen grund til at rode Microsoft Store ind i det. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

GIMP er som nævnt meget avanceret. Det bevirker blandt andet, at programmet har sin egen filtype .xcf. En filtype er det, der står efter punktummet i filnavnet. Og .xcf er deres standard.

Et filnavn kan fx være “Skærmbillede 2024-07-10 172229.xcf”, hvis du bare vælger Gem eller Gem som, som du plejer.

Derfor skal du i stedet vælge at eksportere: Du vælger Fil -> Eksporter eller Eksporter som, og så skriver du selv filtypen efter punktummet, der kan være alle dem, du kender, fx .jpg, .jpeg, .png, .tiff, .webP osv. Herefter er der ingen magi over dette.

Hvis du har eksporteret det første billede som en .jpeg, antager GIMP smart nok, at sådan kunne du også tænke dig at eksportere de næste billeder. Der er ingen forskel til det, du plejer at gøre. Det er bare et andet ord.

De funktioner jeg selv holder mest af er:

1) Lave billeder til gråtoner: Det virker ofte forkert, at oldemor er iført en spraglet dragt på et billede, mens alle de andre billeder fx på en hjemmeside er i sort/hvid. GIMP klarer nemt det lille problem:

I menuen har du blandt andet Billede -> Tilstand -> Gråtoner. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Herefter ser det samme billede sådan ud:

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

2) Når du ændrer på billedstørrelsen, er det oftest nødvendigt at bevare forholdet mellem billedets højde og bredde. Det klarer GIMP også nemt:

I menuen har du Billede -> Skalér billede -> Skriv den værdi du ønsker at ændre (enten i højden eller bredden).

Så længe hængelåsen er aktiv (det er den som standard) vil billedets højde og bredde følges ad. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Her er billedet blevet en del mindre, men det er stadig nogenlunde pænt, fordi forholdet mellem højde og bredde er bevaret:

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

2 Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *