Johanne Kristiane ANDREASSEN (Født KRISTENSEN)

Du kender ikke “Faster Johanne“, og det gør jeg sådan set heller ikke, for hun døde i Sønder Stenderup på Fyn i april 1966, da jeg var 2½ år. Alligevel har jeg fået samlet en masse historier om hende, som du kan læse, hvis du klikker på linket. Hun var min morfars søster. Det er fortællinger, der er skrevet ned af hendes datter Bertha Emilie Maria Andreasen (1914 – 1992), som jeg vist heller aldrig har truffet, så hvor pokker jeg har dem fra, ved jeg ikke.

Af databasen fremgår, at jeg lagde stamdata ind for 15 år siden, så alt er selvfølgelig for længst glemt. Hver gang jeg opdager en kilde, jeg har overset at angive, ærgrer jeg mig.

Det er fortællinger om fattigdom og smalhals, om at cykle ud og søge plads i 1924, om at gå på tvangsauktion efter husmandsstedet var brændt, om at hakke roer, om at koge sæbe og cykle ud og sælge den eller nogle gange bytte sæben for naturalier, om adskillige flytninger, om små lejligheder osv. Læs selv i feltet “Notater”. Tænk evt. bagefter på, hvor godt vi har det i dag 100 år senere.

Gamle billeder

Jeg ved selvfølgelig heller ikke, hvor jeg har billedet fra. Jeg faldt bare tilfældigvis over det i dag, og det er derfor, I skal have historien om Faster Johanne. Det er taget i 1937 formentlig på en udflugt. Jeg elsker den game bil, der, selvom den ser rummelig ud, næppe har kunnet rumme dem alle.

Da jeg må have fået/lånt det af en eller anden i 2006, havde jeg kun tre års slægtsforskning på bagen, og havde ikke erfaring nok til at vide, at man altid skal skrive ned, fra venstre mod højre, hvem der er på billedet. Jeg ved simpelthen ikke, hvem der er Faster Johanne, og hvem alle de andre er. Bilen er skøn, men det havde nu været rart også at vide, hvem personerne er. Så er de gamle billeder sjovere.

Vandmærker på de gamle billeder

Jeg er begyndt at vandmærke de billeder, jeg viser vedrørende slægten. Det skyldes, at jeg er så uendeligt træt af, at folk stjæler med arme og ben. Faktisk synes jeg, vandmærkerne ødelægger billederne. Keine Hexerei nur Behändigkeit. På min computer har jeg naturligvis en udgave uden vandmærker. Den, der har en legitim interesse i et givent billede, kan selvfølgelig få en ikke-vandaliseret kopi direkte fra mig efter henvendelse.

2.032 stedkoder i slægtsprogrammet Legacy

Nu, hvor jeg har fået ryddet op i billedfilerne, lavet standarder, knyttet til de rigtige personer (forhåbentlig), er næste projekt at gennemgå stedkoderne. Det bliver et længerevarende projekt, men det er once in a lifetime.

Legacy sætter nogle GPS-koordinater, som jeg aldrig nogensinde har koncentreret mig om. Og når jeg bare ser data i det program, er alt i orden, der kigger jeg jo ikke på kort. Jeg har altid kun angivet sogn og herred. Det var fint nok til mig, og for 18 år siden drømte jeg ikke om, at jeg en dag ville vedligeholde en hjemmeside med slægtsdata i TNG. Så mine stedkoder/GPS-koordinater er ofte helt hen i vejret. Adskillige medlemmer af slægten vises som om, de er døde et eller andet sted i Sydtyskland, i Afrika eller i USA. Det går jo ikke, når man gerne vil fremstå habil.

Jeg har brugt en masse tid på at prøve at finde ud af, hvordan søren GPS-koordinater fungerer og hvor og hvordan man lettest finder stedbetegnelserne fra før kommunalreformen i 1972, for det er sådan mine stamdata findes, da det er det, der står i kirkebøger og folketællinger. Eller hænger det jo ikke sammen.

Jeg har læst om Google Maps, de forskellige systemer osv.; og fatter faktisk ikke ret meget af det. Hjernen følger ikke ret godt med. Koordinaterne skal angives i Legacy, men skal kunne forstås af TNG, der bruger Google Maps. Det bliver en enorm opgave, og det bliver enormt kedeligt, men når det er overstået, bliver det godt. Jeg glæder mig allerede.

I TNG har vi et fantastisk (primært amerikansk) community, hvor deltagerne er utrolig hjælpsomme. Jeg har oprettet en tråd om “Geocoding”, hvor jeg har sat dem på arbejde, for det er vist slet ikke så simpelt endda.