Tag Archive for: Legacy

/0 Kommentarer/i , /af ,

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Lav diagrammer med ChatGPT

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Advarsel: Denne artikel er endog meget “nørdet”.

Jeg rydder stadig op i slægtsdata – og jeg er stadig fascineret af ChatGPT. I går blev jeg opmærksom på, at der findes mange gratis tilføjelsesprogrammer (plug-ins) til ChatGPT, og jeg installerede “Diagrams: Show Me”.

Lige nu har jeg den betalte version af ChatGPT, dvs. version 4. Om tilføjelsesprogrammerne også findes til ChatGPT version 3.5, er jeg ikke klar over.

For at styre oprydningen har jeg lavet en Excelfil.

Billederne i denne artikel er svære at se, med mindre du vha. CTRL + zoomer ind med din browser.

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Og for at finde på en både sjov og nyttig anvendelse af “Diagrams: Show Me”, besluttede jeg at bede ChatGPT lave et diagram over den samlede proces fra data i Legacy til markering af direkte aner i Excelfilen.

  • Måske kan du bruge nogle af ideerne og koderne?
  • Måske får du mod på selv at lege med ChatGPT?

Der er stort set intet af alt det nedenstående, jeg har lavet selv, for jeg kan ikke kode. ChatGPT har gjort det for mig, og jeg har bygget det op over et par måneder, når jeg har fået en ny idé til noget, der kunne være dejligt at få med. Læg mærke til, at ChatGPT er dygtig til at indsætte forklarende kommentarer i VBA-koden. Kommentarerne er de linjer, der starter med en “pling” – dvs. et enkelt anførselstegn: ‘

Det virkelig interessante er, at man kan skrive til ChatGPT, som var den et menneske. Man behøver ikke kende de rigtige termer, som man ville skulle, hvis man ville opbygge det ved at søge med Google. Hvis jeg var Google, ville jeg ryste i bukserne af skræk. De har lavet deres egen Artificial Intelligence-model (AI-model), som kaldes “Gemini”, men af forskellige årsager, vil det vare flere år, før den kommer til Europa. Så vidt jeg husker, skyldes det noget med “Gætte-Per” (GDPR).

Med Gemini sætter Google nu stort ind på at vippe ChatGPT, som indtil videre er førende inden for sprogmodeller, af pinden. Chatbotten, der er udviklet af firmaet Open Ai, fik på blot to måneder 100 millioner brugere, og slog dermed rekorden for flest nye brugere på kortest tid.

Kilde: dr.dk, 7. december 2023

Det får du retur

Du får et meget flot diagram og en beskrivelse af diagrammet med menneskeord.

Jeg synes, der mangler nogle trin i forhold til det, jeg bad om (se nederste afsnit “Her er hvad jeg skrev til ChatGPT”). Det skyldes formentlig, at jeg ikke har været tydelig nok i min beskrivelse. Det er jo trods alt bare en robot – og den kan ikke levere noget retur, som den ikke har fået input om. Det kan kun mennesker tænke sig til. Men det er jo nemt at øve sig i at blive mere tydelig i sin “kravspecifikation” og så simpelthen bare spørge en gang mere.

Menneskeordene følger her

sequenceDiagram
participant Legacy as “Legacy Software”
participant CSV as “CSV File (DirekteAner-2.csv)”
participant VBA as “VBA Macro (SplitNames)”
participant Excel as “Excel File (Gennemgang af slægtsfil.xlsm)”
participant Macro as “VBA Macro (MatchAndHighlight)”

Legacy->>CSV: 1) Start Legacy
Legacy->>CSV: 2) Vælg Fokusgruppe
Legacy->>CSV: 3) Søg, Forskelligt, Fokusgruppe
Legacy->>CSV: 4) Vælg ‘Aner’ i direkte linje
Legacy->>CSV: 5) Lav liste over direkte aner
Legacy->>CSV: 6) Vælg ‘Udskriv’
Legacy->>CSV: 7) Vælg ‘Kommasepareret fil’
Legacy->>CSV: 8) Klik ‘Opret’
Legacy->>CSV: 9) Gem som ‘DirekteAner-2.csv’

CSV->>VBA: Importer til Excel
VBA->>Excel: Kør ‘SplitNames’ makro
Excel->>VBA: Opdel navne i felter

VBA->>Excel: Kopier data til ‘Gennemgang af slægtsfil.xlsm’
Excel->>Macro: Placer data i kolonner B, C, D
Macro->>Excel: Kør ‘MatchAndHighlight’ makro
Excel->>Macro: Farv direkte aner gule
Macro->>Excel: Markér direkte aner med ‘Ja’

Her kommer diagrammet

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Her er hvad jeg skrev til ChatGPT

Jeg har fået fortalt af en ven, at det kan betale sig at “tale pænt” til robotten, så det gør jeg. Og jeg må sige, at jeg altid får pæne svar retur.

“Hej igen

Du er så dygtig til at lave diagrammer. Kan du lave et diagram over nedenstående? Jeg er i tvivl om, hvilken diagramtype, der er bedst, men jeg tror, at et procesdiagram vil være mest velegnet. Er du enig?

Diagrammet skal starte med følgende, som ikke står i VBA-koden, da det er fra et andet program, der hedder Legacy, som er et program til slægtsforskning.

1) Start Legacy
2) Vælg en “Fokusgruppe”, der rummer direkte aner
3) Det kan du gøre sådan:
3a) Søg
3b) Forskelligt
3c) Fokusgruppe
3d) Klik på knappen “Fokusgruppe” og i vinduet der, klikkes på knappen “Tilføj en person og aner”.
4) Der skal du så kun have markeret “Aner” i direkte linje (fjern eventuelle flueben nedenfor).
5) Nu har du lavet Fokusgruppen og kan klikke på knappen nederst “Lav liste”. Så har du en liste over de direkte aner
6) Vælg “Udskriv”
7) Sæt mærke i “Kommasepareret fil”
8) Klik “Opret”
9) Gem filen med navnet “DirekteAner-2.csv” (den kan selvfølgelig hedde alt muligt andet – så skal du bare selv konsekvensrette nede i makroens linje, hvor der står: Set ws = ThisWorkbook.Worksheets(“DirekteAner-2”)

Det første vi skal gøre med filen er at køre makroen “SplitNames”. Den sørger for at RIN-nr (Legacys ID-nr.), for- og mellemnavne og så efternavne står pænt i hvert sit felt, idet Legacy skriver det hele i ét felt, fx “1,Stegemüller, Hanne B.”. Det kan vi ikke bruge.
Koden er:

Option Explicit

Sub SplitNames()
Application.ScreenUpdating = True
Dim ws As Worksheet
Dim LastRow As Long
Dim i As Long
Dim ID As String
Dim FirstName As String
Dim LastName As String
Dim SplitEntry() As String
Dim Names As String

' Definer hvilket regneark du arbejder med
Set ws = ThisWorkbook.Worksheets("DirekteAner-2")

' Find sidste række med data i kolonne A
LastRow = ws.Cells(ws.Rows.Count, "A").End(xlUp).Row

' Gennemgå alle rækker med data
For i = 1 To LastRow
' Først, rens cellen for anførselstegn
ws.Cells(i, "A").Value = Replace(ws.Cells(i, "A").Value, """", "")
' Split ID og navne-delen på komma
SplitEntry = Split(ws.Cells(i, "A"), ",", 2) ' Splitter kun ved det første komma

' Sørg for at der er et element at tildele til ID
If UBound(SplitEntry) >= 0 Then
ID = Trim(SplitEntry(0)) ' ID er altid til stede før det første komma
Else
ID = ""
End If

' Tjek om der er yderligere oplysninger udover ID
If UBound(SplitEntry) >= 1 Then
' Der er mere end bare et ID
Names = Trim(SplitEntry(1))
' Find sidste komma, som adskiller efternavn og fornavn
Dim LastComma As Integer
LastComma = InStrRev(Names, ",")
If LastComma > 0 Then
FirstName = Trim(Mid(Names, LastComma + 1))
LastName = Trim(Left(Names, LastComma - 1))
Else
' Hvis der ikke er et komma, antager vi at hele strengen er fornavnet
FirstName = Names
LastName = ""
End If
Else
' Hvis der ikke er yderligere information, er navnefelterne tomme
FirstName = ""
LastName = ""
End If

' Placer værdier i de ønskede celler
ws.Cells(i, "B").Value = ID
ws.Cells(i, "C").Value = FirstName
ws.Cells(i, "D").Value = LastName

' Tilføj dette for at se værdierne i det umiddelbare vindue
Debug.Print "Row: " & i & "; ID: " & ID & "; FirstName: " & FirstName & "; LastName: " & LastName
Next i

MsgBox "Navneopdeling fuldført!"
End Sub

Når navneopdelingen er fuldført, står data pænt i det rigtige felter. De skal kopieres ind i den anden fil, hvor du holder øje med, hvor langt du er nået med din gennemgang af slægtsdata. Den anden fil har jeg kaldt for “Gennemgang af slægtsfil.xlsm”. Det er vigtigt, at filen gemmes som typen .xlsm, for eller kan den ikke rumme makroen.

I “Gennemgang af slægtsfil.xlsm” skal du gøre følgende:

Placer data fra “DirekteAner-2” i kolonnerne B (ID-nummeret), C (for og mellemnavne) og D (Efternavn(e)).

I kolonne A skriver du bare ordet “Ja” foran alle navnene.

Kolonne E skal være tom for at skabe lidt overblik.
Kolonne F skal rumme Fornavn(e)
Kolonne G skal rumme Efternavn(e)
Kolonne H skal rumme RIN-nr., dvs. Legacys ID-nummer
Kolonne I skal rumme ordet “Ja”, hvis det er en direkte ane.

Er det ikke en direkte ane, skal du selv udfylde felterne F, G og H

Er det en direkte ane, skriver du ID-nummeret i kolonne H og kører makroen herunder. Den henter data fra kolonnerne A, B, C og D og farver felterne F, G, H og I gule, så det er nemt at se, at dette er en direkte ane.

Her er makroen, du skal køre – bemærk at fanen skal hedde “Ark1”.
Du kan kalde fanen noget andet, men så skal du konsekvensrette i koden, hvor der står “Set ws = ThisWorkbook.Worksheets(“Ark1″)”:

Sub MatchAndHighlight()

Dim ws As Worksheet
Dim rngToSearch As Range, rngToMatch As Range
Dim cell As Range, matchCell As Range
Dim matchFound As Boolean
Dim lastRow As Long

' Sæt arbejdsark
Set ws = ThisWorkbook.Worksheets("Ark1")

' Definer områderne for matchning
Set rngToSearch = ws.Range("H2:H" & ws.Cells(ws.Rows.Count, "H").End(xlUp).Row)
Set rngToMatch = ws.Range("B2:B" & ws.Cells(ws.Rows.Count, "B").End(xlUp).Row)

' Nulstil farvning og "Ja"
lastRow = ws.Cells(ws.Rows.Count, "I").End(xlUp).Row
ws.Range("F2:I" & lastRow).Interior.Color = xlNone
ws.Range("I2:I" & lastRow).Value = ""

' Loop igennem hver celle i rngToSearch for at finde match i rngToMatch
For Each cell In rngToSearch
matchFound = False
If cell.Value <> "" Then
For Each matchCell In rngToMatch
If cell.Value = matchCell.Value Then
ws.Range("F" & cell.Row & ":I" & cell.Row).Interior.Color = vbYellow
ws.Cells(cell.Row, "I").Value = "Ja"
ws.Cells(cell.Row, "F").Value = ws.Cells(matchCell.Row, "C").Value ' Kopier fornavn
ws.Cells(cell.Row, "G").Value = ws.Cells(matchCell.Row, "D").Value ' Kopier efternavn
matchFound = True
Exit For
End If
Next matchCell

If Not matchFound Then
ws.Cells(cell.Row, "I").Value = ""
ws.Range("F" & cell.Row & ":I" & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
End If
Next cell

MsgBox "Matchning fuldført!"

End Sub"

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

Overblik over oprydning i slægtsdata

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

I forbindelse med den omsiggribende oprydning i slægtsdatabasen fik jeg idéen om, at det ville være vældig nyttigt at markere hvilke af de 841 gennemgåede personer, der er direkte aner i begge mine familier (adoptivfamilien og den biologiske familie).

Jeg har en Excelfil, hvor jeg i store træk noterer, hvad jeg har foretaget med den enkelte. Nogen videnskab er det selvfølgelig ikke.

Nogle få personer fra begge slægter kan jeg selvfølgelig genkende bare ved at løbe ned over rækkerne, men det er langt fra præcist.

Herunder er lidt af, hvad jeg gik igennem, før det lykkedes

Jeg ved, at mindst én af mine læsere ville kunne gøre det meget smartere 🙂 – men jeg kan desværre ikke skrive makroer, og ChatGPT kunne heller ikke få det til at lykkes trods mange forsøg. Så jeg gjorde det på “husmandsmåden”, og så virkede det.

Udfordring 1: Få Legacy til at lave et udtræk med begge slægter vha. Fokusgruppe

Anne Marie Holck fra Legacys forum hjalp med at få dannet et udtræk, der viser direkte aner i begge slægter. Problemet opstod, fordi jeg forsøgte med en makro, der ikke resulterede i noget … Problemet var, at kildedata var mere end mangelfulde. Der kom slet ikke de personer med i udtrækket, jeg forventede. Det var hurtigt og nemt at se, at hverken mine “mormødre” eller “morfædre” var med i udtrækket.

Så jeg lærte om fokusgrupper, der er en genial funktion – især når man har flere familier. Prøv evt. selv:

  1. Gå til “Søg”
  2. Vælg “Forskelligt”
  3. Indstil hvem der skal være udgangspunktet.
  4. Vælg “Fokusgruppe”
  5. Indstil som vist
  6. Bemærk det nederste flueben “Inkluder flere forældre (hvis tilknyttet mere end et par)”. Det var lige det, der skulle bruges
  7. Vælg “Lav liste”
  8. Tryk “Valg”. Vælg “Udskriv” til en kommasepareret fil

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

Udfordring 2: Den kommaseparerede fil skal bearbejdes lidt

Filen, Legacy danner, vil se ud nogenlunde som nedenstående. Problemet er, at ID-nummeret (Legacy kalder det for RIN), står i samme felt som navnet. Vi skal kun bruge selve tallet for at komme videre.

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

Men det er ikke et reelt problem, for det klarer Excel som en mis. Denne formel trækker tallet ud og placerer det i fx celle B1:

=VENSTRE(A1; FIND(“,”; A1) – 1)

Stå i celle B1. Kopier formlen ind og straks har du noget, der ligner nedenstående:

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

  • Det vil sige, at nu har jeg nogle tal/RIN/ID’er, jeg kan sammenligne med tallene fra mit oprindelige store regneark.
  • Alle de tal, der findes i denne lille fil, kan sammenlignes med tallene i det store ark.
  • Hvis tallet findes begge steder, er der tale om en direkte ane fra en af slægterne.
Udfordring 3: Resultatløs tilpasning af det oprindelige ark

Jeg prøvede først med en makro, som ChatGPT skrev for mig, da jeg som nævnt ikke kan skrive makroer/VBA-kode, og min hjerne egner sig ikke til at lære det.

Robotten har været en kæmpe hjælp, idet jeg aldrig giver op overfor uløste problemer. Jeg er parat til betalingsudgaven (GTP-3 Plus eller GPT-4) efter dette. Jeg har brugt lang tid på opgaven, men jeg har sparet oceaner af tid i forhold til den tid, jeg skulle have brugt med Google.

Robotten skal vide, hvad man vil opnå. Man må fortælle, hvad man har i de forskellige kolonner og på to sekunder spytter den et forslag ud. Det er helt vildt. Det havde jeg ikke kunnet Google mig til, for med Google skal man jo fx vide, hvad funktionen hedder for at kunne søge efter den. Det finder ChatGPT selv ud af, når den ved, hvad man vil opnå og hvordan data ser ud.

“Vi” kunne ikke få det til at fungere med makroen. ChatGPT foreslog i stedet LOPSLAG og leverede en formel, men det lykkedes ikke. LOPSLAG er “bundet af”, at den værdi, man vil kigge efter, skal stå i første kolonne. 

Først prøvede jeg at sætte ID-numrene i forreste kolonne, så prøvede jeg med “Ja”, der fortæller mig, at her er en direkte ane. Lige meget hjalp det. Pludselig ville Excel overhovedet ingenting – ikke engang lægge to tal sammen. Det var helt ligegyldigt, hvor hvad stod. “Vi” måtte finde på noget andet.

Udfordring 4: ChatGPT foreslog INDEKS og SAMMENLIGN

Jeg har ofte læst om styrken ved de to funktioner i kombination men har syntes, det så indviklet ud. Nu fandt jeg tilbage til en af Kasper Langmanns (Proximo) videoer på YouTube. Han er god til at forklare og splitte opgaven op i trin, så man forstår, hvad man foretager sig. Det er ikke bare “copy and paste”.

Efter bare fem minutter havde jeg denne formel, som er græsk katolsk overfor, hvilke kolonner data befinder sig i.

=INDEKS(A:A;SAMMENLIGN(G24;B:B;0))

  • Sammenhold evt. disse punkter med det nederste billede, men det kan være svært at se
  • I kolonne A har jeg (helt dumt – men det virker) skrevet “Ja” ud for de 592 direkte aner
  • I kolonne B har jeg numrene på de 592 direkte aner. Numrene stammer fra =VENSTRE(A1; FIND(“,”; A1) – 1) i csv-filen, og som jeg bare har kopieret ind i den store fil.
  • Fx indeholder celle G24 nummer “995”, som er min mormors fars ID.
  • Kolonne H er som udgangspunkt tom. Den skal fodres med “Ja”, der hentes fra kolonne A.
  • Og helt lavpraktisk kigger funktionen så ovre i kolonne B for at se, om den også kan finde “995” der.
  • Hurra det kan den, og så returnerer den et “Ja” i kolonne H.

Så er der selvfølgelig “problemet” med, at alle de personer, der ikke findes begge steder (fordi de ikke er direkte aner).

Hvis jeg var bedre, end jeg er, kunne Excels returnering af #I/T sikkert være løst smartere. “Koden” vises, når der ikke er et match. Jeg lavede bare på to minutter lidt sortering frem og tilbage og slettede alle #I/T’erne. Det virkede strålende.

Og da de alligevel var sorterede, gav jeg dem lidt kulør. Og bagefter sorterede dem tilbage til den oprindelige dato for gennemgang, så jeg ikke mister det forkromede overblik, jeg endelig har fået.

Udfordring 5: Tænk hvis jeg kunne huske, hvorfor jeg ville markere de direkte aner

Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad det var, der fik idéen om denne markering til at opstå. Men det må da være smart?

Da jeg fik idéen, besluttede jeg, at den var værd at bruge tid på. Og så har jeg lært en masse og jeg elsker læreprocesserne.

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Tilbage til slægtsforskningen

Tilbage til slægtsforskningen

Slægtsforskning med Legacy

Tilbage til slægtsforskningen

Åh, hvor har jeg glædet mig til at vende tilbage til slægtsforskningen. Hvor er jeg glad for at se Legacy og mine data igen.

Siden den 15. januar i år har jeg haft travlt med at hjælpe min ven Mathias Emil Nielsen, stifter og ejer af GladTeknik, med hans hjemmeside. Det startede alt sammen med, at jeg “bare” skulle læse læse korrektur på hans hjemmeside, men det udviklede sig, så jeg nu også er deres webmaster.

Det er et “job”, jeg elsker. Det er svært at adskille sproglig korrektur fra ting, der ikke rigtig fungerer på hjemmesiden. Enten får man øje på manglerne, eller også gør man ikke. Og min #Superkraft er, at jeg ser alle detaljer. Det er fx kun mig, der opdager, at et link ikke fungerer, som det burde. Jeg har altid troet, at alle mennesker ser alle detaljer, men har nu lært, at det gør de ikke.

Som hovedregel er jeg glad for min #Superkraft, for den har mange anvendelsesmuligheder. Men der er også undtagelser. Jeg har fx utrolig svært ved at læse opslag på Facebook, der er virkelig dårligt skrevne (fyldt med stave- og kommafejl, ingen mellemrum (2 * tvungen ny linje) osv.).

Er det fuldkommen Anders And, og er jeg “ven” med vedkommende, sletter jeg vedkommende som “ven”. Det kan jeg lige så godt, for jeg kan alligevel ikke læse vedkommendes indlæg. Som min psykolog siger: “Når en autist ser en revne i væggen, ser hun kun revnen – ikke resten af væggen”. Og det har hun ret i.

Og nu, hvor jeg er igennem “det lange seje træk” med ca. 400 sider og indlæg, er der kun det sjove tilbage. Det er utrolig sjovt at være webmaster! Det kan jeg virkelig godt lide. Man skal holde tungen lige i munden, hvis man gør noget “farligt” og man skal vide, hvad man gør. Selvfølgelig kan det gå galt, selvom man er forsigtig. Det gjorde det også for mig en dag.

Heldigvis havde jeg en kopi at rulle tilbage til. “Better safe than sorry”. Uanset hvad var det en “lesson learned”. Jeg var lige lovlig hurtig til at slette et plug-in. Et plug-in er et lille tilføjelsesprogram.

Men uanset hvad har jeg nu tid til at vende retur til slægtsforskningen, og det er virkelig dejligt. Jeg kan ikke læse korrektur mv. mere end 4-5 timer om dagen. Det vil hjernen ikke være med til. Men jeg kan slægtsforske 16 timer om dagen.

At vende tilbage til Legacy

Det er herligt at se Legacy igen. Og jeg ved ganske præcist, hvor jeg kom til i den store oprydning, for jeg har udviklet et lille Excelark, der hjælper mig med at holde øje med, hvor jeg er kommet til.

Bortset fra Sommer-familien, som jeg arbejdede med ultimo februar i år, var jeg i færd med nogle direkte aner i Hørup, Slangerup Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt. De stammer fra 1600-tallet, hvor størstedelen af kirkebøgerne er brændt, hvor der ikke findes folketællinger (den første findes i 1769), og findes kirkebøgerne, har jeg utrolig svært ved at læse dem. Og det er vel egl. okay, når de er 400 år gamle.

Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke for 20 år siden var tilstrækkeligt opmærksom på, at alt skulle dokumenteres. Erfarne slægtsforskere havde fortalt mig, at jeg skulle notere alt. Nu kan jeg se, at der ikke var grænser for, hvad jeg fandt det overflødigt at notere. Som eksempel er jeg ikke i tvivl om, at oplysningerne om de direkte aner i Hørup i Slangerup Sogn stammer fra en valid kilde – men havde jeg dog bare noteret hvilken.

Jeg er stadig i tvivl om, hvorvidt jeg nogensinde vil komme igennem den store oprydning. Men jeg vil gøre mit bedste. Lige nu er jeg igennem ca. 11 pct. af databasen. Lykkes det ikke, vil det ærgre mig, men der er ingen døde eller sårede af den grund.

Er du interesseret, finder du langt det meste af min forskning her.

Tilbage til slægtsforskningen

Slægtsforskning med DNA

Jeg har indsendt mundskrab til både MyHeritage og Ancestry, og får også jævnligt e-mails fra i hvert fald MyHeritage. Jeg er nok bare en alt for traditionel slægtsforsker, for jeg har svært ved at tro på de mere end 6.000 matches. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal behandle dem. Hvad betyder i det hele taget “Forælders kusine i 2. led“? Det siger mig ikke så meget.

Min strategi er, at først gennemgår jeg min database, hvor jeg har sat slutdatoen til 31-12-2026. Og først derefter kigger jeg på alle de underlige ting fra MyHeritage.

Herudover har jeg smertelige erfaringer med at sige til en (formodet) halvsøster, at vi måske alligevel slet ikke havde fælles far. Så måske skal jeg bare holde mig til det, jeg kender ud og ind: slægtsforskning på papir?

Tilbage til slægtsforskningen

/i , , /af , ,

TNG og god oplevelse af at yde support

TNG og god oplevelse af at yde supportStegemüller

FAQ til TNG samt support

TNG og god oplevelse af at yde support

I relation til min TNG-side har jeg opbygget en FAQ (FAQ betyder “Ofte stillede spørgsmål”) med hjælp til at komme i gang med TNG (TNG står for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”). Idéen bag FAQ’en er: dansk hjælp til selvhjælp.

Når man har læst artiklerne i FAQ’en, skulle man gerne være langt med at danne sin hjemmeside, og man skulle også gerne være klar over, at det ikke er gjort på en eftermiddag. Går man i stå med et emne, yder jeg glad og gerne gratis support under fem forudsætninger, der er beskrevet her. Supporten er gratis.

Forudsætningerne kan lyde lidt “hårde”, men sådan må det så være. Jeg gider ikke hjælpe med noget, man kunne have læst sig til fx bare ved at læse, hvad der står på skærmen. Af og til har jeg overvejet at lukke supportmuligheden, fordi jeg har haft alt for mange dårlig oplevelser, hvor jeg nærmest skulle agere “staveplade” for folk. Eller problemformuleringen lød “Det virker ikke” eller “Jeg har gjort, som du har skrevet”. Altså skulle jeg gætte mig til resten. Det falder i kategorien “Jeg gider ikke …”.

I dag have jeg en virkelig god oplevelse

Lene bookede mig i aftes, og vi talte sammen ca. 1½ times tid i dag og brugte samtidig TeamViewer. Hun havde problemer med billederne, hvilket er helt almindeligt. De kan meget let drille, også selv om man synes, man har gjort alt korrekt og tjekket og dobbelttjekket.

Ni af hendes billeder ville bare ikke blive vist, og det var hinsides al logik. Alt så rigtigt ud. Vi fik løst problemet med to af dem og fandt et mønster i det. Nu kan hun komme videre; og der er vist ikke andet at gøre end at arbejde med et ad gangen. Jeg ved ikke, hvor mange der var i alt, men et gæt er, at der var minimum 300. Så det er billigt sluppet med ni, der bøvler.

Hendes problemformulering var perfekt. Hun beskrev nøje, hvad hun selv havde forsøgt. Alt lød helt korrekt. Eftersom hendes problemformulering og beskrivelse af egen indsats var perfekt, kunne jeg på forhånd tænke over, hvordan jeg bedst kunne hjælpe. På den måde opstår den slags samarbejde, jeg holder af, og som gør det sjovt og udfordrende. Det er der, hvor jeg synes, jeg kan bidrage med noget. Jeg har intet problem med at sige “Det ved jeg simpelthen ikke, men lad os prøve igen, så jeg kan se det!”

Lene er velkommen igen.

Det er en proces og der er ingen magi

Alt for mange mennesker tror, at man lave en hjemmeside på en eftermiddag ved at trykke på et par knapper. Når de ikke kan nøjes med at trykke på et par knapper, vælger de i stedet pengemaskinen MyHeritage. Det er synd.

Sandheden er, at der skal meget mere end et par tastetryk til. Hvis man har slægtsforsket i fx 20 år, og har indsamlet nærmest millioner af data, er det helt sikkert, at data ikke er ensartede. Mine data er heller ikke ensartede. Men det vil de blive – om et par år …

Et program som fx TNG, men det gælder alle programmer, forventer en vis logik, for at man kan få det til at ske, man gerne vil have til at ske. Det kan være at vise billeder, vise folketællinger, vise dokumenter m.v. Det vil så også sige, at bag en velfungerende hjemmeside, der gør som forventet, ligger et stort arbejde med at “rydde op”, og med rydde op mener jeg “standardisere”. Folketælling nummer 1 skal skal se ud som folketælling nummer 995 osv.

En ting er sikkert: Der ligger ingen magi bag en hjemmeside. Alt er baseret på logik (og det er det, jeg elsker):

  1. Man starter i sit slægtsprogram, der for mit vedkommende hedder “Legacy”, og som spiller meget fint sammen med TNG,
  2. man eksporterer til en GEDCOM-fil, som så rummer det, der står i fx Legacy,
  3. man importerer GEDCOM-filen til TNG, og
  4. TNG viser derfor det, der står i GEDCOM-filen.
  5. Det vil sige: Er der noget galt i TNG, så skal jeg tilbage til Legacy. Det er her “ingen magi” viser sig.

Det med de nulevende

Jeg viser kun én nulevende, og det er mig selv, for jeg orker ikke bøvl med GDPR, Datatilsynet m.v. For at få det til at virke, når jeg generelt kalder nulevende for “Nulevende”, har jeg markeret mig selv som afdød – men jeg lever altså i bedste velgående.

Slægtsforskere må gerne vise banale data om nulevende. Datatilsynet skriver i sin årsberetning for år 2000 temmelig meget om slægtsforskning. Det er interessant og lærerigt at læse. Derfra har jeg tyvstjålet dette:

Datatilsynet har i sin praksis udtalt, at slægtsforskere som udgangspunkt godt må offentliggøre stamtræer med ganske ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels og dødsår uden samtykke fra de registrerede. Dette skyldes, at slægtsforskernes legitime interesser i at offentliggøre stamtræet i disse situationer som udgangspunkt overstiger de registreredes interesser.

Problemet er, at man måske på et tidspunkt registrerer en oplysning i sit slægtsprogram, der ikke kan henføres til kategorien “ufølsomme (banale) oplysninger”. Et helt almindeligt eksempel kunne være oplysninger fra en faderskabssag. Den er ikke-banal.

Når man eksporterer til GEDCOM og dernæst importerer den i TNG, vil disse ikke-banale oplysninger selvfølgelig komme med. Og det må man ikke.

Så kunne man selvfølgelig gemme oplysningerne fra faderskabssagen et andet sted for stadig at vise de banale oplysninger om nulevende. Det orker jeg bare ikke. Jeg vil have alle data ét sted, for ellers kan jeg ikke overskue alle min data. Og så er konsekvensen, at jeg må undlade at vise nulevende.

Jeg håber, denne argumentation og forklaring er logisk. Ellers er du velkommen til at spørge via en kommentar til denne artikel.