Indlæg

,

Venlig vinter

Set i ankelhøjde…

Set i ankelhøjde, hvor det efterhånden går fint at gå lige ud, men der skal passes på, når man drejer, og med kun tre sort-blå tæer, er det vældig venligt af vinteren at falde nu. Så sidder jeg jo ikke og synes, at det er åh så synd for mig at en masse dejlig solskin går min næse forbi og hvor kunne man være kommet langt på otte hjul og den slags.

Næh, det er tid at lave en ekstra kande kaffe og at forsvinde i den skrevne udgave af Anne B. Ragdes trilogi “Berlinerpoplerne”. Det er et herligt lille værk, og det gør ikke noget, at jeg allerede kender handlingen fra TV, fordi DRK p.t. sender serien fredag aften. På TV kan man nærmest se, hvordan der lugter i de forskellige rum på Neshov; billedet står ikke mindre skarpt i bogen! Jeg synes, det er fantastisk, at Anne B. Ragde kan skrive så rammende, at lugtene slår en i møde lige ud af siderne.

Vinteren byder også på en lille smule slægtsforskning. Jeg er kommet lidt videre med indtastningen af døde fra Thyregod kirkebog og har i dag afsluttet 1782. Jeg venter dog med at opdatere databasen på nettet, til jeg har mere nyt at komme med.

Apropos Thyregod: Det arbejde jeg har fået udført med SEO (søgemaskineoptimering) synes at virke. I ugens løb havde jeg en opringning fra “Jessie”, der havde fået barn den 20. maj og lige ville høre om jeg havde noget med Thyregod kirke at gøre, for hun ville gerne have barnet døbt. Jeg måtte skuffe hende ved at sige, at det kun er i historisk perspektiv, jeg arbejder med Thyregod. Jamen hun havde googlet og fundet mit telefonnummer! Jeg foreslog hende at prøve en telefonbog i stedet – og forklarede hvordan man finder et telefonnummer på dgs.dk.

For mig at se svarer det lidt til, at man ser en butik, og så går man ind til slagteren og undres over, at han ikke sælger søm og skruer 🙂

,

Flere døde i Thyregod

Jeg har nu indtastet dødsfald fra Thyregod kirkebog i perioden 1714-1760; det betyder, at der lige nu kan søges blandt 571 poster på siden med døde og begravede fra Thyregod-Vester.

En indførsel fra 1756 tiltrak sig lidt ekstra opmærksomhed på grund af både indhold og længde:

No 418. d. eod. (ref. til 21. Decembris, red.) begraven et Barn, naunl. Birrethe Cathrine, hvis Moder var kommen til Sønder Hindskou hos Christen Jacobsen med Barnet, og samme Nat blev Barnet hos Moderen dødfunden q. opprimeret, og derom videre examineret og Syn taget ved Birkedommer Høberg. Aet. 15 Uger. Barnets Fader bevises med Pass og Skudsmaal at være Niels Bentzen fra Lefring Sogn.

Man ser det for sig ikke sandt? en kold decembernat ligger moderen sit barn ihjel efter at hun samme dag er flyttet ind hos Christen Jacobsen i Hindskov. Hvorfor kommer hun alene med barnet? Hvorfor er faderen ikke med? Det er vel født uden for ægteskab og omstændighederne, hvad de end måtte være, har gjort, at de to mennesker ikke skulle leve sammen med deres barn, og at det i det hele taget slet ikke skulle leve.

Når jeg engang får tid, vil jeg lave en analyse af børnedødeligheden blandt de “uægte” sammenlignet med dødeligheden blandt de “ægte”. Jeg har simpelthen en lumsk mistanke om, at dødeligheden blandt førstnævnte er højere, og jeg tror det skyldes, at det var så besværligt at være mor til et uægte barn, at der måske blev passet lidt mindre godt på dem, hvorfor de også havde en højere dødelighed. Måske undlod man at give dem det ekstra tæppe mod kulden osv. Og det har ikke været ubekvemt, at de døde tidligt! Livet som enlig mor til et uægte barn har været helt urimeligt besværligt. Jeg synes, jeg har set denne tendens i de efterhånden mange kirkebøger, jeg har gennemgået i årenes løb – men en egentlig analyse vil kunne fortælle, om det bare er en fornemmelse.

,

Døde i Thyregod

De døde 1714 ff er på vej

Thyregod og Vester sogne interesserer mig til stadighed, og efter at være blevet færdig med 100 års dåbshandlinger har jeg taget fat på de døde. Foreløbig har jeg lagt 1714-1730 frem til brug, det er 207 poster, og du finder dem på Thyregod-siden. Kirkebogen starter først i 1714 og der er brugt et sindrigt nummereringssystem fra præsternes side. Når der kom en ny præst, startede de tilsyneladende forfra med nr. 1 🙂

Tvillinger født med flere dages mellemrum. Til tider læser jeg faktisk også det der står i kirkebogen frem for bare at skrive det af. Jeg faldt over denne indførsel fra 1726:

No. 52. die eod. (ref. til Dom. Palmax, red.) begravne Karen og Anne Pedersdøtre af Vesterlund, Tvillingebørn. Dend yngste 2 Dage gammel, dend ældste 8 Dage gammel.

Jeg begriber ikke, hvordan det kan lade sig gøre! Fru Peder skulle så have været gravid 6 dage ekstra med den yngste af de to? Er det fysiologisk muligt?

Børnedødeligheden. Indtastningen af de døde viser med al tydelighed, at børnedødeligheden i starten af 1700-tallet var uhyggeligt stor. Hvis du klikker på billedet, vil du se, at hovedparten af de døde er børn, og hvad man ikke kan se på billedet er, at det er småbørn/spæde. Det er dog ikke lykkedes mig at finde ud, hvor stor børnedødeligheden var. Jeg har fundet et sted på nettet, hvor det beskrives, at det er let at finde kirkebøger, hvor de døde børn udgør 80 pct. af de begravede. Det passer desværre fint for starten af Thyregod-Vester kirkebog.

Min egen slægtsforskning: Det rykker ikke en meter for tiden, for dels har jeg gang i Thyregod kirkebog og prøver at få tastet et par årgange pr. dag, dels er jeg ikke rigtig i gang med en gren. Det betyder, at når jeg åbner slægtsforskningsprogrammet Legacy, roder jeg lidt rundt og kigger på alt det jeg mangler at lave, og så kan jeg ikke rigtig beslutte, hvor jeg skal ende og begynde – og så ender det med, at jeg taster en årgang mere, skriver en blogpost eller roder med noget andet.

Det er en af de skønne ting ved en hobby eller flere: man er ikke bundet op på andet end det man har lyst til at lave.