Tag Archive for: Thyregod

/2 Kommentarer/i /af

De købte slægtsbøger

De købte slægtsbøger

Mange familier køber slægtsbøger

Således også i min familie, hvor min morfar var med til at betale “Slægtsbog – Jens Frederik Schiøtt. Slægtsbog for efterkommere efter JOHANNES FREDERIK SCHIØTT, mølleejer i Hastrup Mølle, Thyregod Sogn, født 1800” hos Dansk Slægtsforskning i Fredericia i 1977.

Bøgerne koster en formue, men er i realiteten ret uinteressante, idet de mest (som titlen retfærdigvis også siger) beskæftiger sig mest med efterkommere til den udpegede hovedperson. De har form som en ambolt med en lille fod (forfædrene) og en stor bred top (efterkommerne). At jagte efterkommere er naturligt nok; der skal jo være nogen til at betale 🙂

Danmarks største slavehandler

I den nævnte slægtsbog, stopper de, før de får begyndt. De når aldrig til Danmarkshistoriens største slavehandler Jens Adolph Kiøge (~ 1746 – 1789), som jeg tidligere har skrevet en side om her. TNG oplyser: “Jens Adolph KIØGE er 6 x grandonkel til Hanne Baunsgård STEGEMÜLLER”. Slægtskabet er vist grafisk her. Du skal ikke lade dig forvirre af, at det ser ud som om, jeg er død – jeg lever i bedste velgående, men da jeg ellers ikke viser nulevende (GDPR mv.), er det nødt til at stå sådan, når jeg ønsker at vise mig selv 🙂

Det er mange år siden, jeg arbejdede med Jens Adolph Kiøge, men jeg husker stadig spændingen og glæden ved at læse litteraturen, jeg henviser til, et speciale fra Københavns Universitet og to romaner; den litteratur fandtes også, da Dansk Slægtsforskning i sin tid udarbejdede slægtsbogen, men den slags læsning er der selvfølgelig ikke råd til, når der skal betales i den anden ende. Det er kun os hobbygenealoger, der har råd til den slags.

At bruge Facebook i slægtsforskningen

Forleden aften sad jeg og søgte lidt med Facebook, og fik idéen at se, om der var grupper/sider, der havde noget med Thyregod Sogn i Nørvang Herred, Vejle Amt at gøre. Jeg har flere hundrede personer i databasen, der har relation til Thyregod. Det skyldes, at jeg, da jeg i 2003 begyndte på slægtsforskningen havde sjov ud af at lægge alle efterkommerne ind i Legacy, og adskillige af dem har relation til Thyregod. I dag ville jeg næppe gide at lægge alle de efterkommere ind.

Og sørme jo, der er en gruppe, der hedder “Thyregod og omegn”, og den har jeg nu meldt mig ind i, indsat links og spurgt til historier og/eller billeder. Det er spændende, om der er nogen, der bider på. Jeg går meget op i historierne om de implicerede mennesker, og ser mest datoerne fra de forskellige kirkelige handlinger som nødvendige forudsætninger for historierne. Det er også grunden til, at jeg kun har ca. 4.400 personer i databasen. Tiden er gået med at fortælle historierne.

Ergo: Jeg venter i spænding.

 

/i /af

Thyregod kirkebog nu søgbar

Thyregod kirkebog nu søgbar

Nu kan du søge i dele af Thyregod kirkebog

For adskillige år siden indtastede jeg store dele  af Thyregod kirkebog og lagde resultaterne på hjemmesiden. Dengang jeg slægtsforskede for alvor, var Arkivalier Online ikke opfundet, så vi var adskillige, der indtastede diverse kilder og gjorde dem søgbare. Det er jo ikke rigtig nødvendigt i dag, hvor vi alle kan sidde hjemme og slå op døgnet rundt.

Alligevel har jeg atter gjort tabellerne tilgængelige på hjemmesiden samme med gravstenene på Thyregod kirkegård. I lang tid har der stået på siden, at kirkebogen var med, men hvor den var blevet af, ved jeg ikke. Den er vel smuttet i en opdatering, uden jeg har opdaget det.

Du finder kirkegård og kirkebog her.

/4 Kommentarer/i /af

Venlig vinter

Set i ankelhøjde…

Set i ankelhøjde, hvor det efterhånden går fint at gå lige ud, men der skal passes på, når man drejer, og med kun tre sort-blå tæer, er det vældig venligt af vinteren at falde nu. Så sidder jeg jo ikke og synes, at det er åh så synd for mig at en masse dejlig solskin går min næse forbi og hvor kunne man være kommet langt på otte hjul og den slags.

Næh, det er tid at lave en ekstra kande kaffe og at forsvinde i den skrevne udgave af Anne B. Ragdes trilogi “Berlinerpoplerne”. Det er et herligt lille værk, og det gør ikke noget, at jeg allerede kender handlingen fra TV, fordi DRK p.t. sender serien fredag aften. På TV kan man nærmest se, hvordan der lugter i de forskellige rum på Neshov; billedet står ikke mindre skarpt i bogen! Jeg synes, det er fantastisk, at Anne B. Ragde kan skrive så rammende, at lugtene slår en i møde lige ud af siderne.

Vinteren byder også på en lille smule slægtsforskning. Jeg er kommet lidt videre med indtastningen af døde fra Thyregod kirkebog og har i dag afsluttet 1782. Jeg venter dog med at opdatere databasen på nettet, til jeg har mere nyt at komme med.

Apropos Thyregod: Det arbejde jeg har fået udført med SEO (søgemaskineoptimering) synes at virke. I ugens løb havde jeg en opringning fra “Jessie”, der havde fået barn den 20. maj og lige ville høre om jeg havde noget med Thyregod kirke at gøre, for hun ville gerne have barnet døbt. Jeg måtte skuffe hende ved at sige, at det kun er i historisk perspektiv, jeg arbejder med Thyregod. Jamen hun havde googlet og fundet mit telefonnummer! Jeg foreslog hende at prøve en telefonbog i stedet – og forklarede hvordan man finder et telefonnummer på dgs.dk.

For mig at se svarer det lidt til, at man ser en butik, og så går man ind til slagteren og undres over, at han ikke sælger søm og skruer 🙂

/i , /af ,

Flere døde i Thyregod

Jeg har nu indtastet dødsfald fra Thyregod kirkebog i perioden 1714-1760; det betyder, at der lige nu kan søges blandt 571 poster på siden med døde og begravede fra Thyregod-Vester.

En indførsel fra 1756 tiltrak sig lidt ekstra opmærksomhed på grund af både indhold og længde:

No 418. d. eod. (ref. til 21. Decembris, red.) begraven et Barn, naunl. Birrethe Cathrine, hvis Moder var kommen til Sønder Hindskou hos Christen Jacobsen med Barnet, og samme Nat blev Barnet hos Moderen dødfunden q. opprimeret, og derom videre examineret og Syn taget ved Birkedommer Høberg. Aet. 15 Uger. Barnets Fader bevises med Pass og Skudsmaal at være Niels Bentzen fra Lefring Sogn.

Man ser det for sig ikke sandt? en kold decembernat ligger moderen sit barn ihjel efter at hun samme dag er flyttet ind hos Christen Jacobsen i Hindskov. Hvorfor kommer hun alene med barnet? Hvorfor er faderen ikke med? Det er vel født uden for ægteskab og omstændighederne, hvad de end måtte være, har gjort, at de to mennesker ikke skulle leve sammen med deres barn, og at det i det hele taget slet ikke skulle leve.

Når jeg engang får tid, vil jeg lave en analyse af børnedødeligheden blandt de “uægte” sammenlignet med dødeligheden blandt de “ægte”. Jeg har simpelthen en lumsk mistanke om, at dødeligheden blandt førstnævnte er højere, og jeg tror det skyldes, at det var så besværligt at være mor til et uægte barn, at der måske blev passet lidt mindre godt på dem, hvorfor de også havde en højere dødelighed. Måske undlod man at give dem det ekstra tæppe mod kulden osv. Og det har ikke været ubekvemt, at de døde tidligt! Livet som enlig mor til et uægte barn har været helt urimeligt besværligt. Jeg synes, jeg har set denne tendens i de efterhånden mange kirkebøger, jeg har gennemgået i årenes løb – men en egentlig analyse vil kunne fortælle, om det bare er en fornemmelse.