Tag Archive for: Legacy

,

Hvad skal man med alle de kilder?

Hul igennem til det rette tyske arkiv 2

Datakvalitet i slægtsforskning

Introduktion

Artiklen drejer sig om kilder og kildekritik. Den kommer tillige ind på GDPR og lov om ophavsret. Artiklen er lang, for der er meget, vi som slægtsforskere skal være opmærksomme på, når vil vil tilføre vores forskning validitet. Det er især nødvendigt, hvis forskningen udbredes til en bredere kreds via internettet.

Ikke alle kilder peger i samme retning, og det er helt i orden, faktisk er det noget af det mest interessante, man kan komme ud for. Det er her, du skal vise, at du er den dygtige detektiv.

Hvad skal man med alle de kilder?

Slægtsforskning uden kilder er den rene mytologi. For at kunne argumentere seriøst for de resultater, du har fundet, og som du evt. vil videregive til en bredere kreds via din hjemmeside, er kilder essentielle.

Af hensyn til andre

Hvis du offentliggør din forskning, tilfører du din forskning validitet i betydningen gyldighed: sikkerhed for at et videnskabeligt undersøgelsesresultat er gyldigt, dvs. er dækkende for det, du har ønsket at undersøge. Du viser, at du arbejder seriøst med din slægtsforskning, og at man gerne må “kigge dig i kortene”.

Af hensyn til dig selv

Du slipper for om 20 år at sidde og undre dig over, hvor du har en given oplysning fra.

Hvad skal man med alle de kilder?

Vigtigheden af kildekritik

Kildekritik er essentielt i slægtsforskning, da det sikrer, at de oplysninger, du bruger, er troværdige og nøjagtige. Dette indebærer at vurdere kildens oprindelse, dens troværdighed, og hvor godt den passer sammen med andre kilder.

Primære kilder:

Disse er de mest pålidelige, da de stammer fra personer, der direkte oplevede begivenhederne, som f.eks. ministerialbøger, folketællinger og dåbs- og dødsattester.

Selv gør jeg meget ud af kun at bruge primære kilder. Og dem giver jeg troværdighedsniveau “4”, som er det højeste niveau Legacy arbejder med.

Sekundære kilder:

Disse kan være nyttige, men bør bruges med forsigtighed, da de ofte bygger på andenhåndsberetninger eller tolkninger af primære kilder. Det kan fx være noget, der stod om en person i en konfirmationssang, eller en fortælling, der er gået igen og igen i generationer i familien. Dem giver jeg Legacys laveste troværdighedsniveau, som er “1”. Det samme gælder familiemedlemmers erindringer, der sjældent har noget på sig.

Dokumentation og kildehenvisninger

At dokumentere dine fund med præcise kildehenvisninger er en god praksis i slægtsforskning. Det hjælper ikke kun med at verificere dine oplysninger, men giver også andre mulighed for at følge dine tanker, dine forskningsveje og vurdere dine konklusioner.

Eksempel på kildehenvisning: Hvis du f.eks. bruger en ministerialbog, bør du inkludere oplysninger som bogens titel, år, side og eventuelt en digital reference, hvis bogen er tilgængelig online.

En solid kildehenvisning til en dansk ministerialbog kan se sådan ud:

“Randers Amt, Støvring, Randers – Sankt Mortens, 1950-1958, KM, Døde – opslag: 47 af 240 opslag”.

En solid kildehenvisning til en tysk ministerialbog, der er tilgængelig på Archion.de, kan se sådan ud:

“Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Frankfurt/Oder, Frankfurt (Oder), Sankt Georg, Taufen 1855-1862, Bild 267/320”.

Håndtering af modstridende oplysninger

Det er ikke usædvanligt at støde på modstridende oplysninger i slægtsforskning. Dette kan skyldes fejl i de oprindelige optegnelser, fejlfortolkninger eller forskellige versioner af den samme historie. Det er noget af det, der gør detektivarbejdet sjovt og udfordrende.

Strategier for håndtering af modstridende oplysninger:
  1. Sammenligning af kilder: Sammenlign oplysninger fra forskellige kilder og vurder, hvilken der er mest troværdig.
  2. Analyse af konteksten: Overvej konteksten af kilden – hvornår og af hvem blev den oprettet, og hvilken agenda kunne den have haft?
  3. Dokumentér uoverensstemmelser: Når du støder på modstridende oplysninger, dokumentér dem og forklar, hvorfor du vælger at følge en bestemt kilde fremfor en anden.

Konsekvens og nøjagtighed

Konsistens i din metode og præcision i dine notater er afgørende for høj datakvalitet. Dette indebærer at bruge samme format til at registrere data, være præcis med navne, datoer og steder, og at opdatere dine data, når du finder nye oplysninger.

Det er helt naturligt at blive klogere med tiden. Selv indsætter jeg troværdighedsniveau og datoen for mine fund sammen med kildehenvisningen. Så kan både jeg selv og andre vurdere om kildehenvisningen stammer fra min spæde start som slægtsforsker, eller om det er fra tiden, da jeg fik mere erfaring.

Hvad skal man med alle de kilder?

 

Det vises i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) som vist på det grønne billede herunder.

Klikker du på billedet, føres du til min tyske oldefars side i TNG, hvor du kan rulle ned og se samtlige anvendte kilder – og deres indhold –  vedrørende ham:

Hvad skal man med alle de kilder?

Brug af software

Der findes mange softwareprogrammer, der kan hjælpe dig med at organisere dine data og sikre konsistens. Programmer som Family Historian, Legacy Family Tree og Ancestry.com tilbyder værktøjer til at registrere og verificere oplysninger systematisk.

Jeg har selv brugt Legacy i mange år og været glad for både programmet og den fine support. Nu overvejer jeg i stedet at skifte til Family Historian, da jeg ikke bryder mig om Legacys forlovelse med MyHeritage. Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er overhovedet er muligt at angive kilder i MyHeritage, for jeg ser aldrig kildeangivelser i MyHeritage. Det samme gælder Geni.com.

Etik i slægtsforskning

Respekt for privatlivets fred og etisk omgang med følsomme oplysninger er vigtige aspekter af slægtsforskning. Dette inkluderer at få tilladelse fra levende personer, inden du offentliggør deres oplysninger, og at være bevidst om kulturelle og familiemæssige følelser.

Datatilsynet har i sin årsberetning for år 2000 fastlagt rammerne for, hvad slægtsforskere må og ikke må. Årsberetningen kan hentes på tilsynets hjemmeside. Du finder tilsynet udtalelser om slægtsforskning på side 35-37. Det ændrer GDPR, der trådte i kraft 25. maj 2018, ikke på, og det vil sige, at også om nulevende, må man gerne registrere og offentliggøre data, som jeg selv kalder “banale”.

Hvis man ser på ikke-følsomme personoplysninger, har den hidtidige praksis fra Datatilsynet været, at man som slægtsforsker gerne må offentliggøre almindelige (altså “de banale”) data såsom navn, fødselsdato, vielsesdato, ægtefælle og nærmeste familie uden forudgående samtykke både om nulevende og selvfølgelig også om afdøde personer. Det ændrer GDPR ikke på.

Det centrale i GDPR er, at følsomme oplysninger nu må offentliggøres allerede 10 år efter personens død.

Om det er en god idé at gøre det allerede 10 år efter den registreredes død, beror på din sunde fornuft. Det afhænger tillige af familiens ønsker og respekten for den afdøde. Der kunne jo være nogen i familien, der blev kede af det. Og det er ikke formålet med slægtsforskning – snarere tværtimod.

Inspiration: Danske slægtsforskere Nulevende personer Afdøde personer
Ikke-følsomme oplysninger Kan offentliggøres af slægtsforskere, dog har personen selv indsigelsesret Slægtsforskere må gerne offentliggøre oplysningerne
Følsomme personoplysninger Kan alene offentliggøres med udtrykkeligt samtykke fra den pågældende person Kan offentliggøres 10 år efter, at den pågældende person er død (dog skal øvrig lovgivning overholdes – især injurielovgivningen er relevant).

Selv viser jeg aldrig viser data om nulevende personer (bortset fra data om mig selv), heller ikke selvom det er tilladt, for det kunne jo være, jeg en dag kom til at registrere data, der ikke var banale om en levende person, og så har vi balladen.

Som følsomme oplysninger anses i hvert fald: race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.

Det vil fx sige, at hvis man skriver af fra ministerialbogen, at en person er udtrådt af folkekirken i december 2000 (fordi det fortæller, at vedkommende er død senere end december 2000) er der tale om en følsom oplysning, der fortæller om en religiøs overbevisning. Og det må man ikke offentliggøre. Og derfor viser jeg ikke nogen data overhovedet om nulevende. Det er for nemt at træde ved siden af!

Kort om lov om ophavsret

Som udgangspunkt er alle billeder omfattet af ophavsretsloven. Det betyder, at du kun må bruge andres fotografier og billedmaterialer efter aftale med den, der ejer ophavsretten til billederne. Copyrighten betyder også, at du ikke bare må bruge billeder, du eksempelvis finder på nettet, uden du har fået tilladelse til det.

Ophavsretten gælder i op til 70 år efter ophavsmandens død.

Reglerne kan være svære at forstå, men som tommelfingerregel bør du ikke bruge andres værker, hvis du er i tvivl. I langt de fleste tilfælde vil du krænke ophavsretten, når du bruger andres værker.

Denne side fortæller om steder, du kan finde gratis billeder, der ikke er omfattet af lov om ophavsret. Selv bruger jeg Pixabay, der dog har den ulempe at billeder, der har tekst, har en engelsk/amerikansk tekst. Jeg har ikke selv prøvet de andre sider, der omtales.

Konklusion

Datakvalitet er fundamentet for pålidelig slægtsforskning. Gennem systematisk kildekritik, præcis dokumentation, og etisk ansvarlighed kan vi skabe genealogiske optegnelser, der ikke kun har værdi for os selv, men også for fremtidige generationer.

Gå til min TNG-side

Gå til min TNG-side

Hvad skal man med alle de kilder?


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

At skifte fra Legacy til Family Historian

At skifte fra Legacy til Family Historian

Slægtsforskningsprogrammer

At skifte fra Legacy til Family Historian

At skifte fra Legacy til Family Historian

Du kan evt. læse om baggrunden for, at jeg overvejer at skifte fra Legacy til Family Historian i denne artikel, som jeg har kaldt “Legacys forlovelse med MyHeritage”.

Det er som udgangspunkt simpelt at skifte fra Legacy til Family Historian:

Man åbner bare sin Legacy-fil med Family Historian, og vupti så har man alle de kære data samlet gennem mange år. Filen, der skal åbnes med Family Historian, ligger sikkert i C:\Users\Ejer\Documents\Legacy Family Tree\Data (hvis du ikke har ændret på standarderne), og du skal åbne den nyeste, der hedder noget med .fdb. Hos mig hedder den fx HBS2.fdb.

Man kan prøve Family Historian gratis i 30 dage for at se, om man kan lide det. Hvis man beslutter sig for at købe det, er prisen for version 7, som er den nyeste, 81,19 $. Det er med Nationalbankens dollarkurs i dag 566 kr. (81,19 * 6,9816).

Sammenlignet med andre slægtsforskningsprogrammer ligger det i den dyre ende, men det er også vildt avanceret, så man skal lige lære at finde rundt. Jeg er stadig i proces, og det føles lidt overvældende. Men sådan er det jo, når man har brugt et andet program i mange år.

Family Historian kan suppleres med et utal af tilføjelsesprogrammer, som også kaldes plugins. Der er lige nu 126 sådanne tilføjelser. De er vist ikke gratis, eftersom siden har titlen Plugin Store. Rettelse den 21/6-2024: Plug-ins er gratis trods navnet.

Jeg bruger ikke alt det med at printe rapporter, diagrammer osv. Og jeg bruger heller ikke DNA i min slægtsforskning. Hvis du bruger DNA, tror jeg ikke Family Historian er noget for dig, for søger man efter “DNA” på deres “Feature List“, får man ingen hits.

Jeg har “kun” brug for godt overblik på min PC, for at holde styr på data og billeder og for at kunne eksportere data og billeder til min TNG-side.

Eksporten sker vha. et plugin, og der er udviklet et særlig plugin, som sørger for at eksportere til TNG, fordi Family Historian har mange TNG-brugere. Når man først har fundet det rigtige plugin, og vel at mærke bruger det rigtigt, er det uhyre simpelt. Der er masser af hjælp at hente i form af den omfattende skriftlige dokumentation med skærmbilleder og i brugergruppen. De er simpelthen så søde og hjælpsomme.

Jeg har fundet en fejl i koblingen mellem Legacy og Family Historian

Når man skifter program, skal man se sig godt for, og man bliver nødt til at teste, for at ens data ikke skal ende i det forfærdeligste roderi, og for at man ikke mister overblikket over, hvilke data man har i hvilket program.

Jeg har testet flere gange, og jeg har simpelthen fundet en fejl, som det kan undre, at ikke andre brugere på verdensplan har rapportet. Først troede jeg selvfølgelig, at jeg havde gjort noget forkert. Men det havde jeg ikke. Det bekræfter de både i brugergruppen og i supporten.

Problemet er: Detaljeteksterne fra Legacy kommer ikke med til Family Historian, og det er selvfølgelig meget alvorligt. Kildenavnet “KB” kommer med og Detaljeinfo “Brande, C449 – 15 r, fol. 300, nr. 0” kommer med, men jeg mangler fx

Jørgen Stegemüller. Driftsleder, Martensens Allé, Brande By og sogn; f. i Brede, Lyngby sogn, Københavns Amt, d. 17/5 1922; søn af appreturmester Felix Rudolf Reinholdt Stegemüller og hustru Karen Sørensen. Gift med efterlevende Jytte Baunsgaard Kristensen, Martensens Allé, Brande. 50 år. Skifteretten i Kolding d. 22/11-1972. Meddelelse om begr. til dødssognet d. 5/12 1972.

Supporten formoder, at der er foretaget ændringer i Legacy-databasen, siden Family Historian testede, for det er så åbenlys en fejl, at den umuligt kan overses. Den, der vil være dygtigst til at løse problemet, har desværre ferie i næste uge. Men de har svaret lynhurtigt og taget min henvendelse seriøst.

Det sætter min konverteringsproces i stå, men der er ikke rigtig noget at gøre ved det.

At skifte fra Legacy til Family Historian

Jeg har været i tvivl om:

  1. Hvordan sætter jeg mig selv som en form for “afdød”, så mine egne data kan vises i TNG, når jeg ikke ellers viser nulevende?
  2. Hvordan får jeg sat billeder som foretrukne, så det er de rigtige, der vises som thumbnails i TNG?
  3. Hvordan sikrer jeg mig, at mine biologiske forældre markeres som “private” og aldrig nogensinde dukker op i TNG (75-års-reglen)?

Svarene var egl. ret enkle. Jeg har endnu ikke kunnet teste, da jeg er nødt til at afvente løsningen på det med detaljeteksterne. Jeg er lidt bange for at få rodet rundt i det hele og ikke vide, hvad jeg har hvor. Hvad har jeg i Legacy, hvad har jeg i Family Historian, hvad har jeg i test-TNG, og hvad har jeg i live-TNG?

Jeg kan selvfølgelig fortsætte i Legacy, som om intet var hændt, og så bare åbne Legacy-filen med Family Historian en gang mere. Så vil jeg være på den sikre side.

Sådan er det at teste. Jeg har prøvet det mange gange i mit professionelle liv. Jeg holder styr på fremdriften vha. pen og et stykke A4-papir for at vide, hvor jeg er kommet til. Jeg er for doven til at tjekke alt en gang mere.

Ulempe: Indtil videre kun på engelsk

Indtil videre findes Family Historian kun på engelsk, men jeg har faktisk tilbudt dem at oversætte det, for jeg tror, at mit kendskab til den danske terminologi er tilstrækkelig.

Det vil tage lang tid, måske et par år, for programmet er omfattende, men mine få dages brug og roden rundt har overbevist mig om, at Family Historian også bør findes i en dansk version. Det er lidt nørdet og lidt overvældende, når man lige åbner det. Men det vil alt være, hvis man har brugt et andet program i årevis. Det ser så godt ud, at det fortjener en dansk kundekreds. Og så er det 100 pct. fri for indflydelse fra MyHeritage.

Herudover skal der være tid til det (andet) frivillige arbejde, til slægtsforskning og til motion.

Det rigtig gode ville være, hvis jeg kunne finde at par stykker/en gruppe at oversætte sammen med:

  1. Opgaven ville blive løst hurtigere
  2. Kvaliteten ville blive højere
  3. Det er altid godt at have nogle at sparre med. Ensomme processer er ikke sunde.

Har du lyst at være med?

Skærmbilleder/screenshots

Herunder er et par skærmbilleder/screenshots fra Family Historian. En af de funktioner, jeg vældig godt kan lide er, at det er tydeligt, hvornår der sker et eller andet med en af de personer, der er knyttet til fx min far. De begivenheder vises med en grå baggrund (se det nederste billede herunder).

At skifte fra Legacy til Family Historian

 

At skifte fra Legacy til Family Historian 

At skifte fra Legacy til Family Historian


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Legacys forlovelse med MyHeritage

Legacys forlovelse med MyHeritage

Slægtsforskningsprogrammet Legacy er nu gratis

Legacys forlovelse med MyHeritage

Slægtsforskningsprogrammet Legacy er nu kommet i version 10, og der sondres ikke længere mellem gratisversioner og deluxe-versioner. Alt er helt gratis. Sikke nogle flinke folk tænker du måske. Selv hælder jeg til “Alt, der lyder for godt til at være sandt, er nok heller ikke helt sandt”.

Hvilke motiver kan der mon ligge bag, at man nu forærer sin vare væk til mennesker, der nok plejede at kunne finde under 200 kroner til et program, de bruger måske mange, mange timer på dagligt? Kunne man forestille sig, at strategien er, at det på sigt skal bevirke flere betalende MyHeritage-kunder?

Det er ingen nyhed, at Legacy og MyHeritage er ejet af den samme amerikanske kapitalfond. Sådan har det været i i hvert fald et par år. Jeg bryder mig bare ikke om sammenknytningen, fordi jeg anser MyHeritage som en mastodontisk pengemaskine, der ikke har ret meget med seriøs slægtsforskning at gøre. Deres fokus er penge og fx “SmartMatches”, DNA-cirkus og farvelægning af oldemors sommerkjoler fremfor studier af originalt kildemateriale.

Nuvel de har den danske folketælling 1940 i søgbar form, og det er da meget rart, men gratis er det altså ikke, faktisk er det sindssyg dyrt at få adgang, og der er selvfølgelig mange fejl, eftersom det er amerikanere, der har tastet ind, og de har naturligvis vanskeligt ved vores danske tegnsæt. Gad nok vide, hvad timelønnen har været. Har de gjort det gratis, hvorpå MyHeritage høster profitten?

De danske Open Source-projekter siger mig mere

Jeg kan meget bedre lide Open Source-projekterne, der har bevirket, at fx alle de forudgående danske folketællinger fra 1787 (og muligvis nogle af de allerførste fra 1769) er tastet ind på DDD.DDA. Det har været en kraftanstrengelse af rang, hvor utrolig mange mennesker har lagt lige så mange timer i både at taste og læse korrektur. Jeg tror, det har taget 20 år …

I Open Source-projekterne, som der har været mange af i Danmark, beslutter vi i fællesskab at give den en skalle med et eller andet, og så hjælper vi hinanden med at blive færdige, og der er ikke involveret fem flade øre i det.

Der sidder ikke nogle bagved og tjener efterfølgende kassen på det frivillige arbejde. Men det kræver selvfølgelig, at der er nogle, der vil styre og monitorere processen. Det kan fx være Rigsarkivet, for data skal jo i sidste ende også placeres et sted, eller en styregruppe i samarbejde med Rigsarkivet, som den vi havde i forbindelse med digitaliseringen af Nygårds Sedler for mange år siden. Det kørte vanvittigt godt, og jeg var selv en del af styregruppen.

Og øh … hvem siger i øvrigt, at alt skal være søgbart?

At blive en del af et univers

I det hele taget bryder jeg mig bare ikke om at blive spundet ind i virksomheders services, for det er stort set umuligt at slippe ud igen, som jeg fx kender det fra Apple. Har du én gang købt en iPhone, fordi den er af høj kvalitet og holder i mange år, er du en del af deres univers.

Jeg kan bedre lide selv at være “in control”. Jeg bruger ikke hele Google-universet, selvom jeg selvfølgelig godt kan se, at de har mange smarte “gratis” ting. Gratis er i anførselstegn, for prisen er, at de ved alt om mig. Og det er ikke fordi, jeg er konspirationsteoretiker eller foretager mig noget hemmeligt eller interessant. Jeg bryder mig bare ikke om det.

TNG og MyHeritage – og projekter uden arvtagere

Jeg har fået fortalt noget, der var nyt for mig: For nogle år siden var The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) ved at blive opkøbt af MyHeritage, men alle brugerne blev så rasende, at udvikleren Darrin Lythgoe måtte opgive idéen. Forbrugere kan heldigvis stadig gøre en forskel.

Men man kan selvfølgelig spørge, hvad der sker, den dag Darrin bliver en meget gammel mand og ikke kan mere? Hvad skal vi brugere så gøre? Det vil være meget farligt, hvis der ikke er en arvtager til Darrins projekt, som han har drevet siden 2001. I det hele taget er så enorme projekter med så mange brugere alt for sårbare, hvis de drives af enkeltpersoner.

Det minder lidt om, at der faktisk kun er én virkelig hjerne bag den fremragende danske support til Legacy. Hvad gør vi, når Anne Marie bliver en meget gammel dame eller bare ikke gider mere? Jeg har læst, at der er en oversættergruppe, men så vidt jeg kan se på hjemmesiden, er der da ikke nogle af dem, der tager det daglige slæb med brugersupporten. Det er altid Anne Marie, der svarer, og sådan har det været i de 18 år, jeg har brugt Legacy.

Forsøg på dialog med MyHeritage og om at slippe ud af favntaget

Jeg har i et eller to år haft det fulde abonnement på MyHeritage, men har besluttet at stoppe, da der mangler sammenhæng mellem kvalitet og pris.

Firmaet er naturligvis ikke ansvarligt for brugernes data, der i vidt omfang består i, hvad brugerne kopierer fra hinanden uden nogensinde at tjekke en kilde. Men de er ansvarlige for selve systemets virkemåde, fx følgende der er det rene Anders And:

  1. forvrøvlede “justeringer” af søgeparametre, hvor man fx søger på Anne Marie men får vist resultater med Jens og Jørgen
  2. ubrugelige kildeangivelser, fx “Danish Church Books 1576 – 1919”
  3. man søger på fødselsår fx ca. 1750 men får vist resultater, der ligger 100-150 år senere
  4. har brugeren ikke angivet et dødsår for fx en person født i år 1800, vises personen som “private” – dvs. som levende
  5. kvinders navne ændres til deres giftenavne, hvilket er imod alle genealogiske standarder
  6. man bliver konstant ført til siden, hvor de forsøger at sælge en DNA-test
  7. når man indtaster værdier i “Year of Birth” og “Location” og søger, bliver man ført retur og må indtaste værdierne en gang mere.

Jeg har forsøgt en dialog med dem om disse punkter, men det har jeg – selvfølgelig – ikke fået noget ud af. Du kan læse forøget på dialog her (engelsk).

Da jeg angav, at jeg ikke ønskede at forny mit abonnement, blev jeg ringet op tre gange fra tre forskellige danske numre med “gode tilbud”. Nej ellers tak.

Skal jeg skifte program fra Legacy til noget andet?

Jeg har brugt Legacy siden 2006 (så vidt jeg husker), og jeg har været utrolig glad for det og den fine danske support, men denne forlovelse med MyHeritage byder mig så meget imod, så jeg overvejer at skifte program.

Men jeg tøver, for jeg har prøvet at skifte program et par gange før 2006, og det var dengang et meget tidskrævende arbejde at konvertere data. Ikke selve konverteringen men den efterfølgende oprydning. Jeg finder stadig rester af Brothers Keeper, Family Tree Maker (fx forkerte orddelinger) og Win Family. Jeg vil hellere bruge min tid på at læse originale tyske kilder.

Det er også svært at finde et program, der accepterer, at jeg er dansker. Det er ikke så meget det at bruge programmet, det finder jeg nok ud af, det er mere dets “samtale” med TNG. Jeg prøvede i går en testversion af “Family Historian”, og det så fint ud på min PC, og alle de rå data kunne fint eksporteres til TNG, men der gik ged i billedfilernes navne, som jo indeholder danske tegn. Jeg har én gang omdøbt 700 billedfiler, og det var ikke videre morsomt.

Deres support svarer ganske vist, at de understøtter Unicode (det er vist et andet ord for UTF-8), så det er måske bare opsætningen i TNG, der driller? Eller er jeg nu også for evigt forlovet med Legacy og MyHeritage? 😎 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Jeg fandt en lettelse i Legacy

Jeg fandt en lettelse i Legacy

Dokumentation og kilder i Legacy

Jeg fandt en lettelse i Legacy

For øjeblikket ærgrer jeg mig gul og grøn over, at jeg blandt andet ikke har noteret, hvem der har været så søde at give mig en masse forskellige billeder. For fanden da. De erfarne slægtsforskere fortalte mig allerede dengang, at jeg skulle skrive alt ned, men der er ikke grænser for, hvad jeg fandt det u-nødvendigt at skrive ned. Nu sidder jeg 20 år efter og er mystificeret.

Der er også mange oplysninger uden kilder, som jeg heller ikke altid fandt det nødvendigt at notere. Jeg stolede på min hukommelse, hvilket var dumt. En del kan der rettes op på, nu hvor jeg fx har abonnement på tyske Archion.de, men det er at lave arbejdet flere gange, hvilket jeg er en stor modstander af. Jeg er ganske enkelt for doven til det.

Nu trækker jeg alt ud af en kirkebogsoplysning og sætter kilder på alt. Jeg har tidligere skrevet en artikel, jeg netop kaldte “Pres det hele ud af kirkebogen”. Den finder du her, og måske kan den inspirere dig?

Her kommer et eksempel fra min tyske familie, der optager mig lige nu:

Jeg fandt en lettelse i Legacy

Der er faktisk en beskæftigelse mere fra marts 1785, der stammer fra første barns dåb, men jeg kan ikke få den til at være på billedet.

Det tog lidt tid, før jeg fandt en god og stringent metode til at sætte kilder på oplysningerne fra de tyske kirkebøger. Jeg synes, de er gode fx sådan:
Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1694-1834, Bild 438/508.

Jeg sidder ikke og skriver alt dette. Det er mest copy and paste. Lige p.t. arbejder jeg i Görlsdorf, og det eneste, jeg skal holde øje med, er, om det stadig er “Gesamtkirchenbuch 1694-1834”, og så skal jeg tilpasse billednummeret.

At notere de mange beskæftigelser har flere fordele:

  1. Livets op- og nedture vises. Det kan godt være præsten eller en anden myndighedsperson tager fejl, for måske skriver de bare det samme som ved det forrige barn, men det fås ikke bedre.
  2. Når jeg skal lede efter dødsfaldet, som “afrunder” et menneske, kan jeg tage udgangspunkt i den seneste beskæftigelse, for der er vedkommende jo i hvert fald i live. Dødsfaldet skal findes derefter, og det er hurtigt at finde frem til udgangspunktet. Her skulle jeg fx starte med at bladre fra december 1807.

Men det virker jo primært for mændene, når vi er mere end bare ca. 100 år tilbage. Hvad så med kvinderne?

Sådan kan “rammeværket” nemt sættes for kvinder

Det kan godt være, jeg burde have tænkt over det for mange år siden, men det har jeg altså ikke, så nu synes jeg, jeg har fundet de vises sten.

Måske kan du bruge tippet?

Når jeg fx tilføjer en begivenhed for en mand, og det kan være en beskæftigelse eller en anden begivenhed, og kilden er sat på, trykker jeg på det markerede ikon for at kopiere til udklipsholderen. Alle oplysningerne inkl. kilden er nu parate til at blive “genbrugt”.

Jeg fandt en lettelse i Legacy

Næste trin er at genbruge oplysningerne hos kvinden (men det kunne også være en anden). Jeg går over til hende, som i dette tilfælde hedder Sophia Lehmanninn (eller ca. deromkring), og som jeg endnu ikke ved så meget om, men det kommer.

Hos hende trykker jeg først “Tilføj” og denæst på ikonet lige til højre for det, der tidligere var peget på med rødt. Det har titlen “Indsæt begivenhed fra udklipsholder”. Titlen vises, når man holder musen over ikonet.

Hun er ikke “Huf- und Waffenschmiede”, så begivenheden “Beskæftigelse” er forkert. Den retter jeg til fx “Bopæl” og sletter “Huf- und Waffenschmiede”. Det, jeg får ud af det, kan se sådan ud, og det fortæller mig, at hun i hvert fald er i live til november 1797 (hvis der altså ikke er noget, der taler imod det, for så kan tricket selvfølgelig ikke bruges).

Nu har jeg det hele inkl. kilderne. Og jeg har næsten ikke foretaget mig noget. Det, synes jeg selv, er ret smart.

Jeg fandt en lettelse i Legacy


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.