Christian Iversens kone kostede fattigkassen 11 pct. af udgifterne
Johannes Krusborg om Thyregod Sogn
Indholdsfortegnelse
Christian Iversens kone kostede fattigkassen 11 pct. af udgifterne
På min vej gennem Thyregod Sogn, er det uundgåeligt at finde “Thyregod Sogn – Uddrag af sognets historie” af Johannes Krusborg frem fra reolen på ny. Jeg købte det næstsidste eksemplar af hans søn Kristian i maj 2004. Bogen er udgivet i 1980 og rummer en masse interessante informationer; det fremgår af forordet, at alt kan dokumenteres.
I 2004, før kilderne blev tilgængelige på nettet, var en bog som denne en guldgrube, for Krusborg har skrevet om alt, hvad han sammen med sin kone gennem årene har kunnet finde, og jeg har mange aner der.
Sogneforstanderregnskabets fattigregnskab 1847
Man kan få meget sjov ud af at studere et regnskab for en fattigkasse.
Side 56 og 57 er sogneforstanderskabets fattigregnskab for 1847 vist. Udgifterne udgjorde i alt 125 rbd. (mark og skilling medtages ikke her, da jeg ikke kan finde ud af at regne med dem 🙂 ), men alene Christian Iversens kone belastede fattigkassen med ca. 11 pct., eftersom hun måtte til læge og også skulle have medicin. Det alene kostede fattigkassen 11 rbd. Jeg “kender” ikke Christian Iversens kone, men det er alligevel interessant, at et enkelt menneskes udgifter til noget, vi i dag tager som en selvfølge, kunne udgøre mere end en tiendedel af de samlede udgifter..
Opdatering: Jørgen har beregnet, hvor meget Christian Iversens kone belastede fattigkassen med. Det var i realiteten kun 7,1 pct.
Noget lavere var nogle “ekstraudgifter”. Fx fik Anders Høibergs datter et par træsko til 1 mark, mens træskoene til hende far Anders Høiberg kostede lidt mere: 1 mark og 8 skilling.
Fattigkassen afholdt også forskellige udgifter til “gangklæder”. Anders Høibergs datter optræder igen med 8 alene lærred til en udgift på 1-3-9. Hende far fik 12 alene blålærred til 1-5-4. Maren Jacobsdatters søn fik en billig skjorte til 1 rbd.
Hvor kom indtægterne fra?
Indtægterne er vist på side 56:
| Indtægt | Rbd. | M. | Sk. |
| 1. Kassebeholdning fra forrige år | 48 | 0 | 6 |
| 2. De ordinære bidrag og hensat efter ligningen | 40 | 4 | 14 |
| 3. Taulepenge i kirkerne | 17 | 5 | 7 |
| 4. Gaver ved handel | 2 | 1 | 11½ |
| 5. Refonderet af skifteretten for Carl Eriksen og søn | 46 | 3 | 8 |
| Summa | 155 | 3 | 14½ |
Det var heldigt, at man havde sparet en del i 1846 og fik en refusion fra skifteretten for Carl Eriksen og søn, for uden en af de to havde der ikke været penge til de samlede udgifter på 125-4-8 7/10. Så havde man måttet spare på træskoene, og måske var Christian Iversens kone ikke kommet til lægen, eller hun havde måttet undvære medicinen!
Krusborg skriver et sted, at Thyregods fattigkasse ikke var specielt belastet. Det skyldtes, at mennesker, der af den en eller anden årsag blev fattige, ikke ville lide den tort og hellere “gik på omgang” på gårde og hos husmænd.
Livet har ændret sig på de knapt 200 år; og jeg betaler min skat med glæde!
Befolkningstilvækst
På side 129 opgør Johannes Krusborg de samlede folketal ud fra folketællingerne i 1787, 1801, 1834, 1860 og 1890.
Folketal i Thyregod sogn 1787 = 348 personer
Folketal i Thyregod sogn 1890 = 1.181 personer
På lige knapt 100 år er sognet altså vokset med over 236 pct. Det er da helt vildt for et lille hedesogn. Sædvanligvis tænker vi over vandringen fra land til by, men i hvert fald jeg har aldrig tænkt over vandringen fra det ene landsogn til det andet.
Det behøver selvfølgelig ikke kun være udslag af vandringer sognene imellem. Det kan måske også skyldes et fald i børnedødeligheden? Krusborg går desværre ikke ind i årsagerne.
Kilde til billedet herunder: Vejle Amt, Nørvang, Thyregod, 1823-1851, KM, Fødte drenge – opslag: 4 af 68 opslag.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Der går 16 skilling på en mark og der går 6 mark på en rigsdaler.
Der indgår 46,5 skilling i regnskabet. De 32 er 2 mark og der er 14,5 skilling tilbage. Lægges de to mark til markkolonnen og fjernes to daler, ses der at være 3 mark tilbage, og når de 153 rigsdaler tillægges de to passer det med 155 rd, 3 mark og 14,5 skilling. Det er nogenlunde enkelt, men det ser mærkeligt ud fordi man ikke skriver de flyttede møntenheder noget sted.
@ Jørgen
Regner du så ikke lige ud, hvor mange procent af fattigkassens udgifter Christian Iversens kone udgjorde?
Når jeg laver det hele om til skilling bliver de samlede udgifter 14942,5 skilling og fra Iversens 1056 skilling, hvilket udgør 7,07% af de samlede udgifter – under forudsætning af at jeg har regnet rigtigt.
fra Iversens = fru Iversen
@ Jørgen
Det havde jeg (derimod) regnet ud.
@ Jørgen
Tusind tak – det var sødt af dig. Jeg retter lige andelen til om et øjeblik, for det er jo da en væsentlig forskel. Umiddelbart ser de 7 pct. korrekte ud.
Jeg tror der er mange forklaringer på befolkningsudviklingen.
Mindre børnedødelighed, bedre overlevelse for kvinder ved fødsler. Og så det faktum at mange hus- og gårdmænd blev selvejere, hvilket gav bedre økonomi og en øgning i antallet af ansatte tjenestefolk. Når gårdmænd blev selvejere, skete der jo også af og til en deling af jorden i forbindelse med arv til børnene.
Desuden kom der jo nye erhverv til – folk nedsatte sig som håndværkere, flere skolelærere, en jordemor og måske en læge.
Der ses en lignende øgning i folketallet på Bogø, som jeg har særlig interesse i. Vi har dog en Navigationsskole og en kostskole, men det kan ikke forklare hele udviklingen. – Se evt. her: https://sites.google.com/view/bogoehistorie/startside/folketal#h.p_7-u_48qCdeWC
@ Mia
Mange tak for din gode kommentar!
Alle årsagerne, du nævner, er jo plausible, og nogle gælder helt sikkert også for Thyregod. Jeg ved ikke så meget om det med gårdmænd, der blev selvejere, eller de nye erhverv, der kom til. Men jeg vil helt sikkert have det in mente, og måske skriver Krusborg også om det et sted.
Men Thyregod er et lille sogn på heden, så jeg har svært ved at forestille mig, at der kom mange nye erhverv. Det er vist ikke nogen fra min familie, jeg synes, de vedbliver at være hus- eller gårdfolk.
PS: Når man er tal-nørd, er det et super interessant link, du har sendt! Tak for det.