Indlæg

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Før velfærden

Tanker om fattigdom

Før velfærden

Jeg har en bekendt, jeg ofte diskuterer politik med. “Diskuterer” er muligvis det forkerte ord, for vi er ikke uenige.

Hun er flygtning med en kinesisk far og en vietnamesisk mor, og hun kom hertil som vietnamesisk bådflygtning i 1979. De var blevet samlet op af et Mærsk-containerskib fra en lille fiskerbåd i Det sydkinesiske hav. Det var dengang, vi hjalp med integrationsprogrammer og stod klar med en værtsfamilie og et sprogkursus, så de nye beboere hurtigt kunne føle sig som en del af Danmark. Med sådan en historie bliver jeg næsten stolt over at være dansker.

Der er selvfølgelig meget af Danmarkshistorien, hun ikke kender til, og derudover er jeg 15 år ældre end hende og meget interesseret i historie, så det er klart, at jeg har mere af vores historie inde under huden.

Jeg fortalte hende eksempelvis, at folkepensionen først kom til i 1956. Hun troede næsten ikke på mig. Hun troede, den havde været der meget længere, ja måske nærmest i 100 år, men det har den altså ikke. Den er en vigtig del af det velfærdssamfund, vi byggede op efter krigen.

Når man læser mange kirkebøger

Når man læser mange kirkebøger, er det tydeligt, at før vi udviklede velfærdssamfundet, hvilket vi vel gjorde fra 1945, og frem til vi begyndte at afvikle det, var der ikke langt til fattighuset, når man ikke længere selv kunne arbejde, evt. fordi man var blevet syg, eller man fx var blevet enke og ikke længere havde en arbejdsfør mand til at skaffe indtægterne. Ergo blev man fattiglem eller almisselem.

En del af velfærden er også sundhedssystemet, hvor i hvert fald udgangspunktet er, at alle har fri og lige gratis adgang. Jeg skriver “i udgangspunktet”, fordi jeg ikke er blind for, at de private sygeforsikringer skyder op som paddehatte. Selv kan jeg ikke tegne en sådan (i hvert fald ikke til en rimelig pris), da jeg har for lang en sygehistorie, så mig vil de ikke have.

Mine bedsteforældre

Jeg tænker på mormor og morfar, der må have levet med frygten for fattigdommen:

  • Morfar (1899 – 1982), der gik konkurs med forældrenes husmandssted på heden i 1925, fordi han ville mekanisere landbruget, der hidtil havde været drevet med heste. I årevis boede han i en baggård i Allégade 68 i Odense. Der var et værelse, der var mindre end mit kollegieværelse. Der kunne lige stå en seng og ved vinduet et lille spisebord til tre personer. Lokummet var i gården. Jeg hadede at skulle derud på grund af lugten af “Closan”.
  • Mormor (1910 – 1994), der fik to “uægte” børn, inden hun i 1933 giftede sig med morfar. Hos hende var toiletpapiret det velkendte 00, da jeg var barn i 1960’erne. Jeg gætter på, at det var billigst.

Der var desværre ingen, der fik idéen om at underrette mig om deres død, så jeg kunne have deltaget i begravelsen/bisættelsen. Det er jeg ked af, for de betød begge meget for mig.

Der er meget, jeg gerne ville have spurgt dem om, hvis de havde levet nu. Fx om de var bange for fattigdommen, hvad morfar tænkte på auktionsdagen, og hvordan mormor mærkede, at hendes første to børn var “uægte”.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Det høje skattetryk

Nogle mener, vi har verdens højeste skattetryk, mens andre mener, det er en myte. Jeg kender ikke sandheden men hælder mest til det med myten.

Uanset hvad, så har jeg altid betalt min skat med glæde, også da jeg tjente mange penge og derfor betalte topskat, for jeg synes, vi får meget for pengene. Jeg har – uden at være socialdemokrat – hældt til det socialdemokratiske slogan “De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs”. Nu er der jo ikke så meget Socialdemokrati tilbage, ergo er sloganet vist også ved at gå af mode. Jeg synes ellers stadig, det er det rigtigste.

Vi har betalt os fra fattigdom, fattighus og almisselemmer. Og sådan skal det også være.

Lige i øjeblikket går jeg blandt andet gennem Jørlunde/Hiørlunde kirkebog med masser af almisselemmer, masser af kvinder, der bliver forløst med dødfødte børn, og tonsvis af uægte børn. De findes på hver side.

Og som et kuriosum: “1806 September 14 Tienestekarl Lars Larsen(?) af Hiørlunde 28 Aar som den 10 s.M blev ihielslaget af Lynilden.”

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1799-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 144 af 169 opslag:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/9 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Kunne du tænke dig et kursus i TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)?

Lær TNG på en weekend

Kunne du tænke dig et kursus i TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)?

Jeg går og pusler med en tanke: Jeg kunne tænke mig at oprette et kursus i TNG, der er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. 

Årsag: jeg vil gerne udbrede kendskabet til dette fantastiske program, som du kan bruge til at lægge din slægtsforskning på nettet med.

Når du bygger din egen hjemmeside, er du selv herre over dine data. Du bestemmer selv, hvordan siden skal se ud. Du bestemmer selv hvilke ekstra funktioner, du vil installere. Du er selv herre over kilder og transskriptioner.

Der er ingen kommercielle interesser, der er ingen pengestærke, israelske bagmænd (MyHeritage), der er ingen amerikanske techgiganter, der spreder dine data. Der er ingen, der gerne vil have adgang til dine (mange) penge.

Jeg forestiller mig, at det skal være et intensivt weekendkursus, hvor du efterfølgende kan gå hjem og gå i gang med at opbygge din egen hjemmeside. Når og hvis du går i stå –  efter at have prøvet selv -hjælper jeg dig tilbage på sporet igen. 

Vi starter helt fra bunden lørdag morgen. Søndag eftermiddag er du træt, men glad. Du har lært en masse, og måske har du også mødt nogle andre søde mennesker? Det er jeg ikke herre over.

Er du interesseret i at deltage?

I Hvidovre findes noget, der kaldes “Hvidovre Aftenskole”, så de vil kunne nok hjælpe med det praktiske såsom et lokale, IT-udstyr osv.

Dine forudsætninger

  • Der forudsættes kun noget, du allerede kan, fordi du bruger det i din slægtsforskning: nemlig logisk tænkning!
  • Det er ikke svært, og jo mere du øver dig, jo bedre bliver du til det, men sådan er det jo med alt nyt, man forsøger sig med. TNG adskiller sig ikke fra det.
  • Du skal have lyst til at starte “en rejse” og eksperimentere.
  • Du skal vide, at du ikke bliver færdig med din hjemmeside på en eftermiddag. Hvis det er dit mål, er TNG næppe den rette løsning for dig.
  • Du skal kunne generere en GEDCOM-fil. Jeg kender ikke dit slægtsprogram.
  • Du skal have “set en computer” før – og backup må ikke være et fremmedord.
  • Det er en fordel at kunne engelsk, men nu til dags findes der så mange fine oversættelsesprogrammer, der kan hjælpe dig på vej, når du går i stå.

Mine forudsætninger

  • Slægtsforskning gennem mange år, og der er mange, der er meget dygtigere end mig. Det er jeg slet ikke blind for.
  • Jeg har nørdet med TNG i en del år efterhånden.
  • Jeg har solid undervisningserfaring bl.a. fra mit professionelle liv.
  • Jeg har fungeret som ‘konsulent’ på flere TNG-sider. Jeg laver ikke arbejdet for dig, men jeg hjælper dig på sporet,, når du ikke kan se skoven for bare træer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/6 Kommentarer/i , /af ,

Endelig finder man det, og så kan man ikke læse det

Om at læse gotisk

Endelig finder man det, og så kan man ikke læse det

Jeg havde en periode på ca. tre uger, hvor jeg ikke havde lyst at rode med min særinteresse nr. et: slægtsforskning. Jeg lavede alle mulige overspringshandlinger. Jeg var lige ved at være bekymret for mit humør, for det er aldrig sket før, bortset fra den periode på flere år, hvor jeg besluttede, at jeg aldrig mere ville rode med de døde. Det var mens, jeg var meget syg, og slet ikke kunne samle tankerne. Heldigvis bevarede jeg mine data.

Det er nok sådan, at har man én gang været meget syg, er man bange for at blive det igen.

Jeg gik i stå midt i juni, fordi 1600-tals gotisk ikke er noget for mig. Jeg havde taget hul på efterkommerne af Nittebjergerne, som jeg har meget langt tilbage, fordi venlige mennesker i 2007 hjalp mig med dem. Men det hænger ikke sammen, og der mangler dokumentation. Der trænger klart til oprydning.

Når jeg ser på kilderne, er det helt sikkert, at det ikke er mig selv, der har transskriberet dem. Og jeg måtte konstatere, at jeg stadig ikke kan læse dem, jeg er bare ikke dygtig nok – og det er ikke sjovt, hvis man skal spørge om hver enkelt indførsel. Jeg foretrækker at klare mig selv og kun at spørge om hjælp til anerne.

En dygtig slægtsforsker gav mig et råd: Tag fat i dem du læse og lad de andre ligge for indeværende! Sådan kom jeg heldigvis i gang igen. Og åndede lettet op.

Når man tager fat i et nyt sogn og altså en ny skriverkarl, skal man først orientere sig. Hvor har man skrevet hvad? De fleste præster har været så venlige at lave en indholdsfortegnelse (jeg tror, det var et lovkrav), og bruger man Salldata, er det nemt at bladre 10 sider frem eller tilbage.

Det er typisk svært at læse det, men man vænner sig til ham (for det er en ham). Men som siderne går, bliver det lettere. Og har man på forhånd lidt data, er de også en hjælp. Det kan være navnet på lokaliteten, ægtefællen, børnene mv. 

Lige nu roder jeg med Ganløse i anden halvdel af 1600-tallet, som er overraskende nem, når man lige har vænnet sig til ham, selv om det ser lidt vanskeligt ud:

Kilde: Frederiksborg Amt, Ølstykke, Ganløse, 1673-1787, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 7 af 166 opslag

Topbilledet

Topbilledet stammer fra Ganløse Ministerial Bog, Kilde: Frederiksborg Amt, Ølstykke, Ganløse, 1785-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 4 af 100 opslag, hvor jeg holder af den nederste linje: “Andre vigtige Ting Pag. 381”, så ved man da, hvad man har med at gøre.

Status for oprydningen

Det går faktisk ganske godt med oprydningen, som grafen herunder viser. Jeg har nået et dejligt rundt tal på 2.300 personer i år. Det er allerede flere end sidste år, men det er der ikke noget at sige til, eftersom jeg havde håndværkere et par måneder i 2024. Det ser ud også som om, jeg vil nå flere i 2025 end i 2023, eftersom jeg lige nu har nået 83,9 pct. af 2023.

(Artiklen fortsætter under billedet, hvor du dels kan deltage i årets læserundersøgelse og indsende en kommentar).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/2 Kommentarer/i , /af ,

Jeg elsker mine genealogiske opslagsværker

Kærlighed til bøger

Jeg elsker mine genealogiske opslagsværker

Allerede som barn gik jeg til hånde på et skolebibliotek. Jeg satte bøger på plads i reolerne og satte stempelkort ned bagi bøgerne – det var sådan nogen, man havde, dengang man også skød med bue og pil.

Jeg har altid elsket bøger, bl.a. fordi de udsender en særlig duft, og fordi de er smukke i reolen. Jeg kan ikke længere læse romaner, da opmærksomheden svigter, så de bøger, jeg har nu, begrænser sig for det meste til opslagsværker, og det er primært genealogiske opslagsværker.

Findes der bøger om “mine sogne”, køber jeg dem, hvis jeg får dem anbefalet af folk, der har forstand på sognet. Et eksempel er “Slangerup Landsogn”, der er en smuk og lækker bog til bare 100 kr. 

Det er meget hurtigere at søge med Google end at slå op i en fysisk bog. Og det er meget nemmere at kopiere tekststykker fra en hjemmeside end selv at skrive af. Men bøgerne kan altså noget, internettet ikke kan. Jeg synes, det læste huskes bedre, når det stammer fra en bog, end når det drejer sig om et opslag på nettet. De to medier supplerer hinanden på forbilledlig vis. 

I en bog kan man sætte streger i margin ved det vigtigste indhold, så man måske lettere kan genfinde det.

En bog rummer ofte billeder af en langt højere kvalitet end de billeder, man kan finde på nettet.

Søger man med Google, får man selvfølgelig kun vist det, man søgte efter. Bladrer man lidt i en bog, får man også de tilgrænsende emner.

Jeg vil gerne slå endnu et slag for August Roesens “Dansk kirkeret”, der rummer samtlige regler om “ministerialbøgernes førelse” fra Danske Lov (DL) til starten af 1970’erne. Jeg har købt mit eksemplar antikvarisk, og den var de få penge værd. August Roesen var gennem en længere årrække departementschef i Kirkeministeriet, og jeg fik bogen anbefalet af en af mine venner, der er cand. teol. (præst). Hun kendte bogen fra sit studie.

Et andet eksempel på en uundværlig bog er “Sogn Herred Amt”, der blandt andet viser sognenes indbyrdes beliggenhed. Krabsen.dk er uundværlig men viser selvfølgelig ikke, hvilke sogne, der er nabosogne, og det er viden, man er nødt til at have, når slægtens medlemmer “forsvinder” fra et sogn.

“Find din slægt – og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie” af Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen er en form for bibel for en slægtsforsker. Der er simpelthen ikke det emne, de ikke har behandlet, og registeret er fremragende. 

“Brede Klædefabrik” er jeg bare nødt til at eje, for den beskriver det sted, min tyske oldefar indvandrede til som hattemagermester i 1890, de tyske mestres arbejde på fabrikken og vilkårene for mange medlemmer af min slægt, både da Filthattefabrikken lå på Brede, og da den i 1913 flyttede til Skodsborg under navnet “Skodsborg Hattefabrik”. Da jeg for mange år siden startede på slægtsforskning, tog jeg simpelthen ud til Byhistorisk Samling i Kongens Lyngby og talte med forfatteren Jeppe Tønsberg. Han er desværre ikke mere. Jeppe vidste uden videre, hvem min oldefar var, og han var overrasket over at træffe en Stegemüller. Det var en meget speciel følelse.

For et års tid siden købte jeg også antikvarisk “Tysk Dansk Ordbog af P. L. Ipsen”, da jeg rodede rundt på Archion efter min tyske slægt og måtte konstatere, at en helt almindelig Tysk – Dansk ordbog fra Gyldendal overhovedet ikke opfyldte mit behov. Den havde slet ikke alle de gamle ord, jeg stødte på i kirkebøgerne, og en bekendt fra Facebook sagde god for ordbogen.

I går ankom Peter Korsgaards “Kort som kilde” til den lokale føtex efter at have været 14 dage undervejs de 56,2 km. med PostNord fra Tølløse til Hvidovre. Næste gang går jeg selv ud og henter den – det er lige så hurtigt. Jeg har kun lige nået at bladre lidt i bogen. Den har glatte sider og dusinvis af kort, som man kan lære at bruge som kilde.

Jeg er i gang med “Forsørget og forfulgt” af Anna Rasmussen. Det er en fantastisk bog, der kan læses næsten som en kriminalroman, da den er så velskrevet.

Hun beskriver fattigreglementet af 1803, som til tider er rystende læsning. De fleste former for betleri blev forbudt med 1803-loven. På landet skulle sognene tage sig af egne fattige og bidragene til fattigvæsenet kom til næsten udelukkende at hvile på bønderne. Præsterne og fattigforstanderne vred sig i tøjret og forsøgte at finde alle mulige smuthuller for ikke at skulle betale for de betlere, der alligevel ankom til sognet. De argumenterede med, at hvis de skulle betale for de omvandrende betlere, var der ikke råd til sognets egne fattige.

Sognene fik med 1803-loven ansvar for mennesker, der var født i sognet. Således kunne der årevis senere dukke en fuldkommen ukendt person op og gøre krav på kost og logi, blot fordi vedkommende tilfældigvis engang var født i sognet af en omvandrende betler.

Anna Rasmussen skriver på side 69 – 70 noget, man tror er løgn: 

Pligten til at tage vare på børn omfattede forældre og plejeforældre; men indtil 1844 havde stedfædre og -mødre intet ansvar over for en afdød ægtefælles børn af et tidligere ægteskab.

Her måtte fattigvæsenet træde til. I 1838 indstillede de rådgivende stænderforsamlinger til Danske Kancelli, at bestemmelsen blev ændret, således at stedforældre efter ægtefællens død skulle tage sig af de nu helt forældreløse børn.

(Under billedet finder du årets læserundersøgelse og mulighed for at kommentere denne artikel).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]