Indlæg

,

Medieforliget

Rundbarberet

Så lykkedes det Dansk Folkeparti at smadre DR. Der skal spares 20 pct. på DR.  Der er ikke tale om kulturpolitik, al den stund at kulturministeren ikke sad med ved bordet. Der er tale om værdipolitik! Og her er det farligt at give stafetten til DF.

Jeg er meget bekymret for det fremtidige mediebillede. Det fremgår godt nok af forliget, at DR Drama og DR Dokumentar friholdes. Men hvor længe? Jeg vil gerne se Broen, Rejseholdet, Indefra med Anders Agger, lytte til Orientering på P1 og andet akademisk snobberi i den boldgade.

Opsamling

Dagbladet Information har samlet alle de mest væsentlige artikler om forliget her. Desværre er temmelig mange af artiklerne omkranset af en betalingsmur, men journalisterne skal jo have penge for deres arbejde. Det er rimeligt nok.

Det er endnu ikke gået op for mig, hvorfor det skulle være så forjættende at omlægge licensen til skattebilletten. Er der tale om endnu en udgift/afgift, der vender den tunge ende nedad?

Nu skal politikerne bestemme, hvad der skal vises på TV. Armslængdeprincippet er afskaffet, men på politikernes nåde, kan DR søge støtte til »konkrete og præcist afgrænsede projekter«. Det er et nyt nævn, der afgør sagerne. Gad vide hvem de guides af?

Hvilken morskab er der ved at flytte Radio 24/7 vest for Storebælt? Hvorfor er alt vest for Storebælt godt? Det svarer til den statslige udflytningsplan.

Tilbage står et medieforlig, hvoraf væsentlige bestanddele som mediestøttens og public service-puljens detaljer først skal færdiggøres i efteråret 2019. Altså efter det næste folketingsvalg. Et medieforlig, der desværre også er et målbart resultat af en kombination af et københavneropgør og en DF-hævnaktion, som blev partiets trumf, da forligskredsen snævrede ind. Kilde Information.

 

Socialdemokraterne i et spil, de ikke kan vinde

I sidste uge meddelte oppositionen, at den ikke kunne nikke anerkendende til Mette Bocks ultimatum for at fortsætte forhandlingerne. Og dermed er magten over medieforhandlingerne spillet DF i hænde. Således indskriver kampen om fremtidens public service sig som endnu en visnet kulturpolitisk gren hos Socialdemokratiet.

Det er sofahyggen og Lademanns leksikon og citronmånerne, der nu skal styre Public Service.

Jeg er reelt bekymret. Jeg kan godt lide DR, og jeg betaler min licens (og skat) med glæde. DR sender en masse ting, jeg ikke gider se: Dans en dans, Bag en kage, og det der med Blackmann, som jeg ikke lige kan huske, men det jeg så ser og hører, har en høj kvalitet båret af armslængdeprincippet og dedikerede medarbejdere med journalistisk frihed. Den slags er dømt til at gå fløjten nu!

Trist.

,

Den Korte Avis

I virkeligheden fortjener de overhovedet ikke et indlæg.

Avisen bestyres af Ralf Pittelkow og Karen Jespersen, og der er intet, der er ekstremt nok for dem. Jeg husker Karen Jespersen fra dengang Venstresocialisterne (VS) var nogen, man skulle regne med. Det er der intet tilbage af.

Den korte avis er pludselig dukket op i medierne, fordi store annoncører har sagt, at de ikke vil lege med længere. Den første virksomhed, der sagde fra, var Nordea, dernæst Mc Donald og siden har mange fulgt dem. Det betyder samlet set, at der ikke er kroner i kassen til “Den korte avis” længere. Personligt kommer jeg ikke til at savne dem.

De må anses som værende hadprædikanter med fx følgende tanker: ”De dødbringende sten mod tysk familie fra motorvejsbro har krævet organiseret forberedelse – måske er der endda inspiration fra Islamisk Stat.” Det er under alle omstændigheder en ugerning at smide sten fra en motorvejsbro! Den slags skal naturligvis straffes! Men at rode Islamisk Stat ind i det forekommer mig at være rablende galt.

David Trads har en fin artikel i Jyllands Posten her om emnet her. Han skriver blandt andet:

Slå selv op på deres site, hvis du orker. Det er det post-faktuelle samfund i den yderste potens, hvor Pittelkows og Jespersens fantasier, manipulationer og uvidenhed på overfladen kamufleres som journalistik. Det er det bare ikke. Det er slet og ret propaganda.

Det er lige til at gå tidligt i seng på! Verden er sgu da af lave.

,

Karina Pedersen

Logitech Illuminated Keyboard K740

Karina Pedersen får de første tasteanslag på mit nye tastatur, egl. ikke fordi hun fortjener det, men jeg vil fejre, at jeg igen kan se alle tasterne. Det er vældig rart.

Alle kender vel efterhånden Karina Pedersen, da snart alle medier har haft omtalen af hendes (hvis det da er hendes) bog: ”Helt ude i hampen. Mails fra underklassen”. Bogen er udgivet af Gyldendal, som herved har begået en brøler af dimensioner.

Masser af medier har haft historien på en eller flere forsider, men den eneste, der har tjekket kilder og fulgt op på påstande, er Lars Fogt fra MetroXpress, som ikke engang er en rigtig avis, men endnu et stykke tabloidpresse.

Karina er understøttet af Liberal Alliance med sit neoliberalistiske projekt, der mest går ud på at vise, at underklassen ingen moral har, og at (fattigdoms)ydelserne er for høje.

POV International skriver: Det er både brandærgerligt og en regulær skandale. Ærgerligt, fordi Karina Pedersens formål med bogen er at rejse en vigtig, samfundspolitisk debat: Hvordan hjælper vi bedst underklassen (de mange på kontanthjælp, de ufaglærte der ryger ind og ud af arbejdsløshed m.fl.) til at få et bedre liv? Ødelægger vi i virkeligheden deres muligheder i den retning ved at kvæle dem i alle velfærdsstatens velmente tilbud om kontanthjælp og et hav af sociale tiltag, så de synker hen i passivitet og kynisk udnytter systemets godhed?

Hun tager udgangspunkt i sin egen barndom i Korskærparken i Fredericia, og hun er nødt til at svine familien til fra ende til anden, for ellers passer historien ikke ind i det neoliberalistiske projekt. Moderen drikker mere end i virkeligheden, brødrene belastes med kriminalitet og offentlig forsørgelse. Det samme sker med de tidligere klassekammerater. Når Lars Fogt graver lidt dybere, kan ingen af ofrene genkende sig selv.

Thomas Milsted (egl. stressguru)  skriver i dag for POV International: Bogen står tilbage som et velskrevet og raffineret stykke politisk håndværk med et entydigt neoliberalistisk budskab: demonter velfærdsstaten – afskaf socialpolitikken.

Jeg sad og så “Afsked med Abdel” fra DR2 en aften. Abdel fulgte hende hel dag, og man så en stribe små klip a’la interviews.

Karina Pedersen er dum som en dør. Hun kan ikke argumentere selvstændigt eller sammenhængende, og hun virker fuldstændig “argumentresistent”. Jeg fik det indtryk, at hun ikke selv havde skrevet bogen – men der er sikkert også masser af forfatterspirer i Liberal Alliance.

Mennesker som hende er ekstremt farlige, da hun lefler for laveste fællesnævner, og sikkert formår at tiltrækker masser af mennesker fra den yderste højrefløj.