Indlæg

/4 Kommentarer/i , /af ,

Udlagt Barnefader, Togbetjent No. 507, Marius Petersen, 33 Aar, København

Udlagt Barnefader, Togbetjent No. 507, Marius Petersen, 33 Aar, København

Sjov familie fra Højby i Odsherred

Udlagt Barnefader, Togbetjent No. 507, Marius Petersen, 33 Aar, København

Det begyndte alt sammen med efterkommere efter Jens Peter JENSEN (1858 – 1935) og hans kone og så denne folketælling fra 1930 om deres søn Peter Alfred JENSEN (nr. 1):

Højby, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt
Kilde: Holbæk, Ods, Højby, Højby, 23, 631, FT-1930, D8313
1) Peter Alfred Jensen, 21-apr 1896, G, Husfader, Vognmand, Højby Sogn, Holbæk Amt
2) Karla Sofie Krestine Jensen, 25-jun 1906, G, Husmoder, Rørvig Sogn, Holbæk Amt
3) Thorkild Alfred Jensen, 18-jul 1925, U, Barn, Højby Sogn, Holbæk Amt
4) Arne Ejnar Larsen, 10-nov 1927, U, Barn, Asminderup Sogn, Holbæk Amt

Jeg ledte efter Peter Alfred JENSENs vielse og antog (da jeg er af god familien 🙂  ), at nr. 3 Thorkild Alfred var ægtefødt, så de måtte være viede før 18. juli 1925 i enten Rørvig eller Højby. Men hvad jeg fandt var vielsen med en “forkert” kvinde. Peter Alfreds beskæftigelse angives i 1925 til “Bilejer”. Det er nok derfor, han senere bliver vognmand.

Herefter prøvede jeg nr. 4 Arne Ejner fra Nørre Asmindrup. Her var heller ingen vielse men en anden moder og en “Udlagt Barnefader, Togbetjent No. 507, Marius Petersen, 33 Aar, København”, som man jo godt kan opgive at lede efter, med mindre DSB evt. har afleveret personaleprotokoller eller lignende til Rigsarkivet. Det kunne man jo godt forestille sig, da det er en offentlig institution.

Der er ikke noget så intetsigende som “i København”, der har ca. 52 sogne. Selv prøver jeg at undgå den stedbetegnelse, da den ikke bringer hverken andre eller mig selv videre. Utallige er de gange, jeg har gennemgået hele København for at finde det rette sogn.

Der var alligevel noget interessant ved Arne Ejners dåb: for det første kaldes han “Larsen” (som i folketællingen fra 1930), men det er streget ud og erstattet af “Jensen”, og for det andet er der en henvisning til folio 283:

“Nr. 12. 1927 10 November. Svinninge, Asminderup Sogn. Ods Herred. Arne Ejner Larsen (Larsen er streget ud og erstattet af Jensen) (se Folio 283). Ugift Carla Sofie Christine Larsen 21 Aar, Svinninge. Udlagt Barnefader, Togbetjent No. 507, Marius Petersen, 33 Aar, København. 1928 22 Januar. Kapellan Sørensen i Kirken. Husbestyrerinde Petra Sofie Christensen, Rørvig; Fyrbøder Anker Block Larsen, Masnedø; Tjenestekarl Jens Peter Ejner Larsen, Tengslemark, Højby Sogn; Parcellist Laurits Larsen, Svinninge.”

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nørre Asmindrup, 1916-1936, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 30 af 220 opslag.

Og på folio 283 som er en af de “særlige Tilførsler i paakommende Tilfælde” (Holbæk Amt, Ods, Nørre Asmindrup, 1916-1936, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 219 af 220 opslag) stod der sandelig, at enkemand Peter Alfred giftede sig med Carla Sofie Christine LARSEN i 1929 i Højby Kirke.

Udlagt Barnefader, Togbetjent No. 507, Marius Petersen, 33 Aar, København

Her kommer historien kort og klart

Kilderne finder du på hjemmesiden, hvilket forhåbentlig gør teksten mere læsbar.

Peter Alfred gifter sig første gang med Jenny Rasmilie MADSEN i Højby i 1920. De bliver forældre til Thorkild Alfred i 1925, men hun dør i 1927.

Peter Alfred gifter sig anden gang med Carla Sofie Christine LARSEN i Højby Kirke i 1929. Hun er da en 22-årig husholderske, som allerede er mor til Arne Ejner fra 1927. Sidstnævnte er ham med togbetjent nr. 507 som barnefader.

Det tog noget tid at udrede sagskomplekset for hver gang, jeg slog noget op, var der noget, der ikke stemte. En forælder var forkert, en ægtefælle var forkert osv. Og puslespillet skal jo stemme; det er noget af det skønne ved slægtsforskning. Og jeg giver kun nødigt op.

Slægtsforskere skal være nysgerrige

Med årene får man opbygget den nødvendige nysgerrighed: altid forfølge hvert et lille spor og altid se efter, om der evt. skulle stå noget i “Anmærkninger”.

I går ledte jeg således efter dødsattesten på Peter Alfreds første kone (Carla Sofie Christine LARSEN), for hvorfor dør hun som 30-årig? Desværre måtte jeg opgive, for jeg kunne kunne ikke finde systematikken. Når jeg slog op under landsogne, fandt jeg kun byer, der virkede som om, de var smidt ind med en skovl.

Forleden havde jeg om Peter Alfreds farfar ved dennes (altså Peter Alfreds) konfirmation “Mormon i Amerika”. Det ville jo være spændende at forfølge, men jeg skal passe på ikke at “komme for langt ud”, for så bliver jeg jo aldrig færdig med min oprydning.

Holbæk Amt, Ods, Vig, 1848-1891, KM, Konfirmerede drenge – opslag: 43 af 73 opslag:

“1873 1ste Søndag eft Paaske, 20de April i Vig Kirke. Nr. 2. Jens Peter Jensen i Hönsinge. Hmd. Hans Jensen (Mormon i Amerika) og Hustru Karen Sørensen i Hönsinge. 23de Maj 1858 – 4de Juli s. A. Kundskab og Opførsel: Tg(?) og Mg. Vaccineret: 2den Febr 60 Friis.”

Status for oprydningen

Udlagt Barnefader, Togbetjent No. 507, Marius Petersen, 33 Aar, København

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/11 Kommentarer/i /af

Om børnedødelighed – 5 ud af 12 døde som små

Om børnedødelighed - 5 ud af 12 døde som små

Difteri, alvorlig, akut infektionssygdom

Om børnedødelighed – 5 ud af 12 døde som små

Jeg måtte opgive at komme ret meget videre med Undløse kirkebog, for jeg kunne simpelthen ikke læse den; den er i den frygteligste forfatning, og man kan jo trods alt ikke spørge om alting, og vi skal jo være her allesammen.

Ræven har heldigvis flere udgange: jeg fandt en familie med 12 børn, som virkelig trængte til oprydning. Der var for år tilbage kun noteret fødsler og dåb og ikke meget andet – og dog: på 5 af de 12 børn var noteret død i en meget tidlig alder. Det har jeg rådet bod på i dag.

En del af de øvrige har jeg klaret ved hjælp af adresseforespørgsler, for jeg hader, hvis mennesker, der helt sikkert er døde, ikke har en dødsdato i min database. Det forekommer mig at være sjusket.

Det er min morbrors kones morfar og mormor: Jens Peter JENSEN (1858 – 1935) og Dorthea Laurence HANSDATTER (1861 – 1939) og deres 12 efterkommere. Jeg har vist engang truffet Jenny og hendes mand Martin.

Børnene dør sådan her, og det er helt ufatteligt, hvordan man som menneske klarer to gange at begrave to børn lige umiddelbart efter hinanden:

  • Hans Oluf: 5/1888 Difteria (Diphteria)
  • Anna Christine Boline: 5/1888 Difteria (Diphteria)
  • Anna Kristine Boline: 2/1893 Krampe
  • Valdemar Emil: 2/1911 Difteria faucium = Svælgdifteri
  • Thorkild: 01/1911 (Diphteria) og Croup = Strubehoste

Der er ingen grund til at tro, at familien var specielt fattig. Der var simpelthen tale om, at børnene døde, fordi difteri var en vanvittigt smitsom sygdom. Professor Emeritus, Dr. Med Peter Skinhøj har skrevet om sygdommen på lex.dk. Selv vil jeg meget nødigt dø af “Croup”, dvs. tilstoppet luftrør. Vi lever – trods Trump og andet uvæsen – i en god tid.

Det er også første gang, det er lykkedes mig at finde systemet i dødsattesterne for “Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Nykøbing Sjælland lægedistrikt, Dødsattester fra landsognene”, selvom det virker som om, alt er smidt i den samme store kasse. Det er det trods alt ikke. Og det er faktisk vældig interessant at studere dødsattesterne, eftersom det er meget sjældent, at præsterne angiver dødsårsager i kirkebøgerne.

Nu har jeg fået blod på tanden mht. dødsattester. Når det kan lade sig gøre at finde noget, der hvor fire amter er slået sammen, så må det også være muligt i alle mulige andre amter.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Om børnedødelighed - 5 ud af 12 døde som små

Hvorfor havde de så meget sex?

Jeg har så ofte tænkt på, hvorfor man i fordums tider havde så meget sex? Mit mål er på ingen måde at moralisere over tidligere tiders menneskers kærlighedsliv, men det er da påfaldende.

De fattige indsidderfamilier må da have vidst, at de ikke havde råd til at forsørge alle de børn, men alligevel kløede de på. Erfaringen må have vist dem, at det kom der ret ofte børn ud af.

Jens Peter JENSEN og Dorthea Laurence HANSDATTER har måske haft et ønske om at “supplere op” efter de døde børn? At mindes de døde børn ved at få døbt nye med de samme navne? Var det en form for kærlighed til – og respekt for – de afdøde?

Status for oprydningen

Det går stadig fremad med oprydningen. Jeg tror på, at jeg på et tidspunkt når i mål. Jeg tror også på, at jeg kan gøre det lidt hurtigere end til år 2030, således som ChatGPT beregnede det for mig.

Mennesker, der er lidt for “langt ude”, dropper jeg simpelthen for at få dem, jeg har, til at give mening både for mig selv, og dem der flittigt besøger min database. Egl. kunne det være hyggeligt, hvis nogen af og til lagde en hilsen.

Om børnedødelighed - 5 ud af 12 døde som små

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Af en strukturfascists bekendelser

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Nu findes der (heldigvis) intet “slægtsforskningspoliti”, men hvis der gjorde, ville jeg elske at være politimester og/eller anklager 🙂

Dagens artikel drejer sig om, hvordan jeg kan lide at organisere mine data, så jeg får en god struktur både i mit slægtsforskningsprogram – Legacy – og i visningen på min hjemmeside, hvor jeg bruger The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG). Men navnene på programmerne er i virkeligheden fuldkommen ligegyldige. Det drejer sig om strukturen, der er bestemmende for kvaliteten af mine data. Med årene vokser vores data til næsten uanede mængder, og derfor er det vigtigt at holde en god orden i snart sagt hvad som helst.

Hvis du finder inspiration her, vil det glæde mig!

Jeg sondrer mellem på den ene side indholdet af felterne, hvor de forskellige informationer skal placeres og på den anden side det, man kunne kalde “friteksten”, dvs. der hvor transskriptionerne anbringes.

Datafelterne skal ikke være kildetro – men det skal friteksterne naturligvis. Herunder kommer en række eksempler, hvor jeg prøver at forklare baggrunden for, at jeg gør, som jeg gør.

Det hastigt voksende stedregister er det vigtigste

Stedregisteret har det med at vokse i turbofart, og det er svært at undgå, og det bliver endnu værre, hvis man er kildetro i de felter, hvor stederne skal skrives ind.

Et eksempel er Christian Olsen (af og til Olufsen), der ved vielsen i januar 1759 tjener på “Vindekilde Kro, Vallekilde Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark”. I datafeltet skriver jeg netop dette som stedet.

I kilden står: “For Christian Olufsen af Kongens Gods tienende paa Windekilde Kroe …”. I datafeltet er jeg ikke kildetro; jeg skriver ikke: “Windekilde Kroe, Vallekilde Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark”. Det ville give helt uoverskueligt mange steder for hvad så, hvis samme kro optrådte i nyere tid og var stavet “Vindekilde kro” osv.?

Ikke alene ville samme sted blive repræsenteret et utal af gange, men diverse programmer kan nu til dags selv finde ud af at geokode, hvilket vil sige at knytte længde- og breddegrader til det enkelte sted, men programmerne kender formentlig ikke de gamle stavemåder. Når jeg skriver formentlig, skyldes det, at jeg ikke selv har erfaring med at være kildetro i datafelterne om steder.

TNG kan selv geokode mange af stederne, hvis hvert sted rummer sogn, herred og amt. Og det er en kæmpe fordel, eftersom det er en meget tidskrævende og kedelig opgave at gøre det manuelt (hvilket jeg gjorde). En hjemmeside ses forhåbentlig af mange, og mange tilgår måske siden fra udlandet, hvorfor jeg også knytter land til stedet, og jeg staver landet på engelsk.

Når stederne er geokodet, kan fx TNG vise de nydeligste kort som eksempelvis dette, der stammer fra den samme Christian Olsen/Olufsen:

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Beskæftigelserne

Knap så vigtige er beskæftigelserne. Her drejer det sig om læsbarheden og brugernes mulighed for at forstå, hvad der faktisk menes. Det centrale i dette afsnit er, at jeg naturligvis ikke ændrer på kilden. Den bevares, som den er.

Ofte får vi informationerne om beskæftigelserne fra folketællingerne, og de kan være noget formørket sludder både indholdsmæssigt og det, der står skrevet.

Om samme Christian Olsen/Olufsen står der i folketællingen den 1. juli 1787 “Christian Olsen, 54, Gift, Hosbonde, Huusmand og Dagleier meget fattig”. Det er ikke det grelleste eksempel, for man kan jo sagtens forstå, hvad der står, men jeg har jo kilden (folketællingen), som jeg naturligvis ikke ændrer på. Da jeg synes, det er lidt interessant, at han er meget fattig, laver jeg en begivenhed (en beskæftigelse), hvor jeg ændrer det til nogenlunde korrekt nudansk: “Husmand og meget fattig daglejer”.

Et andet eksempel er min 4 * tipoldefar Hans Pedersen og hans kone Anne Larsdatter. De går og bætler med æ i 1787. Jeg laver en begivenhed (beskæftigelse) og skriver på nogenlunde korrekt nudansk om ham: “Husmand og daglejer men går mest om og betler med sin kone” (jeg håber ikke, han solgte min 4* tipoldemor).

Data i folketællingen ser sådan ud (der er flere personer end vist her):

1) Hans Pedersen, 54, Gift, Hosbonde, Huusmand og Dagleier, men gaaer mest om og bætler med sin Kone
2) Anne Larsdatter, 50, Gift, hans Kone, bætler

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)Andre eksempler er fx læge Kongsted, der vaccinerede Ellen Sophie i Ods Herred. Kilderne kalder ham ofte “Districts-læge” el.lign., men jeg skriver “Distriktslæge” i datafeltet om vaccinationen, eller det kunne være en person, der “tiener”, hvor jeg skriver “tjener”.

Her er den fulde kilde om Ellen Sophies vaccination i 1839, som den fremgår på hjemmesiden:

“AO Salldata – KB, 11 mar. 2025, Holbæk Amt, Ods, Nørre Asmindrup, 1850-1876, KM, Konfirmerede piger – opslag: 2 af 19 opslag (Troværdighed: 4).

1854 nr. 2. Ellen Sophie Larsdatter. Skaverup. Gmd. Lars Jensen og Hstr. Kirsten Madsdatter, Skaverup. født den 18de Junij 1839. Gode Kundskaber og sædelig Opførsel. Vaccineret: d. 13de Septbr 1839 af Districtslæge Kongsted.”

Jeg afholder mig fra at fortolke

Helt generelt tolker jeg ikke i datafelterne. Hvis der er behov for fortolkninger, fx fordi det, der fremgår af kilden, påviseligt er noget sludder, så kommenterer jeg det i en note.

Bortset fra det ovenfor beskrevne om steder og beskæftigelser, mener jeg, at man skal passe meget på med at fortolke i datafelterne. Det skyldes, at det ellers kan blive noget værre rod, hvor man måske flere år efter sidder og kommer i tvivl om, hvad der er hvad. Hvad stammer fra kilden, og hvad beror på en fortolkning?

Billedfilernes navne – slut med “Søg og du skal finde”

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)For et par år siden tog jeg mig sammen og omdøbte alle billedfilerne, så de alle har den samme struktur.

Jeg indrømmer blankt, at det var temmelig kedeligt, men nu er jeg glad for det.

Før jeg begyndte, kunne et billede eksempelvis hedde “Far i barnevogn 1922”. Efter omdøbningen hedder det “Stegemüller, Jørgen-1” el-lign.

En af de fordele, jeg har fået ud af det, er, at det er blevet så utrolig nemt at finde billederne igen. Før i tiden skulle jeg søge og måske finde det billede, jeg ledte efter. For det var jo ikke sikkert, jeg kunne huske, hvad jeg havde kaldt billedet.

Prøv at se billedet til højre og tænk over, hvor mange fx “Christensen” du selv har.

Hovedreglerne for navngivningen er:
  1. En person: Efternavn komma fornavn
  2. Flere personer (med mindre det er et stort gruppebillede): Alle personer fra venstre mod højre navngives med efternavn komma fornavn komma (dette komma adskiller inden den næste person) efternavn komma fornavn osv.

De programmer, jeg bruger, kan nemt vise billederne på hjemmesiden, selvom der er mellemrum i billedfilernes navne. Jeg er klar over, at Mette Fløjborg tilråder underscores (_), da det er hendes erfaring, at visse browsere ellers ikke kan vise billederne.

Hvis jeg brugte Mettes regel, skulle mine billeder eksempelvis hedde “Stegemüller_Jørgen-1” el-lign. 

Tilføjelse den 9. april 2025

Jeg er nu blevet klar over, hvad der skal til, for at man kan bruge mellemrum, kommaer, fx “ü” osv. i filnavne: Alt skal sættes til UTF-8, som Roger fra TNG-forum forklarer herunder:

“If things are set up correctly using accented characters, spaces etc in file names is no problem at all.

Things include

Server set to use UTF-8
FTP software set to use UTF-8 to upload files with accented characters in the file name
Website (in our case usually TNG) set to use UTF-8
Database set to use UTF-8

Then it all works as expected. If any of these “things” are not using UTF-8, then problems can arise.

Roger”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Når kirkebøger fortæller historie – her Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt

Når kirkebøger fortæller historie - her Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt

Gennemgang af Odsherred/Ods Herred

Når kirkebøger fortæller historie – her Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt

Jeg tror, jeg nærmer mig afslutningen på oprydningen i Ods Herred, for det, der ligger længere tilbage end eksempelvis Thomas NIELSEN, der er en 7. tipoldefar, bliver for usikkert, og det gider jeg ikke have med. Højby kirkebog starter først i 1700.

Når man gennemgår et sogns kirkebog relativt minutiøst, falder man over historier om liv og død – mest det sidste. Præsten/præsterne i Højby har været meget meddelsomme. I dag er jeg faldet over følgende:

1. 1710. Den 28 et 29 Apr. ere blefve begrafve een Schipper som hafue hiemme udi Kiøbenhafn som ved Ulychelig hændelse døde ved strand bachen udi Klint. Herforuden een Studenter som nafnlig Hans Pedersøn Drift hvilchen var paa samme Skibruin og overværede samme u=lychelige hændelse, hvilche begge blefve lagdte udi Høyby Kirche, Og blef gifvne til Kirchen for deris hvilested, om hver for sig betalte deris venner.

Noch samme dag blef begrafvene 2de fattig Skibsfolchene som blefve lagde udi den fattiges jord paa Kirchegaarden og var paa samme fornæfnte Skiberuin.

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Højby, 1700-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 72 af 466 opslag. Kirkebogen er her.

2. 1741. Dominica 15 post Trinit. Begravet Maren SvendsDotters u-ægte Barn Kirstine ErichsDotter, som var falden i Børne-Kopper (effter at Moderen ude fra Landet var kommet her ind i denne Høstes Tid i Høybye Sogn, hvor hun før har tient, for at besøge en Deel sine Bekiente) og der af døde hos en BoeMand Navnlig Peder Mogenssøn i Lumbsaas.

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Højby, 1700-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag. 148 af 466 opslag. Kirkebogen er her.

3. 1756. d. 3. Aug. Sidse, afg. Jens Fiskers Daatter i Lumbsaas, som ved en ulykkelig Hændelse af noget opreyst Tømmer, som faldt omkuld, blev ilde slagen, halvdød hiembaaren, og 1 tiime derefter døde, begravet. 7 Aar.

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Højby, 1700-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 320 af 466 opslag. Kirkebogen er her.

Jeg vil have det hele med

Jeg forsøger at få alle stamdata med: fødsel, konfirmation, vielse(r) for alle ægtefæller, samtlige beskæftigelser og død. Og hvis der er folketællinger, skal de selvfølgelig også med, men når man efterhånden kender et sogn godt, bliver det tydeligt, hvor forvrøvlede de er.

Et eksempel er Sidse PEDERSDATTER: Der er flere indikationer på, at hun må være født ca. 1741 (der tager folketællingen 1801 ikke fejl). Folketællingen 1787 kalder hende for “LARSDATTER”, men hun hedder altså “PEDERSDATTER”. Aldersforskellen på hende og ægtefællen angives som værende 10 år, men den er 30 år, eftersom Lauritz er født 1710.

Til tider sludrer kirkebøgerne også. Et eksempel er Boel JENSDATTER. Ved hendes død i 1758, er det angivet, at hun blev 50 år. På den baggrund er det beregnet, at hun var født i 1708. Det er helt sikkert forkert, men det fås ikke bedre. En af årsagerne til, at det er forkert er, at hun troloves i 1719. Hvis 1708 var korrekt, så skulle hun være ca. 11 år ved trolovelsen, hvilket selvfølgelig er helt Anders And.

Men jeg vil ikke have alle efterkommere med

Der må trods alt være en kant. Jeg behøver ikke at vide, hvem mine tip-7-oldeforældres tip-4-oldebørn og deres koner var …

Så jeg medtager (selvfølgelig) aner og deres søskende, disses ægtefæller uanset hvor mange der er. Og længere går jeg ikke.

Når jeg medtager samtlige ægtefæller, er det for at sikre, at der ikke omtales personer, som jeg ikke har medtaget. Fx gifter en enkemand sig med en enke, så medtager jeg begge disse første ægteskaber. Og var der flere ægteskaber både før og senere, medtager jeg også dem for alle de implicerede.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.