Slægtsforskning og logisk tænkning

Tilfredsstillelsen når man får virkeligt tag om en slægtning

I forgårs vidste jeg ingenting, nu ved jeg næsten “alting” om Dorthe Carlsdatters (1785 – 1846) to uægte børn, i hvert fald om datteren Albertine Wilhelmsdatter (1811 – 1882). Det er mere sparsomt med sønnen Johan Frederik Wilhelmsen.

Dorthe er en 3 * tipoldefars søster. Og jeg har “millioner” af Carlsdatter og Carlsen i Ods Herred, fordi deres stamfader hedder Carl Jacob Kirschbaum, og hans far er den gamle Johan Kirschbaum (død 1765), som muligvis er indvandret som teglbrænder til Klinteværket. Det vil vise sig.

Som led i oprydningen finder jeg mange gamle ting, der kan forbedres. For det første finder jeg alt mit gamle sludder og vrøvl. For det andet er pludselig så meget, der kan efterprøves og udforskes.

I forgårs havde jeg et af de gennembrud, du sikkert selv kender: Pludselig får man fat, fordi ens logik fortæller, hvor man skal lede, og så ruller det bare. Typisk er det fordi, man finder det sogn, hvor begivenhederne har fundet sted, og derefter er det jo egl. bare at bladre, hvilket er en af af mine yndlingsbeskæftigelser.

Kender du det?

Jeg kender svaret, for selvfølgelig kender du det. Du ved selvfølgelig også, hvordan det er at bruge din logiske sans og tænke: “Det må være sådan at …”. Jeg elsker den logiske deduktion.

Når til- og afgangslister er nøglen

Da jeg stod op i forgårs, vidste jeg, at Dorthe i henholdsvis 1811 og 1824 blev mor til to uægte børn. Det interessante ved dem var, at det var den samme far Wilhelm Falster (1779 – 1853). Jeg sidder og tænker over, hvorfor de dog ikke bare giftede sig?

Jeg vidste, at han ved Albertines dåb i 1811 var “Konditionarius hos Brandinspecteur Schou” i Kalundborg og ved Johan Frederiks dåb i 1824 var “Skriverkarl på toldboden” i Rørvig. Altså befinder vi os ved det irriterende “hul” mellem folketællingerne 1801 og 1834. Der blev ikke holdt folketællinger i den periode grundet Englandskrigene og statsbankerotten; og så er der en tredje årsag, jeg ikke lige kan huske.

Under Albertine havde jeg nogle gamle noter om afgangslisterne, så jeg prøvede at se nærmere på dem. I 1840 rejser hun som 28-årig Væverpige fra Gudmindrup i Højby Sogn i Ods Herred til Holbæk. Og det er ikke så frygtelig overraskende, at hun gifter sig der. Ægtemanden er snedkersvenden Jens Andersen (1808 – 1881). De bosætter sig i Hørby, Hørby Sogn, Tuse Herred, Holbæk Amt.

Jeg har fulgt dem i folketællingerne, og en interessant ting er, at når man “kender” folk ret godt, er det nemt at gennemskue, hvor meget sludder folketællingerne rummer. Jeg siger ikke, at indtasterne har gjort et dårligt job, for de burde præmieres på en eller anden måde, nej jeg siger, at datidens skriverkarle har gjort et dårligt job. Af samme årsag giver jeg altid kun folketællingerne troværdighedsniveau 1 ligesom familiemedlemmers erindringer, for de husker altså heller ikke ret godt. Alle mine primærkilder får niveau 4. Jeg har ikke fantasi til at differentiere resten, bortset fra at jeg giver “Egne erindringer” niveau 3.

Jens Andersen og Albertine Wilhelmsdatter bliver af en eller anden årsag fattige og tilbringer mange år i fattighuset i Hørby Sogn. Jens dør i 1881, og præsten skriver “Snedkermester”. Det rimer ikke ret godt med opholdet i fattighuset.

For at finde Albertines død slog jeg op på familysearch.com, da “Albertine” er et godt navn at lede på, og fandt faktisk en fin ledetråd til hendes død i Holbæk der. Men for søren hvor var der også meget sludder. Eksempelvis at parret skulle være viet på Samsø … og i adskillige andre sogne i Holbæk amt.

Wilhelm Falsters dåb og død

Et par gamle folketællinger kunne fortælle, at han måske kunne være fra Vinderød Sogn, Strø Herred, Frederiksborg Amt. Og bingo – der var mange “Falster” i Vinderøds kirkebog, nærmere bestemt Frederiksværk, der på det tidspunkt ikke var et selvstændigt sogn.

Ved hans dåb i 1779 står også “+ 1753” Frederiksborg Amt, Strø, Vinderød, 1717-1821, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 76 af 185 opslag. Og hvordan skulle præsten nu kunne vide, hvornår han var død, hvis det ikke også var i Vinderød? Bingo! Han dør i Vinderød – og han er ugift “Pansjonist” efter nogle år at have nydt ophold hos sin broder.

Han skulle nu nok alligevel have giftet sig med Dorthe Carlsdatter.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.