Indlæg

,

Altingets nye side

Lydbøger

Altinget.dk er helt ny

Altingets nye side

Jeg læser – eller måske rettere læste? – mange artikler på Altinget, for de har godt stof, der kan læses uden betalingsmur.

De har omlagt hjemmesiden, men nu er den næsten ulæselig. De er faldet i samme fælde, jeg indimellem selv falder i, nemlig at implementere alt muligt, der hopper og danser, fordi det ser smart ud. Hvem vil ikke gerne have en smart hjemmeside? De har glemt at læse om “Designing Web Usability” af Jacob Nielsen og hans medforfatter, som jeg desværre ikke kan huske navnet på, men der er en anden, han har skrevet adskillige bøger og artikler sammen med. Da jeg startede min første spæde hjemmeside i 2004, dengang man selv kodede i HTML, de tider er gudskelov ovre, hørte de to herrer til min godnatlæsning.

Opdatering 20. maj 2021: Nu faldt jeg over det andet navn: Det er Jørgen Farum Jensen med siden https://webdesign101.dk/

Der er roterende/dansende/flyvende elementer overalt på altinget.dk, så det er svært at holde fokus på det, man var i gang med at læse. Prøv om du kan koncentrere dig om en artikel på siden.

Jeg har simpelthen skrevet til dem:

“Kære Altinget

Først stort tillykke med jeres flotte nye hjemmeside! Jeg er meget glad for at læse jeres artikler!

Dernæst: For pokker hvor har I fået meget, der hopper og danser og kører op og ned og frem og tilbage. Det gør det utrolig svært at læse jeres suveræne artikler.

Herudover har I fået en eller anden funktion, der gør, at når man kommer ind på siden, og scroller nedad, så er det som om, der ligger et ekstra lag ovenover, som man også skal scrolle nedover, før man kan læse den artikel færdig, man var begyndt på. Jeg kan desværre ikke beskrive det bedre, da jeg lige nu (søndag eftermiddag), næsten ikke kan få siden til at loade.

I en performancetest via GTmetrix scorer I da også kun B på både PageSpeed og YSlow (og dette er ved en gentest): https://gtmetrix.com/reports/altinget.dk/yzsB33pl/ men det er der ikke noget at sige til med alt det, der skal hentes og danses med. Siden er 3,8 sekunder om at blive hentet helt ind. Det er ikke så godt.

Vil I ikke være søde at få nogle af alle de elementer til at stå stille?

Venlig hilsen….”

Jeg er spændt på, om de svarer.

Opdateringer

Torsdag den 13. maj 2021 har de stadig ikke svaret. Det er lidt skuffende. Min mail var da holdt i en pæn tone.

Søndag den 18. september 2022 har de stadig ikke svaret. Nu har de mistet en bruger!

,

Den Korte Avis

I virkeligheden fortjener de overhovedet ikke et indlæg.

Avisen bestyres af Ralf Pittelkow og Karen Jespersen, og der er intet, der er ekstremt nok for dem. Jeg husker Karen Jespersen fra dengang Venstresocialisterne (VS) var nogen, man skulle regne med. Det er der intet tilbage af.

Den korte avis er pludselig dukket op i medierne, fordi store annoncører har sagt, at de ikke vil lege med længere. Den første virksomhed, der sagde fra, var Nordea, dernæst Mc Donald og siden har mange fulgt dem. Det betyder samlet set, at der ikke er kroner i kassen til “Den korte avis” længere. Personligt kommer jeg ikke til at savne dem.

De må anses som værende hadprædikanter med fx følgende tanker: ”De dødbringende sten mod tysk familie fra motorvejsbro har krævet organiseret forberedelse – måske er der endda inspiration fra Islamisk Stat.” Det er under alle omstændigheder en ugerning at smide sten fra en motorvejsbro! Den slags skal naturligvis straffes! Men at rode Islamisk Stat ind i det forekommer mig at være rablende galt.

David Trads har en fin artikel i Jyllands Posten her om emnet her. Han skriver blandt andet:

Slå selv op på deres site, hvis du orker. Det er det post-faktuelle samfund i den yderste potens, hvor Pittelkows og Jespersens fantasier, manipulationer og uvidenhed på overfladen kamufleres som journalistik. Det er det bare ikke. Det er slet og ret propaganda.

Det er lige til at gå tidligt i seng på! Verden er sgu da af lave.

,

Karina Pedersen

Logitech Illuminated Keyboard K740

Karina Pedersen får de første tasteanslag på mit nye tastatur, egl. ikke fordi hun fortjener det, men jeg vil fejre, at jeg igen kan se alle tasterne. Det er vældig rart.

Alle kender vel efterhånden Karina Pedersen, da snart alle medier har haft omtalen af hendes (hvis det da er hendes) bog: ”Helt ude i hampen. Mails fra underklassen”. Bogen er udgivet af Gyldendal, som herved har begået en brøler af dimensioner.

Masser af medier har haft historien på en eller flere forsider, men den eneste, der har tjekket kilder og fulgt op på påstande, er Lars Fogt fra MetroXpress, som ikke engang er en rigtig avis, men endnu et stykke tabloidpresse.

Karina er understøttet af Liberal Alliance med sit neoliberalistiske projekt, der mest går ud på at vise, at underklassen ingen moral har, og at (fattigdoms)ydelserne er for høje.

POV International skriver: Det er både brandærgerligt og en regulær skandale. Ærgerligt, fordi Karina Pedersens formål med bogen er at rejse en vigtig, samfundspolitisk debat: Hvordan hjælper vi bedst underklassen (de mange på kontanthjælp, de ufaglærte der ryger ind og ud af arbejdsløshed m.fl.) til at få et bedre liv? Ødelægger vi i virkeligheden deres muligheder i den retning ved at kvæle dem i alle velfærdsstatens velmente tilbud om kontanthjælp og et hav af sociale tiltag, så de synker hen i passivitet og kynisk udnytter systemets godhed?

Hun tager udgangspunkt i sin egen barndom i Korskærparken i Fredericia, og hun er nødt til at svine familien til fra ende til anden, for ellers passer historien ikke ind i det neoliberalistiske projekt. Moderen drikker mere end i virkeligheden, brødrene belastes med kriminalitet og offentlig forsørgelse. Det samme sker med de tidligere klassekammerater. Når Lars Fogt graver lidt dybere, kan ingen af ofrene genkende sig selv.

Thomas Milsted (egl. stressguru)  skriver i dag for POV International: Bogen står tilbage som et velskrevet og raffineret stykke politisk håndværk med et entydigt neoliberalistisk budskab: demonter velfærdsstaten – afskaf socialpolitikken.

Jeg sad og så “Afsked med Abdel” fra DR2 en aften. Abdel fulgte hende hel dag, og man så en stribe små klip a’la interviews.

Karina Pedersen er dum som en dør. Hun kan ikke argumentere selvstændigt eller sammenhængende, og hun virker fuldstændig “argumentresistent”. Jeg fik det indtryk, at hun ikke selv havde skrevet bogen – men der er sikkert også masser af forfatterspirer i Liberal Alliance.

Mennesker som hende er ekstremt farlige, da hun lefler for laveste fællesnævner, og sikkert formår at tiltrækker masser af mennesker fra den yderste højrefløj.

, ,

Facebook 10 år

Jeg bruger Facebook rigtig meget, og jeg henter mange af mine aktuelle nyheder der, da jeg abonnerer på DR.dk og TV2s nyheder. Jeg abonnerer også på nyhedsstrømmen fra diverse arkiver og Statens arkiver, og der er virkelig meget at hente. Jeg bruger også Facebook til at holde øje med ledige jobs, og der er det et meget nyttigt redskab. Jeg ser mine nyheder på Facebook på min iPad om morgnen, inden jeg er stået op, så jeg er orienteret om, hvad der måtte være sket i nattens løb. Jeg abonnerer også på nyheder fra to grupper angående slægtsforskning, for der er meget at lære af de mere erfarne slægtsforskere.

Jeg laver ikke selv statusopdateringer, bortset fra at jeg bruger Facebook som reklamesøjle for min blog, dvs. at når jeg har skrevet en blogpost, poster jeg den på min statuslinje, for jeg vil jo gerne have læsere. Hvis jeg har ‘venner’, der poster ligegyldige statusopdateringer så som hvad de skal have til aften mv., melder jeg dem fra som ‘venner’ da den slags opdateringer ikke interesserer mig. Det er sjældent at jeg deler noget, da jeg synes, det der deles om hovedregel er uinteressant.

Jeg har 192 ‘venner’ på Facebook og de er samlet sammen over en lang årrække og det er mennesker, jeg synes, jeg har noget til fælles med. Når jeg får venneanmodninger, accepterer jeg dem som regel uden videre, og bagefter er jeg kritisk angående deres statusopdateringer. Hvis de er uinteressante efter en måneds tid, melder jeg dem fra igen.

Det har været fremme, at de unge allerede er begyndt at vælge Facebook fra, og at det efterhånden kun er for ‘ældre’ mennesker; det kan jeg fint leve med. Der var nu også forleden dag en artikel om, at gymnasieelever  bruger Facebook meget til at koordinere skolearbejde og lektier, og det er en utrolig god ting, at Facebook kan hjælpe med det.

Jeg får tit anmodninger om at spille diverse spil, men dem ignorerer jeg bare – jeg gider ikke spille spil på Facebook, hvorimod jeg gerne spiller Wordfeud på min iPad med mennesker, jeg kender godt fra real live.

Samlet set synes jeg at Facebook, hvis det er rigtigt sat op, og man abonnerer på de rigtige og relevante sider, er et meget værdifuldt medie, som jeg nødigt ville undvære. Så tillykke til Facebook med de første ti år – jeg håber, du forbliver