Indlæg

/4 Kommentarer/i /af

Om kildekritik og “Kan det passe-prøven”

Om kildekritik og "Kan det passe-prøven"

Kilder og kildekritik

Om kildekritik og “Kan det passe-prøven”

Min fars fætters kone Elly Kathrine CHRISTENSEN (1920 – 2014) fortalte, at min farmors søster Margrethe SØRENSEN (1901 – 1933):

  1. døde af tuberkulose,
  2. var “skør” ligesom sin far (min oldefar) Andreas Laurits SØRENSEN (1858 – 1917), der endte sine dage på Sankt Hans Hospital,
  3. slog på sin mor.

Nu husker familiemedlemmer generelt ret dårligt, så jeg har været i tvivl om, det overhovedet kunne passe. Det med at hun var “skør” og slog sin gamle mor genses ikke nogen af de originale kilder, men jeg har fundet hendes dødsattest, hvor det ganske rigtigt fremgår, at hun døde af tuberkulose og en eller to nyresygdomme.

Jeg troede, at det var umuligt at finde dødsattester for København, men det lykkedes vha. lidt magi.

Kilde til nedenstående dødsattest er: Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., København, Dødsattester-1933 4 – opslag: 386 af 1.238 opslag

Om kildekritik og "Kan det passe-prøven"

Uræmi: Navnet på en sygelig tilstand, der skyldes ophobning af affaldsstoffer i kroppen på grund af nyresvigt. Når nyrernes funktion nedsættes, nedsættes udskillelsen af kroppens affaldsstoffer og ophobes i stedet for i kroppen.

Tub. Pulm. = Tuberculosis pulmonum = Lungetuberkulose

Min ven, der er læge, hjalp med denne, som jeg ikke selv kunne tyde: De væsentligste komplikationer: Nephritis chron. = kronisk nyrebetændelse. Ved den tilstand er nyrefunktionen nedsat, hvorved de kvælstofholdige affaldsprodukter fra stofskiftet, som nyrerne ellers udskiller i urinen, ophobes i blodet. Dette medfører i længden bevidstløshed og død. I stedet for at skrive uræmi to gange, kunne lægen have skrevet “urinforgiftning”.

Samlet set lyder det meget ubehageligt!

“Kan det passe-prøven”

Margrethe Sørensen var – lige til de blev skilt – gift med forfatteren Vilhelm Alexander BERGSTRØM (1886 – 1966), der tidligere hed Jensen. Han tog navneforandring i marts 1938. Ved hans dåb, fremgår følgende:

“Nr. 4. 19 Novbr 86. Vilhelm Alexander Bergstrøm (Jensen) se anm. 30 Januar 87 i K. Skræder Frederik Vilhelm Bergstrøm (Jensen er streget over) og Hustr Kristiane f. Pedersen Kjøbmagergade 17. Faddere: Diaconisse Sofie Olsen, Moderen, Peter Jørgensen og Faderen. I H.t. Kirkeministeriets Resolution af 14. Marts 1938 bliver hans fulde Navn: Vilhelm Alexander Bergstrøm (jfr. Alm Journ. XI nr. 779/1938). Anmærkninger: Ifølge Kgl. Bevilling af 28 October 1849 har Hr. Frederik Vilhelm Jensen erholdt Tilladelse til at bære Navnet Bergstrøm, saa hans fulde Navn bliver Frederik Vilhelm Bergstrøm.”

Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1886-1891, KM, Fødte drenge – opslag: 4 af 102 opslag.

Jeg var lige ved at falde i og skrive ved hans far, at han ændrede navn i 1849. Der var bare lige den detalje, at han først var født i 1861. Jeg har dobbelttjekket, om det bare var mig selv, der havde skrevet forkert, men den er god nok; der står altså 1849. Ergo kan det ikke passe, for så skulle det være 11 år før hans fødsel. Selve indholdet er sikkert rigtigt, men datoen er det rene Anders And.

Udtrykket “Kan det passe-prøven” stammer fra min studietid, hvor vi i strafferetsplejen nærmest fik tudet ørerne fulde af kildekritik og “kan det virkelig passe?” Lyver den tiltalte os op i hovedet, eller kan det passe, at han slet ikke var tilstede i gerningsøjeblikket? Kan det passe, at han intet husker og nærmest var utilregnelig i gerningsøjeblikket? Nogle gange kan det virkelig passe, og så skal det selvfølgelig fremlægges i retten.

På studenterkurset i faget historie var kildekritikken og “kan det passe?” også højt besunget. Altid gå til den originale kilde, hvis det er muligt. Og det er noget nemmere i slægtsforskning end ved Koreakrigen, Vietnamkrigen, Berlinmurens opførelse el.lign.

Her så mange år efter har jeg meget glæde af de gamle, lærte dyder. Det sikrer mod nogen af de åbenbare fejltagelser, som fx at parret skulle være viet kort efter deres 15 års fødselsdage, at en kvinde skulle blive mor, da hun var 129 år osv.

Altid primære kilder, hvis det er muligt

På min lange vej gennem databasen forsøger jeg kun at bruge primære kilder, hvilket for det meste kan lade sig gøre, så længe som kirkebøgerne eksisterer. De blev indført af Christian IV i 1645 på Sjælland, og i 1646 for resten af landet, fordi han havde brug for et godt grundlag at udskrive skatter på, som kunne finansiere alle hans dyre bygningsværker, jfr. “Find din slægt – og gør den levende” side 53. Kun 10 pct. af bøgerne fra før 1814 er bevarede, og i hvert fald kan jeg ikke læse 1600-tals gotisk. Men selvfølgelig er der fine steder at spørge om hjælp til tydning.

Før de primære kilder blev digitaliserede, brugte jeg formuer på dels et mikrokortapparat, dels mikrokort. Jeg kan stadig høre lyden af at skubbe slæden med et nyt kort på plads. Og herudover ragede jeg til mig af andres arbejde. Det er heldigvis ikke længere nødvendigt.

Jeg finder meget sludder, og jeg bliver nærmest glad hver gang, for så kan det jo rettes. Kopiering og afskrift fra min database sker på eget ansvar. Jeg anfører min kilder, og hvordan jeg har læst dem, så du kan nemt efterprøve, om det kan passe.

Artiklen fortsætter under billedet, der viser fremdriften i oprydningen i databasen. 2025 ser ud til at blive et godt år!

Om kildekritik og "Kan det passe-prøven"

Uagtet man går til de originale kilder, er det ikke sikkert, det kan passe

Registreringerne skal give mening. Der er eksempelvis ingen grund til at registrere civilstandene for unge par, der gifter sig første gang. Hvad skal man dog med de tusindvis af ungkarle og piger? Det giver derimod mening at registrere, at en kvinde er enke, for så ved man, at man skal lede efter hendes afdøde ægtefælle.

Jeg synes, det giver mening at udtrække beskæftigelser, fordi de viser social opstigning eller deroute. Men selvom man gør det konsekvent, kan man ikke være sikkert på, at det er rigtigt. Men så længe man har oplysningerne fra de originale kilder, så fås det ikke bedre, før man man bruger andre kilder fx skøde- og panteprotokoller.

Et eksempel er Niels ENEVOLDSEN (1801 – 1890), som jeg har ni beskæftigelser på. Data stammer fra kirkebøgerne.

dec. 1821 – Nederkjær, Herning Sogn, Indsidder
mar. 1824 – Herning By, Herning Sogn, Boelsmand
apr. 1826 – Herning By, Herning Sogn, Husmand
apr. 1829 – Herning By, Herning Sogn, Husmand
apr. 1831 – Herning By, Herning Sogn, Gårdmand
apr. 1838 – Herning By, Herning Sogn, Parcellist
apr. 1843 – Herning By, Herning Sogn, Husmand
maj 1857 – Herning By, Herning Sogn, Aftægtsmand
feb. 1890 – Herning By, Herning Sogn, Aftægtsmand

Han er indsidder i 1821, hvor de får første barn. Det er sikkert sandt, for parret har skullet etablere sig, hvorfor det har været nødvendigt at bo til leje hos hans forældre.

I 1824 er han boelsmand, derefter husmand og karrieren topper, da han i 1831 er gårdmand. Herefter går det den gale vej tilbage til husmand via parcellist.

Fra 1857 skulle han være aftægtsmand frem til sin død i 1890. Jeg synes/tror/tænker/mener, at 33 år er længe at være på aftægt, og at det er tidligt at gå på aftægt allerede som 56-årig.

Jeg er ikke sikker på, at det kan passe.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Vil du (også) nørde med gamle møntenheder?

Vil du (også) nørde med gamle møntenheder?

Regn med Rigsdaler, Mark og Skilling

Vil du (også) nørde med gamle møntenheder?

Jeg har haft svært ved at gennemskue, hvordan jeg regnede med rigsdaler, mark og skilling. På et tidspunkt ville jeg beregne, hvor stor en andel af fattigkassens samlede udgifter Christian Iversens kone udgjorde. Det kunne jeg ikke lige gennemskue. Derfor har jeg – sammen med ChatGPT – lavet en lille Excelfil, der kan bruges til at regne med de gamle møntenheder. Du kan downloade filen fra denne artikel.

Det vil sige, at formålet med regnearket er:

  • at forstå, hvordan relationerne mellem de tre enheder er/var,
  • at kunne beregne andele af noget,
  • at regne efter, om man eksempelvis kan få samme resultater som summen i skifter.

Da alt omregnes til skilling, kan du bruge arket til at beregne hvad som helst, du måtte ønske dig.

Jeg indrømmer blankt, at det er lidt nørdet, men det er faktisk en meget sjov måde at forstå det på. I hvert fald er jeg selv blevet klogere.

Download regnearket her, hvis du er interesseret i at lege med. Downloaden starter automatisk, når du klikker på linket.

Filen indeholder to ark

Du ser arkene nederst til venstre.

  1. Selve arket hvor du kan regne: “Regne med gamle enheder”,
  2. Et ark med en lille kort “Vejledning”.

Værdierne og teksterne, der står i fanen “Regne med gamle enheder”, er hentet fra den omtalte artikel. De er kun medtaget for at illustrere, hvordan det fungerer. Du sletter dem bare, inden du selv går i gang. Eksemplet indeholder kun indtægter (til fattigkassen), men du kan selvfølgelig også regne med udgifter/negative tal.

Fejl og nye muligheder

Hvis du finder fejl i arket, så beskriv den klart og tydeligt i en kommentar til denne artikel. Så retter jeg hurtigst muligt op på det. Hvis du har forlag til flere funktioner, er de også velkomne. Når du skriver kommentar til artiklen, kan andre læsere også se, hvad du har skrevet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/16 Kommentarer/i /af

Slægtsforskning er hele livet værd

Slægtsforskning er hele livet værd

Slægtsforskning: meget mere end datoer

Slægtsforskning er hele livet værd

Slægtsforskning er hele livet værdHvem kender ikke de købte slægtsbøger, der typisk tager fat i en landbofamilie i begyndelsen af 1800-tallet, hvor det er blevet nogenlunde nemt, går et par generationer baglæns og dernæst opsporer efterkommere, hvilket jo faktisk er temmelig svært?

Resultatet ligner en ambolt med en smal fod (forslægten) og en bred top (efterkommerne). Ud af det enorme arbejde kommer en kedelig bog, der mest består af datoer. Men det er klart, at firmaerne har skullet finde mange efterkommere, for der skulle jo være nogle til at betale, for slægtsforskning er en langsommelig affære, som skulle/skal betales.

Min morfar var med til at betale “Slægtsbog for efterkommere efter Johannes Frederik Schiøtt mølleejer i Hastrup Mølle, Thyregod Sogn, født 1800. Udgivet af Dansk Slægtsforskning. Fredericia: Dansk Slægtsforskning, 1977.”

Johannes Frederik SCHIØTT (1800 – 1868) er min tiptipoldefar på morfars (Carl Frederik KRISTENSEN 1899 – 1982) mors side. Jeg ville gerne eje bogen, men jeg ved ikke, hvad der blev af min morfars ting efter hans død.

Jeg synes, slægtsforskning er hele livet værd. Jeg sætter pris på videndeling med dygtige slægtsforskere, de originale kilder, samarbejdet, læreprocesserne, detektivarbejdet, puslespillene, der skal passe, data, der kan/skal sættes sammen osv.

For mange år siden købte jeg en del forskellige bøger om fortiden. Og lige nu har jeg glæde af at finde dem frem igen.

Et eksempel er “Fra almisse til sygekasse” af Henrik M. Jansen (Sygekassernes Helsefond 1995). Her kan man bl.a. læse, at i 1700-tallet døde mellem 20 og 25 pct. af de fødte børn, inden de blev et år, og at yderligere 10 pct. døde, inden de blev 10 år gamle (side 11).

Så sent som i 1870 var der blot 100 læger, der havde bopæl på landet. Antallet af læger blev mere end fordoblet mellem 1870, hvor der var én læge for hver 3.300 indbyggere, og 1910, hvor der var én læge for hver 1.600 indbyggere. (Samme bog side 25).

Tabellen herunder stammer fra bogens side 17 og giver et godt billede af udviklingen i København 1864 – 1868. Det ses eksempelvis at antallet af kvinder, der døde af barselsfeber halveredes på de fire år.

For unge og voksne var tuberkulosen den mest frygtede sygdom – godt 10 – 11 pct. af alle dødsfald skyldtes tuberkulose.

Slægtsforskning er hele livet værd

Og noget vi var inde på forleden dag: “Den nedgang i dødeligheden (som medførte nettotilvækst i folketallet i et lille sogn) der fandt sted mellem 1870 og 1930 skyldtes især den aftagende børnedødelighed, hvorimod de voksnes levetid ikke blev væsentlig længere”, samme bog side 25.

Tænk om man kunne huske den slags informationer?

Jeg synes, de sætter mine data og de mange timer ved kilderne i et interessant relief. Eksempelvis døde min morfars mor Emilie Rasmine Elisabeth SCHIØTT (1862 – 1923) faktisk af Tub. Pulm. = Tuberkulosis Pulmonaris = Lungetuberkulose. Morfar skriver i sine erindringer, at hans mor døde af Spansk Syge, men det er ikke rigtigt jfr. dødsattesten herunder (artiklen fortsætter under billedet):

Slægtsforskning er hele livet værd

Slægtsforskning er måske mest interessant for slægtsforskeren selv?

Det helt fantastiske er måske ikke helt så interessant for vores/mine læsere. De kan måske ikke forstå, hvorfor det er så skønt at finde et fripas i en skøde- og panteprotokol, en vaccinationsdato, der passer med den, der er anført ved vielsen osv. Der er ikke mange, der vil juble over det, bortset fra os selv, og det er jo fuldkommen forståeligt.

Der hvor vi måske kan engagere familie, læsere, og hvad vi ellers måtte være i besiddelse af, er historier om datidens mennesker.

De fødtes og de døde ofte, uden vi ved ret meget andet om dem end datoerne, og det gjaldt da i sær kvinderne, der ofte end ikke havde andet navn end “Peder Enevoldsens Hustru” el.lign. En forudsætning for at finde frem til de gode historier er mange timer ved de originale kilder om “uinteressante” mennesker. Og så bingo en gang imellem sker det, at man finder en interessant vinkel, og at nysgerrigheden fører til en historie, der vil være interessant for andre end os selv.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/10 Kommentarer/i /af

Jeg fandt det sgu – Morten Toustrups tinglæste fripas

Jeg fandt det sgu - Morten Toustrups tinglæste fripas

Snejbjerg: Morten Toustrup og Anne Østergaard

Jeg fandt det sgu – Morten Toustrups tinglæste fripas

Åh, en gang imellem er man bare så tilfreds med sig selv. Og da det ikke går ud over nogen, er det vel tilladeligt? I går skrev jeg, at jeg aldrig havde set Morten Toustrup Pedersens fripas fra Hastrup. I dag tænkte jeg, at det måske kunne lade sig gøre. Og jeg foretrækker at se alt selv, for så er fejlene mine egne.

Jeg vidste ikke, hvor man leder efter den slags, men Anton satte mig på sporet ved at foreslå, at når fripasset er tinglæst, kunne det måske forefindes i skøde- og panteprotokollen. Jeg har aldrig åbnet en skøde- og panteprotokol før og tænkte, at det kunne jeg nok ikke finde ud af. Men det lykkedes, og jeg er helt vild. I virkeligheden var det ikke så svært, når jeg havde år og dato; det var bare at bladre. Protokollen er i fin orden. “Never give up”!

Fripasset er vist herunder og kilden er: Arkivalieronline: Nørvang-Tørrild Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol, Nørvang-Tørrild opslag 58/66.

Jeg fandt det sgu - Morten Toustrups tinglæste fripas

Teksten i fripasset er følgende og er vist transskriberet af Ejnar Bjerre

“Anno 1772, dend 27de November (Fredag), blev følgende Documenter læst og lyder saaledes:

No. 20, C 7tinus, 24 skl. ’96 Jeg Anders Bagger til Hastrup kiendes og herved vitterliggør, at Nærværende Morten Pedersen, føed i Brande og med sin Moder inkommen paa mit Gods, da hun intraadte i andet Ægteskab med min Bonde Mads Pedersen i Sejrup, og hvor han derefter har været til Ophold udi 9de Aar og der gaaet til Skole og Confirmation og saaledes bleven mit Gods tilhørende, af mig har været sit frie Pas begierende, da han agter at søge sin Lykke og Brød paa Andre Steder, og for at perfectionere sig viidere udi det allerede lærte Snedker Haandværk, saa har jeg ikke villet nægte ham samme, uden min og Arvingers eller Efterkommende Hastrup Gods Eieres Tiltale og Pretention i nogen Maade, maae opholde sig, bygge og boe udi Hans Kongelige Maistæts Riiger og Lande, hvor Gud og Lykken vil unde ham Brød.

Og som her har Opført sig ærlig og skikkelig, saa vil jeg have hannom til alle Forekommende paa bæste recommenderet og i sær til hans Siæle Sørger velærværdige og Høiædle Hr. Paludin i Thyregod Præstegaard, at hand herpaa trogivet paa Forlangende vil meddele ham Skudsmaal hands Saligheds Sag bekræffende.

I øvrigt maae hand dette sit frie Pas til Tinge lade læse og protocollere, hvor nødig skulle eragtes, uden nogen Kald eller Varsel derom til mig at give.

Dets til Bekræftelse under min Haand og Siegl.
Datum Hastrup dend 13de April 1771
A. Bagger.”

Opdaterede sider om Morten Toustrup Pedersen og Anne Jensdatter Østergaard

I 2018 udarbejdede jeg den samlede historie om Morten og Anne, fordi de to mennesker har optaget mig lige siden 2006. I dag har jeg opdateret siderne. 

Efter Mortens død i 1810, og han var jo en veluddannet gårdmand og selvejer, oplever Anne en frygtelig social deroute.

I 1834 bor hun i fattighuset i Snejbjerg, og da hun i 1838 dør, holdes der auktion over hendes (få) ejendele. Fattigkassen skal have sit udlæg først, så må vi se, hvad der bliver til overs til arvingerne, og det er ikke meget, for hendes væsentligste aktiv – Kiersgaard hvor hun har siddet i uskiftet bo – er i august 1815 brændt ned til grunden. Selvom der tilkaldes folk med vandspande fra både nær og fjern, er der ikke noget at gøre; det er for sent.

Ilden opstod efter bagning, og der er nok sprunget en gnist. Hendes to værelser og også resten af gården er tom, for sønnen Peder MORTENSEN 1788 – 1854 er ude for at høste, mens Anne selv er gået på familiebesøg i Albæk. Det er formentlig hos datteren Anne MORTENSDATTER (1785 – ?) og svigersønnen Ole ALBECK/PEDERSEN. Det kan vi ikke vide, og det er også ligegyldigt. Historien viser bare, at der skulle uendeligt lidt til, før man kunne ende med prædikatet “fattig” i fattighuset.

Auktionen over Anne JENSDATTERs 22 ejendele efter hendes død

Fattigvæsenet havde førsteret til det, en afdød forsørget efterlod sig. Al ydet fattighjælp skulle være refunderet, inden der evt. blev noget til arvingerne eller til de kreditorer, der måtte melde sig. Familien var næsten altid lige så fattig, som den afdøde havde været; men havde den evne og vilje til at godtgøre fattigvæsenet måske mange års understøttelse, så ophørte sognekommissionens krav på at kunne disponere over boet.

Citatet herover stammer fra side 123 i en fremragende bog om offentlig forsorg på landet i første halvdel af 1800-tallet. Bogen hedder “Forsørget og forfulgt” (Udgiverselskabet ved Landsarkivet for Nørrejylland – 1996), og er skrevet af Anna Rasmussen. Enhver med interesse for slægtshistorie og fattiges forhold bør læse denne bog.

Det gik Anne JENSDATTERs ejendele præcis som Anna Rasmussen beskriver det: De blev solgt på auktion! Anne var for længst lagt i graven, da auktionen blev afholdt den 1. juli 1838 ved kirken i Snejbjerg. Læg mærke til at Annes mest værdifulde ejendel er hendes dyne, når vi lige ser bort fra chatollet.

Kilde: LK 692 – 420/1:

År 1838 d. 1. juli holdtes efter forud holdt bekendtgørelse auktion ved Snejbjerg Kirke over afdøde Almisselem Anna Jensdatter Kjærsgaards efterladenskaber. Konditionen Fol. 8 b. lagde til Grund og Påstand.

1. 1 Rødstribet Olmerdugsdyne: 5 Rd 0 M 6 Sk – Thue Ørskov (Thue Larsen)
2. 1 Do.: 2 Rd 2 M 4 Sk. – Fattighuset
3. 1 Hovedpude: 1 Rd 3 M 8 Sk – Peder Christensen Krogstrup
4. 1 Do 3 M 6 Sk. – Do (altså til Peder Christensen Krogstrup)
5. 1 Lagen: 5 M – Thue Ørskov
6. 1 Skjørt: 2 M 10 Sk – Fattighuset
7. 1 Trøje 1 M – Do (altså til Fattighuset)
8. 1 Underklokke: 3 Sk – Ole Skytte, betalt
9. 2 Tørklæder: 3 – Hans Christian Dalsgaard (Laugesen), betalt
10. 1 Særk: 4 M 7 Sk – Niels Jespersen, betalt
11. 1 Par strømper: 7 Sk – Christen Salling, betalt
12. 1 Par tøfler: 7 Sk – Christen Jeppesen, betalt
13. 1 Treblokke: 2 M 12 Sk – Jens Meldgaard Snejbjerg Bye, betalt
14. 1 Silhert og et par gl. huer: 2 Sk – Niels Jespersen, betalt
15. 1 _lankar: 12 Sk – Kromanden ___
16. 1 Kurv med Ragelse: 3 Sk – Niels Chr. Smedegaard (Sørensen), betalt
17. 1 Par Kryster: 3 Sk – Niels Jespersen, betalt
18. 1 Par strømpeblokke 1 Sk – Hans Christian Dalsgaard, betalt
19. 1 Spinderokke: 8 Sk – Christen Salling, betalt
20. 1 Stol: 1M 3 Sk – Ole Nielsen, betalt
21. 1 H___ gryde: 9 Sk – Fattighuset
22. 1 Schartol 6 Rd – Jens Christian Amtrup, betalt
————————————————————————————————————-
Ialt 19 Rd. 2 Sk.
3 Rd. 1 M. 3 Sk. til Fattighuset = 15 Rd. 4 M. 1 Sk.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.