Indlæg

, , , ,

Kognition og detaljer samt vidner og mærkedage

Kognition og detaljer

Det er fortsat svært i Folkekirkens Nødhjælp, fordi mine kognitive problemstillinger viser sig.

Kognition betyder “tænkning” i bred forstand – herunder hører mine problemer  med overblik, koncentration og hukommelse. Jeg står for bestillingerne fra vores ca. 125 genbrugsbutikker. De skal bruge alskens ting for at skaffe os de omkring 25 millioner på årsbasis, som vi sender videre til verdens ca. 795 millioner fattigste. De (altså butikkerne) har behov helt almindelige ting så som prismærker, støvleklemmer, plastikposer, tallerkenholdere mv.

Mine begrænsede kognitive kompetencer kommer i den grad på overarbejde, fordi der er to hovedregler og 27 undtagelser, og herudover er der mindst fire kokke i maden de dage, jeg ikke er der, som jo er de fleste (fem ud af syv). Jeg skal så prøve at overskue den oprindelige bestilling, og finde ud af, hvad andre allerede har gjort, og hvad der resterer. Jeg kan simpelthen ikke overskue det. Mails, mails, mails. Jeg synes, jeg kommer til kort og bliver mindet om de ting, jeg ikke længere kan.

Af og til er der så nogle butikker, der klager, fordi de ikke har modtaget varerne. I dag viste det sig, at det var en tredjepart, der havde haft hovedet under armen og ikke havde håndteret en ordre fra 1. november korrekt. Fair nok – det kan ske for alle. Problemet for mig er, at alle pile peger på mig, så for at dokumentere, at jeg ikke er en sjusket idiot, gemmer jeg mails, som der kan søges i. Jeg skal hele tiden dokumentere, at det ikke er min fejl. Det er ikke særlig rart.

Detaljer

En god ven og læser mener, at jeg går alt, alt for meget op i detaljerne i forbindelse med bogen. Jeg har forsket lidt i “sagen”, og talt med psykologen om det. Der er tre årsager til, at detaljerne er væsentlige og skal med:

  1. Forfattercoachen Morten Bracker bekræftede mig i, at detaljer er vigtige i en bog.
  2. Psykologen bekræfter, at jeg har nogle Aspergertræk på samme måde som min far: For mig er der 48 km mellem Give og Kolding – ikke 47,75 km 🙂 “I følge Simon Barry-Cohen er personer med Aspergers Syndrom eller træk af Aspergers Syndrom ofte meget bevidste om detaljer, og de kan være specielt dygtige til at arbejde med matematiske problemer eller med fakta og systemer hvor de skal finde mønstre. Det svarer til de evner som kræves for at designe og overskue kompliceret software, og det er da også omtalt at der er en del med Aspergers Syndrom blandt både ingeniører og dataloger.” Kilde: Aspergerforeningens tidligere hjemmeside. Jeg kan ikke finde artiklen på deres nye side.

    • Efterskrift september 2021: 1½ år efter psykologen forsigtigt talte om “Asperger-træk” fik jeg den klokkeklare diagnose “Aspergers syndrom” i foråret 2019.
    • Jeg havde da selv tænkt over diagnosen i 16 år. Hvis du er interesseret, kan du læse hele historien her.
  3. Jeg bruger fx ambulancen og isenkræmmerne til at validere hukommelsen. Der er så meget af det, jeg har oplevet, der er virkelig sindssygt; så sindssygt at jeg selv af og til kan tvivle på, om det er noget, jeg finder på. Lyver jeg? Men når jeg kan se, der er detaljer, der virkelig er fakta, tror jeg på min hukommelse. Alt det andet kan jeg jo ikke dokumentere.

Mærkedag(e)

Kognition og detaljer samt vidner og mærkedage

Magi hos psykologen

Som sædvanlig er jeg lidt bagud, så det er der jo ikke noget nyt i. Det nye er, at jeg havde en mærkedag i tirsdags den 21. november 2017.

Den dag var det nemlig præcis et år siden, jeg sidst blev udskrevet efter seks og en halv uge på Psykiatrisk Center Hvidovre med “svær depression med psykotiske symptomer”.  Jeg plejer at dække mig ind ved at skrive senest, men nu tror jeg på, det holder. Som hovedregel har jeg fået det rigtig godt og måske endda bedre, end før jeg blev syg.

Forløbet hos psykologen, der startede den 2. december 2016, har virkelig rykket. Vi havde også fine og meget givende samtaler fra maj 2015 til april 2016, hvor hun var i Psykiatrifonden, men der drejede det sig jo alt sammen om sygdommen og en eventuel fremtid på arbejdsmarkedet, hvilket var rigtigt, når det var Hvidovre Kommune, der betalte. Det endte på 151.000 kr.

Nu er vi kommet langt, langt videre. Jeg havde aldrig troet, det ville være muligt at nå hertil, hvor jeg/vi er nu. Jeg synes, vi har taget fat om tingene og fået placeret dem tilstrækkeligt langt fra det, der er det nuværende mig. Hvis det ikke var sådan, kunne jeg heller ikke forsøge på det med en “måske-bog”, for den bringer ting frem fra “Absurdistan”. Jeg bliver bare ikke hverken skræmt eller fedtet ind i det, som jeg gjorde tidligere. En operationel og praktisk orienteret tilgang fra psykologens side har bragt mig hertil. Jeg er glad og lettet!

Herudover var det i tirsdags valgdag og også præcis 45 år siden, min elskede far døde. Vi havde hinanden i seks og et halvt år, og han nåede at overføre vigtige værdier til mig på den korte tid. Dem er jeg glad for den dag i dag. Jeg synes, de – trods alt – har gjort mig til et nogenlunde ordentligt menneske nutildags. Billedet her er det eneste, jeg har fra min barndom. Det er fra ca. 1966 kort tid efter, de hentede mig på børnehjemmet. Derfor er jeg meget glad for det, og der er styr på backuppen; det ligger mange steder…

Vidner

De dejlige mennesker, der tog sig af mig fra sommeren 1978 til sommeren 1980 (dvs. fra jeg var 14, til jeg var 16), er helt egenhændigt begyndt at samle “vidner” til min bog. Jeg har altså ikke bedt dem om det. De er fra Bornholm, nærmere bestemt Aakirkeby, og kender selvfølgelig Gud og hver mand, idet de havde den isenkram, hvor jeg dengang havde et eftermiddagsjob. Jeg har givet dem psykopatens navn, som jeg kun har udtalt den ene gang i 37 år, og dette er de gået lidt videre med.

En nærtstående person (familie) siger om psykopaten: “jeg får et billede af en lettere fordrukken, lidt sjusket person”.

En tidligere lærer, altså en kollega til psykopaten, er med på at fortælle, hvad han husker. Jeg er meget spændt på det, og jeg har stillet lidt supplerende spørgsmål, fx. hvilke fag han underviste i, og om der var stort sygefravær? Jeg spørger til disse emner, fordi jeg undrer mig over, at han vist aldrig forberedte sig så som at rette stile mv. og over, at der vist nok var lange perioder, hvor han ikke var på arbejde. I hvert fald kan jeg huske, at jeg i de perioder ventede på bussen kl. 15:00 i en til to timer. Ofte gik jeg hen til isenkræmmerne i ventetiden.

Jeg kan sagtens tage fejl, og derfor er jeg glad for vidner – især disse, som jeg aldrig nogensinde selv ville kunne fremskaffe. Mine udsagn skal i det omfang, det overhovedet er muligt, være verificerede.

,

Lydbøger

Lydbøger

I morgen var jeg altid en løve

Lydbøger

Jeg kender op til flere mennesker, der er glade for lydbøger. De kan høre dem, mens de sysler med et eller andet, gør rent eller lægger puslespil mv.

Som en mulig inspiration til bogprojektet anbefalede psykologen mig “I morgen var jeg altid en løve” af Arnhild Lauveng, men da jeg ikke kan læse længere, har jeg besluttet at prøve den som lydbog.

“I ti år var forfatteren Arnhild Lauveng (f. 1972) indlagt som skizofren på psykiatriske afdelinger. Hun var psykotisk og selvdestruktiv. I dag arbejder hun som psykolog uddannet ved Universitetet i Oslo. Arnhild Lauveng overvandt skizofrenien og kan i dag udtale sig som både fagperson og tidligere patient.”

Den findes som lydbog kun hos Nota, der er en særskilt tjeneste under Kulturministeriet med 136.000 brugere og ca. 80.000 titler. De skriver om sig selv: “Nota er et bibliotek og videncenter, der beskæftiger sig med bøger og læsning for mennesker med syns- og læsehandicap”.

Jeg ringede til dem og spurgte, om kognitive problemstillinger og bipolar affektiv sindslidelse også kunne anerkendes som et tilstrækkeligt handicap? Det er der ingen problemer i, de har allerede flere bipolare, der skal bare lidt lægeerklæringer og såd’n til, og så har de fire ugers sagsbehandlingstid, da de modtager 2 – 300 ansøgninger om dagen. Intet af det er et problem.

Indtil papirværket er ordnet, har jeg fundet en version ad omveje, og hørte de første 30 minutter i aftes. Jeg tror, jeg skal øve mig, for tankerne går for let på lange traveture, også selv om jeg prøver at kigge på ingenting. Det er sådan set ikke nogen overraskelse, eftersom jeg heller ikke kan se tv-avisen. Indtil videre forstår jeg ikke, at de andre kan foretage sig alt muligt samtidig.

Det er Helle Sihm, der har indlæst, og hun skulle efter sigende være vældig dygtig. Søger man på hendes navn hos Nota, får man 394 hits, så hun har da prøvet det før 🙂

Jeg tager lige et kapitel mere i aften.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Apps til medicinbrugere med kognitive problemer

Apps til medicinbrugere med kognitive problemer

Fine apps

Apps til medicinbrugere med kognitive problemer.

Når nu jeg er storforbruger af medicin og samtidig har kognitive problemstillinger med hukommelse, koncentration og overblik, er det rart, at der findes så fine apps, der kan bruges som led i de “kompenserende strategier”.

Lige to indskudte sætninger:

  1. Det er endnu ikke gået op for mig, hvorfor programmer/software pludselig skal kaldes apps, der vel bare er en forkortelse for “applikation”?
  2. “Kompenserende strategier” lyder så avanceret, men dækker over en række banaliteter, der gør, at jeg kan få hverdagen til at hænge sammen.

Medicinhusker

Det bedste program er “Medicinhusker” fra Danmarks Apotekerforening. Programmet kan hentes i App Store (på iOS-enheder fx iPad/iPhone).

Man taster alle sine præparater ind og supplerer med det tidspunkt, de skal tages og hvilken dosis, der skal tages. I yderste kolonne markerer man, om man har husket at tage dem. Når tiden er inde, “bipper” programmet, så man er sikker på at tage dem på det rette tidspunkt som er vigtigt med fx Lithium.

Jeg har meget glæde af programmet.

Medicinkortet

Jeg har svært ved at overskue, hvornår jeg skal bestille mere medicin i Distriktspsykiatrien, da “data” fra medicinskabet skal sammenholdes med det, jeg har tilbage i æskerne og det, der er tilbage på apotekets server. Min apoteker anbefalede “Medicinkortet”, der giver et langt bedre overblik over det, der er tilbage på serveren, end sundhed.dk gør. Her står det i klartekst pr. præparat.

Også dette program kan hentes i App Store. Den første gang, man åbner programmet, skal man logge ind med NemID og lave en adgangskode på fire cifre. Herefter bruger man kun koden. Lettere kan det ikke være.

En fiks funktion er, at man kan bruge programmet til at forny recepter ved at trykke på en enkelt knap og derefter stryge til højre. Man får en kvittering.

Apotekeren.dk

Sidste skud på stammen er apotekeren.dk. Det er en webapplikation, så man skal bruge en browser. Applikationen viser alt mulig ligegyldigt fra apoteket, men den viser også recepterne, og hvad der er tilbage på dem. Man kan handle og betale på siden, og der tages uden videre hensyn til CTR-saldoen. Man logger ind med NemID. Det eneste, der mangler, er at gå ned på apoteket og hente varerne. Det er jo fint.

Siden er lige farvestrålende nok efter min smag; der er for meget, der “hopper og danser”.

Jeg oprettede en bruger forleden dag, og indstillede selvfølgelig Hvidovre Apotek som mit apotek. Nu sidder jeg så og tester siden, hvor jeg pludselig er tilknyttet Øster Jølby Apotek… Det er altså på Mors, men jeg kan ikke finde det sted, hvor man kan rette oplysningen.

Summa summarum: Jeg kan ikke anbefale siden.

, ,

Følsom med Rejseholdet

Gamle TV-serier

Jeg er håbløst bagud, men det er jo ikke noget nyt 🙂 , for jeg kan vældig godt lide serier som: “Matador”, “Krøniken” og “Rejseholdet”. Sidstnævnte er fra 2000 – 2004, så den hører næsten til det museale, men den har et tempo, der gør, at jeg kan følge med, selvom jeg normalt har svært ved at se TV pga. diverse kognitive vanskeligheder. Rejseholdet fås hos Blockbuster til en absolut rimelig pris: 32 afsnit for 196,00 kr. Nu har jeg købt dem alle.

DR har åbenbart en politik, der gør, at de ikke lægger hele serier på nettet. Fx ville jeg forleden se Krøniken afsnit 2. Det kan man ikke, med mindre man accepterer “synstolkning”, hvilket er ulideligt, når man ikke har et synshandicap. De har afsnit et. Hvorfor ikke resten? Det har jeg skrevet til dem og spurgt om. De vil svare indenfor fire uger…

Rejseholdet

I aftes sad jeg og så afsnit fem og seks fra en ukendt sæson (måske nok et). I afsnit fem døde Ingrids mand Søren efter en hjerneblødning og en mislykket operation i hjernen. Det var så fint lavet, at tårerne trillede hos mig. Måske er jeg bare over-følsom p.t., men det var virkelig fint tænkt og spillet. Jeg forstår godt, at serien i 2002 fik en Emmy.

Min favoritkarakter er Thomas La Cour (Lars Brygman), der nærmest er clairvoyant, når han går rundt og taler højt med sig selv på et gerningssted og forestiller sig, hvordan forbrydelsen fandt sted, og hvad der i øvrigt hændte der.

Mads Mikkelsen i rollen som Fischer er et markant medlem af holdet. Hans til tider rå fremgangsmåde er på kanten af det lovlige, men han skaber mange resultater til holdet. Når man ser ham i denne serie, forstår man, at han har haft en karriere i USA. De har også et ret råt politikorps.

Charlotte Fich i rollen som Ingrid er det udtrykte billede på en kvinde, der både er følsom og ambitiøs. Oftest fremstilles disse egenskaber op som hinandens modsætninger, men ikke her. Hun rummer det hele, og hun er en fremragende teamleder.

Download

Blockbuster har mærkeligt nok ingen kobling til iTunes. Det bevirker, at man skal downloade dem til iPad én ad gangen. Det tager sin tid, når der er 32 afsnit. Så der er god mulighed for, at jeg ikke kommer til at kede mig i dag…

God søndag.